Den åbne skole det åbne foreningsliv

Transkript

1 FOLKESKOLEREFORMEN / NR maj 2015 Den åbne skole det åbne foreningsliv Bente Schindel sekretariatsleder, Kulturelle Samråd i Danmark bs@kulturellesamraad.dk Den nye folkeskolereform trådte i kraft i august Reformen forpligter de enkelte skoler til at samarbejde med det lokale kultur-, fritids- og foreningsliv. Som del af den nye folkeskolereform er skolerne forpligtet til at åbne sig mod lokalsamfundet og til i højere grad at indgå i samarbejder med bl.a. det lokale foreningsliv. Med udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål skal samarbejdet bidrage med pædagogisk værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning, så der opnås størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring og trivsel. Kommuner og skoler får lokal frihed til at tilrettelægge opgaver, der kan understøtte undervisningen i fagene, for eksempel ved at koble teori og praksis og tage udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, men der er ikke fastsat regler om forpligtelse til at samarbejde for så vidt angår foreninger og organisationer. Mange voksne danskere henter viden, færdigheder og inspiration gennem aktiv deltagelse i foreningslivet. De kompetencer kan foreningslivet stille til rådighed i et samspil med kommunerne, skolerne og den enkelte lærer. Kongstanken er, at de kulturelle foreninger i samarbejde med skolerne tilrettelægger en række undervisningsforløb, hvor foreningslivet involveres i eller gennemfører undervisning. Derigennem opnår eleverne en bredere kulturforståelse og et kendskab til foreningslivet. I forlæn- Forts. side 14 Hvor og med hvad kan foreningerne bidrage? Foreningerne inden for det kulturelle område besidder særlige faglige kompetencer, som folkeskolelærerne kan trække på både i den almindelige undervisning og i den understøttende undervisning og i forbindelse med den åbne skole. Se hvad foreningerne kan bidrage med på Side 3 Kulturgyngen i Halsnæs - et pilotprojekt Kulturgyngens kongstanke er, at de kulturelle foreninger i samarbejde med skolerne tilrettelægger en række undervisningsforløb, hvor foreningslivet involveres i og gennemfører undervisning, så eleverne derigennem opnår en bredere kulturforståelse og kendskab til foreningslivet. I forlængelse heraf har projektet også en demokratisk og inddragende effekt, idet elever, der normalt ikke er i kontakt med forenings- og kulturlivet, opnår kendskab til dette. Side 4 Kulturpasset i Køge I Køge har man i forbindelse med pilotprojektet Kulturpasset samlet en række gode råd til kulturelle foreninger, der ønsker at gå i gang med at samarbejde med folkeskolerne. Det er bl.a., at man bør lave en samlet pakke, at man skal finde den rigtige kontaktperson på skolen og at man skal bruge energi på de skoler, som man mærker er interesserede. Læs de gode råd på Side 9 Hvordan gør vi? Kultur.dk bringer en køreplan for, hvordan man som forening griber samarbejdet med folkeskolen an og får svar på de spørgsmål, der melder sig undervejs. I samarbejde med de to samråd, der har deltaget i efterårets pilotforsøg, er nogle af de vigtigste punkter skrevet ned. Side 12 Hvem skal skolerne kontakte? Sidst i bladet finder man en oversigt over samtlige kulturelle samråd. Side 15 1

2 Leder Hvor og med hvad kan foreningerne bidrage Eksempler på konkrete samarbejdsområder mellem folkeskoler og det kulturelle foreningsliv Hans Rostholm formand, I august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft. Den gav foreningslivet mulighed for at indlede et samarbejde med skolerne og gav således eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med de aktiviteter, der udspiller sig rundt omkring i foreningslivet. Vi er i Kulturelle Samråd i Danmark fuldt bevidste om, at beskæftigelse med kunst og kultur bidrager til personlig udvikling, aktive medborgere, oplyste fællesskaber og en kritisk offentlighed. Det er derfor vigtigt både for den enkelte og for samfundet, at alle børn og unge får mulighed for at deltage i kunst og kultur. Det er det, folkeskolereformen giver mulighed for. Kulturelle Samråd i Danmark fandt heldigvis en mulighed for i mindre grad at byde ind. Det skete via deltagelse i et EU projekt, hvor der netop skulle gennemføres pilotprojekter i 2 lokalområder, og Kulturelt Samråd Halsnæs og Kulturelt Samråd Køge meldte sig til projektet og gennemførte hver sit pilotforsøg i samarbejde med de lokale folkeskoler. Mens landsforeningen var projektleder på projektet, hvilket reelt kun betød koordination og udbetaling af midler, var det