OMRÅDEKLASSIFICERING ANNO 1 STATUS OG ERFARINGER
|
|
- Thorvald Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OMRÅDEKLASSIFICERING ANNO 1 STATUS OG ERFARINGER Geolog Bjarke Korsager Geolog Jacob Steffensen Grontmij Carl Bro A/S Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts 2009
2
3 RESUMÉ Med baggrund i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og rådgivningsindsats i kommunerne, præsenteres hermed status og erfaringer for områdeklassificeringen ét år efter bestemmelsens ikrafttrædelse og to år efter offentliggørelsen. To tredjedele af landets kommuner har udført en nuanceret områdeklassificering. Det har vist sig, at vejledningen om områdeklassificering har været et relevant udgangspunkt, men også at det har været nødvendigt at opstille kritierier for ikke omtalte problematikker, samt at den mest anvendte datatype har overrasket. Overordnet set indikerer kommunernes tilbagemeldinger, at jo bedre mulighederne i de nye regler udnyttes, desto mere vil regelsættet vise sin berettigelse og værdi for aktørerne indenfor området. INDLEDNING Områdeklassificeringsopgaven som kommunerne har fået i forbindelse med revidering af jordforureningsloven har vist sig at være en stor opgave for de fleste kommuner. Cirka en tredjedel af kommunerne har endnu ikke påbegyndt denne opgave, hvilket primært kan være af ressourcemæssige årsager, eller fordi belastningen med administration af opgaven ikke opfattes som et problem. De kommuner, der har prioriteret opgaven med at udføre en nuanceret områdeklassificering, har enten fundet ressourcerne internt i kommunen, udført opgaven i samarbejde med en rådgiver eller overladt hele opgaven til en rådgiver. Der er under alle omstændigheder oftest tale om en investering. Der er indikationer på, at afkastet er mærkbare reduktioner i ressourceforbruget til administration af jordflytningsreglerne og at denne lettelse kan mærkes allerede kort tid efter, at der er blevet udtaget delområder fra områdeklassificeringen. I dette indlæg præsenteres en status for kommunernes løsning af opgaven med områdeklassificering og der gives eksempler på hvordan problematikker vedrørende valg af data og valg af kriterier har været håndteret. LOVMÆSSIG BAGGRUND Områdeklassificering er beskrevet i 50 a i lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 af lov om forurenet jord. Med lovændringen bliver byzone, jf. planlovens 34, klassificeret som områder, der som udgangspunkt er lettere forurenet /1/. Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jf. 50 a, stk. 2 og 3, kan de klassificerede områder henholdsvis reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen. Kommunen kan således justere størrelsen af de områder, der er omfattet af reglerne i /2/ for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til de områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere jordforurening. De klassificerede områder er administrative geografiske enheder. Inden for disse arealer er der anmeldepligt for flytning af jord /2/. Områdeklassificeringen fordrer ikke et detaljeret kend-
4 skab til faktiske forureningsforhold og sigter ikke mod at udpege enkeltejendomme som forurenede /3/. FORMÅL MED OMRÅDEKLASSIFICERINGEN Formålet med områdeklassificeringen er at udpege og klassificere de områder, hvor det vurderes, at overfladejorden er lettere forurenet for herigennem at undgå, at lettere forurenet jord utilsigtet bliver kørt bort til deponering eller genanvendelse på uforurenede arealer. Ligeledes betyder områdeklassificeringen, at kommunen får mulighed for at målrette generel rådgivning om at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Endelig er formålet med områdeklassificeringen at gøre det enklere for grundejere, entreprenører og myndigheder at administrere flytning af overskudsjord fra byggearbejder i byområderne, eftersom der i forhold til tidligere er et bedre forhåndskendskab til jordens forureningsgrad. Den nye lovgivning medfører ligeledes, at en række ejendomme, der var lettere forurenede og tidligere var forureningskortlagte, nu i stedet vil blive områdeklassificerede og derved ikke på samme måde vil være registrerede og pålagt forskellige restriktioner. GRONTMIJ CARL BRO A/S ERFARINGER MED OMRÅDEKLASSIFICERINGSOPGAVEN Grontmij Carl Bro har gennem sine mange områdeklassificeringsopgaver for kommunerne dannet sig et overblik over, hvor langt kommunerne er med opgaven, hvilke erfaringer man har gjort sig undervejs, og hvad de nye regler har betydet for kommunerne. Den løsningsmodel for opgaven, som Grontmij Carl Bro har tilbudt kommunerne, er en nuanceret områdeklassificering. Ved en nuanceret områdeklassificering forstås: En gennemgang i hele kommunens geografiske udbredelse, hvor der inddrages områder udenfor byzonen i områdeklassificeringen og/eller undtages områder indenfor byzonen fra områdeklassificeringen.
5 Figur 1 Eksempel på nuanceret områdeklassificering. Blovstrøds gamle bykerne er bibeholdt i områdeklassificeringen mens de omkringliggende yngre bydele er undtaget. Længst til venstre ses den sydøstlige del af Allerød, der i en lang periode har været benyttet af flere savværker. På en stor del af området er der dokumenteret lettere forurening af overfladejorden og der er tillige en større udbredelse af fyldmaterialer, hvis oprindelse og forureningsgrad ikke kan dokumenteres. Ovenstående forslag har været fremlagt til politisk godkendelse men har endnu ikke været i høring. Kilde: Allerød Kommune og Grontmij Carl Bro. Baggrundskort er copyright KMS. Opgavens opbygning Områdeklassificeringsopgaven er gennemført som en faseopdelt proces tilpasset den enkelte kommunes behov og ressourcer. Der er dog visse faser der er gennemgående i de fleste opgaveløsninger. I den 1. fase fastlægges de ønskede datakilder, herunder hvilke data kommunen allerede har, og hvilke data der skal skaffes. Der opstilles de kriterier, som kommunen vil benytte i forbindelse med undtagelse og inddragelse fra områdeklassificeringen. Denne fase udføres ofte som en workshop med kommunens miljømedarbejdere. Kriterierne samles og anskueliggøres i et notat, der i de senere faser kan tjene som dokumentation og beslutningsgrundlag for undtagelse og inddragelse i forhold til områdeklassificeringen.
