GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING VUGGESTUEN SPIREN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE VUGGESTUEN SPIREN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet

2 GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LÆREPLAN Som en en del af af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i i Gentofte Kommune har har Børn, Børn, Unge Unge og og Fritid Fritid som som frikommune frikommune udfordret udfordret lovgivningen lovgivningen på på området området for for pædagogiske pædagogiske læreplaner læreplaner i i dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. på 0-6 års området. Den fælles pædagogiske læreplan gælder for alle dagtilbud i Gentofte Kommune og har det enkelte barn Den fælles i centrum. pædagogiske De fire kompetencespor, læreplan gælder som for alle vi kender dagtilbud fra i den Gentofte sammenhængende Kommune og har indsats det enkelte på barn årsområdet, i centrum. De omkranser fire kompetencespor, barnet, mens som vi de kender tre sfærer;; fra den Ledelse sammenhængende og organisering, indsats på Forældre og familiekompetencer og Den faglige kvalitet danner rammerne for barnets udvikling og indfrielsen af årsområdet, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske familiekompetencer læringsmål, og Den som faglige det enkelte kvalitet barn danner skal støttes rammerne i at udvikle for barnets sig hen udvikling imod. og indfrielsen af dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske læringsmål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen imod.

3 De fælles pædagogiske læringsmål De pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde og individuelle potentiale indenfor hvert af de i alt 12 pædagogiske læringsmål. Sundhed At gøre noget At mærke noget Personlige kompetencer At være nogen At blive nogen Sociale kompetencer At være og blive nogen sammen med andre Læringskompetencer At blive til noget

4 Dagtilbuddets værdier I vuggestuen Spiren arbejder vi ud fra 4 grundlæggende værdier De fire værdier er: Kommunikation, Tillid, Engagement, Faglighed Begrebet kommunikation er for os: At være nærværende og sætte ord på vores handlinger overfor børnene for derigennem at styrke sproget. At vi er i stand til at tolke børnenes kropssprog for dermed at kunne forstå og bekræfte dem At vi er lyttende og kan formidle budskaber videre mellem børnene. Begrebet tillid er for os: Åbne døre skaber tillid og viser sig bl.a. ved at børnene kan bruge alle voksne i huset. At vi giver børnene valgmuligheder svarende til deres niveau. At vi giver børnene opgaver/udfordringer, som de kan magte. Begrebet engagement er for os: At vi som medarbejdere er nærværende, talende og inspirerende. At vi møder barnet på det s udviklings trin og gi r det tid til at fordybe sig, eksperimentere og støtter det i handlinger. At vi arbejder udadvendt, har et positivt livssyn og kan udvise omsorg og kærlighed. Begrebet Faglighed er for os: At vi gennem vores uddannelse har kendskab til, at barnet følger en normaludvikling. At vi skaber et spændende læringsmiljø for børnene. At vi følger med i og deltager i nye tiltag på børneområdet. At vi vurderer nye pædagogiske tiltag i samfundet. Dagtilbuddets pædagogiske praksis Vi arbejder ud fra anerkendende relationer, hvor vores mål er at skabe flere hensigtmæssige handlemuligheder. Når det pædagogiske personale er gode rollemodeller, som inspirerer og deltager aktivt i børnenes udvikling, oplever vi børn som er trygge og nysgerrige. Det aktive sociale samspil barn/barn imellem samt voksen/barn imellem er det som præger vores dagligdag mest. Der skal samarbejdes, løses konflikter, tages hensyn og iagttages. Vi støtter børnene i at fungere socialt ved at give dem en tæt tilknytning til de voksne. Det er derigennem, at de udvikler sig og selv kommer til at evne at være sociale mennesker. Vi lægger stor vægt på at udvikle barnets evne til empati ved at anerkende og hjælpe barnet med at sætte ord på dets følelser og oplevelser. Ved at få lov til at være sig selv, at blive opmærksom på egne følelser og hvordan de kommer til udtryk (selvfornemmelse), kommer man til at forstå andre mennesker bedre. Man udvikler sin indfølingsevne (empati). Vi prioriterer den frie leg højt, dvs. at barnet selv går i gang og følger sine egne behov og lyster. Legen er altafgørende for barnets udvikling. Den foregår ofte i samspil med andre og er med til at udvikle alle sider af barnet. De voksne har ansvaret for rammerne, hvori børnenes leg kan udfolde sig. I legen tilegner barnet sig viden om den verden, det befinder sig i. Barnet bruger også legen til at bearbejde såvel gode som problematiske oplevelser. Dagtilbuddets pædagogiske principper

