SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012"

Transkript

1 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FINN UDESEN NIELS VEJBY KRISTENSEN UDGIVET: 15. MARTS 213 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag De foreløbige resultater viser stor fremgang i driftsresultatet, når de samme bedrifter sammenlignes med deres resultat fra 211. Indtjeningen i smågriseproduktionen har oplevet stor fremgang, samt indtjeningen fra planteproduktionen. Den forbedrede indtjening i smågriseproduktionen skyldes høje puljepriser, men selvom at noteringen for slagtesvin også er steget, er indtjeningen i slagtesvineproduktionen stort set uændret, da foderomkostningerne også er steget. Slagtesvineproducenterne har dog en stor planteproduktion, hvor de har oplevet en fremgang i indtjeningen. De stigende priser på svin og korn giver en øget værdi af besætning og beholdning, hvilket også er med i den øget indtjening. Finansieringsomkostningerne er faldet for slagtesvineproducenterne og de integrerede producenter, hvilket primært skyldes færre tab på finansielle aktiver. TILSKUD Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsnummer: 76. Journal nr D

2 Smågriseproducenternes foreløbige økonomiske resultater 212 De første driftsresultater for smågriseproducenterne i 212 viser et forbedret driftsresultat på ca. 9. kr. På grund af det begrænsede antal indberettede regnskaber, er skønnet for de foreløbige resultater behæftet med betydelig usikkerhed. Dækningsbidraget i svineproduktionen er steget kraftigt på grund af høje priser på smågrise. Den gennemsnitlige puljepris på smågrise er steget fra 325 kr. i 211 til 425 kr. i 212. Det giver højere indtjening og en højere værdi af besætningen på 16. kr. En del af den øgede indtjening er blevet brugt til at dække højere foderomkostninger. For eksempel er prisen på færdigblanding til søer steget fra 1,88 kr./kg. i 211 til 2,3 kr./kg. i 212. Dækningsbidraget fra planteavlen er også forbedret på grund af stigende kornpriser. Det samlede dækningsbidrag stiger med 1,2 mio. kr. sammenlignet med 211. Kapacitetsomkostningerne er steget med 8 pct., hvilket er mere end produktionsomfanget. Stigningerne findes særligt på diverse kapacitetsomkostninger og investeringer over driften, hvor udgiften har været større end i 211. Finansieringsomkostningerne er stort set uændrede i forhold til Smågrise 3 kg Figur 1: Figuren viser ændringen fra 211 til 212 for Investeringerne er steget til over 1 mio. kr., og afskrivningerne er af næsten samme størrelse. Dermed opretholdes produktionsapparatet kun lige. Investeringerne er foretaget på driftsbygninger og inventar, men også i jord og maskiner til markbrug. Stigningen i investeringerne var som forventet og hænger i høj grad sammen med kravet om løsgående drægtige søer inden 213. Tabel 1: Tabellen viser udviklingen fra 211 til 212 for 99 foreløbige regnskaber. 99 regnskaber Antal årssøer* Dækninsbidrag, svin Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger , landbrug * Gennemsnit for alle smågriseproducenter var på 61 årssøer i 211. Bedrifterne som indgår i de foreløbige regnskaber er således større end gennemsnittet, hvorfor de ikke er repræsentative for driftsresultatets niveau. 2

3 Slagtesvineproducenternes foreløbige økonomiske resultater 212 De første resultater for slagtesvineproducenterne i 212 viser driftsresultater på godt 8. kr. højere end 211. På grund af antallet af indberettede regnskaber, er skønnet for de foreløbige resultater behæftet med betydelig usikkerhed. De indberettede regnskaber er fra store producenter med gns. 1.4 producerede slagtesvin, og det vil typisk være disse producenter, som har størst fremgang. Dækningsbidraget i svineproduktionen er kun steget marginalt, selvom noteringen er steget fra 1,69 i 211 til 11,85 i 212. Det skyldes høje priser på smågrise, og at prisen på færdigfoder til svin er steget fra 1,88 kr. pr. kg i 211 til 2,3 kr. pr. kg i 212. På grund af stor produktion af korn og salgsafgrøder er dækningsbidraget fra planteavlen steget kraftigt. Det medfører, at det samlede dækningsbidrag stiger med over 7. kr. Værdien af besætning og beholdning steg 15. kr. Kapacitetsomkostningerne er steget lidt mere end produktionsomfanget. Dette har dog ikke ført til væsentligt øgede omkostninger. Finansieringsomkostningerne er faldet med 1. kr., hvilket skyldes færre tab på finansielle kontrakter. Renteudgifterne er på samme niveau som i Slagtesvin Figur 2: Figuren viser ændringen fra 211 til 212 for Investeringerne blev halveret i forhold i 211, hvilket giver anledning til bekymring. Dansk slagtesvineproduktion kan kun overleve på sigt, hvis produktionsapparatet opretholdes og effektiviseres. Dette var ikke tilfældet i 212. Tabel 2: Tabellen viser udviklingen fra 211 til 212 for 79 foreløbige regnskaber. 79 regnskaber Antal slagtesvin* Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger , landbrug * Gennemsnit for alle slagtesvineproducenter var på ca. 7.2 slagtesvin i 21. Bedrifterne som indgår i de foreløbige regnskaber er således større end gennemsnittet, hvorfor de ikke er repræsentative for driftsresultatets niveau. 3

4 Integrerede svineproducenters foreløbige økonomiske resultater 212 De første resultater i 212 for integrerede svineproducenterne viser driftsresultater på godt 1 mio. kr. over niveauet for 211. På grund af det begrænsede antal indberettede regnskaber, er skønnet for de foreløbige resultater behæftet med betydelig usikkerhed. De indberettede regnskaber er fra store producenter med i gennemsnit 444 dyreenheder og det vil typisk være disse producenter, som har den største fremgang. Dækningsbidraget i svineproduktionen er steget på grund af den stigende notering fra 1,69 i 211 til 11,85 i 212. Med i dækningsbidraget er en værdistigning af besætningen på 245. kr. På grund af stigende priser på planteprodukter og en stor markdrift med produktion af korn og salgsafgrøder er indtjeningen fra planteavlen steget kraftigt. Dette medfører, at det samlede dækningsbidrag stiger med over 8. kr. Kapacitetsomkostningerne er steget på vedligehold og investeringer over driften. De integrerede producenter har samtidig investeret for næsten 1,5 mio. kr. Begge dele hænger i vid udstrækning sammen med kravet om løsgående drægtige søer. Set over både 211 og 212 er det 1. de integrerede producenter, som har investeret mest. Dog er der en lille produktionsnedgang, da nogle bedrifter ikke har alle stipladser klar til 213-kravene. - Integreret Figur 3: Figuren viser ændringen fra 211 til 212 for Finansieringsomkostningerne er faldet med 3. kr., hvilket skyldes færre tab på finansielle kontrakter. Renteudgifterne er på samme niveau som i 211. Tabel 3: Tabellen viser udviklingen fra 211 til 212 for 45 foreløbige regnskaber. 45 regnskaber Antal dyreenheder* Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger , landbrug * Gennemsnit for alle integrerede producenter var på ca. 4 dyreenheder i 211. //FU// 4

5 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 5