6 I den 2. fase indsamles og struktureres alt det ønskede datamateriale. De data, der ikke er i et GIS- format, konverteres typisk. GIS anvendes som hovedregel som primært datastyringsværktøj ved opgaveløsningen. I den 3. fase gennemgås det indsamlede materiale. Herunder foretages en vurdering af, om sammenhængende områder i byzonen kan undtages fra områdeklassificeringen, eller områder uden for byzonen skal inddrages i områdeklassificeringen ud fra de i fase 1 fastsatte kriterier. Denne del udføres bedst en byzone ad gangen. I større byer vil gennemgangen være opdelt i kvarterer, mens mindre byer kan vurderes samlet. I denne fase har vi typisk tidligt i forløbet afholdt en workshop, hvor kommunen og Grontmij Carl Bro sammen har vurderet enkeltområder i detaljen, og derved har kommunen selv været med i den til tider vanskelige beslutningsproces om inddragelse og undtagelse ud fra de tilgængelige data. Denne fremgangsmåde har efter vores erfaringer øget kommunens ejerskab til de endelige beslutninger. I den 4. fase fremlægges det endelige oplæg til områdeklassificeringen i form af skriftlig dokumentation i form af tekst og kortbilag. Områdeklassificeringen fremlægges politisk og sendes efterfølgende i høring. I 5. fase gennemgås høringssvarene og der tages stilling til, om høringssvarene skal føre til ændringer i områdeklassificeringen. I den 6. fase træder områdeklassificeringen i kraft og der udarbejdes informationsmateriale til de borgere, der bor i de områdeklassificerede områder. Ejerskab De endelige beslutninger om grænsedragninger og områdeklassificeringesstatus for de enkelte områder er, som nævnt under 3. fase, truffet i fællesskab mellem kommune og rådgiver i forbindelse med en workshop samt gennem en løbende kommentering af vore fremsendte forslag. Kommunernes medarbejdere har selv udtrykt et stort behov for at være rustet til at forsvare disse beslutninger i forbindelse med henvendelser fra borgere og politikere. Denne fremgangsmåde har efter vores erfaringer øget kommunens ejerskab til de endelige beslutninger samt kommunens fortrolighed med det fremtidige administrationsgrundlag. Fremgangsmåden sikrer tillige, at Grontmij Carl Bro har delt den viden med kommunens medarbejdere, som er nødvendig, for at kommunen kan gennemføre fremtidige opdateringer af områdeklassificeringen. INTERESSANTE ERFARINGER FRA OMRÅDEKLASSIFICERINGSINDSATSEN I 14 KOMMUNER De erfaringer, der sammenfattes i dette afsnit, er indhentet gennem Grontmij Carl Bros rådgivningsindsats i de 14 kommuner, fordelt over det meste af landet, hvor vi haft kontrakt på samarbejdet.
7 Datavalg Miljøstyrelsen har i sin vejledning /3/ foreslået en række mulige datasæt og lavet en forhåndsvurdering af betydningen af disse. I vort rådgivningsarbejde for kommunerne har vi haft lejlighed til at vurdere anvendeligheden af en række datasæt, og der er dukket et par overraskelser op i forhold til vejledningens forslag. Vi har også kunnet konstatere, at der er dukket problemstillinger op, som ikke berøres uddybende i vejledningen. Når kommunerne har skullet udvælge, hvilke data man har ønsket at lægge til grund for vurdering af forekomsten af lettere forurening, har det først og fremmest været afgørende, at hvert datasæt kan bidrage med oplysninger til en samlet vurdering af forekomsten af diffus, lettere forurening i overfladejorden. Valget afgøres dernæst af henholdsvis kvaliteten og tilgængeligheden af datasættet. Nogle data kan direkte indeholde sådanne oplysninger, og andre gør det indirekte. Oplysninger fra en jordflytning med analyseresultater er et eksempel på direkte oplysninger. Alderen af en bydel eller et beboelseskvarter indeholder derimod indirekte oplysninger om dette delområdes belastning af forskellige kilders bidrag til diffus forurening af jorden, eftersom alderen kan afspejle bidrag fra brændsel til opvarmning og bidrag fra udstødningsgasser fra trafik. BBR-data I vejledningen blev det vurderet, at det kun i sjældne tilfælde ville være muligt med afsæt i BBR at kunne udpege hele og sammenhængende områder af den nuværende byzone, hvor bebyggelsen med sikkerhed kunne tidsfæstes som værende yngre end et givent årstal. Vi har med en enkelt kommune som undtagelse kunnet konstatere, at udtræk af bygningers opførelsesår fra BBR er af god kvalitet og giver gode muligheder for at drage grænser for delområderne, der følger naturlige topografiske elementer såsom veje, ubebyggede områder, m.v. Det er naturligvis vigtigt at afprøve datasættets kvalitet ved at sammenholde det med oplysningerne fra flyfotos, topografiske kort eller andre oplysninger om historien for byens udvikling. Det skal tilføjes, at en vis fejlmargin er fuldt ud acceptabel, da fejl typisk vil forekomme på bygnings- eller matrikelniveau. Ved områdeklassificering er opgaven jo netop at operere med den brede pensel og vurderer på større, sammenhængende områder. Alderskriteriet Alderskriteriet anvendes til at udpege de områder af byzonen, som ikke var en del af den oprindelige bykerne, som den fremstod omkring et valgt skæringsår. I Miljøstyrelsens vejledning /3/ beskrives det hvordan undersøgelser af diffus forurening har vist, at bydele etableret før ca med rimelighed kan forventes at være lettere forurenet. Ejendomme etableret efter ca kan tilsvarende med rimelighed ikke forventes at være lettere forurenet. Dette gælder selvsagt ikke, hvis der i områder etableret efter ca har været andre kilder til forurening, som f.eks. industri, stærkt befærdede veje, anvendelse af faste brændsler, eller at der er foretaget terrænregulering ved tilkørsel af lettere forurenet jord.