medlemmerne af de to lokale kulturelle samråd, der i hver sit projektteam tog sig af at gennemføre projektet fra start til slut. Det omfattede alt lige fra indkaldelse af medlemsforeningerne, gennemførelse af et orienterende stormøde, kontakt til både skoleforvaltning og kulturforvaltning, afholdelse af seminar for de interesserede medlemsforeninger, repræsentanter for skolerne og forvaltningerne samt den afsluttende udstilling og evaluering. Selve aktiviteterne, der var mangeartede, blev varetaget af de kulturelle ildsjæle fra samrådenes medlemsforeninger, og man kan her i bladet læse om de mange spændende tiltag. Begge steder afsluttedes pilotprojektet med en udstilling og en evaluering, og i begge kommuner var man så begejstret for samarbejdet, at man har valgt at fortsætte det i skoleåret Samarbejdet med de kulturelle foreninger har den fordel, at det næsten er gratis. Men Kulturelle Samråd i Danmark vil dog godt gøre opmærksom på, at selv om de kulturelle foreninger er frivillige og derfor ikke skal have løn for deres arbejde, er der ofte mindre udgifter forbundne med at gennemføre aktiviteterne. Men for få midler kan foreningerne skabe gode kulturtilbud rundt om på skolerne, og det undrer os, at kommunerne mange steder ikke har afsat de midler, der skal til. Det kan også undre os, at man fra Kulturministeriets og Undervisningsministeriets side har sat mange midler af til projekter i den åbne skole, men ingen af dem kan søges af det kulturelle foreningsliv. Vi føler, det er urimeligt, at vi skal gå over åen efter vand og hente penge i EU for at gennemføre lokale projekter i vores eget land. Vi håber derfor, at kommunerne får øje på muligheden for at samarbejde med de kulturelle samråd, og at de mange fortællinger om projekterne her i bladet kan inspirere andre samråd til at gå i gang med at samarbejde med folkeskolerne i deres kommune til glæde både for elever og foreningsliv. Foreningerne inden for det kulturelle område besidder særlige faglige kompetencer, som folkeskolelærerne kan trække på både i den almindelige undervisning og i den understøttende undervisning og i forbindelse med den åbne skole Ud af skolen aktiviteter For at skabe mere variation i en længere skoledag, vil det være nærliggende, at en større del af undervisningen lægges uden for skolen. Her kan de kulturelle foreninger bidrage med et kvalificeret udbud. Eksempelvis kan der peges på: Tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer i teaterforeningen, musikforeningen, kunstforeningen, det litterære selskab, kulturhuset o. lign. Tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter inden for kulturarveområdet i den lokalhistoriske forening, i museumsforeningen, lokalarkivet o. lign. Tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer inden for amatørområdet med lokale amatørorkestre, -bands, -kor, -amatørteatergrupper osv. Ind i skolen aktiviteter Mulighederne er mange, men nedenfor er listet forskellige eksempler til inspiration: Lokalarkiver og historiske foreninger kan byde ind med undervisningsforløb om lokalområdets historie, slægtsforskning, mikrohistorier o. lign. Foreninger, som er udøvende inden for kunsthåndværk, kan deltage i undervisningsforløb i håndarbejde, sløjd, håndværk og design Amatørteater, -musik, -billedkunst o. lign. kan byde ind med undervisningsforløb, hvor eleverne får lov til selv at være udøvende. Aktiviteter med lokale amatørorkestre, - bands, -kor osv. Endelig kan man tænke kunst og kultur ind i de fleste andre fag (se eksemplerne fra de to pilotforsøg!) Udgivet af Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark Vartov, Farvergade 27D, København K Tlf Fax kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk ISSN: Layout: Grafisk Signathur Fotos: Jørgen Lassen, Bente Schindel, Mette Vesterbæk Mortensen, Amalie Samsing, Mogens Gammel Pedersen. Tryk: Lavpristrykkeriet Oplag: Redaktion: Bente Schindel (redaktør) Formand Hans Rostholm (ansv.) Jacob Løve Artikler eller dele deraf må gengives med redaktørens samtykke og med angivelse af kilde. kultur.dk udgives med støtte fra Kulturministeriets Tips- og lottomidler 2 3