5 Vi arbejder anerkendende overfor børnene. Vores kommunikation foregår MED dem. Vi opfordrer børnene til at tale/kommunikere med hinanden. Ved morgensamlingen taler vi sammen med børnene omkring forskellige emner. Det kan være hvilken frugt barnet har med, hvad farve har det, hvilken identitet barnet har. Børnene lærer også herigennem at lytte til de andre børn. Vi arbejder med åbne døre for derigennem at skabe tillid og tryghed blandt børn og personale. Børnene kan frit bevæge sig rundt i alle grupper og også benytte sig af de muligheder, vi har på gangarealet, så som rutchebane, ribber mm. Herved har børnene også et frirum, som vi mener, er godt for børnene. Det, at de kan bevæge sig væk fra stuen, giver blandt andet færre konflikter blandt børnene. Børn i vuggestue alderen magter ikke mange valgmuligheder. Vi giver dem mulighederne efter deres udviklings niveau. Den "frie" leg har stor betydning for det enkelte barn. Det er herigennem barnet udvikler sig og tilegner sig viden omkring omverdenen. Personalet i Spiren er engagerede medarbejdere, der er aktiv deltagende. Vi har en positivt tilgang og er imødekommende overfor børnene. Børnene bliver inddraget i vores gøremål, de deltager i det praktiske arbejde omkring spisning/oprydning mm. Vores faglighed styrkes og udvikles ved, at vi er en uddannelses institution. Vi har altid 1-2 studerende i huset. Rollen som praktikvejleder går på skift blandt pædagogerne. Vi er bevidste omkring børnenes lærings miljø. Bestyrelsens inddragelse i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper Vores læreplan og pædagogiske indsatser har været forelagt på bestyrelses møder. Bestyrelsen har givet udtryk for, at de har den fulde tillid til vores pædagogiske praksis og indsats. De har ikke deltaget i formuleringen af principperne, men godkendt den endelige plan.

6 Dagtilbuddets handleplan og evaluering Tabel 3.1: Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - udfordrer sin krops formåen - befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden Opmærksomheds-punkter eller tegn på læring: Det er vigtigt for børnenes kropsbevidsthed at lære at mærke efter egne fysiske behov og tilegne sig kompetencer i forhold til personlig hygiejne. Vi kan se at: Børnene selv kan føle sult/tørst varme/kulde træthed m. m At de opnår en naturlig rutine omkring håndvask ved for eksempel toiletbesøg og inden måltider. Børn der er motorisk usikre, har det ofte svært socialt. De kan ikke løbe så hurtigt, har svært ved at hoppe, falder ofte og må trække sig fra legen. Derfor er det vigtigt at vi styrker børnene motorisk igennem hele dagen, på en sjov måde. Vi kan se at: Børnene bruger deres krop aktivt og varieret dagen igennem. Børnene tør prøve nye fysiske udfordringer, evt. med støtte af de voksne. De fleste børn synes, det er sjovt at bruge deres krop aktivt. Det er vigtigt for børn og forældre med en tryg start på vuggestuelivet, samt en god relation til personalet. Dette er fundamentet til at barnet trives og føler sig tryg til at opnå en positiv udvikling. Vi kan se at: Børnene søger ud af de trygge rammer fra egen stue og går på opdagelse Vi kan se, at børnene føler glæde og lyst til at lære nye kompetencer

