Trafikdage Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller

Transkript

1 Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller

2 Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter af forskellig størrelse, spredt geografi og forskellig type.

3 Metode

4 Spørgeskemaundersøgelse, telefoninterviews og stopinterviews

5 Overblik

6 13 udførte projekter 5 på Jylland og Fyn 8 på Sjælland 5 Signalprojekter 2 Stikrydsninger 3 Tunnel 2 Stibro 1 Pendlerrute 3 Planlagt projekter 3 på Jylland og Fyn 0 på Sjælland 1 Cykelpendlerrute 2 Stibro

7 Opbygning

8 Tre sider pr. tiltag

9 Fast skabelon Problem + løsning Beskrivelse og fakta inden ombygning Beskrivelse og fakta efter ombygning Kvalitativ vurdering af de vigtigste erfaringer fra projektet Billede fra inden ombygning Billede fra efter ombygning Billede fra efter ombygning

10 Erfaringer

11 Eksempelsamling med erfaringer fra projekter af forskellig størrelse, spredt geografi og forskellig type.

12 Signalprojekter Resttidsvisning, Frederiksberg Løbelys, Aalborg Shunt, Aalborg Stikrydsning, Gladsaxe Signalanlæg, København Højere hastighed gennem krydset. Øget komfort. Færre standser inde i krydset for rødt lys. Små og svære at se. Prioritering af cyklister uden for myldretid. Højt kendskab. Middel vigtighed. Høj vigtighed. Generel høj tilfredshed. Mindre tryghed for fodgængere. Bedre mulighed for at krydse vej. Fungerer alt i alt godt. Forudsete begrænsninger af kapacitet. Stibro var at foretrække. Muligt at passere krydset uden at stå af. Øget komfort. Kompliceret. Tager tid at lære at bruge rigtigt.

13 Resttidsvisning, Frederiksberg cyklister tilpasser hastighed, så de når frem til krydset ved skift til grønt, eller umiddelbart inden skift til rødt => højere gennemsnitlig rejsehastighed færre cyklister er nødt til at standse op = øget kørselskomfort + øget opmærksomhed displays er små og svære at overskue i fart C. N. Petersens Vej Finsensvej Figur 2.1 Finsensvej har fire signalregulerede kryds fra C. N. Petersens Vej til Dalgas Boulevard. De gule pile viser hvor pilotprojektet med resttidsvisning er implementeret. Luftfoto fra Dalgas Boulevard

14 Løbelys og signalstyring, Aalborg Højt kendskab til nye løbelys (men opleves ikke som vigtigt) Figur 3.2 Placeringen af løbelys. Luftfoto fra Geodatastyrelsen ( Cyklistprioritering uden for myldretiden i signalstyringen ikke synlig, men større effekt? Figur 3.3 Løbelys hjælper cyklister med at tilpasse hastigheden, og ramme det grønne lys. Billede fra Aalborg Kommune.

15 Figur 4.3 Udformningen af den nye højresvingsshunt. Foto fra Aalborg Kommune. Shunt, Aalborg Shunten har direkte effekt for cyklisterne =>sparer tid og slipper for at standse op = stor tilfredshed blandt cyklister => mindre tryghed for fodgængere, der skal krydse cykelstien Figur 4.2 Plantegning af højresvingsshunt. Cyklister på shunten har vigepligt for fodgængere på Hadsundvej, men ikke på Riishøjsvej. Plantegning fra Aalborg Kommune.

16 Figur 7.3 Den nye krydsning af Klausdalsbrovej. Foto fra Gladsaxe Kommune. Stikrydsning, Gladsaxe Alternativt til dyr stibro Signalkrydsning => let cykelkrydsning af Klausdalsbrovej koster kapacitet for bilister (mest uden for myldretiden) Figur 7.2 Plantegning for den nye signalregulering. Plantegning fra Gladsaxe Kommune. Ændret vigepligt kan give misforståelser

17 Signalanlæg, København nyt krydsdesign = stort og kompliceret (ligner ikke andre kryds) => indlæringstid for brugerne ift korrekt brug kryds kan passeres uden at skulle stå af cyklen => øget komfort & fremkommelighed for cyklister på Søruten = attraktiv for pendlertrafik og til rekreative formål Figur 8.2 Det nye design af Rosenørns Allé krydset. Luftfoto fra Figur 8.3 Det er nu muligt at cykle gennem Rosenørns Allé krydset. Foto af Via Trafik.

18 Stikrydsninger Cykelgenvej, København Aflaster belastet cykelsti. Stor tilfredshed blandt cyklister. Ringere forhold for fodgængere. Øget utryghed. Midterhelle, Esbjerg Enkel løsning. Høj tilfredshed blandt cyklister. Usikkert om tiltag øger antallet af cyklister.