3 Kulturgyngen et pilotprojekt Christina Faber skolekonsulent i Halsnæs Kommune chrmf@halsnaes.sk Kulturgyngen er initieret af Kulturelt Samråd Halsnæs, der på baggrund af skolereformen i foråret 2014 tog kontakt til forvaltningen Skole og Kultur for at høre om muligheden for et potentielt samarbejde mellem det lokale kulturelle foreningsliv og skolerne. Baggrund Forvaltningen vurderede i samråd med skolelederne, at der var basis for at gå videre med ideen, og Kulturelt Samråd udviklede herefter Kulturgyngen som pilotprojekt i løbet af Projektets kongstanke er, at de kulturelle foreninger i samarbejde med skolerne tilrettelægger en række undervisningsforløb, hvor foreningslivet involveres i/gennemfører undervisning, og at eleverne derigennem opnår en bredere kulturforståelse og kendskab til foreningslivet. I forlængelse heraf har projektet også en demokratisk og inddragende effekt, idet elever, der normalt ikke er i kontakt med forenings- og kulturlivet, opnår kendskab til dette. Sammenlagt er der afholdt 8 undervisningsforløb med et samlet deltagerantal på 250 personer. Rammer og afholdte forløb Forvaltningen meldte fra start ud, at udgifterne til projektet, såsom materialeudgifter osv., skulle afholdes af den deltagende skole. Herudover har Kulturelt Samråd via landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark i forbindelse med dennes deltagelse i EU-projektet Culture Guide modtaget midler til afholdelse af et arbejdsseminar og til udgifter i forbindelse med den afsluttende udstilling i kulturhuset Gjethuset. Tidsmæssigt er projektet afviklet fra skolestarten i august 2014 og afsluttet med en udstilling i Gjethuset i november. Sammenlagt har 11 klasser fra forskellige årgange fra henholdsvis Arresø Skole og Frederiksværk Skole deltaget i 8 forskellige undervisningsforløb. De deltagende kulturelle foreninger er Vævekredsen, Kunstforeningen, By og Land, Frederiksværk historiske forening, Danmarks Natur Fredningsforening og Fiskeriet og Havnens Hus. Partnerskaberne mellem foreninger og skole/klasse var foretaget forlods, idet man på det afholdte arbejdsseminar i starten af projektet har indgået aftale med alle kommunens skoler. Imidlertid har ikke alle skoler medvirket grundet tidspresset med implementeringen af den nye folkeskolereform, ligesom der har været praktiske udfordringer for enkelte foreninger. Arbejdsform Arbejdet blev som nævnt indledt med et seminar planlagt af Kulturelt Samråd, hvor udvalgte lærere fra de deltagende skoler deltog sammen med de relevante foreningsrepræsentanter. Hensigten med seminaret var at lade parterne mødes, få ansigt på hinanden samt sikre, at der var enighed om et samarbejde. Seminaret blev afholdt i starten af august 2014 umiddelbart efter skolestarten og midt under reformens igangsættelse, hvilket betød, at der også var fokus på meget andet. Undervisningsformen har varieret fra hold til hold med forskelligt input fra foreningens side. Alle hold har produceret udstillingsmateriale fra plancher til kunsthåndværk, som efterfølgende blev fremvist på en reception og udstilling i kulturhuset Gjethuset. Af økonomiske årsager blev udstillingen afviklet over en eftermiddag. Kulturelt Samråds tilbagemelding Kulturelt Samråds tilbagemelding er overvejende positiv. Man nævner bl.a., at det har været spændende for foreningerne at komme ud i skolen og bidrage med specialviden om et givent emne, og samarbejdet har fungeret efter hensigten. Det har været engagerede lærere, pædagoger og elever, man har mødt. Det understreges, at seminaret har været afgørende for arbejdet, da man her havde mulighed for at sætte ansigt på hinanden og drøfte rammerne for det fremtidige samarbejde. Kun tidsrammen for afholdelsen har givet anledning til frustration. Pilotprojektet er igangsat sideløbende med skolereformens opstart og lige efter sommerferien, hvilket har betydet, at processen har været en kende forjaget for de tilmeldte skoler, og foreningerne har fornemmet, at de deltagende lærere har haft travlt med skolestart og igangsættelse af reformen. Ligeledes skal bemærkes, at initiativtagerne i Kulturelt Samråd har varetaget en stor del af arbejdsbyrden. Hensigten med et fortsat projekt er dog, at det skal være mere selvkørende - forstået således, at rammerne bliver mere fastlagte, når foreningerne, forvaltningen og skolerne opnår mere rutine i samarbejdet. Metode Opsamlingen er primært udarbejdet på baggrund af dialog med initiativtagerne i Kulturelt Samråd Halsnæs. Herudover har Kulturelt Samråd udarbejdet og rundsendt et kortfattet spørgeskema til projektets deltagere, hvori der spørges til tidsforbrug, succes er samt mangler og potentielle forbedringer. Spørgeskemaet er udsendt til lærere, elever og foreninger, desværre er der ikke indkommet skemaer fra alle på trods af en ekstra henvendelse. Spørgeskemaet fungerer således som supplement til dialogen med Kulturelt Samråd Halsnæs. Skolernes tilbagemelding Som nævnt under metodeafsnittet skal der tages