Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen
|
|
- Gerda Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokal undervisningsplan Trin 1: Social- og sundhedshjælper Trin 2: Social- og sundhedsassistent Erhvervsfaglig fællesindgang: Sundhed, omsorg og pædagogik
2 Indholdsfortegnelse Indledning til den lokale undervisningsplan Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Eksamensregler Praktiske oplysninger Mål for social- og social- og sundhedsuddannelsen Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i hovedforløbet social- og sundhedsuddannelsen Skolepraktik Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med praktikvirksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger Læringsaktiviteter Social og sundhedsuddannelsen Generelt Didaktiske og metodiske overvejelser Social- og sundhedshjælperuddannelsen - Trin Trin 1 Skoleperiode Introduktion Tema 1 - Det hele menneske Tema 2 Sosu-hjælperen på arbejde Modul Arbejdsmiljø Trin 1 Skoleperiode Tema 3 Borgeren med særlige behov Trin 1 Valgfag Førstehjælp Sundhed i teori og praksis Naturfag for social- og sundhedshjælper Sprog og kultur i Mellemøsten Omsorg og magt Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin Trin 2 Skoleperiode Introduktion Tema 1 Mennesket og sundheden Modul 1 Ernæring Tema 2 Den indlagte patient Modul 2 - Arbejdsmiljø Trin 2 Skoleperiode
3 Tema 3 Mødet med mennesker med psykiske lidelser Tema 4 Sygdom og sundhed i psykiatrien Trin 2 Skoleperiode Tema 5 Udfordringer i ældreplejen Trin 2 Valgfag Førstehjælp Sundhed i teori og praksis Døden, pleje af døende Coaching som samtaleform Studietur/praktik
4 Indledning til den lokale undervisningsplan Det fremgår af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser nr. 22 af 12. januar at erhvervsuddannelserne skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige studieforberedende og personlige kompetencer, under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet samt elevens behov. Det fremhæves, at uddannelsen skal fremme evnen til social problemløsning, udvikling og initiativ samt udvikle elevens grundlæggende færdigheder inden for bl.a. læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Herudover skal uddannelserne i almindelighed bidrage til udvikling af elevens kreative kompetencer, fremme elevens internatonale kompetencer, bidrage til elevens forståelse for et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. De fastsatte kompetencer opnås gennem vekseluddannelsesforløb, der består af et skolebaseret grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skole- og praktikperioder. Grundforløbet tilrettelægges ud fra de unges behov, og skolen tilbyder grundforløbspakker med henblik på, at eleven opnår de kompetencemål, der er fastsat for overgang til de enkelte hovedforløb. Undervisningsministeriet fastsætter de nærmere bestemmelser for såvel grundforløb som hovedforløb i uddannelsesbekendtgørelsen til de enkelte fællesindgange og det faglige udvalg fastsætter i uddannelsesordningen det nærmere indhold i det enkelte hovedforløb. De kompetencer, der i henhold til erhvervsuddannelseslovgivningen skal udvikles, gælder det sammenhængende uddannelsesforløb grundforløb og hovedforløb. Det er dog åbenbart, at bestemmelserne for hovedforløbene i overvejende grad har et erhvervsfagligt sigte, hvorfor den brede dannelsesopgave må være tydelig i grundforløbet. Eksempelvis bør udvikling af internationale kompetencer være et tydeligt element i grundforløbet, hvorimod det inddrages, hvor det er relevant i hovedforløbet, eksempelvis i udvikling af tilbuddet om praktik i udlandet i hovedforløbets praktikuddannelse. Nærværende lokale undervisningsplan er udviklet i tæt samarbejde med skolens undervisere, der energisk og engageret har udviklet uddannelsens læringsaktiviteter. Der vil i den kommende tid blive sat fokus på de tre væsentlige elementer i skolens læringsforståelse pædagogik, didaktik og erhvervskundskab - og det forventes, at dele af skolens kompetenceudviklingsplanlægning vil være centreret om disse elementer. Leo F. Hansen Skoleleder 4