7 Indsatser/ aktiviteter Indsatser/ aktiviteter: I vores anerkendende tilgang til barnet bekræfter vi deres fysiske behov ved at sætte ord på og snakke om det, så barnet lærer følelsen at kende. Fx et barn græder på legepladsen om vinteren og har meget kolde hænder så sætter vi ord på følelse at fryse og at det hjælper at få vanter på, så barnet kan få varmen. Et andet eksempel kunne være, et barn bliver urolig og utilfreds lige inden sovetid så sætter vi ord på følelsen af at være træt, og nu skal barnet i seng. I Spiren opfordrer vi alle voksne og børn til at vaske hænder, når de kommer og går for at nedsætte bakteriespredning. Der er altid sæbe og håndklæde til rådighed Vores fysiske rammer med lave håndvaske og små toiletter gør det nemt og tilgængeligt for børnene. I vuggestuen har vi indrettet et motorisk udfordrende og spændende miljø ude og inde. Vi benytter også børnehavens område med udfordringer til de større børn. Vores store legeplads byder på et kuperet terræn, der hele tiden udfordrer børnene alt efter årstiden. De kan bla. gå på trapper, balancegang, cykle, klatre og gynge. Børnene bliver styrket motorisk i forbindelse med vores ture i nærmiljøet, eks. længere gå turer, ophold på offentlige legepladser med andre motoriske tilbud. Personalet i Spiren har gennem tiden indrettet et motorisk stimulerende miljø, både ude og inde, som opfordrer børnene til at bruge både deres grov og fin motorik. Det pædagogiske personale giver børnene ideer til fysisk udfoldelse både ude og inde og understøtter deres initiativer. Børnene bliver opfordret til selv at kravle op og ned på bænken i forbindelse med det høje bord og puslebordet, selv gå op og ned af trapperne. Vi har ribber, de kan kravle op og ned ad, en indendørs rutsjebane som altid er frit tilgængeligt på gangarealet, da vi har åbne døre. Det pædagogiske personale har et tæt samarbejde med forældrene om barnets motoriske kunnen og iværksætter evt. i samarbejde med Gentofte kommunes børne- & fysioterapeut, en målrettet indsats over for børn med særlige motoriske udfordringer. Dokumentationsmetode Dokumentations-metode: Vi billeddokumenterer børnenes hverdag, hænger billederne op i rammer på stuen og gangen. Vi skriver dagbog på Børnegenvej og lægger billeder ud. Vores pædagogiske arbejde med sundhedskompetencer, bliver bekræftet i den daglige kontakt med barnet. Det er en fælles opgave på stuerne at indhente billeder til dokumentation af børnenes hverdag. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi kan se, at de lærer de grundlæggende motoriske færdigheder og kender deres egen krops formåen og styrke. Vi støtter dem i at tage udfordringer op, og med dette kan vi se, at de lærer af deres erfaringer og drager nytte af dem. Som en følge af deres udvikling, begynder de selv at give udtryk for sult/tørst og kan sige til når de har det varmt eller koldt. Vi kan se, at børnene lærer om god hygiejne, og ved hvornår deres hænder eksempelvis er beskidte og skal vaskes. Dette mener vi blandt andet er en konsekvens/resultatet af de læringsmetoder, vi som pædagoger arbejder ud fra. Disse erfaringer har vi gjort os med de større børn, der skal i børnehave. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

8 Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har haft motorik projekter implementeret i vores dagligdag i samarbejde med Gentofte kommune. En del af pædagogerne har været på uddannelse og tilegnet sig viden indenfor udviklingen af bevægeapparatets betydning hos 0-3 årige børn. Derfor ser vi os som en personalegruppe med store kompetencer inden for motorisk udvikling og vores institution bærer præg af vores viden. Derudover har vi en pædagog ansat med hygiejnekompetencer, som videns deler med husets øvrige personale. Dette kan vi som personale drage stor nytte af i vores daglige arbejde med børn og forældre. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Som institution ser vi mange muligheder i vores fysiske rammer, der opfordre til læring og leg. Derfor vil vi forsætte den gode udvikling, vi er i gang med og være aktive i vores dagligdag. Med dette menes både viden om motoriske kompetencer, men også viden om de sundhedskompetencer, vuggestuens personale besidder.