det væsentlige forbehold, at ikke alle hold har fået meldt tilbage. Alle hold - både lærere og elever - har fået tilsendt skemaer til vurdering af forløbet, og der har været afsat forskellig tid til besvarelsen. Desuden har pilotprojektet kortfattet været drøftet på ledermøde med skolernes ledelse, der gerne ser projektet videreført - fx med afsæt i et katalog, hvor skolerne kan vælge sig ind på forskellige hold. På baggrund af skolerne evalueringer, må det pointeres, at tilbagemeldingerne på projektet er overvejende positive. Først og fremmest bemærkes de frivilliges engagement og deres store viden om de ting, de har formidlet til eleverne. Samtidig efterspørges generelt mere information om forløbet og mere klar forventningsafstemning mellem lærere og foreninger. Særligt fremhæves, at lærerne ønsker en mere klar melding på, hvor meget tid de frivillige ønsker at afsætte til projektet. I den sammenhæng skal det bemærkes, at lærerne oplyser at have brugt mellem 25 og 45 timer på projektet. Forts. side 6 4 5

4 Eksempler på samarbejder mellem de kulturelle foreninger og folkeskolerne i Halsnæs Kommune Ligeledes opfordres til, at der i et tilsvarende projekt afsættes længere tid til afslutningens udstillingsperiode end pilotprojektets korte udstilling, der løb over en eftermiddag. Konklusion og langsigtet perspektiv Overordnet set må pilotprojektet konkluderes at være et positivt tiltag. En lang række elever har deltaget i et anderledes forløb med nye voksne, der har specifik viden om et givet emne, og eleverne har fået udvidet kendskabet til foreningslivet og fået en tydeligere fornemmelse af kulturlivet. Derved går projektet hånd i hånd med skolereformens målsætning om i højere grad at knytte det omkringliggende samfund til skoledagen. Et element, der nødvendigvis skal tænkes ind i et videre forløb, er større klarhed, de frivilliges forventede tidsforbrug og mere opmærksomhed på, hvordan man sammen udfører den fælles undervisning. På den baggrund vil Område for Børn, unge og læring i samarbejde med Sundhed, Idræt og Kultur samt Kulturelt Samråd videreudvikle projektet med henblik på at skabe et vedvarende tilbud, hvor skoler og foreninger også fremover kan få glæde af hinanden i et sådant forløb. I videreudviklingen vil vi sikre, at der skabes god forventningsafstemning mellem de involverede. Tidshorisonten er, at der arbejdes mod en ny runde til næste skoleår ud fra denne foreløbige tidsplan for 2015: JANUAR MARTS: Der tages kontakt til foreninger og skoler MARTS: Foreninger tilmeldes på Kulturelt Samråds repræsentantskabsmøde APRIL: Nærmere information sendes til skoler om tilmelding. Tilmelding finder sted. APRIL/MAJ: Mødeseminar med deltagere afholdes en eftermiddag på rådhuset AUGUST NOVEMBER: Projekter afvikles NOVEMBER: Udstilling Eleverne fremviste resultaterne af samarbejdet med de kulturelle foreninger på en udstilling i Kulturhuset Gjethuset i Frederiksværk. Her er det projektet Skole og væv, der præsenteres. I den afsluttende udstilling i Gjethuset i Frederiksværk deltog både det lokale projektteam samt gæster fra det europæiske Culture Guide projekt. Herunder gæster fra Ungarn og England. Vævekredsen Titel: Skole og væv - Målgruppe: 3. klasse Beskrivelse af samarbejdet: Foreningen har vist vævning som håndværk, og at vævning kan have mange funktioner. Børnene har lavet et årstidshjul, hvor de med årstidernes farver har vævet på hjul fra cykler, barnevogne m.m. Dette lå i forlængelse af, at klassen har arbejdet med månedernes og årets inddeling samt farveskalaen. 1-2 repræsentanter fra foreningen har været på skolen og fortalt og demonstreret. Projektet blev suppleret med et besøg i Vævehuset. Foreningen By og Land Titel: By, handel og udvikling - Målgruppe: 5. klasse Beskrivelse af samarbejdet: Klassen har arbejdet med huses udseende, og hvordan bygninger er beskrevet i litteraturen. De har også fået gennemgået forskellige bygningsstile. Klassen har set på hvilke bygninger, der er i kommunen, samt på byrummet og på de enkelte huse. En repræsentant fra foreningen har været på skolen for at fortælle om arkitektur, og klassen har - sammen med en repræsentant fra foreningen - været på cykeltur for at se på bevaringsværdige huse. Foreningen By og Land Titel: Byudvikling og -planlægning - Målgruppe: 8. klasse Beskrivelse af samarbejdet: Klassen har arbejdet med samfundsstruktur og har lært om opdeling i stat og kommune, samt hvem der bestemmer hvad og hvordan. Klassen har set på, hvad en planlov er ud fra spørgsmålene: Hvorfor er der ikke huse alle