5 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens adresse: Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé Århus N Tlf.nr.: Mail: sosu@adm.sosuaarhus.dk Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside: Den lokale undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsen er fastsat af Århus Social- og Sundhedsskole i samarbejde med det Lokale Uddannelsesudvalg for Århus Social- og Sundhedsskole. Undervisningsplanen er fastsat i januar Den lokale undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsen er udarbejdet på baggrund af følgende uddannelsesbestemmelser: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr af 23/10/2007 med senere ændringer. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen), BEK nr. 22 af 12/01/2010 med de ændringer, som følger af BEK 46 af 15/01/2010. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr. 163 af 07/03/2008, med de ændringer som følger af BEK nr. 565 af 19/06/2008 og BEK nr. 406 af 26/05/2009 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr. 882 af 06/07/2007, med de ændringer som følger af BEK nr. 444 af 08/06/2008. Uddannelsesordning for af 30. juni Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr. 782 af 17/08/2009. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/ Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Århus Social- og Sundhedsskole er en erhvervsskole, der uddanner til virke inden for social- og sundhedssektoren og det pædagogiske arbejdsmarked. Skolens pædagogiske grundlag rummer essensen af de bidrag, som skolen ønsker at give såvel til arbejdsmarkedet, den enkelte elev som samfundet som sådant. Uddannelserne forbereder eleverne til at møde borgere i det danske samfund, der bygger på et rummeligt menneskesyn og respekterer enhver som ligeberettiget uanset religion, hudfarve og etnicitet. Et samfund, der forventer at dets borgere mødes med empati, forståelse for forskellighed, et afklaret etisk grundlag og rum for aktiv deltagelse i udvikling af aktuelle tilbud. Uddannelserne bidrager til at udvikle elevernes interesse for og deltagelse i et demokratisk samfund og bidrager til mellemfolkelig forståelse og viden om sundhed. 5
6 Uddannelserne rummer de særlige problemstillinger, der kendetegner arbejdsmarkedet, dets dilemmaer og udfordringer. Dets begreber, arbejdsmetoder, teknologi og sprog indgår centralt i uddannelserne. Gennem uddannelserne erkender eleverne deres roller i væsentlige opgaveløsninger, den samlede uddannelsesproces sikrer forudsætninger for aktiv deltagelse i fagets udvikling og giver lyst og grundlag for fortsat uddannelse. Skoleundervisningen giver grundlag for udnyttelse af praktikuddannelsestilbuddet. Erfaringer i opgaveløsning opnås i hovedforløbene gennem praktikuddannelsen, der ligeledes inspirerer til fortsat skoleundervisning. Derfor samarbejder skolens med arbejdsmarkedet på mange niveauer og har et indgående kendskab til arbejdsmarkedets udvikling, vilkår og udfordringer. Eleven deltager i en dannelsesproces, hvor der er fokus på kvalitet, refleksion og evne til at håndtere komplekse opgaver og får forudsætninger for at erkende værdier, udvikle relationer og rummelighed. Vi betragter eleven som centrum for skolens aktiviteter. Eleven skal være bærer af skolens værdier i forhold til arbejdsmarkedet og som medborger i det danske samfund. Vi opfatter eleven som den væsentligste samarbejdspartner, der i stigende grad under uddannelsesforløbet tager del i uddannelsens udformning. Mødet med eleven er kernen i skolens arbejde. Derfor er lærerne skolens vigtigste aktører. Lærerne er de primære bidragsydere i skoleundervisningen. o Er ledere af skolens uddannelsestilbud. o Er proceskonsulenter og bidrager såvel med lærerfaglighed som arbejdsmarkedserfaring. o Støtter eleven i udvikling af sin fagprofession. o Er sammen med eleven ansvarlige for udvikling af relationer og bidrager til udvikling af personlige kompetencer. Skolens overordnede didaktiske principper Det er et overordnet didaktisk princip at undervisningen skal tilrettelægges, så den favner skolens pædagogiske grundlag. Didaktikken skal udvikle en bred, dyb og moderne erhvervskundskab. Planlægningen og tilrettelæggelsen af skolens uddannelser skal sikre virksomme elever og fastholde elevernes arbejde i differentierede læringsrum. Læringsrum, der giver mulighed for refleksion, samarbejde, møde med faglighed, skriftlighed og informationsteknologi. 6
7 1.3. Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har som formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, som det fremgår af hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Elevens får klargjort sin viden om eget niveau. Eleven bliver bevidst om områder, som kræver forstærket indsats. Eleven bliver inspireret til yderligere læring. Praktiksted og skolesystem informeres om elevens niveau. Skolebedømmelsesplanen består af fire dele, der er nærmere beskrevet for skolens grundforløb og hovedforløb/uddannelser: Den løbende evaluering/bedømmelse. Bedømmelse ved en skoleperiodes afslutning for hovedforløbenes vedkommende. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer. Eksamen. Den løbende evaluering Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover i den erhvervsfaglige vejledning fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. Bedømmelse ved den enkelte skoleperiodes afslutning Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed, hvis en sådan findes. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven og på baggrund af den løbende bedømmelse og bedømmelsen ved skoleperiodens afslutning. Den gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Endvidere anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Skolevejledningen danner baggrund for en eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Den afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne for den enkelte uddannelse. Der fastsættes en afsluttende standpunktskarakter, som udtrykker elevens standpunkt, i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Den afsluttende standpunktskarakter indgår i elevens uddannelsesbevis, med mindre der afholdes prøve i faget efter reglerne for den enkelte uddannelse. Afsluttende bedømmelse - eksamen I slutningen af grundforløbet og de enkelte uddannelser/hovedforløb er der en afsluttende prøve. Derudover er der for hovedforløbenes vedkommende prøver i grundfag/områdefag. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger på elevens uddannelsesbevis. 7
8 Bedømmelse i praktikken Praktikerklæring efter afslutning af hver praktikperiode Ud over skolens bedømmelse udsteder praktikvirksomheden ved afslutning af hver praktikperiode en praktikerklæring til elev og skole. Praktikerklæringen afgives af praktikvirksomheden i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysninger om, hvilke arbejdsområder, eleven har været beskæftiget med i praktikvirksomheden, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikvirksomhedens vurdering af elevens særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Afsluttende praktikerklæring Når praktiktiden i praktikvirksomheden er afsluttet, afgives den afsluttende praktikerklæring. Hvis flere praktikvirksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan afklares: 1. Vurdering af elevens kompetencer Formelle kompetencer dokumenteret ved beviser på skoleundervisning og uddannelse. Ikke-formelle kompetencer - realkompetencevurdering af erfaringer fra for eksempel beskæftigelse og deltagelse i foreningsliv/fritidsliv. Nogle ikke-formelle kompetencer kan dokumenteres, andre afdækkes ved samtaler med eleven. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. I tilknytning hertil vurderes elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Denne vurdering har primært sigte på at give eleven mulighed for, under vejledning fra skolen, at foretage et realistisk valg af uddannelse. 3. Sammen med eleven vurderes elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder behov for supplerende undervisning, specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at skolen, under medvirken af eleven, afklarer, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Formålet med vurdering af elevens kompetencer er dels at skolen sikrer, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau og uden dobbeltuddannelse, dels at skolen giver eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Elevens valg af uddannelse foregår under vejledning af skolen. Skolen skal vejlede eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden af at udskifte et fag eller et niveau i et fag. Eleven, skolen og praktikvirksomhed, hvor en sådan findes, er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Skolen har en overordnet initiativpligt. 8
9 1.5. Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Elevens personlige uddannelsesplan I tilslutning til, at eleven påbegynder uddannelsen udarbejder elev og skole i fællesskab elevens personlige uddannelsesplan, som skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1) Elevens personlige formål med uddannelsesforløbet. 2) Den undervisning/uddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse for undervisning. 3) Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse fra praktikforløb. 4) Valg af specialefag vælges i løbet af uddannelsen. 5) Oplysning om eventuelt særligt forløb. For grundforløbet skal uddannelsesplanen endvidere indeholde oplysninger om: 1) Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. 2) Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker eller uddannelsesvalg og eventuelle ønsker om supplerende videreuddannelseskompetence. 3) Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde og valg af valgfri undervisning. 