8 Det kan bemærkes, at der er tre hyppigt forekommende argumenter for at vælge et andet og senere årstal. I visse kommuner kunne det ved en indledende analyse konstateres, at der ikke var sket en nævneværdig areamæssig udvikling af byerne i tidsrummet 1940 til 1954, og i praksis vil valget af 1954 derfor ikke have betydning for størrelsen og afgrænsningen af de områdeklassificerede arealer. Det har vist sig, at netop historien for anvendelsen af brændsler i de fleste kommuner, som vi har rådgivet om opgaven, ikke ændrer sig nævneværdigt før i slutningen af 1950 erne eller starten af 1960 erne. Det betyder, at opvarmning af private boliger indtil dette tidspunkt overvejende er sket decentralt med faste brændsler i form af kul og koks. Af denne grund er der en tæt relation mellem alderskriteriet og brændelshistorien i forhold til påvirkning af overfladejorden med diffuse forureningskomponenter. Konsekvensen af denne sammenhæng er, at man i flere kommuner har valgt enten 1954 eller 1960 som alderskriterium. Cirka halvdelen af de kommuner, vi har rådgivet, har valgt 1940 som alderskriterium. Når årstallet 1954 som alderskriterium går igen i det ovenstående og i et stort antal kommuner skyldes det også, at der netop det år blev optaget en landdækkende flyfotoserie af høj kvalitet. Flyfotos anvendes sjældent som den eneste kilde til alderen på bebyggelse, men de kan være vigtige i bedømmelse af kvaliteten af BBR-registerets oplysninger om bygningers opførelsesår. Håndtering af industri/erhvervsområder Flere kommuner har i starten af processen med den nuancerede områdeklassificering haft en formodning om, at alle kommunens industri-/erhvervsområder skulle områdeklassificeres, idet industri generelt vurderes at afgive store mængder diffus forurening. Kommunerne har typisk tidligt i projektforløbet alligevel valgt at lave en individuel gennemgang af industri-/erhvervsområder, idet industri-/erhvervsområder af nyere dato og med få virksomheder, der kan bidrage med diffus forurening, ikke vurderes at bidrage med væsentligt diffus forurening til et konkret delområde. Kommunernes målsætning om en individuel gennemgang af industri-/erhvervsområder har foranlediget mange henvendelser om muligheden for at vurdere spredningsradius og mængden af spredt diffus forurening fra en given virksomhed over en længere årrække. Dette er yderst vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed. Som følge heraf vil en acceptabel præcision i sådanne vurderinger tillige være ret tidskrævende. I stedet for at vurdere på enkeltvirksomheders spredning af diffus forurening i et givent område, har vi i vores rådgivningsindsats typisk valgt at lave en overordnet inddeling af alle kommunens virksomheder i to kategorier: en kategori, hvor virksomhederne potentielt kan være diffust forurenende og en kategori, hvor sandsynligheden for diffus forurening er lille. Desuden har vi vurderet på industri-/erhvervsområdets alder. Når alderen inddrages i vurderingen, er det naturligvis nødvendigt at være opmærksom på, at områderne skal revurderes ved senere opdateringer af områdeklassificeringen.