steder, hvorfor er der ikke nogen, der bor i skoven eller på stranden, og hvorfor er det nødvendigt med en overordnet reguleret plan? Sammen har klassen og en repræsentant fra foreningen brugt byen som afsæt for at diskutere demokrati og struktur både i klassen og på udflugter. Kunstforeningen Frederiksværk Titel: Et kig i kunstens verden - Målgruppe: klasse Beskrivelse af samarbejdet: Klasserne har besøgt et lokalt galleri, hvor kunstforeningen har sørget for, at kunstneren bag den aktuelle udstilling har stillet 5 spørgsmål til værkerne, som eleverne kan arbejde med under besøget. Efterfølgende har eleverne stillet spørgsmål til kunstneren, og der er derved skabt en dialog. Forts. side 8 Spørgsmål kan rettes til Kirsten Møller, kirstenm@mail.dk eller Annette Aare, post@annetteaare.dk 6 7

5 Kulturpasset i Køge Kommune Kunstforeningen Frederiksværk Titel: Matematik i kunsten Målgruppe: 6. klasse Beskrivelse af samarbejdet: Klassen har arbejdet med matematiske figurer. En repræsentant fra foreningen har været i klassen og fortalt om det gyldne snit i kunsten. Eleverne har lavet skitser af udvalgte værker enten fra Kunstforeningens aktuelle udstilling eller af kendte værker og fundet geometriske figurer i motiverne. Figurerne er blevet tegnet op/farvelagt, fotograferet og udstillet. Frederiksværk historiske forening Titel: Frederiks værk og vandkraft - Målgruppe: 7. klasse Beskrivelse af samarbejdet: Klassen har arbejdet med lokalområdets niveauforskydning og har besøgt Krudtværksmuseet og været på byvandring med en repræsentant for foreningen. På vandringen har de hørt om Frederiksværks historie med fokus på udgravning af kanalen og inddragelse af vandkraft. Eleverne har derefter selv bygget motorer og arbejdet med tandhjul i LEGO. Både elever, lærere, forældre, bedsteforældre og repræsentanter for de kulturelle foreninger er til stede under præsentationen af samarbejdet i Kulturgyngen. Frederiksværk historiske forening Titel: Besættelsens Frederiksværk Målgruppe: 9. klasse Beskrivelse af samarbejdet: Klassen har arbejdet med den historiske periode på et generelt plan og med den lokale historie i perioden. En repræsentant fra foreningen har besøgt klassen og fortalt og vist materiale fra perioden. Eleverne har lært om kildekritisk tilgang til historien. Klassen har desuden været på udflugt til Mindelunden med foreningens repræsentant. Fiskeriets og Havnens Hus Titel: Hvad er der i havet? - Målgruppe: 3. klasse Beskrivelse af samarbejdet: Klassen har lært om havets dyreliv og har fanget fisk, renset dem og spist dem. Klassen har desuden lært om de forskellige arter, og hvem der spiser hvem i havet. De har også lært om de fysiske forhold i havet som saltindhold og strømme. Endelig har klassen tegnet og malet de forskellige fiskearter og udstillet værkerne. Julie Katlev udviklingskonsulent i Køge Kommune julie.katlev@koege.dk. Bente Schindel sekretariatsleder, Kulturelle Samråd i Danmark bs@kulturellesamraad.dk Kulturelle Samråd i Danmark gennemførte i efteråret 2014 sammen med Kulturelt Samråd Køge et pilotforsøg i forbindelse med den nye folkeskolereform. Reformen forpligter den enkelte skole til at samarbejde med det omgivende samfund, herunder foreningslivet. Landsforeningen var leder af projektet, mens Kulturelt Samråd Køge udgjorde projektteamet, der stod for al koordinationen og det praktiske. Projekterne blev udført af samrådets kulturelle medlemsforeninger. Alle klasser fik efterfølgende et underskrevet kulturpas som bevis på, at de havde deltaget i projektet. Passet kan desuden bruges i et videre forløb. I Køge Kommune havde skolerne i efteråret 2014 travlt med at implementere den store reform, og der var derfor på det tidspunkt ingen mulighed for at skabe en fælleskommunal organisering til at hjælpe de enkelte skoler med at etablere et samarbejde med foreningerne. Ydermere var der ikke afsat særlige budgetmidler til den del af folkeskolereformen, der omfattede samarbejdet, og skolerne skulle derfor selv finde ressourcerne. Så selv om foreningsområdet var ivrigt efter at komme i gang, var ikke alle skoler parate, og den åbne skole udvikledes derfor decentralt på de enkelte skoler. Alligevel blev der gennemført mange gode samarbejder, dog næsten alle med økonomisk støtte udefra. De erfaringer man har gjort sig i Køge Kommune i forbindelse med den åbne skole og samarbejdet med foreningslivet er, at det ville have været en fordel, hvis: Man fra starten havde haft mulighed for at lave en fælleskommunal organisering Det havde været muligt fra forvaltningens side