1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Transkript

1 Skolereformen.

2 Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Overordnede indsatsområder En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger (Taget fra lovteksten).

3 Elevernes mødetidspunkter. Centralt: Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse. Lokalt: I Hovslund Børneunivers planlægger vi med følgende mødetidspunkter Fase 1. (planetgrupperne og 3. klasse.) Man Tirs Ons Tors Fre Fase 2. (4.-6. klasse) Man Tirs Ons Tors Fre Tiderne er inklusiv den understøttende undervisning. Vejledende timetal Vi har som udgangspunkt valgt at køre efter Undervisningsministeriets vejledende timetal. i nogle fag ligger vi endda over det vejledende timetal. Det gælder blandt andet i engelsk, hvor ministeriet siger 1 ugentlig time i 1. og 2 klasse, hvor vi giver 2 ugentlig timer fra skolestart, som vi har gjort de sidste 3 år. 4. klasse får 3 engelsktimer pr. uge, hvor ministeriets vejledende timetal for engelsk i 4. klasse er 2 timer. På mellemtrinnets skal 5. klasse have 1 time tysk pr. uge, vi tilbyder 2 timer ugentlig på 5. og 6. klassetrin

4 Hver skoledag skal der i gennemsnit være 45 minutters fysisk aktivitet. Denne fysiske aktivitet skal være en del af den fagfaglige eller understøttende undervisning. Faget idræt / svømning tæller med. Længere og mere varieret skoledag Skoleåret Vi har besluttet, at skoleåret deles op i perioder. Vi vil fra august til december prøve at køre skole-ugerne som følgende 4 uger kursus og faglig fordybelse, 2 ugers temaundervisning, 4 uger kursus/faglig fordybelse, 2 ugers temaundervisning. Skoleåret er delt op i forskellige perioder for at kunne give de bedste betingelser for at skabe en varieret skoledag. Skoleårets perioder. For perioderne på 4 uger gælder: Der er udarbejdet et skema som skal opfattes som et grundlæggende skema med mulighed for at omlægge timer efter behov. Ikke alle fag ligger nødvendigvis i alle perioder. F.eks. kan et-timesfag ligge i en eller to perioder for at samle flere timer.. For perioderne på 2 uger gælder: Lærernes timer i den enkelte klasse samles i blokke uden, at der sættes fag på hver enkelt lektion. Om formiddagen lægges der pauser efter behov. Der lægges en fast lang spisepause midt på dagen. Strukturen på dagen giver gode muligheder for tværfaglig læring, projektarbejdsform, ud af huset aktiviteter (Åben skole), kursusforløb for eleverne og fordybelse. Den fælles emneuge i hele Universet som vi kender i dag har vi valgt at bibeholde Skoleåret planlægges med en uge fælles for hele Universet. Ugen ligger i maj måned og afsluttes traditionen tro med en stor forårsfest. Fagbånd på mellemtrinnet. Når eleverne har perioderne med de 4 kursus uger. Vil vi videreføre fagbåndstanken på mellemtrinnet i dansk, matematik, engelsk og tysk. Vi har rigtige gode erfaringer med fagbånds arbejdet fra indskolingen. Det at man kan rykke videre til næste fagbånd, når man er faglig klar, kan være meget motiverende for den enkelte elev. Understøttende undervisning

5 Den understøttende undervisning er et nyt begreb, der indføres med folkeskolereformen. Den understøttende undervisning giver mulighed for forskellige former for aktiviteter, der støtter op om skolens fag og giver eleverne mulighed for at nå de faglige mål. Den understøttende undervisning kan bruges til praktiske og projektorienterede forløb, til sociale aktiviteter, til bevægelse, til træning i faglige færdigheder og meget mere. Den åbne skole Skolerne skal søge at etablere samarbejder med det lokale idræts-, forenings- og erhvervsliv. Det er i den understøttende undervisning man kan trække andre undervisere ind i skolen. Det er nødvendigvis ikke en lærer, der er sammen med eleverne i den understøttende under - visning. Det kan være mange forskellige typer af medarbejdere, det kan f.eks. være en pædagog, en person udefra med særlige kompetencer, som vedkommende kan give videre til eleverne, en leder eller træner fra en idrætsforening, en medarbejder fra musikskolen der i samarbejde med lærerne varetager den understøttende undervisning. Det er de enkelte skoler, der planlægger, hvordan den understøttende undervisning tilrettelægges og hvem der varetager den. Lærernes arbejdstid Lærernes arbejdstid er ændret sådan at de fremover skal forberede sig på skolen. Samtidig skal en lærer i gennemsnit undervise 2-3 lektioner mere om ugen. Dette kan betyde, at så meget som muligt af forældresamarbejdet - f.eks. skolehjemsamtaler - kommer til at foregå indenfor det, der kaldes normal arbejdstid. Der er dog stadig mulighed for at få en tid efter kl