9 Tabel 3.2: Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udfolder og udvikler sin vilje til at handle - udfordrer og udvikler eget personligt udtryk - udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler eget personligt udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomheds-punkter eller tegn på læring: Det er vigtigt for barnets udvikling af empatien, at vi som personale anerkender barnet ved at sætte ord på deres følelser og oplevelser. Børnene skal lære at handle på egne behov og følelser. Vi kan se at: Børnene trøster, hjælper og udviser empati for hinanden Børnene søger hjælp og støtte hos de voksne, når de har behov for det Det er en god styrke senere i livet at være selvstændig og selvhjulpen. Det giver barnet en øget selvtillid, selvværd og frihed. Vi kan se at: Børnene selv lærer blandt andet, at tage tøj af og på, give hinanden hagesmække på, dække bord, øse mad op, selv smøre mad, hælde op i en kop mm. Børnene udviser overskud til at hjælpe sine venner og deltager aktivt i hverdagen Barnet udvikler sin bevidsthed om omverden, opdager fælles egenskaber ved ting, sammenhænge og konsekvens Vi taler med børnene om deres identitet; navn, køn, alder, familieforhold mm. Kendskab til sin egen identitet er vigtig for at forstå sig selv og for at kunne forstå sin omverden. Samtalerne foregår i forhold til et enkelte barns udviklingsniveau. Vi kan se at: Børnene lærer at sige familiens navne og udvikler en forståelse for egen identitet Barnet har tillid til egne evner og er bevidst om egne ønsker Indsatser/ aktiviteter Det pædagogiske personale anerkender børnenes følelser og hjælper dem med at sætte ord på. Anerkendelse er et følelsesmæssigt behov, som har stor betydning for barnets opfattelse af eget værd. Vi sætter ord på følelser og hjælper børnene til at handle. Feks; kan du hjælpe med at tage legetøjet ned til din ven eller er du ikke sød at give din ven sutten, vi kan se hun er ked af det. Vi hjælper med at give redskaber til at klare deres egne konflikter. Feks; Sige fra på en god måde og lære at være en god ven. I vuggestuen giver vi som personale børnene tid og rum til at udvikle selvstændighed. Børn kan og vil mange ting selv og udviser ofte stor glæde ved at lære nye personlige kompetencer. Vi lærer børnene at vente på tur og at kunne udsætte egne behov i en kort periode. Vi inddrager børnene i hverdagens gøremål, såsom oprydning, lægge vasketøj sammen, hente madvogn mm. Børnene øver i at tage tøj på selv, smøre mad, hælde op i en kop, Vi opfordrer børnene til at hjælpe sine venner med at tage tøj på, når man selv er færdig. I starten af barnets vuggestueliv, beder vi alle forældre om at producere en fotobog, som indeholder billeder af barnets familie, husdyr mm. Denne bog bruges primært af barnet og læses ofte sammen med personalet og andre børn. Dokumentationsmetode Dokumentations-metode: Vi billeddokumenterer børnenes hverdag, hænger billederne op i rammer på stuen og gangen. Vi skriver dagbog på Børnegenvej og lægger billeder ud. Vores pædagogiske arbejde med Personlige kompetencer, bliver bekræftet i den daglige kontakt med barnet. Det er en fælles opgave på stuerne at indhente billeder til dokumentation af børnenes hverdag.

10 Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi kan se udviklingen hos børnene i form af selvhjulpenhed. Vi er ikke nødsaget til at hjælpe børnene med alle deres gøremål i gennem en dagligdag i vuggestuen. Her menes at de største af børnene blandt andet selv tager tøj på, smører deres mad, kan lege og selv løse konflikter. En stor sejr kan også være at lære at gå på toilettet og blive renlig. Hos de lidt mindre børn, viser de en problemløsende udvikling blandt andet i lege situationer, spisesituation og andre aktiviteter. Selvhjulpenhed og frihed indenfor givne rammer, d.v.s. de voksne tager ansvaret, giver nogle harmoniske, glade børn. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet. Det er denne udvikling vi gerne ville arbejde hen imod. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? I Spiren er vi en aktiv personalegruppe, der deltager i og selv planlægger aktiviteter for børnene. Disse mener vi, er vigtige for den personlige udvikling og fællesskabet. Derigennem finder barnet ud af, hvem er jeg i dette fællesskab. Samtidig sættes også fokus på det enkelte individ. Den anerkendende tilgang til disse læringskompetencer er nøgleord i arbejdet med 0-3 årige. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Som nævnt, har vi igen tillært os nogle erfaringer og indhentet viden, som vi kan drage nytte af i vores fremtidige arbejde.