løbende at hjælpe skoler og foreningsliv med at finde hinanden. Det havde været muligt at etablere et selvstændigt team, der kun beskæftiger sig med den åbne skole Derfor har man været glad for det initiativ, der blev taget af Kulturelt Samråd Køge, der har gjort, at man på trods af barriererne alligevel har kunnet gå i gang med flere projekter i efteråret At der skal være tid til at indgå aftaler At der skal være tid til at udforme samarbejdets indhold sammen At der skal være tid til at være til stede, når foreningerne er på besøg på skolen (og omvendt) At der skal være tid til at efterbearbejde i fællesskab At det kan være svært at få skemaet til at passe med de tidspunkter, hvor foreningerne kan At transporten kan være en forhindring i en tyndt befolket kommune med store afstande At foreninger og skoler er forskellige kulturer med forskellige forventninger og forskelligt sprog At det tager tid at ændre vante forestillinger At det betyder mindre arbejde for skolerne, hvis samarbejdet er standardiseret og konceptet tilbagevendende At det er en god idé, at foreningerne selv er opsøgende At skolerne har udpeget en åben skole koordinator At foreningerne viser åbenhed overfor skoleverdenens kultur og vice versa At det er en god idé at søge eksterne penge til projektet Opsamlede erfaringer gennem pilotforsøget Der er gennem pilotforsøget, der varede et halvt år, blevet opsamlet følgende erfaringer: Køge Kommunes gode råd til foreningerne Slå jer evt. sammen med andre, hvis I er små, og lav en samlet pakke, som Kulturelt Samråd Køge har gjort. Fortsætter side

6 Eksempler på samarbejder i Køge Kommune Kulturelt Samråd Køge sluttede projektet af med en evaluerings- og udstillingsdag på Ejby Medborgerhus. Her Peter og Ulven. Kulturforeningen Apollonaris Titel: Teater og debat Målgruppe: 7. klasser (klasser fra flere skoler deltager) Beskrivelse af samarbejdet: Klasserne overværede teaterstykket What the f. Efterfølgende var der debat om mobning, hvor klassen, lærerne og teatergruppen deltog. Ud fra et udleveret materiale blev der arbejdet videre med emnet på skolen. Målet var at øge interessen for fællesskabets muligheder og gøre eleverne bedre til at sætte ord på følelser, handlinger og oplevelser og derigennem styrke deres mentale evner og udvikle deres forståelse for hinandens kulturelle baggrunde. Kulturforeningen KIS Titel: Fortællekoncert Peter og Ulven - Målgruppe: 1. og 2. klasse Beskrivelse af samarbejdet: En fløjtenist spillede og fortalte historien. Efterfølgende var det børnenes opgave at digte videre på historien og lave en ny slutning. Det blev gjort med ord og tegninger, som resulterer i en udstilling for kulturforeningens medlemmer. Ejby Medborgerhus Titel: Den lokale modstandsgruppe under 2. verdenskrig Målgruppe: 3. og 8. klasse Beskrivelse af samarbejdet: En repræsentant for lokalhistorisk forening fortalte i klassen om den lokale modstandsgruppe i Borup samtidig med, at klassen arbejdede med perioden på et generelt plan. Oplæggene var tilpasset klassetrinnet. Danmarks Samfundet Titel: Flag og faner Målgruppe: 8. klasse Beskrivelse af samarbejdet: En repræsentant fra foreningen fortalte klassen om flag og faner, herunder Dannebrogs historie samt den måde, vi i dag bruger flag og faner på. Spørgsmål kan rettes til Mogens Gammel Pedersen, mgp@ .dk Hav tålmodighed. Selv om skolerne tøver lige nu, kan de godt sige ja om 1-2 år. Find den rigtige kontaktperson på skolen - som regel en pædagogisk afdelingsleder, en særlig åben skole kontaktperson eller det pædagogiske læringscenter (tidligere skolebiblioteket). Brug energi på de skoler, som I mærker er interesserede (ring evt. til forvaltningen og spørg). Sæt jer ind i, hvordan man tænker på en skole: Hvad er det for et fag eller forløb, mit tilbud kan passe ind i? Hvad er en skoles eller en lærers forventninger? Undersøg om kommunen har en kontaktperson? Vær tydelige og fleksible omkring jeres egne forventninger, når I kontakter skolerne og indgår i samarbejder. Køge Kommune har efter projektet udviklet en flerårig strategi for den åbne skole. Frem til august 2016: Decentral udvikling Erfaringsopsamling og udvikling af en Køgemodel Fra august 2016: Implementering af en Køge-model: Der skal være en Åben skole koordinator på alle skoler og være nem adgang til samarbejdet for foreningerne. Forår 2019: Samarbejdet skal fungere på alle skoler i kommunen. Skolernes 7-klasser overværede teaterstykket What the f med efterfølgende debat om mobning, hvor klassen, lærerne og teatergruppen deltog. Mere information Undervisningsministeriets hjemmeside om den åbne skole: Læringsportalen Her ses de nye Fælles Mål (dvs. læringsmål) for alle folkeskolens fag. Læg også mærke til de tværgående emner. (Vælg indgangen for Lærere og pædagogisk personale) På Kulturelle Samråd i Danmarks hjemmeside vil vi samle de erfaringer, vi gør med samarbejdet mellem folkeskolen og de kulturelle foreninger