9 Det har ud fra denne tilgang været muligt med et rimeligt ressourceforbrug at gennemgå virksomheder individuelt samt for de enkelte industri-/erhvervsområder at skabe et samlet overblik over virksomhedernes potentiale for diffus forurening. Kriterium for vurdering af mindre byområder I en del sammenlagte kommuner har mindre byområder udenfor hovedbyerne været håndteret forskelligt for hver af de tidligere kommuner i forhold til om de er planlagt som by- eller landzone. Den nuværende fordeling af mindre byområder i sådanne kommuner er derfor ikke umiddelbart anvendelig i forhold til vurdering af diffus lettere forurening, eftersom der kan have fundet vidt forskellig byudvikling sted, både i forhold til tidspunkter for udvidelse og anvendelse. I flere af de kommuner, hvor Grontmij Carl Bro har rådgivet om områdeklassificering, er der anvendt en fremgangsmåde for udvælgelse af, hvilke af de mindre byområder der burde vurderes i forhold til områdeklassificering. Metoden består i fastsættelse af et størrelseskriterium i forhold til bebyggelsens udbredelse i det skæringsår, der er valgt som alderskriterium. Størrelseskriteriet svarer typisk til gennemsnitsstørrelsen i skæringsåret for de 3 mindste bymæssige bebyggelser. Et typisk eksempel på et kriterium for, hvornår mindre byområder skal vurderes, kan med denne fremgangsmåde være de byområder, der er større end 0,2 km 2 i Fremgangsmåden sikrer, at der anvendes et kriterium, der relaterer sig til alderen og dermed sandsynligheden for diffus lettere jordforurening fremfor en simpel betragtning i forhold til zonestatus. Det kan her bemærkes, at ovenstående problematik ikke omtales specifikt i vejledningen for områdeklassificering, hvor det vurderes, at områder i landzone, der vil blive inddraget i områdeklassificeringen, typisk vil ligge i nærheden af særligt forurenende virksomheder, trafikerede vejstrækninger eller områder med lettere forurenet jordfyld eller lignende. STATUS PÅ KOMMUNERNES OMRÅDEKLASSIFICERINGSINDSATS For at opnå et repræsentativt overblik over kommunernes områdeklassificeringsindsats har Grontmij Carl Bro rundsendt en spørgeskemaundersøgelse til miljøafdelingerne i alle landets kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet ultimo januar 2009 og resultaterne fremgår af tabel 1 og 2 herunder. I det følgende vil vi desuden supplere med oplysninger fra de kommuner, hvor vi har udført rådgivningsindsats vedrørende områdeklassificering.
10 Spørgsmål: Har Har ikke Ved ikke Alle kommuner - Hvor mange kommuner har udført en nuanceret områdeklassificering? 65% 35% 0% Alle kommuner - Hvor mange kommuner har lagt deres områdeklassificering på Miljøportalen? Kommuner der har udført en nuanceret områdeklassificering - Hvor mange har inddraget områder uden for byzonen? Kommuner der har udført en nuanceret områdeklassificering - Hvor mange har undtaget områder inden for byzonen? Kommuner der ikke har udført en nuanceret områdeklassificering - Hvor mange har planer om at udføre en i 2009? Alle kommuner - Hvor mange kommuner indført analysefri områder jf. 14 i Jordflytningsbekendtgørelsen? Alle kommuner - Hvor mange kommuner har i 2009 planer om at indføre analysefri områder jf. 14 i Jordflytningsbekendtgørelsen? Kommuner der ikke har udført en nuanceret områdeklassificering Hvor mange kommuner har oplevet en lettere myndighedshåndtering af flytning af jord efter de nye jordflytningsregler er indført? Kommuner der har udført en nuanceret områdeklassificering Hvor mange kommuner har oplevet en lettere myndighedshåndtering af flytning af jord efter de nye jordflytningsregler er indført? Alle kommuner Hvor mange kommuner har oplevet en lettere myndighedshåndtering af flytning af jord efter de nye jordflytningsregler er indført? Alle kommuner Hvor mange kommuner har oplevet at de nye jordflytningsregler har medført en stigning i antallet af anmeldelser af jordflytninger? 63% 37% 0% 47% 53% 0% 100% 0% 0% 36% 36% 28% 10% 90% 0% 10% 78% 12% 5% 95% 0% 43% 46% 11% 29% 64% 7% 88% 10% 2% Tabel 1: Resultat af spørgeskemaundersøgelse vedrørende områdeklassificering i kommunerne. Statistikken for det første spørgsmål er baseret på besvarelser fra i alt 69 besvarelser. Statistikken for de øvrige spørgsmål er baseret på i alt 59 besvarelser. Det statistiske grundlag udgøres således af henholdsvist 60 og 70 % af landets kommuner.
11 Nuanceret områdeklassificering - Undersøgelsen viser, at 2/3 af kommunerne har gennemført en nuanceret områdeklassificering. - Alle de kommuner, der har udført en nuanceret områdeklassificering, har undtaget områder indenfor byzonen. Cirka halvdelen af de kommuner, der har udført en nuanceret områdeklassificering, har også inddraget områder uden for byzone i områdeklassificeringen. - 1/3 af de kommuner, der ikke har udført en nuanceret områdeklassificering, har planer om at gøre dette i En anden tredjedel har ingen planer om dette og den sidste tredjedel ved ikke. Analysefri områder - Ingen af de kommuner, der ikke har udført en nuanceret områdeklassificering, har indført analysefri områder jf. 14 i Jordflytningsbekendtgørelsen /2/. - Ganske få af de kommuner, der har udført en nuanceret områdeklassificering, har indført analysefri områder jf Blandt alle kommunerne nævner mange, at indførelse af analysefri områder jf. 14 ikke vil blive overvejet, før Regionen meddeler, at den systematiske kortlægningsindsats er afsluttet. Danmarks Miljøportal - 2 ud af 3 af de kommuner, der har udført en nuanceret områdeklassificering, har lagt et GIS-tema for afgrænsningen af områdeklassificeringen ind på Danmarks Miljøportal. Belastning som følge af de nye regler - Flere kommuner har tilkendegivet, at antallet af jordflytninger er steget endog temmelig meget siden indførelse af de nye jordflytningsregler. - Meget få af de kommuner, der ikke har udført en nuanceret områdeklassificering, har oplevet en lettere myndighedshåndtering efter indførelse af de nye jordflytningsregler. - Lige under halvdelen af de kommuner, der har udført en nuanceret områdeklassificering, har oplevet en lettere myndighedshåndtering efter indførelse af de nye jordflytningsregler. - Flere kommuner oplever, at antallet af jordflytninger er faldet, efter de har udført en nuanceret områdeklassificering. Statistik på typen af data anvendt ved en nuanceret områdeklassificering I ovennævnte spørgeskemaundersøgelse er der ligeledes spurgt til, hvilke data de kommuner, der har udført en nuanceret områdeklassificering, har benyttet.
