Bilag til budgetforslag 4: Harmonisering af SFO 2 og klubtilbud i skoledistrikterne

Transkript

1 Bilag til budgetforslag 4: Harmonisering af SFO 2 og klubtilbud i skoledistrikterne Bilag til afsnit 3 - side 1

2 17, st. 4 Udvalg FREMTIDENS SKOLE Maj 2017 NOTAT Opgørelse af brug af SFO2 med henblik på at vurdere tilbuddets fortsatte relevans og vurdering af det fremadrettede behov for SFo2 efter indførelse af folkeskolereformen. Bilag til afsnit 3 - side 2

3 Status på SFO2 i Faaborg-Midtfyn Kommune Jævnfør kommissoriet for Fremtidens skole i Faaborg-Midtfyn Kommune, skal der udarbejdes en opgørelse af brug af SFO2 med henblik på at vurdere tilbuddets fortsatte relevans og vurderingen af det fremadrettede behov for SFO2 efter indførelse af folkeskolereformen. SFO2 i Faaborg-Midtfyn Kommune blev indført samtidig med den nye folkeskolereform blev realiseret i Reformen medførte en længere skoledag for eleverne, og derfor valgte kommunalbestyrelsen, at juniorklubberne, som ungdomsskolen på dette tidspunkt drev, skulle omlægges til SFO2, da elevernes behov for fritidsaktiviteter faldt. Dette medførte, at der på alle folkeskolerne (undtagen i Ringe, hvor tilbuddet er samlet på Nordagerskolen) blev etableret SFO2 (4.-6. klasse), som en integreret del af skolernes øvrige aktiviteter, og giver dermed mulighed for et sammenhængende tilbud. Indholdet i SFO2 er traditionelle SFO- og klub lignende aktiviteter suppleret med, at lokalområdets fritids- og foreningsliv inddrages i udbuddet af pædagogiske tilbud til børnene. Da der er forskel på hvilke tilbud, der er i lokalområderne, er indholdet i SFO2 af forskellig karakter. SFO2 har åbent 15 timer om ugen og holder åbent på alle skoledage. Der er lukket i alle ferier. I nedenstående oversigt ses antallet af indskrevne elever i SFO 2: Gennemsnit pr. md. Forventet Brahetrolleborg stoppet 1/8 15 Bøgebjergskolen Broskolen afd. Rolfsted Broskolen afd. Bøgehøj Brobyskolen, afd. Pontoppidan Brobyskolen, afd. Allested Vejle Carl Nielsen Skolen Brahesminde, afd. Horne Brahesminde, afd. Svanninge Espe Skole Tingagerskolen Nordagerskolen Øhavsskolen, afd. Uglen Øhavsskolen, afd. Svanen Tre Ege Skolen, afd. Ryslinge Tre Ege Skolen, afd. Kværndrup I alt indmeldte børn Budget Forskel i forhold til budget Bilag til afsnit 3 - side 3

4 Tallene for 2017 er forventningen i forhold til indskrivning i januar-april Øhavsskolen får tildelt budget til 33 SFO2 børn, idet SFO2 ikke er beliggende på skolens matrikel. Der har ikke tidligere været krav til L egsmarken, Horne, om indberetning af børnetal, men fra 2017 indberettes der månedsvis til Opvækst og Læring. Der har siden 2016 været indmeldt 19 børn i L egsmarken. Krav til fritidstilbud Kommunalbestyrelsen skal ifølge dagtilbudsloven sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i fritidstilbud og andre socialpædagogiske tilbud til børn og unge i alderen år. Der er ikke opstillet mindstekrav. Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning (SFO), hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst vil kunne optages i børnehave-klasse. Skolefritidsordninger oprettes i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 7. Det er overladt til kommunalbestyrelsens beslutning, om skolefritidsordningen skal etableres, og der er alene tale om et tilbud til børnene. Da SFO2 følger lovgivningen for SFO, er der ikke noget lovkrav om at kommunen skal have dette tilbud, men ved at have tilbuddet opfylder kommunen sine forpligtelser vedr. at kommunen skal stille et antal pladser inden for fritidstilbuddet til rådighed. Som beskrevet i det foregående skelnes der ikke i folkeskoleloven mellem SFO2 er og SFO er målrettet de yngste skolebørn. Ligesom øvrige SFO er er SFO2 er derfor underlagt folkeskolens overordnede formålsbestemmelse og herudover kravet om, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge og offentliggøre mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne. Driftsformer Der gælder samme regler for SFO2 er som for SFO er målrettet de yngste skole- børn. SFO2 er efter folkeskoleloven er således tilknyttet en folkeskole og dermed altid et kommunalt tilbud. Ledelse og forældreindflydelse Reglerne for ledelse og forældreindflydelse er de samme for SFO2 er som for SFO er målrettet de 6-9-årige. Også her er det altså skolens leder, der har ansvar for SFO en, mens forældrene kan være repræsenteret via skolebestyrelsen. Der er ikke som i dagtilbudsloven fastsat krav om, at kommunalbestyrelsen skal sikre børn og unges indflydelse på indholdet i SFO en. Forældrebetaling og offentlige tilskud Ligesom for SFO er målrettet de yngste skolebørn er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter forældrebetalingens størrelse i SFO2 er. Kommunalbestyrelsen yder både søskende- og fripladstilskud til SFO, jf. folkeskoleloven. Bilag til afsnit 3 - side 4

5 Bilag til budgetforslag 6: Effektive køb af varer og tjenesteydelser Bilag til afsnit 3 - side 5

6 1 Indhold> TEMA Fælleskommunal indkøbsstrategi FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSSTRATEGI STRATEGIPAPIR INDKØB HANDLER OM VELFÆRD FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSSTRATEGI Bilag til afsnit 3 - side 6

7 2 Indkøb handler om velfærd Fælleskommunal indkøbsstrategi INDKØB HANDLER OM VELFÆRD OG LEDELSE Når en kommune køber varer og tjenesteydelser fra private leverandører, skal det foregå så effektivt og professionelt som muligt. Hermed frigøres ressourcer, der kan anvendes til mere borgernær service. En krone brugt mindre på indkøb af computere eller møbler, er en krone, der kan bruges på mere borgernær service. Kommunerne køber hvert år varer og tjenesteydelser for ca. 100 mia. kr. Der er derfor god grund til at sætte fokus på gode og effektive indkøb. Effektive indkøb kommer imidlertid ikke af sig selv. Det kræver ledelsesfokus, hvis en hel organisation skal købe effektivt og fornuftigt ind. Det er i sidste ende de enkelte indkøbere på skolerne, dagtilbuddene og plejecentrene, der foretager de konkrete indkøb, mens det er kommunens ledelse, der skal udstikke tydelige rammer for, hvordan man generelt køber ind i kommunen. Samtidig skal det sikre, at det også er nemt for den enkelte medarbejder at købe ind på en hensigtsmæssig måde. Siden kommunalreformen har kommunerne professionaliseret og effektiviseret indkøbet på en række punkter. Med denne strategi tager kommunerne de næste fælleskommunale skridt på indkøbsområdet frem mod Stærkere samarbejde om indkøb Professionaliseringen af det kommunale indkøb afspejler sig bl.a. i, at kommunerne i højere grad end tidligere samler volumen i fælles aftaler. Det sikrer kommunerne bedre priser, og det reducerer ressourceforbruget til langvarige og dyre udbudsprocesser for den enkelte kommune. Disse gode erfaringer danner grundlag for en ambition om at styrke samarbejdet på indkøbsområdet kommunerne imellem yderligere. Både de kommunale indkøbsfællesskaber og Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) skal fortsat være grundpiller i de fremadrettede samarbejder. Samtidig vil kommunerne søge fællesoffentlige indkøbsløsninger på de områder, der vurderes egnede hertil. Målsætninger Indkøbssamarbejdet mellem kommunerne skal styrkes yderligere ved, at kommunerne som udgangspunkt altid tilslutter sig fælles forpligtende aftaler i SKI. De kommunale indkøbsfællesskaber skal styrkes og videreudvikles. Der skal skabes en klar og handlingsanvisende arbejdsdeling mellem SKI, de kommunale indkøbsfællesskaber og de lokale indkøbsfunktioner. Det skal være tydeligt, hvilke indkøbsområder og hvilke øvrige opgaver ift. implementering mv. der i udgangspunktet løftes på de forskellige niveauer. Der etableres et fælleskommunalt datagrundlag for alle kommuners indkøbsdata til brug for mere datadrevet opgaveløsning og sammenlignelige nøgletal. Med henblik på at udnytte den offentlige sektors købekraft og opnå størst mulige gevinster til kommunerne etableres på udvalgte områder indkøbsaftaler på tværs af kommuner, stat og regioner. Bedre digital understøttelse af indkøbsopgaven I dag bruger kommuner meget tid på de manuelle arbejdsgange, som knytter sig til indkøbsopgaven. Disse omfatter bl.a. bestilling, varemodtagelse, fakturakontrol og bogføring. Kommunerne vil frem mod 2020 styrke digitaliseringen, så der bliver sat strøm til processerne. Digitale løsninger reducerer tidsforbruget og dermed udgifterne til de manuelle processer (transaktionsomkostninger), der er forbundet med indkøbet. Samtidig kan systemunderstøttede indkøb styrke anvendelsen af indgåede indkøbsaftaler (compliance). Målsætninger Alle kommuner skal inden udgangen af 2020 have implementeret og anvende E-handel som en naturlig del af indkøbsopgaven. Med henblik på at øge graden af e-handel vil kommunerne derfor sætte lokale målsætninger og måltal for brugen af e-handel. KL vil understøtte dette arbejde med tværgående opsamlinger. Det skal i dialog med markedet sikres, at systemerne til E- handel bliver endnu mere brugervenlige og intuitive, så de kommunale indkøbere oplever E-handel som en enkel og tidsbesparende indkøbsform. Sortiment og volumen i E-handlen skal øges, så medarbejderne har mulighed for at E-handle alle de produkter, der er E-handelsegnede. Professionel indkøbsadfærd i hele organisationen Kommunerne har i stigende grad professionaliseret deres indkøbsorganisationer. Der bliver i vid udstrækning indgået indkøbsaftaler Bilag til afsnit 3 - side 7

8 Indkøb handler om velfærd Fælleskommunal indkøbsstrategi 3 med gode priser. Men de gode priser i indkøbsaftalerne omsættes først til reelle gevinster, når aftalerne rent faktisk anvendes i indkøbssituationen. Der er derfor behov for at styrke indkøbsadfærden og sikre højere anvendelse (compliance). Det kræver gennemsigtighed og ledelsesopfølgning. Målsætninger Kommunerne vil frem mod 2020 hæve compliance på de fælles forpligtende aftaler, så den størst mulige del af indkøbet sker på aftalerne. Der skal i den forbindelse sættes konkrete måltal for compliance på hver enkelt forpligtende aftale ud fra det givne indkøbsområdes karakteristika. Samtidig vil hver enkelt kommune sætte lokale målsætninger for compliance på egne aftaler og sikre løbende opfølgning. Kommunerne vil skabe en mere enkel indkøbsorganisering i den enkelte kommune, hvor indkøbsansvar og -kompetencer samles på færre hænder. KL vil formidle nøgletal for indkøbsorganisering og -adfærd til brug for kommunernes arbejde. Kontraktstyringen skal styrkes, så hver enkelt kommune får bedre overblik over eksisterende kontrakter, får bedre forudsætninger for at indgå gode kontrakter for skabt sikkerhed for at kommunen får de ydelser og den service, som er aftalt i kontrakterne til den aftalte pris. Bedre indkøb af tjenesteydelser Der har traditionelt været stort fokus på effektive indkøb af varer, og der er derigennem opnået betydelige gevinster. Tjenesteydelser som fx sprogundervisning, tolkeydelser, facility management m.v. er ofte mere komplekse og mindre standardiserede ydelser. Der er derfor behov for erfaringsudveksling og fokusering for at understøtte effektive indkøb af tjenesteydelser. Potentialet er stort, da tjenesteydelser udgør ca. 3/4 af den samlede indkøbsvolumen i kommunerne. Målsætninger Der skal hentes markante effektiviseringsgevinster gennem bedre indkøb af tjenesteydelser ved, at hver enkelt kommune sætter lokale strategiske mål for bedre indkøb på området. Kommunerne og KL vil styrke erfaringsudvekslingen på indkøb af tjenesteydelser ved i fællesskab at skabe overblik og kategorisering af de forskellige typer af opgaver og dermed understøtte en fokuseret tilgang til udvalgte tjenesteydelser. Styrket udviklingsperspektiv på indkøbsområdet Indkøb af varer og tjenesteydelser er ikke en statisk størrelse. Der sker hele tiden nye teknologiske landvindinger og dermed udvikling i de velfærdsløsninger, som kommunerne leverer til borgerne. Det er centralt, at disse nye muligheder og udviklingstendenser afspejles i de varer og tjenesteydelser, som kommunerne køber. Det er derfor relevant med et bredere og mere udviklingsorienteret perspektiv på de kommunale indkøb. Målsætninger Dialogen med markedet om innovative løsninger og udnyttelse af de teknologiske muligheder skal styrkes med henblik på at sikre både tidssvarende og fremtidssikrede indkøb i kommunerne. Der skal i stigende grad anlægges et totalomkostningsperspektiv på de kommunale indkøb, hvor der tages højde for dels de samlede omkostninger i produktets levetid og dels afledte økonomiske fordele og ulemper. Kommunerne vil stille krav om, at kommunale leverandører forpligter sig til at sikre overholdelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Leverandørerne skal således efterleve internationalt anerkendte CSR-krav. Bilag til afsnit 3 - side 8