19 Figur 5.3 Den asfalterede cykelsti over Søtorvet giver en lovlig smutvej. Etableringen af shunten har medført øget utryghed for fodgængere, men bedre fremkommelighed for cyklister. Foto af Via Trafik. Cykelgenvej, København Cykelgenvej = lovliggørelse => overflytning af cyklister = stor tilfredshed blandt cyklende trafikanter => ringere forhold for fodgængere, bl.a. manglende respekt for fodgængerfelt Figur 5.2 Cykelgenvej over Søtorvet, her markeret med rød, blev etableret 2011 efter et to års pilotprojekt. Luftfoto fra

20 Midterhelle, Esbjerg Cykelsti Cykelsti Midterhelle = sikker og mere tryg krydsning Tendens til flere daglige brugere? Dobbeltrettet cykelsti Figur 6.2 Plantegning af projektet viser udvidelsen af vejarealet samt den overordnede udformning. Tegning fra Esbjerg Kommune. Stor tilfredshed blandt brugerne Figur 6.3 Udformningen af den nye krydsning. Tilføjelse af en midterhelle og stor sidehelle giver god sikkerhed og tryghed for cyklister. Billede fra Esbjerg

21 Tunnel Vandledningsstien, Gladsaxe Giver hurtig, let og sikker passage af vej (9.000 ÅDT). Stigning på 26 % i cykeltrafik. Mønsvej, Vordingborg Færre konfliktpunkter. Sikker passage af vej (8.000 ÅDT). Øget risiko for eneuheld. Fortsat krydsning i terræn. Hunderupskolen, Odense Meget brugt af elever til og fra skole. God tilgængelighed. Gode lysforhold. God tryghed. Vedtaget sammen med beslutning om ny skole.

22 Vandledningsstien, Gladsaxe Stitunnel = hurtig og let og trafiksikker passage Marielyst Skole Gladsaxevej pendlerrute og skolevej prioriteres højt via om allokering af drift Høje Gladsaxeområdet (Grønnemose Skole) Skolesvinget Figur 9.1 Lette trafikanter må krydse via signaler på Gladsaxevej. Luftfoto fra Markant stigning i cykeltrafik på ruten Figur 9.3 Ny stitunnel med gang- og cykelsti under tilfartsrampen til Høje Gladsaxe Vej. I baggrunden ses dele af det tilhørende klimatilpasningsprojekt.

23 Figur 10.3 Den nordlige nedkørsel til tunnellen. Udbedringen af den indvendige kant ses tydeligt. Foto fra Vordingborg Kommune. Mønsvej, Vordingborg alternativ til <t krydse motorvejsramper på dobbeltrettet cykelsti øget risiko for eneuheld? (cyklister skyder genvej) Skarpe kurver => ubehag for cyklister Figur 10.2 Udformningen af tunnellen under Mønsvej. Kort fra Vordingborg Kommune.

24 Figur 11.3 Diamant -formen og lysindfaldet giver tunnellen et bredt og lyst indtryk. Billede fra Odense Kommune. Hunderupskolen, Odense tunnel og ramper designet til skolebørn = stor vægt på god tilgængelighed, bredt profil og gode lysforhold =>god tryghed i og omkring tunnelen Figur 11.2 Den nye tunnel under Søndre Boulevard. Lyskasser placeret i heller på Søndre Boulevard giver lys til tunnellen. Luftfoto fra Odense Kommunes interaktive kort. Mange daglige brugere

25 Stibro Stibro, Frederikssund God fremkommelighed. Signalværdi. God tryghed. Træ blive glat ved regn. Skridsikring bumper. Cykelslangen, København God fremkommelighed. Signalværdi. Begejstring for design. Fodgængere på bro. Øget fokus på mangler før og efter.

26 Stibro, Frederikssund Træbro med skridsikker belægning, 2,5 m bred = øget fremkommelighed + prioritering af cyklister => tilfredshed og tryghed Figur 12.1 For at krydse Snostrupvej skal cyklister en lang omvej, samt køre 100 meter langs Snostrupvej. Luftfoto, 2013 fra skridsikker belægning på broen bumper

27 Cykelslangen, København Alternativ til flad, simpel rampe flot design & effektiv adskillelse af cykler & fodgængere =>cyklister begejstrede for design & køreoplevelse fodgængere på broen kan være et problem Tilslutning v. Dybbølsbro fremstår rodet Figur 13.2 Luftfoto af Cykelslangen. Foto fra DISSING+WEITLINGs hjemm Figur 13.3 Cykelslangen er en flot og unik måde at separere cykeltrafik og fodgængere. Foto fra DISSING+WEITLING

28 Pendlerrute Højklasset pendlerruter, Århus Niveaufri krydsninger og øget komfort. Rekreative elementer. Tendens til øget cykeltrafik. Fodgængere nedprioriteret. Mangler skiltning i oplandet.

29 Højklasset pendlerruter, Århus Niveaufri krydsninger Servicestationer Mobil ruteinformation Grønne bølger Støtteheller ved krydsninger i niveau Højklasset skiltning Figur 14.2 Vejlby-Lystrup ruten er bare en af mange nuværende eller fremtidige cykelruter i Århus. Figur fra Århuscykelby.dk. Ikke direkte rute, men rekreativ Figur 14.3 Cykelgade i Mejlgade. Foto fra Århus Kommune.

30 Spørgsmål Med udgivelsen af eksempelsamlingen er der grundlag for en række diskussioner både nationalt og lokalt i de kommunale vejbestyrelser: Hvordan sikrer vi implementering af erfaringerne i praksis? Hvordan kommer vi videre med erfaringer med de nye supercykelstier og cykelpendlerruter lokalt, nationalt og internationalt? Hvad skal der mon til for at servicere cyklisterne bedre og mere sikkert? Hvordan sikrer vi samspil mellem eksempelsamlingen, Idekatalog for cykeltrafik, den planlagte Vejledning om supercykelstier og andre udgivelser om cykeltrafik?

31 Tak for ordet Eksempelsamling er publiceret af Vejdirektoratet og findes på: