Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Transkript

1 Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013

2

3 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sonderende boringer, sand, grus og sten nr. 4 Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nr. Nebel, Stavshede, Vamdrup Grontmij A/S Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : Udarbejdet : Charlotte Greve, Heidi Ritterbusch og Anders Brask- Nielsen Kontrolleret : Steve Ulf Hansen Boreentreprenør : Boregruppen as Analyselaboratorium : Grontmij A/S Kortmaterialer : Geodatastyrelsen Forsidefoto : Lasse Hyldager fotografi

4 Side 2

5 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER Undersøgelsesboringer Analyser 4 3 RESULTATER Nollund Stakroge Stavshede Plantage Boringer Kornkurver Vamdrup Boringer Kornkurver Nørre Nebel Boringer 8 4 KONKLUSION Nollund Stakroge Stavshede Plantage Vamdrup Nørre Nebel 10 5 BILAG 10

6 Side 4 1 INDLEDNING Der er i sommeren 2013 foretaget en forkortlægning i 5 områder i Jylland indenfor Region Syddanmarks afgrænsning. Områderne er udpeget af regionen som værende af interesse i forhold til mulig forekomst af sand og grus. De 5 områder er hhv. Nollund, der ligger ca. 5 km NV for Grindsted, Stakroge, der ligger ca. 5 km N for Sønder Omme, Stavshede Plantage, der ligger ca. 6 km nord for Vejen by, Vamdrup der ligger mellem Vamdrup, Skodborg, Lunderskov og Vejen by samt Nørre Nebel, der ligger umiddelbart øst for Nørre Nebel by, se oversigtskort, bilag 1, kortbilag 1. Området som i denne rapport er kaldt Vamdrup er senere omdøbt til Andst. 2 FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER 2.1 Undersøgelsesboringer Der er udført 3 boringer i hvert af områderne ved Nollund, Stakroge og Stavshede og 4 boringer i hhv. Vamdrup og Nørre Nebel i alt 17 boringer, se bilag 1, kortbilag 2, 3, 4, 5 og 6. Boringerne er placeret, så der er opnået en jævn spredning af boringerne i det udvalgte område. Placeringen af boringerne er også sket ud fra kendskab til eksisterende boringer i området. Desuden er boringerne placeret så skader på mark og afgrøder er begrænset mest muligt. Boringerne er udført som 8 tørboringer, og placeringen er indmålt med GPS, mens terrænkoten er fundet ud fra KMS s højdemodel baseret på et 1,6 m * 1,6 m grid. Boringerne er udført i perioden juni juli Alle boringer er udført til minimum 10 meter under terræn, og maksimalt til 15 meter under terræn. Hvis der er råstofinteressante lag i de øverste 10 m er boringen fortsat ned til maksimalt 15 meters dybde. Har der været råstofmæssigt uinteressante lag, dvs. smeltevandsler, moræneler, silt, tørv eller gytje mere end 10 meter under terræn er boringen afsluttet efter gennemboring af 2 meter af lagene. 2.2 Analyser Der er på Grontmijs laboratorie lavet kornkurve analyse og SE-værdien er bestemt (DS/EN 933-1) for udvalgte prøver fra hver af de hhv. 3 og 4 boringer fra Stavshede og Vamdrup i alt 14 prøver fordelt med 2 prøver fra hver af de 7 boringer. Der er derimod ikke lavet analyser af materiale fra Nørre Nebel da der ikke er fundet materialer af råstofmæssig interesse i de 4 boringer i dette område. Prøverne til analyse er udvalgt efter prøvebeskrivelsen, således at disse så vidt muligt illustrerer spændet i de råstofmæssigt interessante lag i boringerne.