9 4 12 / Københavns Kommune Løsningsorienteret servicekultur skal bære sagsbehandlingens God service og kort sagsbehandling KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr Bilag til afsnit 3 - side 9

10 Fordeling af OE forslag vedrørende Effektive indkøb af varer og tjenesteydelser Fordelt på baggrund af Oprindelige budget 2017 fratrukket overførselsudgifter, Socialtilsyn Syd samt kostforplejningen Opr. Budget 2017 Andel af budget Fordeling 2018 Fordeling Faaborg Midtfyn Kommune i procent Direktionen ,71% Direktionen ,71% Opvækst og Læring ,17% Center for Opvækst og Læring ,66% Dagplejen ,34% Børneområde Midt ,55% Børneområde Nord ,41% Børneområde Syd ,38% Myretuen af 22. august ,12% Symfonien ,40% Gårdbørnehaven Kaptajngården ,17% Lundsbjerg Børnehave ,10% Ringgårdens Børnehave ,18% Tinghøj Børnehave 0 0,00% Årslev Børnehave ,18% Brahesminde Skole ,94% Broskolen ,89% Carl Nielsen Skolen ,99% Faaborg Sundskole ,88% Heldagsskolen Vantinge ,42% Landsbyordning ved Brobyskolerne ,40% Landsbyordning ved Bøgebjergskolen ,46% Landsbyordning ved Espe Skole ,58% Landsbyordning ved Tre Ege Skolen ,08% Nordagerskolen ,35% Tingagerskolen ,36% Øhavsskolen ,17% Ungdomsskolen ,61% Den Kommunal Tandpleje ,54% Sundhed og Omsorg ,69% Center for Sundhed og Omsorg ,32% Ældreområde Nord ,68% Ældreområde Syd ,55% Ældreområde Øst ,85% Rehabilitering, Træning og Aktivitet ,30% Viften ,26% Bo & Aktiv ,09% Døgnpsykiatri Faaborg Midtfyn ,77% Rehabilitering Nord ,78% Rehabilitering Syd ,08% Arbejdsmarked ,62% Center for Arbejdsmarked ,62% By, Land og Kultur ,52% Center for By, Land og Kultur ,34% Intern Drift ,85% Faaborg Havn ,32% Musikskolen ,29% Bibliotek ,71% Politik og Strategi ,04% Stab Politik og Strategi ,83% IT og Digitalisering ,21% Økonomi og Løn ,25% Stab Økonomi og Løn ,25% Hovedtotal ,00% Bilag til afsnit 3 - side 10