Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Transkript

1 Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1

2 OK13 muligheder og udfordringer 2

3 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg Akkorder Overordnet ramme Merarbejde Enkel tillægsstruktur Tidsregistrering 3

4 Hvad kræver det af lederne? Fra Til Aftaler med TR Dialog med lærerne og samarbejde med TR og SU Fordele kasser af tid Arbejdstidsaftale Fordele opgaver Lede privatpraktiserende Lede med udgangspunkt i arbejdspladsen Respektere frihed til at definere egen faglig-pædagogisk tilgang Nye undervisningsformer på trods af overenskomst Fokus på sparring og samarbejde om opgaverne Nye undervisningsformer understøttet af overenskomst Konkurrence på akkorder Konkurrence på god arbejdsplads 4

5 OK 13 Start på kvalitetsløft Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 5

6 Elementer i udviklingsdagsorden Læreren skal i endnu højere grad tage ansvar for at bringe eleven i mål, ikke bare i sine fag, men i den samlede uddannelse Læreren skal kunne se gevinsten ved fælles forberedelse, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisning Læreren har behov for nye kompetencer (som underviser) i forhold til praksisrettet og innovativ undervisning, differentieret undervisning, ny lærerrolle som vejleder, coach m.v., relationskompetence, evalueringskompetence Læreren har behov for nye kompetencer (som medarbejder) i teamarbejde, projektledelse m.v. 6

7 OK 13: Veje til målene - eksempler Flere og bedre undervisningstimer (bredt undervisningsbegreb) Mere tid mellem lærer og elev til undervisning og læring Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde sammen med en lærer Mere håndholdt, differentieret undervisning, elevtilpasset undervisning, fx ved holddeling, tolærerordning m.v. Mere individuel faglig vejledning løbende evaluering og opfølgning Styrket strategisk skoleledelse, forandringsledelse, pædagogisk ledelse. Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og lærere 7

8 Mål for proces Tydelig retning for skolen og det pædagogiske arbejde. (ledelsesrummet) Sammenhæng mellem vision og dagligdag. Mulighed for at prioritere. Balance mellem styring ovenfra og engagement og faglighed nedenfra. Fra enkeltfaglighed til flerfaglighed. Sikre udviklingstakt. Kontinuerlig dialog om undervisningsrummet. Effektivisering som led i dagsorden for offentlig sektor Ingen timetælleri Fleksibilitet. Bevarelse af lærerarbejdets styrker og tiltrækning 8

9 Ny Nordisk Skole Odder Gymnasium. Indsatsområder Overgang fra grundskole Undervisningsdifferentiering Digital dannelse Talentudvikling Sprog 9

10 Planlægning af næste skoleår 15 15

11 Formål Fastholde og udbygge Odder Gymnasium som en udviklingsorienteret skole. Fastholdelse og udbygning af undervisningens kvalitet. Større inddragelse af flere undervisningsformer, herunder IKT Større mulighed for undervisningsdifferentiering. Fastholde evne til at tiltrække elever og dermed bevare arbejdspladser Fastholde og udbygge Odder Gymnasium som en god arbejdsplads Fleksibilitet Delt lederskab Tillid Mulighed for udvikling. Fagligt didaktisk Fastholde tiltrækning af dygtige lærere. 16

12 Opgavefordeling Hver lærer afgiver ønsker til arbejdsopgaver. Diverse kendte hverv og opgaver (pkt. 1) Hold. Undervisningstid, elevtid, SRP, AT mv. (pkt ) Øvrige opgaver efter ønske (pkt ) Ledelsen sammensætter opgavefordeling således at arbejdsopgavernes omfang er svarende til de nuværende kendte størrelser I dette indgår de fælles, skolerelaterede opgaver (se følgebrev) og de, der ønskes / tildeles mere individuelt. Vejledning Ønskeliste Der tages hensyn til individuelle forhold (nedsat tid, erfaring, holdsammensætning, flerfaglige forløb m.m.) Der indledes dialog med de kolleger, som ønsker en uddybning / ændring af opgavefordelingen. Den endelige opgavefordeling betragtes herefter som en oversigt over lærerens samlede opgaveportefølje i den kommende skoleår. Der kan efter dialog med den enkelte tildeles yderligere opgaver. Omfanget af disse afgør om der fjernes andre opgaver, tildeles merarbejde, eller om de kan løses indenfor den eksisterende portefølje. 17

13 Tilstedeværelse Som hovedregel skal man møde på skolen, når det giver mening i forhold til de tildelte opgaver. Undervisning, vejledning, møder m.v. (en kombination af Lectio, arbejdsplan og aftalte møder / fælles forberedelse) Individuel forberedelse og opgaveretning kan foregå på skolen eller hjemme efter lærerens eget ønske. Tilstedeværelse på skolen varsles efter hidtidige regler. 10 arbejdsdage ved planlagte begivenheder og dagligt ved sygdom (jf. den nuværende husaftales formuleringer) De nuværende depoter udstyres med hæve- sænkeborde med tilhørende stole. Der sørges for tilstrækkelige lys- og ventilationsforhold. Der oprettes ikke en fast arbejdsplads til hver enkelt, men der stilles et individuelt skuffemøbel med lås til rådighed ( rullemarie ) Derudover indrettes EDB II til vejlednings- og mødetorv, hvor det i tilknytning til lærerværelset er muligt at vejlede elever, afholde møder, etc. Her kan ikke forventes arbejdsro eller diskretion. 18

14 Tidsregistrering Nødvendigt i en eller anden form. Overenskomstkrav Samtidig vigtigt at fastholde en kvalitet ved gymnasielærerarbejdet nemlig fleksibilitet og selvbestemmelse. Et akademisk arbejde. Ikke et bureaukratisk monster. Automatisk løbende sammentælling. Samtale med leder efter et aftalt tidsinterval (hver måned, hvert kvartal, hver semester?) 19

15 Ledelsesmæssige overvejelser Udmelding af holdning om at resultatet er godt og åbner mange muligheder, samtidig med anerkendelse af voldsom proces. Mind om at ingen har sagt at lærerne ikke arbejder nok. Hvor glade var vi egentlig for det gamle system? Ind på lærernes hjemmebane. Faglighed, pædagogik, professionalisme. Mindre fokus på organisation, struktur og økonomi. Fokus på fælles projekt vedr. udvikling af kerneydelsen. Minde om tidligere aftalte mål. Overenskomst giver faktisk nye muligheder. Insistere på eksistensen af en ny ramme. Ingen skuffe-regneark Timerammer findes ikke. Skab tillid i hverdagen. Sørg for at skræk-scenarierne ikke virkeliggøres 20

16 Vi kan og vil lede for at skabe de bedste vilkår for elever og lærere (det er vel derfor vi blev skoleledere?) 21

17 Punkter til overvejelse Hvorledes passer ministeriets udviklingsdagsorden og målene for OK 13 på jeres skoler? Hvilke procesovervejelser er relevante for jeres skole? I hvor høj grad er processen vedr. planlægningen af næste skoleår mulig og ønskelig hos jer? Hvilke bud har I på hvorledes hverdagen ændres på skolen og for lærerne? 22