11 Tabel 3.3: Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber - udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre - har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring I løbet af dagen foregår sociale samspil mellem børnene og mellem børn og voksne. Der bliver samarbejdet, løst konflikter, taget hensyn og iagttaget. Vi støtter børnene i at fungere socialt ved at give dem en tæt tilknytning til de voksne. Det er derigennem, at de udvikler sig og selv og kommer til at evne at være sociale mennesker, der kan sætte sig ind i andres behov. Vi kan se at: Børnene udviser empati overfor hinanden lige fra morgenstunden, når de med stor gensynsglæde hilser på hinanden og giver kram. Børnene kan henvende sig til hinanden på en positiv måde, både når de inddrager andre i deres leg, men også for at være gode vuggestuevenner i dagligdagen. Med hensyn til konflikter er vores holdning, at børnene opfordres til at klare det mest muligt selv. Vi støtter barnet i at markere egne grænser både overfor børn og voksne, ved at gå aktivt ind og opfordre børnene til selv at sige fra, hvis der er noget, de ikke kan lide. Vi kan se at: Børnene lære at se og respektere andres grænser Børnene lære at vente på tur i dagligdagens mange rutineprægede situationer Børnene bruger de redskaber vi giver dem til at løse konflikter Det er en del af barnets udvikling at blive selvstændigt, men samtidig er det også vigtigt at barnet kan deltage og agere i de forskellige fællesskaber vi tilbyder dem. Vi kan se at: Barnet føler sig trygt og kan socialisere sig i hele huset Børnene føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet og har mod på at deltage i fælles aktiviteter Indsatser/ aktiviteter Det pædagogiske personale er rollemodeller og ansvarlige for at anvise de sociale regler og metoder i Spiren, således at børnenes sociale kompetencer bliver styrket. Vi lære børnene at lytte til hinanden og afkode forskellige følelsesmæssige signaler, for derigennem at vise omsorg og hjælpsomhed. Det er vigtigt at kunne forstå hinandens forskellighed og lære at værdsætte individet på en anerkendende måde. Børnenes sociale kompetencer bliver styrket, ved at vi arbejder i åbent plan, som giver børnene mulighed for at bevæge sig i hele huset. Vi støtter børnene i at fungere socialt ved at give dem en tæt tilknytning til de voksne. Det er derigennem, at de udvikler sig og selv kommer til at evne at være sociale mennesker, der kan sætte sig ind i andres behov. Vi arbejder ud fra anerkendende relationer Dvs. vi sætter os ned i børnehøjde og mægler i konflikterne mellem børnene, støtter børnene og giver dem redskaber til at løse konflikterne. Børnene lærer også, at tackle mindre konflikter ved at sætte ord på egne og andres følelser og handlinger samt lærer med den voksnes hjælp at forstå, hvorfor andre føler og handler, som de gør. I den tid barnet går i vuggestuen, gennemgår det en vigtig læringsproces. Vi lægger stor vægt på at udvikle barnets evne til empati ved at anerkende og hjælpe barnet med at sætte ord på dets følelser og oplevelser. Ved at få lov til at være sig selv, at blive opmærksom på egne følelser og hvordan de kommer til udtryk, kommer man til at forstå andre mennesker bedre. Man udvikler sin indfølingsevne. Det har stor betydning for ens mulighed for at medvirke til positive relationer i en gruppe. Vi samler børnene på stuen for at skabe en fælles samhørighed stuevis. Her snakker vi med hinanden og alle bliver hørt og set. Samtidig har vi sideløbende arrangerede aktiviteter på tværs af stuerne, hvor alle børn er aktive deltagere og inkluderet i fællesskabet. Når børnene trives i vuggestuens rammer får de overskud til at udvikle deres sociale kompetencer.