7 Side 5 3 RESULTATER 3.1 Nollund I de 3 boringer er der hovedsagelig fundet mellemkornet til groft sand. I en enkelt boring er der fundet et ca. 1 m tykt gruslag 10 m.u.t. Sandlagenes mægtighed i de 3 boringer varierer fra ca m. Der er et muldlag i toppen af boringerne på 0,3 0,4 m. Overjord i boringerne består af mellemkornet sand, som baseret på erfaringer fra råstofkortlægningen af et område NV for Grindsted, umiddelbart syd for Nollund, har en for ringe grusprocent (andel af korn > 2 mm) til at være råstofinteressante. Boringen 301 er afsluttet 15 m.u.t. Der er fundet lag af groft sand, gruset, stærkt gruset eller stærk fingruset. Lagene af groft sand udgør tilsammen 8 m, mens der er fundet 5,8 m mellem grovkornet sand. I alt er der 13,8 m råstoffer. Der er et ca. 1 m tykt lag af mellemkornet sand lige under muldlaget. Laget betragtes som overjord. Boringen 302 er afsluttet 15 m.u.t. Der fundet lag af groft, gruset sand, som tilsammen udgør ca. 2 m, samt et ca. 1 m tykt gruslag. Derudover er der fundet ca. 8 m mellem-groft sand. I alt er der 10,8 m råstoffer. I bunden af boringen er der fundet næsten 4 m fed ler. Boringen 303 er afsluttet 10 m.u.t. Der er fundet i alt ca. 7 m mellem-grovkornet sand, som udgør de råstofinteressante lag i boringen. Der er et ca. 2 m tykt lag af mellemkornet sand lige under muldlaget samt et mindre lag beliggende mellem råstoflagene. De mellemkornede sandlag betragtes som overjord. 3.2 Stakroge I de 3 boringer er der fundet fint og mellemkornet sand, samt tynde lag ler og silt. Der er ikke fundet materiale grovere end mellemkornet sand i de 3 boringer. Baseret på erfaringer fra råstofkortlægningen af et område NV for Grindsted, har disse materialer en for ringe grusprocent (andel af korn > 2 mm) til at være råstofinteressante. Der er dermed ikke fundet råstofinteressante lag i nogle af de 3 boringer. 3.3 Stavshede Plantage Boringer I de 3 boringer i Stavshede er der overvejende fundet fin- til grovkornet sand med enkelte svagt grusede eller grusede lag. Boringsbeskrivelser og -profiler ses i bilag 2 - boringsbeskrivelser.

8 Side 6 Der er et muldlag i toppen af boringerne på 0,2 0,3 m. Der er ikke fundet væsentlige overjordslag i de 3 boringer, men det forventes at fin- eller mellemkornede brunfarvede sandlag, umiddelbart under mulden, har en for ringe andel af korn i størrelsen > 2 mm, til at være råstofmæssigt interessante. I boring 501 (15 meter dyb, afsluttet i fedt ler) er der overvejende fundet mellemkornet til groft sand med svagt grusede og grusede indslag fra 0,2 til 13,1 m.u.t. Herunder er fundet 2 meter fedt ler fra m.u.t. Sandet er grovere i den nederste halvdel af boringen. Grundvandsspejl er fundet ca. 2,5 m.u.t. I boring 501 er således fundet ca. 12 meter råstofmæssigt interessante materialer. I boring 502 (10 meter dyb, afsluttet i fedt ler) er der i de øverste ca. 6 meter fundet mellemkornet til groft sand med varierende indslag af grus. Herunder er fundet 2 meter finkornet sand og boringen er sluttet af i 2 meter fedt ler fra 8-10 m.u.t. Grundvandsspejl er fundet ca. 2,1 m.u.t. I boring 502 er således fundet 5,9 meter råstofmæssigt interessante materialer. I boring 503 (15 meter dyb, afsluttet i groft sand) er der i de øverste 6 meter fundet mellemkornet sand med enkelte svage indslag af grus, herunder 2 meter fedt til sandet ler 6-8 m.u.t. og fra 8-15 m.u.t. er fundet groft, svagt gruset sand. Boringen er afsluttet i groft sand og bunden af råstofforekomsten er altså ikke truffet. Grundvandsspejl er fundet ca. 1,2 m.u.t. I boring 503 er således fundet minimum 13 meter råstofmæssigt interessante materialer som dog er adskilte omtrent midt i af et lerlag, som befinder sig under grundvandsspejl. De råstofmæssigt interessante lags mægtighed i de 3 boringer varierer således fra ca meter Kornkurver Der er lavet sigteanalyser af 6 prøver fra boringerne i Stavshede Plantage. I nedenstående tabel 1 samt i bilag 2 sigteanalyser, ses resultaterne heraf. Tabel 1 oversigt over boringer og resultat af sigteanalyser Prøve Boring Dybde m.u.t Overvejende bestanddel (ud fra borebeskrivelse og kornkurve) Grus og sten (korn > 2 mm) <0,063 mm SE-værdi Fin-mellemkornet sand 4 % 4 % Mellemkornet sand, grus og sten 36 % 2 % Fin-mellemkornet sand 4 % 2 % Mellemkornet sand, grus og sten 38 % 1 % Fin-mellemkornet sand 5 % 2 % Mellemkornet sand og grus 19 % 0 % 85