12 Datatype Kommuner der har benyttet denne type data BBR-udtræk 70% Luftfotos 60% Kort (nyere topografiske kort og/eller målebordsblade) 60% Lokal- og kommuneplaner 54% Lokalkendskab (interviews med ældre kommunale 43% medarbejdere, borgere, lokalhistorisk arkiv, o.l.) Data fra regionen (typisk kortlagte arealer) 32% Analyseresultater fra jordflytninger 24% Boringsdata (typisk fra Jupiter-databasen) 22% Vurdering af virksomhedernes diffuse forurening 22% (typisk data fra kommunens miljøtilsyns- register) Brand og nedbrydningsdata 3% Tabel 2 Data der er anvendt af kommunerne i den nuancerede områdeklassificering. Af statistikken kan det aflæses, at mange kommuner har anvendt mange forskellige datatyper til den nuancerede områdeklassificering. Det kan desuden konkluderes, at BBR-data er en mest benyttede datatype. Det betyder, at kommunerne har tillagt BBR-data stor betydning for vurdering af forureningsgrad, samt at det er vurderet, at disse data har været af tilstrækkelig høj kvalitet. Dette blev ikke forudsagt i vejledningen. KONKLUSION Efter at områdeklassificeringsreglerne har været kendt i to år, har ca. 2/3 af landets kommuner udført en nuanceret områdeklassificering. Statistikken viser, at de kommuner der mener, at myndighedshåndtering af flytning af jord efter de nye jordflytningsregler er blevet lettere, også er dem, der har fokuseret meget på opgaven og f.eks. udført en nuanceret områdeklassificering. Dette indikerer, at jo bedre udnyttelsen af mulighederne i de nye regler sker, desto mere vil regelsættet vise sin berettigelse og værdi for aktørerne indenfor området. REFERENCER /1/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, nr. 282 af 22. marts /2/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen), nr af 12. december /3/ Miljøministeriet: Vejledning om områdeklassificering. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3, 2007.
Kriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. Godkendt : 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING
Kriteriedokument Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen i Guldborgsund
Læs mereKriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. : Susanne Andrup Kristensen 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING
Kriteriedokument Nupark 51 7500 Holstebro Danmark T +45 9612 7575 F +45 9612 7576 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen i Holstebro
Læs mereOmrådeklassificering Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune Områdeklassificering Mariagerfjord Kommune juli 2009 Udgivelsesdato : 10. juli 2009 Projekt : 30.8431.01 Udarbejdet : Peter Nordahn Kontrolleret : Jacob Steffensen Godkendt : Peter
Læs mereTeknisk notat. : Camilla Bjerg Pedersen 1 OMRÅDEKLASSIFICERING
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk Områdeklassificering i Frederikssund Kommune. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen
Læs mere1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner
NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse
Læs mereNOTAT Dato
NOTAT Dato 10.04.2008 Regulativ om jordstyring i Nordfyns Kommune Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Ny lovgivning Den 1. januar 2008 trådte 50 a i Jordforureningsloven i kraft, hvorefter
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT FOR OMRÅDEKLASSIFICERING I SYDDJURS KOMMUNE
1 of 25 BAGGRUNDSNOTAT FOR OMRÅDEKLASSIFICERING I SYDDJURS KOMMUNE 1. Baggrund...2 2. Metodebeskrivelse...3 2.1. Udpegning af byzonen...3 2.2. Baggrundsmateriale...3 2.3. Områdeklassificering af byzoner...4
Læs mereAllerød Kommune. Forslag af 4. december 2008 til. Vurdering af gældende byzone. KS: Jacob Steffensen. Lynge. By: KMS
Allerød Kommune Forslag af 4. december 2008 til Vurdering af gældende byzone For Grontmij Carlbro: Bjarke Korsager KS: Jacob Steffensen By: Lynge Figur 1: Oversigtskort over Lynge-området i Allerød Kommune.
Læs mereDokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød
Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail
Læs mereFrederikssund Kommune. Oversigtskort Skibby med delområder. Forslag af 6. november 2008 til. Vurdering af gældende byzone. KS: Jacob Steffensen
Frederikssund Kommune Forslag af 6. november 2008 til Vurdering af gældende byzone For Grontmij Carlbro: Bjarke Korsager KS: Jacob Steffensen By: Skibby Oversigtskort Skibby med delområder Figur 1: Oversigtskort
Læs mereFrederikssund Kommune
Frederikssund Kommune Forslag af 30. november 2010 til Vurdering af lokalplanområde ved Hillerødvej For Grontmij Carl Bro: Hanne Rungø Hilligsøe KS: Bjarke Korsager By: Slangerup Frederikssund Kommune
Læs mereINTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN
INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN Funktionsleder, cand.pharm. Irene Edelgaard Miljøstyrelsen ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4.
Læs mereFrederikssund Kommune
Frederikssund Kommune Forslag af 6. november 2008 til Vurdering af gældende byzone For Grontmij Carlbro: Bjarke Korsager KS: Jacob Steffensen By: Frederikssund Oversigtskort Frederikssund med delområder
Læs mereØrum Oversigtskort over Ørum Rød Lys blå Gul Mørk blå
Ørum Oversigtskort over Ørum Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Øru-01 Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificeringen. Område Øru-01 Beskrivelse
Læs mereOmråder med lettere forurenet jord
Teknik og Miljø Områder med lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos, bålpladser, fyrværkeri og havegødskning har forurenet overfladejorden.