12 Dokumentationsmetode Dokumentations-metode: Vi billeddokumenterer børnenes hverdag, hænger billederne op i rammer på stuen og gangen. Vi skriver dagbog på Børnegenvej og lægger billeder. Vores pædagogiske arbejde med sociale kompetencer, bliver bekræftet i den daglige kontakt med barnet. Det er en fælles opgave på stuerne at indhente billeder til dokumentation af børnenes hverdag. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi kan se at børnene udvikler sig i en positiv og alderssvarende retning Børnene forstår at handle på egne behov/følelser og søger hjælp og støtte hos de voksne, når de har behov for dette. Børnene lærer med tiden at vente på tur; de erfarer at alle behov bliver imødekommet. Vi lærer børnene de basale sociale spilleregler, der er gældende for et samfund som vores, med henblik på, at vi er mange forskellige individer samlet under et tag. De selvsamme spilleregler er selvfølgelig alderssvarende for vuggestuebørn, og vi sender dem videre i livet med en god solid grobund for at integrere sig med andre mennesker. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi arbejder ud fra anerkendende pædagogik. Deri finder vi meget brugbart og håndgribeligt i arbejdet med vuggestuebørn, når vi snakker om læringsmålet, at være nogen og blive nogen sammen med andre. Derudover mener vi, at legen blandt andet lægger op til socialt samvær og læring i fællesskaber; derfor indgår det i vores daglige pædagogiske overvejelser. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil gerne blive ved med at drage nytte af vores gode og positive erfaringer, og samtidig vil vi gerne blive ved med at dygtiggøre os inden for 0-3 års området. Dette sker i form af sparring blandt kollegaer, benytte os af de tilbud kommunen tilbyder, nyeste forskning, artikler, bøger osv. Deltagelse i kurser er også af stor betydning blandt os. Vores gode erfaringer giver os drivkraften i hverdagen, og derefter handler vi.

13 Tabel 3.4: Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - udvikler sin evne til at fordybe sig - er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Pædagogiske læremål for børnenes læring: Barnet: er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende Opmærksomheds-punkter eller tegn på læring Vi har i Spiren forskellige aktiviteter og traditioner, som er af stor betydning for os, og som udvikler børnenes kreativitet. Vi kan se at: Barnet bliver opslugt af en aktivitet, en ting eller et fænomen som f.eks. når telefonen ringer eller vinden, når det blæser i træerne. Barnet er nysgerrig overfor omverdenen og har mod på at prøve noget nyt. Samtidigt udvikler børnene fantasi og virkelyst. I vuggestuen er der plads og tid til fordybelse i leg og aktiviteter. Det er vigtigt at kunne gå på opdagelse og blive optaget af de mange input dagligdagen tilbyder. Vi kan se at: Børnene er nysgerrige på legetøjet og kan forblive i deres legeverden Børnene er aktivt deltagende i fælles aktiviteter og kan fastholde koncentrationen. Gentagelser giver succes oplevelser Vi mener, det er af stor betydning, at stimulere børnene sprogligt. Sproget er et vigtigt kommunikationsmiddel. I det første leveår benytter barnet hovedsagelig lyde/kropssprog til at få opfyldt egne behov, men i løbet af det andet leveår, bliver talen mere og mere et kommunikationsmiddel. Vi kan se at: Barnet forstår som regel mere, end det kan udtrykke verbalt. Børnene bliver stimuleret i den sproglige udvikling og lærer at kommunikere med hinanden. Indsatser/ aktiviteter Indsatser / aktiviteter: Når det pædagogiske personale er gode rollemodeller, som inspirerer og deltager aktivt i børnenes udvikling, oplever vi børn som er trygge og nysgerrige. Spiren er et inspirerende læringsmiljø, hvor drivkraften er engageret og nærværende voksne. Vi lægger vægt på, at børnene får kendskab til forskellige materialer ler, maling, farver mm. Dette aktiveres igennem daglige aktiviteter, men også i form af projekt uger. Vi arrangerer tit og ofte ture i nærmiljøet, og derigennem oplever børnene lokalsamfundet. Derudover inspireres vi af samfundets traditioner, hvor børnene møder nye og forskellige kulturelle udtryk, og som også giver en tilbagevendende oplevelse i form af fødselsdage, jul og fastelavn. I Spiren er vi gode igangsættere og som personalegruppe lægger vi stor vægt på fordybelse. Som barn skal man have tid til fordybelse og at afslutte igangværende aktiviteter. Det er herigennem barnet udvikler legende læring og nærvær. Vi introducerer barnet til lege og aktiviteter, som både styrker allerede tilegnede færdigheder og giver mulighed for at lære nye. I vores dagligdag kommunikere vi hele tiden. Både verbalt og non-verbalt Det er vigtigt, at vi som voksen sætter ord på alle ting og handlinger for at fremme udviklingen. Det er også vigtigt, at vi som voksen giver børnene tid til at forstå og tid til at formulere sig. At læse bøger, spille billedlotteri, høre musik, sang og sanglege, rim og remser mm, er med til at fremme sproget. Alle sammen er aktiviteter som indgår i vores dagligdag med børnene. I vores arbejde med børnene er vi impulsive og møder børnene hvor de er, således at leg og sprogstimulering går op i en højre enhed. Vores faglige viden inden for sprogstimulering gør os særlig opmærksom på at Børn skal bades i ord ikke druknes