4) De prøver eleven skal deltage i. 5) Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. For elever i ny mesterlære skal uddannelsesplanen desuden indeholde: 1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4) Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven og skolens medvirken heri. 5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven i forløbet. 6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet. Som det fremgår af Afsnit 1.4. følger eleven, skolen og eventuelt praktiksted løbende op på uddannelsesplanen og tager initiativ til eventuel revision, hvis der er behov herfor, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse. Skolen har en overordnet initiativpligt. Elevens uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde: 1) De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. 2) De praktikerklæringer, praktikvirksomheden har udstedt. 3) Elevens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse 5) Reglerne om uddannelsen. 6) Eleven indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. 9
10 7) Eleven indsætter beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger og praktikerklæringer. Eleven bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. 8) Eleven indsætter eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet. Uddannelsesbogen er elevens egen og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme oplysninger Eksamensregler Skolens eksamensreglement er udarbejdet i efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK 782 af 17/08/2009 og i overensstemmelse med reglerne om de enkelte uddannelser på skolen. a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen. b) Det anvendte sprog ved prøven Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. c) Særlige prøvevilkår Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Procedure for etablering af særlige prøvevilkår: Elever kan ansøge om støttemuligheder til prøverne i områdefag, grundfag og den afsluttende prøve hos skolens funktion for specialpædagogisk vejledning. Ansøgning om støtte skal ske hurtigst muligt efter meddelelse om udtrækning af områdefag og grundfag til prøve. Eleven ansøger samtidig om støtte i forhold til den afsluttende prøve. Ansøgningen vil blive vurderet af skolens funktion for specialpædagogisk vejledning i samråd med eksaminator. 10
11 Skolens funktion for specialpædagogisk vejledning indkalder herefter den pågældende elev til møde, hvor det afklares af den specialpædagogiske vejleder, om særlige prøvevilkår kan bevilges og i hvilken form. Herefter udarbejder den specialpædagogiske vejleder en skrivelse med angivelse af elevens data og hvilke særlige prøvevilkår, der er bevilget. Af særlige prøvevilkår kan eksempelvis nævnes: Udvidet forberedelsestid Udvidet prøvetid Brug af hjælpemidler. F.eks. til oplæsning af tekst eller andre hjælpemidler, eleven bruger i sin dagligdag. Den specialpædagogiske vejleder sørger for, at eksaminator får 3 eksemplarer af skrivelsen. En til censor, en til eleven og en til eksaminator. Desuden sørger den specialpædagogiske vejleder for, at et eksemplar kommer i elevmappen. d) Brug af egne og andres arbejder En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Institutionen kan i de ovenfor nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. e) Uregelmæssigheder Forstyrrende adfærd: Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I så fald gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. For sen ankomst til prøven: En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Fejl og mangler: 11
12 Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ombedømmelse og omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve kan resultere i en lavere karakter. Institutionen kan tilbageholde bevis, indtil sagen er afgjort. f) Klager Eksaminanden har ret til at indgive en klage over forhold ved prøven. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagens form og indhold: Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan vedrøre: Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelses mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagefrist og klagebehandling: Klagen indgives til institutionen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Afgørelse af klagen: Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Klager over retlige spørgsmål: 12
13 Klage kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Ved retlige spørgsmål forstås eksempelvis, at ministeriet kan tage stilling til, om der er foretaget bedømmelse og om prøven er afholdt i overensstemmelse med reglerne for den pågældende prøve. Ministeriet kan ikke tage stilling til den faglige bedømmelse, og kan således ikke ændre en bedømmelse. Fristen for indgivelse af klage over retlige spørgsmål er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt eksaminanden. Klagen indgives til institutionen, skriftligt og begrundet. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Derefter sendes klagen, skolens udtalelse og klagerens kommentarer til Undervisningsministeriet. Ombedømmelse og omprøve: Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. g) Identifikation af eksaminanderne Det påhviler eksaminanden at kunne identificere sig. 13