9 Side Vamdrup (Andst) Boringer I de 4 boringer i Vamdrup er der overvejende fundet mellem- til grovkornet sand med svagt grusede eller grusede indslag. Boringsbeskrivelser og -profiler ses i bilag 2 - boringsbeskrivelser. Der er et muldlag i toppen af boringerne på 0,4 0,7 m. Der er ikke fundet væsentlige overjordslag 3 af boringerne, men det forventes at fin- eller mellemkornede brunfarvede sandlag, umiddelbart under mulden, har en for ringe andel af korn i størrelsen > 2 mm, til at være råstofmæssigt interessante. I boring 601 er desuden fundet ca. 4 meter sandet moræneler som må betragtes som overjord. I boring 601 (15 meter dyb, afsluttet i mellemkornet, gruset sand) er der fundet moræneler fra 0,4 til 4,4 m.u.t. Herunder er fundet overvejende mellemkornet til groft sand med svagt grusede til grusede indslag og enkelte lerslirer fra 4,4 til 15 m.u.t. Grundvandsspejl er fundet ca. 1,5 m.u.t. Boringen er afsluttet i mellemkornet sand og bunden af råstofforekomsten er altså ikke truffet. I boring 601 er således fundet ca. 10 meter råstofmæssigt interessante materialer. I boring 602 (15 meter dyb, afsluttet i mellemkornet til groft, svagt gruset sand) er der fra 0,4 til 11,3 m.u.t. fundet fint til mellemkornet sand med varierende svagt grusede indslag. Herunder fra 11,3 til 15 m.u.t. er fundet mellem- til grovkornet svagt gruset til gruset sand. Grundvandsspejl er fundet ca. 3,1 m.u.t. Boringen er afsluttet i mellemtil grovkornet sand og bunden af råstofforekomsten er altså ikke truffet. I boring 602 er således fundet 14,5 meter råstofmæssigt interessante materialer. I boring 603 (15 meter dyb, afsluttet i mellemkornet, svagt gruset sand) er der fra 0,5 til 15 m.u.t. fundet mellemkornet sand med varierende svagt grusede indslag. Boringen er afsluttet i mellemkornet sand og bunden af råstofforekomsten er altså ikke truffet. Grundvandsspejl er fundet ca. 1,5 m.u.t. I boring 603 er således fundet 14,5 meter råstofmæssigt interessante materialer. I boring 604 (10 meter dyb, afsluttet i moræneler) er der fra 0,7 til 4,6 m.u.t. fundet fint til groft sand med hhv. lerslirer eller svagt grusede indslag. Herunder er fra 4,6 til 10 m.u.t. fundet sandet til fedt moræneler og boringen er derfor stoppet. Grundvandsspejl er fundet ca. 2,1 m.u.t. I boring 604 er således fundet ca 4 meter råstofmæssigt interessante materialer. De råstofmæssigt interessante lags mægtighed i de 3 boringer varierer således fra ca. 4 14,5 meter Kornkurver Der er lavet sigteanalyser af 8 prøver fra boringerne i Vamdrup. I nedenstående tabel 2 samt i bilag 2 sigteanalyser, ses resultaterne heraf.

10 Side 8 Tabel 2 oversigt over boringer og resultat af sigteanalyser. Bemærk omvendt prøvenummer rækkefølge for boring 603 og 604 markeret med * Prøve Boring Dybde m.u.t Overvejende bestanddel (ud fra borebeskrivelse og kornkurve) Grus og sten (korn > 2 mm) <0,063 mm SE-værdi Mellem- til grov sand og grus 15 % 1 % Mellemkornet sand, grus og sten 36 % 2 % Mellemkornet sand, grus og sten 23 % 2 % Grovkornet sand, grus og sten 36 % 1 % * Mellem- til grov sand, grus og sten 14 % 4 % * Mellem- til grov sand, grus og sten 30 % 2 % * Mellemkornet sand med lerslirer 5 % 6 % * Mellem- til grov sand og grus 11 % 2 % Nørre Nebel Boringer I de 4 boringer i Nørre Nebel er der overvejende fundet fin- til mellemkornet, siltet til leret mørkt gråt eller sort sand og moræneler. Kun i en enkelt boring, boring 701, er der fundet mellem til grovkornet sand. Boringsbeskrivelser og -profiler ses i bilag 2 - boringsbeskrivelser. Der er således ikke fundet markante lag af materiale grovere end mellem- til grovkornet sand i de 4 boringer. Baseret på erfaringer fra råstofkortlægningen af et område NV for Grindsted, har de fin- mellemkornede materialer i de 3 af boringerne en for ringe grusprocent (andel af korn > 2 mm) til at være råstofmæssigt interessante. Kun det mellem- til grovkornede, ringe sorterede sand med enkelte gruskorn fundet i boring 701 fra ca. 6 til 12 m.u.t. kan betragtes som tilnærmelsesvis råstofmæssigt interessante lag i de 4 boringer. 4 KONKLUSION 4.1 Nollund Da borebeskrivelserne viser, at der stort set ikke findes gruslag i området, og da mængden af groft og gruset sand kun udgør 10 meter ud af de 45 gennemborede meter, svarende til i alt 24 % groft og gruset sand og grus, vurderes området generelt at være uinteressant som råstofområde. På den baggrund er det valgt ikke at lave sigteanalyser af boreprøverne, og det vurderes ikke relevant at foretage nærmere kortlægning af området. 4.2 Stakroge Da der ikke er fundet råstofinteressante lag i boringerne vurderes området at være uinteressant som råstofområde. På den baggrund er det valgt ikke at lave sigteanalyser af boreprøverne og det vurderes ikke relevant at foretage nærmere kortlægning af området.