Læs mereRegulativ for jordstyring
Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen
Læs mereKriterierne fremgår af Grontmij Carl Bros notat vedr. Områdeklassificering i Frederikssund Kommune af 19. november 2007.
Nupark 51 7500 Holstebro Danmark T +45 9612 7575 F +45 9612 7576 www.grontmij-carlbro.dk Til: Frederikssund Kommune Sektionen for Natur og Miljø Att.: Camilla Blankholm Lophaven CVR-nr. 48233511 12. marts
Læs mereTeknik og Miljø. skorstensrøg. fyrværkeri. havegødskning bålpladser udstødningsgas fra. Regulativ. Lettere forurenet jord
Teknik og Miljø røg fra kakkelovne skorstensrøg fyrværkeri havegødskning bålpladser udstødningsgas fra biler Regulativ Lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri,
Læs mereOMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE
OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE 1. Indledning Fra 1. januar 2008 er alle arealer inden for byzone klassificeret som lettere forurenede også kaldet områdeklassificeret. Faxe Kommune har bedt NIRAS A/S
Læs mereRavnstrup Oversigtskort over Ravnstrup Rød Lys blå Gul Mørk blå
Ravnstrup Oversigtskort over Ravnstrup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. 1 Rav-01 Rød = områdeklassificeret.
Læs mereKarup Oversigtskort over Karup Rød Lys blå Gul Mørk blå
Karup Oversigtskort over Karup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. Kar-01 Rød = områdeklassificeret. Lys
Læs mere, -' ' *. # 0 % 0.&2,
Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen
Læs mereBjerringbro Oversigtskort over Bjerringbro Rød Lys blå Gul Mørk blå
Bjerringbro Oversigtskort over Bjerringbro Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. 1 Bjb-01 Rød = områdeklassificeret.
Læs mereNyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg
Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet
Læs mereLejre Kommunes samling af regulativer vedrørende anmeldelse af jordflytning (jordflytningsregulativet)
Lejre Kommunes samling af regulativer vedrørende anmeldelse af jordflytning (jordflytningsregulativet) 0. Indledning Dette regulativ er en samling af bestemmelser fastsat i medfør af lov om forurenet jord
Læs mereSkals Oversigtskort over Skals Rød Lys blå Gul Mørk blå
Skals Oversigtskort over Skals Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. 1 Ska-01 Rød = områdeklassificeret. Lys
Læs mereJORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER
JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og
Læs mereMønsted Oversigtskort over Mønsted Rød Lys blå Gul Mørk blå
Mønsted Oversigtskort over Mønsted Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. 1 Møn-01 Rød = områdeklassificeret.
Læs mereRegulativ for jord Roskilde Kommune Udkast
Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...
Læs mereRegulativ for områdeklassificering i Odsherred Kommune
Regulativ for områdeklassificering i Odsherred Kommune 2 Regulativ for områdeklassificering i Odsherred Kommune Baggrund for regulativet: Alle områder i byzone betragtes som lettere forurenet. Pr. 1. januar
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mereLøgstrup. Oversigtskort over Løgstrup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Mørk blå = byzone.
Løgstrup Oversigtskort over Løgstrup Løg-01 Område Løg-01 Beskrivelse Løg-01 er områdeklassificeret. Alder En stor del af området blev bebygget inden 1954. Størrelse Området er 20,6 ha. Anvendelseshistorie
Læs mereBjerregrav. Oversigtskort over Bjerregrav Rød = områdeklassificeret. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone.
Bjerregrav Oversigtskort over Bjerregrav 1 Bjg-01 Område Bjg-01 Beskrivelse Bjg-01 er områdeklassificeret. Alder En stor del af området er bebygget før 1954. Størrelse Området er 12,1 ha. Anvendelseshistorie
Læs mereHelsingør Kommune. Regulativ for jordstyring. inklusive områdeklassificering. Januar 2008 Opdateret juni 2013
Regulativ for erhvervsaffald Helsingør Kommune - 2013 Helsingør Kommune Regulativ for jordstyring inklusive områdeklassificering Januar 2008 Opdateret juni 2013 Udarbejdet af: Helsingør Kommune Center
Læs mereDokumentationsrapport for områdeklassificering i Lejre Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Lejre Kommune Center for Byg og Miljø Lejrevej 15 4320 Lejre
Rekvirent Lejre Kommune Center for Byg og Miljø Lejrevej 15 4320 Lejre Michael Wurm Pedersen Telefon 46 46 46 46 E-mail mwpe@lejre.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03
Læs mereRegulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune
Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune Maj? 2010 Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 2. Lovgrundlag 1 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 1 4. Anmeldelse af jordflytninger 1
Læs mereJordregulativ for Brønderslev Kommune
Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2
Læs mereUDKAST TIL NYT JORDSTYRINGSREGULATIV - JORDREGULATIV FOR GRIBSKOV KOMMUNE PR
Side 1 af 5 Tilbage Frem UDKAST TIL NYT JORDSTYRINGSREGULATIV - JORDREGULATIV FOR GRIBSKOV KOMMUNE PR. 01.01.11 Fristen for bemærkninger er d. 9. november 2010, til plan-byg@gribskov.dk Al jord der skal
Læs mereHVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR?
HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR? Cand.scient. Morten Kjærgaard GEO ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereRegulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...