14 Dokumentationsmetode Dokumentations-metode: Vi billeddokumenterer børnenes hverdag, hænger billederne op i rammer på stuen og gangen. Vi skriver dagbog på Børnegenvej og lægger billeder ud. Vores pædagogiske arbejde med læringskompetencer, bliver bekræftet i den daglige kontakt med barnet. Det er en fælles opgave på stuerne at indhente billeder til dokumentation af børnenes hverdag. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi kan se, at børnene udvikler sin koncentrationsemne og bliver bedre til at fordybe sig i takt med vi skaber aktiviteter, der er kreative og eksperimenterende. Vi kan se børnenes sproglige kompetencer udvikler sig fra spæd til barn. De lærer at bruge deres kropssprog og sproglige færdigheder overfor hinanden og de voksne. I takt med de bliver ældre, udvikles ordforrådet også og kommunikationen bliver mangfoldig. Udover de tilegnende sproglige færdigheder, bliver børnene også mere sociale med hinanden i takt med sprogets udvikling. Dette kan vi se på deres legemønstre, der hele tiden bliver mere nuanceret. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Leg og læring er igen nøgleord for vores praksis, når vi taler om udvikling af læringskompetencer. Vi leger for at lære. Dog er det til tider den uformelle læring der giver frirum til en magisk verden og lystpræget handlinger. Vi har en pædagog ansat med særlige kompetencer indenfor sprog. Vores sprogpædagog er god til at formidle nye tiltag, og dette har bevirket øget fokus på sproget blandt det øvrige personale. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? I fremtiden vil vi stadig lege for derigennem at lære. Når vi kan se på børnene, at de er i positiv udvikling med deres alderssvarende læringskompetencer, vil vi fortsætte det gode pædagogiske arbejde, som vi har gang i. Vi vil dog stadig dygtiggøre os og følge med i nytænkning og forskning, indenfor området.

15 DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Det er stadig Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Det er derfor væsentligt, at der tages højde for følgende områder. Det tematiske arbejde Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan er bygget omkring fire temaer i stedet for oprindelige de seks. Men de seks oprindelige temaer skal stadig være indeholdt i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den fælles pædagogiske læreplan. Når der under Læringskompetencer eksempelvis står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås bredt og kan eksempelvis favne såvel kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi m.m. Det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde og tolke dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Sproglig udvikling kan ses som en del af arbejdet med børnenes læringskompetencer Natur og naturfænomener kan eksempelvis væres til stede i arbejdet med såvel sundhed og læringskompetencer, idet barnet i naturen kan udfordre sin krops formåen såvel som være kreativ, eksperimenterende og reflekterende Kulturelle udtryksformer og værdier kan ses i relation til arbejdet med de sociale kompetencer herunder arbejdet med børnenes mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Børn med særlige behov Der er ikke udarbejdet et selvstændigt afsnit i den fælles pædagogiske læreplan vedrørende børn med særlige behov. Den fælles pædagogiske læreplan er tiltænkt at kunne rumme alle børn, uanset behov og forudsætninger. Tanken er, at ethvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. I forhold til den fælles pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte beskrivelsen af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitets- og resultatrapporten som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den lokale handleplan skal ikke offentliggøres, da denne er tænkt som et internt arbejdsredskab. Den fælles pædagogiske læreplan skal derimod offentliggøres på såvel dagtilbuddets hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er dagtilbuddet selv, der skal lægge den på egen hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere sit pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds arbejde med den lokale handleplan som opfølgning på de indsatser, der er igangsat med henblik på at nå målene i den fælles pædagogiske læreplan. Inddragelse af forældrebestyrelsen Den enkelte dagtilbudsleder er ansvarlig for, at inddrage forældre- eller institutionsbestyrelse i forhold til evalueringen af dagtilbuddets arbejde med den fælles pædagogiske læreplan.