11 Side Stavshede Plantage Borebeskrivelserne fra de 3 boringer i Stavshede Plantage viser en overordnet sandet forekomst med varierende indslag af grus og enkelte stenede lag. Der er fundet råstofmæssigt interessante lag i alle 3 boringer med en mægtighed varierende mellem 6 og 13 meter. De øverste meter under muldlaget viser en tendens til at være mere finkornede og mindre grusede og dele af dette sand skal muligvis betragtes som overjord. Der synes at være en tendens til forekomst af grovere materialer i de dybere dele af boringerne. Bunden af forekomsten kan ikke lægges fast på baggrund af nuværende datagrundlag. I den sydligste af de 3 boringer er et ca. 2 meter tykt lerlag gennemboret under grundvandsspejl. De to øvrige boringer er afsluttet i et lignende lerlag, men det kan dog ikke med nuværende viden konkluderes, hvorvidt der er tale om et gennemgående lerlag, der deler forekomsten i en øvre og en nedre enhed, et lerlag der afgrænser forekomsten nedad til, eller om leret findes i mindre, lokale linser. Når de 6 analyserede stikprøver fra Stavhede Plantage betragtes som en helhed, vil der ud fra sigteanalyserne kunne forventes en forekomst bestående af overvejende mellemkornet sand med en gennemsnitlig procentdel af materialer > 2 mm på %. Det skal bemærkes, at der er tale om få prøver, og at variationen er stor, og derfor bør dette procenttal alene betragtes som et groft overslag. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at det er relevant at foretage en nærmere kortlægning af området, for at afdække, hvorvidt forekomsten fortsætter dybere end ca. 13 m.u.t., om forekomstens horisontale afgrænsning kan findes, samt at danne et billeder af, om der findes gennemgående lerlag, og hvor homogen/inhomogen forekomsten er. 4.4 Vamdrup (Andst) Borebeskrivelserne fra de 4 boringer i Vamdrup viser en overordnet sandet forekomst med varierende indslag af grus og enkelte stenede lag, som giver kornkurverne en karakteristisk grov hale. Der er fundet råstofmæssigt interessante lag i alle 4 boringer med en mægtighed varierende mellem 4 og 14,5 meter. De øverste meter under muldlaget viser en tendens til at være mere finkornede og mindre grusede, og dele af dette sand skal muligvis betragtes som overjord. Der synes at være en svag tendens til forekomst af grovere materialer i de dybere dele af boringerne 601, 602 og 603. Bunden af forekomsten kan ikke lægges fast på baggrund af nuværende datagrundlag.

12 Side 10 Når de 8 analyserede stikprøver fra Vamdrup betragtes som en helhed, vil der ud fra sigteanalyserne forventes en forekomst bestående af overvejende fin- til mellemkornet sand med en gennemsnitlig procentdel af materialer > 2 mm på %. Det skal bemærkes at der er tale om få prøver, og at variationen er stor og derfor bør dette procenttal alene betragtes som et groft overslag. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at det er relevant at foretage en nærmere kortlægning af området, for at afdække, hvorvidt forekomsten fortsætter dybere end ca. 15 m.u.t., og om forekomstens horisontale afgrænsning kan findes. 4.5 Nørre Nebel 5 BILAG Da der kun er fundet råstofmæssigt interessante materialer i én af de 4 boringer og da disse lag findes under 6 meter overjord, vurderes området at være uinteressant som råstofområde. På den baggrund er det valgt ikke at lave sigteanalyser af boreprøverne, og det vurderes ikke relevant at foretage nærmere kortlægning af området. Bilag 1 - Kortbilag 1: Oversigtskort alle områder - Kortbilag 2: Oversigtskort Nollund - Kortbilag 3: Oversigtskort Stakroge - Kortbilag 4: Oversigtskort Stavshede - Kortbilag 5: Oversigtskort Vamdrup - Kortbilag 6: Oversigtskort Nr. Nebel Bilag 2 - Sigteanalyser skematisk Bilag 3 - Boringsbeskrivelser og profiler, Boring , , , ,

13

14 Region Syddanmark Miljø og Råstoffer Damhaven Vejle Tlf