Læs mereVarde Kommune REGULATIV FOR JORD
REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske
Læs mereJordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013
Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...
Læs mereNorddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Afdeling: Byg og Miljø Dato: MÅNED ÅÅÅÅ TEKNIK OG MILJØ Regulativ for områdeklassificering og jordstyring i Norddjurs Kommune Ændringer skrevet med rødt. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89
Læs mere1 of 10. Regulativ for jordstyring
1 of 10 Regulativ for jordstyring Marts 2014 2 of 10 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Definitioner 2 4. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 5. Anmeldelse af jordflytninger 2 5.1 Anmeldelse
Læs mereDato: 12. november 2007 J.nr.: (IKO)
NOTAT Dato: 12. november 2007 J.nr.: 029799-421201 (IKO) Miljøkontrollen Ressourcebehov pr. 1. januar 2008 som følge af ny bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord
Læs mereREGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE
BILAG 1 TIL KMU 06.10.11 REGULATIV FOR JORDSTYRING FORSLAG TIL: REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD
Læs mereIndstilling. Godkendelse af Jordflytningsregulativ herunder udstrækning af områdeklassificering af let forurenet jord. 1. Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten iljø Den 28. maj 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Godkendelse af Jordflytningsregulativ herunder udstrækning af områdeklassificering af let
Læs mereRegulativ for jordflytning
Regulativ for jordflytning Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 4. Anmeldelse af jordflytninger 2 4.1 Anmeldelse af jord 3 4.2 4.3 Iværksættelse
Læs mereForslag om udtagning af områder fra områdeklassificeringen
04-06-2018 Sags id.: 07/14694 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen Forslag om udtagning af områder fra områdeklassificeringen Jord beliggende i byzone er efter reglerne i jordforureningsloven som udgangspunkt
Læs mereRegulativ for Jord. 1 af 9
1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...
Læs mereJordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen
Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?
Læs mereEr erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening
Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige
Læs mereHer kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger:
Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk Miljøstyrelsen: www.mst.dk Videncenter for Jordforurening:
Læs mereJordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering,
Jordflytning flytning Jordflytning 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, som medførte en udvidelse af anmeldepligten ved
Læs mereEr din boliggrund forurenet?
Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige
Læs mereDE NYE KORTLÆGNINGSREGLER
DE NYE KORTLÆGNINGSREGLER Cand. scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV JORD OG GRUNDVAND JORDFORURENINGSSAGER NETOP NU Schæffergården, Gentofte 29. januar 2008 RESUMÉ Indlægget er en introduktion
Læs mereJordregulativ Juli 2012
Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5
Læs mereKORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL
KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL Advokat (L) Anne Sophie Vilsbøll Bech Bruun Advokatfirma ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008 JORDFORURENINGSLOVEN
Læs mereIndholdsfortegnelse. 8. Anmeldepligtige ejendomme udenfor områdeklassificeringen
Regulativ for jordflytning og områdeklassificering. Februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Lovgrundlag 4. Gyldigheds- og anvendelsesområde 5. Jordflytninger 6. Områdeklassificering
Læs mereForslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune
i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,
Læs mereRegulativet har desuden til formål at fastlægge arbejdsgangen for anmeldelse af jordflytning.
Regulativ for jord Regulativet har til formål at sikre, at flytning af jord i Billund Kommune sker efter gældende regler, herunder at inddrage og udtage områder fra områdeklassificeringen samt at fastlægge
Læs mereMiliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE
Miliøstyrelse Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE CO2- ~ Begrænsning af C02-udslip: ~ Tilbageholdenhed med
Læs mereRegulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012
REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og
Læs mereUndtagelse af 3 områder fra områdeklassificering i Greve Kommune
Bilag 2 til Regulativ for jord: Undtagelse af 3 områder fra områdeklassificering i Greve Kommune De 3 områder beskrevet i dette udkast, Tune Nordøst, Tværhøjgård og Langagergård, ønskes alle undtages fra
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. juni 2011 10/16469 Lovligheden af ændring af ordning om renholdelse og vintervedligeholdelse Vejdirektoratet har behandlet klage af 16. marts 2011 fra A over
Læs mereRetningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland
Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering
Læs mereArbejder du med jord fra Københavns Kommune
Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Københavns Kommune Teknik- og miljøforvaltningen Center for Miljø 2008 ARBEJDER DU MED JORD Forord Læsevejledning Graver du i jord Anmelder du jord Kører du
Læs mereEr din boliggrund forurenet
Er din boliggrund forurenet Kortlægning af jordforurening Regionerne i Danmark har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne skal finde, undersøge og oprense de forurenede grunde for at
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mereREGULATIV FOR JORDSTYRING Forslag til revideret områdeklassificering
REGULATIV FOR JORDSTYRING Forslag til revideret områdeklassificering Teknik & Miljø, september 2009 Udarbejdet af: Faxe Kommune Teknik & Miljø Frederiksvej 9 4690 Haslev Telefon: 5620 3000 www.faxekommune.dk
Læs mereREGULATIV FOR JORD FRA LETBANEN PÅ RING 3 I ISHØJ KOMMUNE
REGULATIV FOR JORD FRA LETBANEN PÅ RING 3 I ISHØJ KOMMUNE 1 2 Indhold 1 FORMÅL 3 2 LOVGRUNDLAG 3 3 DEFINITIONER 3 4 UNDTAGELSE FRA DOKUMENTATIONSKRAV 3 5 ANALYSEFRIE OMRÅDER 4 6 SKEMA TIL BRUG FOR ANMELDELSE