14 2. Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen(speciale) 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere s daglige ledelse består af en afdelingsleder. Ca. 40 undervisere er tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen. I skolens elevadministration er medarbejdere specielt tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen Mål for social- og social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Praktisk og personlig hjælp. 2) Omsorgs- og sygeplejeopgaver. 3) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. 4) Koordination, vejledning og undervisning. 5) Aktivitet og rehabilitering. Kompetencemålene for social- og sundhedsuddannelsen er, at eleven efter gennemført uddannelse kan: Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1) udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson, 2) i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende, 3) observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand samt udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, 4) vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, 5) i et tværfagligt samarbejde arbejde støttende, vejledende og aktiverende i forhold til borgerens ønsker, dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes, 6) arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt vise forståelse for at forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen, Begge trin i uddannelsen: 7) formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt, 14
15 8) alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området, 9) anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde, Social- og sundhedsassistentuddannelsen: 10) udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson, 11) identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, 12) arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner, 13) selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundheds- og sygepleje, 14) planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere, 15) indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene og 16) selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende, samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere. Personlige kompetencer Skoleundervisning og praktikuddannelse skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen. Eleven skal gennem undervisningen og praktikuddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer, som også afspejles i kompetencemålene: 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. 4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser 7. Evnen til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. 8. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 9. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. 15
16 I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen. Mål ud fra præstationsstandard Eleven vurderes ud fra præstationsstandarden avanceret niveau i såvel områdefag som valgfri specialefag. Det avancerede niveau indebærer, at eleven kan vurdere et problem og kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/løse et problem også i ikke-rutinesituationer, alene eller i samarbejde med andre. Der lægges vægt på, at eleven kan tage selvstændigt ansvar, vise initiativ, selvstændigt kan formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer, samt at eleven har kvalitetssans og kreativitet Didaktiske og metodiske overvejelser Pædagogiske overvejelser for, der er trindelt til henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen er et hovedforløb, der kvalificerer til at løse elementære og grundlæggende opgaver inden for social- og sundhedsarbejdsmarkedet og forbereder til fortsat uddannelse Et arbejdsmarked, der organisatorisk, metodisk og teknologisk er under ændring og til stadighed berøres af politiske diskussioner om kvalitet, ressourcer, kvalitet og opgavefordeling Social- og sundhedshjælperen og social- og sundhedsassistenten bliver uddannet til at være myndighedspersoner, der også repræsenterer de samfundsbesluttede værdier i social- og sundhedssektoren. Herudover er social- og sundhedsassistenten autoriseret, og herved underlagt særlige krav i sit arbejde. Social- og Sundhedsuddannelsen