7 Hvordan gør vi? Bente Schindel sekretariatsleder, Kulturelle Samråd i Danmark bs@kulturellesamraad.dk Det kan være rart med en køreplan for, hvordan man som forening griber samarbejdet med folkeskolen an, og at få svar på de spørgsmål, der melder sig undervejs. Kulturelle Samråd i Danmark har i samarbejde med de to samråd, der har deltaget i efterårets pilotforsøg, skrevet nogle af de vigtigste punkter ned. Hvorfor være en del af folkeskolereformen? Mange børn og unge er ikke medlemmer af foreninger inden for amatørkunst eller den frivillige kultur. Mange børn og unge kender ikke foreningerne inden for amatørkunst eller den frivillige kultur. Hvad er de kulturelle foreningers styrke? De kulturelle foreningers medlemmer: Har stor faglig viden Er ildsjæle, der kan inspirere Er frivillige og dermed gratis (næsten) For en dels vedkommende: Har fri i dagtimerne Hvad kan foreningerne ikke forvente? At få store beløb, hvis overhovedet noget, til samarbejdet At få flere medlemmer på kort sigt Formålet med at gå ind i samarbejdet er at Styrke børnenes adgang til kunst og kultur Gøre det kulturelle foreningsliv interessant for børnene Styrke kendskabet til det demokratiske og selvforvaltende foreningsliv Være med til at fremme den lokale sammenhængskraft Skabe åbne foreninger Hvordan griber vi det an? Skab en platform (fx et kulturelt samråd), som forvaltningerne og skolerne kan kommunikere med Tag kontakt til både forvaltninger og de enkelte skoler. Vent ikke på, at skolerne kontakter jer. På en del skoler har man udpeget kontaktpersoner, som man kan henvende sig til. Inden kontakt til skolerne/ skoleforvaltningen skal man sørge for at Afholde fællesmøde i samrådet for at se, hvem og hvor mange, der vil være med Udarbejde forslag til samarbejdsprojekter Lave et inspirationskatalog, med en beskrivelse af projektet, fx Titel og indhold Deltagere (klassetrin) Tidsplan: Datoer, klokkeslæt, antal timer Mødested Økonomi Evt. forslag om præsentation af produktet ved afslutning (udstilling el. lign.) Problemer der bør tages op med skolerne inden start Skal aktiviteterne ligge på skolen eller udenfor? Hvilket tidspunkt på dagen er bedst? Hvilke klassetrin skal projektet henvende sig til? Hvad er rollefordelingen mellem de frivillige og lærerne? Hvem betaler, hvis projektet kræver midler? Hvem vurderer, om projektet passer til læringsmålene Det videre forløb Udarbejde et aftalepapir (se hjemmesiden) Afholde fællesmøde med deltagelse af de involverede foreninger, repræsentanter for skolerne og skoleforvaltningen. På mødet præsenteres projekterne og aftalerne indgås Afslutning Arranger evt. en afsluttende udstilling Evaluering af projektet (evt. i samarbejde med skolerne eller forvaltningen) Spørgeskema til lærerne Spørgeskema til skoleforvaltningen Spørgeskema til foreningerne Interviews med eleverne Opfølgning Evaluerende møde for medlemsforeningerne Diskussion af deltagelse i næste skoleår! På Kulturelle Samråd i Danmarks hjemmeside under Folkeskolereformen kan man finde eksempler på præsentation af aktiviteter, aftalepapirer m.v. Se

8 Den åbne skole... forts. fra forsiden Medlemsliste maj 2015 gelse heraf sker der også en demokratisk og inddragende effekt, idet elever, der normalt ikke er i kontakt med forenings- og kulturlivet, opnår kendskab til dette. Udgangspunktet for samarbejdet vil være en fuld anerkendelse af, at det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen på det pædagogiske og didaktiske felt samt for elevernes faglige fremskridt. Men når det drejer sig om den understøttende undervisning, kan foreningerne bidrage med en række aktiviteter samt en faglig viden, som på forskellig vis supplerer den traditionelle undervisning og indgår som et bidrag, der kan understøtte målet om en mere varieret skoledag. Samarbejdet har i vid udstrækning som formål at anvende nye læringsformer i undervisningen og tilgodese forskellige læringsstile hos eleverne for eksempel ved at koble teori og praksis og bringe virkeligheden ind i skolen via samarbejder med eksempelvis kulturelle foreninger. Samarbejdet skal også bidrage til at styrke elevernes læringsparathed og motivation ved at gøre undervisningen