Læs mere8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper
8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi
Læs mereER DIN BOLIGGRUND FORURENET
ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten
Læs mereOMRÅDEKLASSIFICERING AF DIFFUST FORURENET JORD
OMRÅDEKLASSIFICERING AF DIFFUST FORURENET JORD Cand.techn.soc. Helle Møller Jensen Cand.techn.soc. Line Skovrider Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitetscenter ATV JORD OG
Læs mereRegulativ for jordstyring og områdeklassificering
Regulativ for jordstyring og områdeklassificering Faxe Kommune Natur & Miljø 2013 1/28 Udarbejdet af: Faxe Kommune Natur & Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon: 5620 3000 www.faxekommune.dk Forord
Læs mereJordregulativ for Hillerød Kommune
Jordregulativ for Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1 formål, lovgrundlag m.v. 1.1 Formål 1.2 Lovgrundlag 1.3 Definitioner 1.4 Gyldigheds- og anvendelsesområde Kapitel 2 - affaldshåndtering
Læs mereKLADDE. Lokalplan 04-03x - Tejn Havn, partiel ophævelse. Tejn. Lokalplanen er kladde
KLADDE Lokalplan 04-03x - Tejn Havn, partiel ophævelse Tejn Lokalplanen er kladde Indholdsfortegnelse Redegørelse 1 Baggrund og formål 2 Området 4 Lokalplanens indhold 6 Anden planlægning 7 Anden lovgivning
Læs mereForurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1
hvad, hvorfor og hvordan JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 Forurenings typer: Tungmetaller. Kulbrinter. Chloredeforbindelser Gifte(pesticider). Mekanisk(byggeaffald mv.) JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 2 Gældende
Læs mereOrientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse
Miljøstyrelsen Den. 8. oktober 2007 Orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse 1. Indledning 1.1. Formål Orienteringen har til formål at hjælpe kommunerne med at tilrettelægge og håndhæve
Læs mereForslag til: Regulativ for jord
Forslag til: Regulativ for jord Forslag til ændringer til gældende regulativ er vist med rød skrift Læs om: Regler for jord som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord Marts 2016 20
Læs mereAnmeldelse - jordflytning 27/06/2019. Anmeldelse af jord. Jordflytningsbekendtgørelsen. BEK nr af 07/12/2015. Jord, affald eller farligt affald?
Anmeldelse af jord Jord, affald eller farligt affald? Camilla Sulsbrück, NIRAS 26. JUNI 2016 Data stammer fra rapporten Kortlægning af jordstrømme Projekt for Miljøstyrelsen 2017 1 Anmeldelse - jordflytning
Læs mereUdført/kontrol: PSJ/LTJ Nr.: 2 Dato: Rev.:
NOTAT Sagsnavn: E300X Åmarksvej bro nr. 17614 Sag nr.: 14-0134 Emne: Ansøgning om tilladelse til midlertidigt jorddepoter Udført/kontrol: PSJ/LTJ Nr.: 2 Dato: 2017-11-07 Rev.: 2018-01-25 Ansøgning om 19
Læs mereInddragelse af miljøtekniske undersøgelser som en naturlig del af geoteknikken
Inddragelse af miljøtekniske undersøgelser som en naturlig del af geoteknikken Tobias Vanggaard, geoteknikker, ingeniør 1 Disposition Vejledning og lovgivning mht. jordforurening De faseindelte undersøgelser
Læs mereKortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen
Miljøjura for enhver ATV-møde tirsdag den 17. juni 2008 Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen nogle praktiske aspekter af betydningen for boligejere, sagsbehandlere og andre Kortlægning,
Læs mereKortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening!
Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Af Birgit Skånvad Jordforureningsloven 2011 ATV-møde d. 27/10 2011 Områdeklassificering Betydning af ændringerne vedr. lettere
Læs mereBaggrundsnotat for områdeklassificering i Vordingborg Kommune
Baggrundsnotat for områdeklassificering i Vordingborg Kommune Baggrundsnotet for områdeklassificering i Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Jeanet Severin, Torsten Tejlgaard
Læs mereRegulativ for jordstyring og områdeklassificering
Regulativ for jordstyring og områdeklassificering Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø 2013 1/28 Udarbejdet af: Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon: 5620 3000 www.faxekommune.dk
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereRegulativ for jord. Læs om: Regler for jord, som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord. Oktober
Regulativ for jord Læs om: Regler for jord, som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord Oktober 2016 1 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler
Læs mereRegulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -
Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord
Læs mereIndhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...
Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...
Læs mereJordforureningsattest
Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret
Læs mereHvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide
Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Miniguide Plan, Teknik & Miljø, april 2018 2. Udgave - 21.9.2018 Miniguide Lokalplanlægning Indhold Planlægning Side 2 Skaber rammer for livet Lokalplaner
Læs mereKlagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Offentlig bekendtgørelse den 10. marts 2015 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs
Læs mereHvad vil Miljøstyrelsen?
Hvad vil Miljøstyrelsen? ATV. Den 25. januar 2018 Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrund Forberedelse indtil nu Aktuel skitse Videre proces 2 / Miljøstyrelsen / ATV - Jordhåndtering Baggrund Jord
Læs mereGenanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen
Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der
Læs mereJORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015
JORDREGULATIV Horsens Kommune Gældende fra 26. marts 2015 Indholdsfortegnelse regulativ 1. Formål 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde 3. Definitioner 4. Affaldsproducentens pligter 5. Affaldstransportørens
Læs mereBilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs mereADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
Læs mere