forbereder til varetagelse af opgaveløsning der berører flere interessenter, og rummer dilemmaer og udfordringer, der kræver viden empati, velforankrede værdier, samarbejdsevne, vilje samt handlingskompetence. Uddannelsen er en vekseluddannelse. I skoleperioder arbejdes med faglige problemstillinger, hvor arbejdsmarkedets udfordringer og rationaler anerkendes, og bearbejdes i simulerede rammer. I praktikperioder afprøves skolelæringen i konkrete og praktiske situationer under anerkendelse af spændingsfeltet mellem praktikvirksomhedens og skolens særlige logikker. Didaktiske overvejelser Uddannelsen tilrettelægges med det centrale udgangspunkt, at eleven uddannelser sig med henblik at erhverve forudsætninger for at udøve et fag. Derfor indgår fagets mange aspekter, hoved- og delopgaver, historie, særkende og hovedpersoner som de bærende elementer i uddannelsens tilrettelæggelse. Læringsaktiviteterne legitimeres af erhvervet og af arbejdsmarkedets behov. Uddannelsens praksisnærhed i tilrettelæggelsen understøttes af, at central teknologi og udstyr indgår i uddannelsesmiljøet. Ovenstående forhold giver baggrund, for at den erhvervsfaglige dannelsesproces kan opfattes som en læringsproces, hvor følgende dimensioner indgår: Indhold, drivkraft og samspil og at læringsaktiviteterne designes, så viden motivation og handling udfoldes maksimalt. Grundfagene supplerer den faglig kontekst og understøtter de fagorienterede læringsaktiviteter. 16
17 Didaktisk tilrettelægges undervisningen som en vekslen mellem lærerstyring og elevstyring, samt mellem fagligt orienteret undervisning og projektorienteret undervisning. Der veksles mellem 4 overordnede didaktiske principper: Undervisning i form af forelæsninger, demonstrationer, diskussioner. Opgaver som formuleres af enten underviser eller elev og som besvares enten gruppevis eller individuelt. Studier der kan foregå selvstændigt eller gruppevis. Projekt, som udfordrer eleven proportionelt med uddannelsens niveau. De enkelte metoder i undervisningen tilrettelægges ud fra og anvendes i forhold til, hvilken læring, der tilsigtes i relation til elevernes forudsætninger. Metodisk arbejdes der varieret og differentieret med udgangspunkt i elevernes individuelle ressourcer 2.4. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Generelle regler for adgang Elever, der på tilfredsstillende vis har gennemført grundforløbet til fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, og herunder opfylder de særlige kompetencemål til social- og sundhedsuddannelsen, har adgang til social- og sundhedsuddannelsens trin 1. Adgang til optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsen uden forudgående at have erhvervet et grundforløbsbevis - elever, der har: o mindst 1 års uddannelse eller o 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller o anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, Adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2, social- og sundhedsassistent elever, der har: o gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller o tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring, eller o en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller o kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til ovennævnte kvalifikationer. Elever, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene til Pædagogiske Assistentuddannelse, hospitalsteknisk assistent eller tandklinikassistent har direkte adgang til hovedforløbet, hvis eleven opfylder særlige kompetencemål for optagelse på social- og sundhedsuddannelsen. Godskrivning for dele af en uddannelse Ved fastlæggelse af den personlige uddannelsesplan vurderer skolen, om eleven kan godskrives for dele af uddannelsen ud fra: Eksamensbeviser eller anden dokumentation for uddannelse Vurdering af reelle kompetencer i øvrigt. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af reelle eller formelle kompetencer, kan stige på uddannelsen eller uddannelsens trin på baggrund af individuel vurdering af elevens kompetencer. 17