mere meningsfuld og virkelighedsnær for eleverne. Hvad er den åbne skole og den understøttende undervisning? Den åbne skole: I den åbne skole skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale musik- og billedskoler, museer, idrætsforeninger samt andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og får styrket deres kendskab til foreningsliv og samfund. Aktiviteterne skal ligeledes fremme folkeskolens fag og formål og understøtte det, eleverne generelt skal lære. Den åbne skole skal udover at skabe et større kendskab til de muligheder, som det danske samfund byder på, fremme den lokale sammenhængskraft. Det er kommunerne, der konkret er forpligtet på at sikre samarbejdet. Se også: Den understøttende undervisning: Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning, og skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og personer med andre relevante kvalifikationer. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der Julie Katlev, udviklingskonsulent i Køge Kommune, gennemgår folkeskolereformens muligheder for samarbejde på det indledende seminar i Køge. skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal give plads til, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Se også Musisk Samråd Ballerup Formand Kirsten Sørensen logk.teateribaltoppen@os.dk Foreningen Kulturnet Bispebjerg Formand Jette Varn foreningen.kulturnet@gmail.com Kulturelt Samråd, Børkop Per Madsen daneast@post.tele.dk Kulturelt Samråd Egedal Susan Kielstrup bjasus@oncable.dk Kulturelt Samråd Egtved Formand Svend Aage Larsen d-saal@post.tele.dk Kulturelt Samråd Fanø Formand Anette Elena Poulsen poulsvar@fanonet.dk Kulturelt Samvirke Favrskov Formand Thorkild Petersen thorkildpetersen@me.dk Kulturelt Samråd Furesø Formand Tom Høst medlem@furesoekultur.dk Kulturelt Samråd Fredensborg Formand John Sylvester sylvester@ dk Kulturelt Samråd Fredericia Kultur & Fritid udlb@fredericiakom.dk Kulturrådet i Frederikssund Formand Kenneth Jensen keje@keje.dk Kulturen Gladsaxe Aktivcentret info@kulturen.dk Kulturrådet Gribskov Kultur & Fritid, Kirsten Drefelt kultur-fritid@gribskov.dk Kulturelt Samråd Guldborgsund Formand Gunner Vilhelm Huge kirsten.huge@get2net.dk Kulturelt Samråd Haderslev Formand Kiss Billing leif.billing@privat.dk Kulturelt Samråd Halsnæs Krudtværkshuset halsnaeskultur@mail.dk Kulturelt Samråd Herning Sekretariatet, Lene Mikkelsen sekretariat@kultureltsamraadherning.dk Hvidovre Kulturråd Kultursekretariatet art@hvidovre.dk Kulturelt Samråd Høje-Taastrup Fritid og Kultur, Louise Winther louisewi@htk.dk og_samraad/kulturelt_samraad.aspx Hørsholm Kulturelle Samvirke Sekretær Jerry Ritz horsholm@diabetes.dk kultur-fritid/brugerraad Kulturelt Samråd Ikast-Brande Biblioteket, Anne Grete Kristensen annek@ikast-brandek.dk Kulturelt Samvirke Jammerbugt Inge Pedersen inge-p@mail.dk Kulturelt Samråd Køge Formand Mogens Gammel Pedersen / mgp@ .dk Kulturelt Samråd Lemvig Formand Carsten Anderskov / c.anderskov@mvb.net Kulturelle Samråd Mariagerfjord Tine Tougaard titou@mariagerfjord.dk Kulturelt Samvirke Mors Formand Tove Bak tove@graficons.dk Samvirke.aspx Kulturelt Samvirke Norddjurs Formand Maria Jespersen m.jespersen@stofanet.dk

9 Medlemsliste... forts. fra side 15 Kulturelt Samvirke Randers Formand: Poul Jeberg Kulturelt Samråd Ringkøbing-Skjern Land, By og Kultur kulturliv/kulturelt-samraad Rudersdal Kulturparaply Formand Kaj Elkrog / kaj.elkrog@mail.dk Rødovre Kulturråd Formand Jan Hylleborg rfe-tv@hotmail.com Silkeborg Kulturråd Formand Hans Løkke mail@kultursilkeborg.dk Kultursamvirket Skanderborg Fagsekretariatet for Kultur og Fritid, Kulturkonsulent Katja Pace katja.pace@skanderborg.dk Fritid/Kultur/Kultursamvirket.aspx Slagelse Kulturråd Formand Hedvig Koefoed / hedvigkoefoed@gmail.com Kulturelt Samråd Svendborg Birgitte Skriver Møller birgitte.skriver@svendborg.dk html Kulturelt Samråd Thisted Poul Erik Skov Sørensen / formand@thy-kultur.dk Kulturelt Samråd i Vejen Kommune Kultur & Fritid, Charlotte Thomsen ct@vejen.dk kulturelt-samraad Kulturelt Samråd Vesthimmerland Formand Bo Jacobsen boj@vesthimmerland.dk vhim.html Kulturelt Samråd, Viborg Kultur, Service og Events hh@viborg.dk Kultur-og-fritid/Foreninger/Kulturelt- Samraad Kultursamvirket i Aabenraa Kultur og Fritid msoe@aabenraa.dk Samrådet for amatørkor, orkestre, teatre og dansere i Aarhus Kommune Formand Erik Vigsø / erik.vigsoe@stofanet.dk Kulturelt Forum v. Tønder Kommune Kultur & Fritid Lotte Urfe lou@toender.dk Kalundborg Kommune (Servicemedlem) Dorte Birch dorte.birch@kalundborg.dk 16