18 Sker godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, som ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven har fået fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som skolen vurderer, er nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant uddannelse i stedet for den undervisning, eleven er fritaget for. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering. Supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Kompetencevurderingen indebærer stillingtagen til eventuelle supplerende tilbud på baggrund af særlige behov. Udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan Elevens uddannelsesplan udarbejdes inden begyndelsen på uddannelsen ved samtale mellem skolen og eleven. I vurdering af kompetencer og forudsætninger indgår dokumenterede kompetencer fra såvel uddannelse som arbejde og vurdering af andre reelle kompetencer. Der foretages realkompetencevurdering ved fagperson, hvis der er tvivl om kompetenceniveau. Opfølgning på den personlige uddannelsesplan Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og praktikvirksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i praktikvirksomheden. Om nødvendigt kontakter skolen praktikstedet. Skolen har den overordnede initiativpligt. Ny mesterlære Når en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af hendes uddannelsesplan, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Denne undervisning gennemføres så vidt muligt inden for rammerne af valgfag, som hjemmearbejde og ved ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den ordinære undervisning. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev Undervisningen i hovedforløbet social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsen indeholder trinnet: Social- og sundhedshjælper (Trin 1). Uddannelsen afsluttes med specialet: Social- og sundhedsassistent (Trin 2). Trin 1 - social- og sundhedshjælper: Det er en vekseluddannelse med mindst 3 skoleperioder og mindst 2 praktikperioder. Skoleundervisningen varer 24 uger: 18
19 Hovedforløb social- og sundhedshjælper Trin 1 Uddannelsesstart i skolen Skole 1 11 uger Praktik 1 12 uger Skole 2 9 uger Praktik 2 20 uger Skole 3 4 uger Hovedforløb social- og sundhedshjælper Trin 1 Uddannelsesstart i praktikken Praktik 1a 14 uger Skole 1a 1 uge Praktik 1b 8 uger Skole 1b 10 uger Praktik 2a 10 uger Skole 2 9 uger Praktik 2b 10 uger Skole 3 4 uger For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit 2.4. Trin 2 - social- og sundhedsassistent: Det er en vekseluddannelse med 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Skoleundervisningen varer 32 uger: Skole 1 16 uger Hovedforløb for social- og sundhedsassistent Trin 2 (Specialet) Somatisk Skole 2 Psykiatrisk Skole 3 Kommunal Skole 4 praktik 7 uger praktik 5 uger praktik 4 uger 14 uger 14 uger 14 uger Praktikuddannelsen på trin 2 tilrettelægges således at Praktik 1 foregår inden for det somatiske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Praktik 2 foregår inden for det psykiatriske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Afhængigt af organiseringen af det psykiatriske område foregår den psykiatriske praktik i en region eller i en kommune. Praktik 3 foregår i en kommune inden for den primære sundhedstjeneste og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit 2.4. Fordeling af fag på social- og sundhedsuddannelsen Social- og Sundhedshjælper Trin 1 Social- og Sundhedsassistent Trin 2 Skoleundervisning 24 uger Skoleundervisning 32 uger Niveau Varighed Arbejdstimer Niveau Varighed Arbejdstimer Grundfag 8 uger Grundfag 8 uger Dansk Naturfag Engelsk D-niveau E-niveau E-niveau 4 uger 2 uger 2 uger Dansk Naturfag Engelsk C-niveau C-niveau D-niveau 2 uger 4 uger 2 uger Områdefag Præstationsstandard 14 uger Områdefag Præstationsstandard 21 uger Avanceret 6 uger 222 Sygeplejefag Sundhedsfag Avanceret 3 uger 111 Sundheds- og Social- og Avanceret 3 uger 111 Medicinske fag Avanceret 4 uger 148 samfundsfag 1 Pædagogik med Avanceret 3 uger 111 Social- og Avanceret 4 uger 148 psykologi 1 samfundsfag 2 Aktivitets- og Avanceret 5 uger 185 Pædagogik med Avanceret 4 uger 148 praktisk fag psykologi 2 Kultur- og Avanceret 3 uger 111 aktivitetsfag Valgfri Avanceret 1 uge 37 Valgfri Avanceret 2 uger 74 Specialefag specialefag Valgfag 1 uge 37 Valgfag 1 uge 37 19
20 Engelsk: Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken eller et andet niveau end det angivne normale niveau. Institutionen vejleder eleven om fravalg/tilvalg af engelsk i forhold til videreuddannelsesperspektivet. For nærmere definition af præstationsniveauer og niveauer i grundfag se Afsnit 2.6. Bedømmelsesplan Fagenes fordeling på skoleperioder Social- og sundhedshjælperuddannelsen Områdefagene og grundfag er fordelt på alle 3 skoleperioder. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Områdefag og grundfag er fordelt på alle de 4 skoleperioder. Undervisningens organisering Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter i form af temaer. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Afsnit 3. Læringsaktiviteterne for de enkelte valgfag og valgfri specialefag er under udarbejdelse. Valgfag Skolens tilbud om valgfag Social- sundhedshjælperuddannelsen Trin 1 Varighed: 1 uge Førstehjælp Sundhed i teori og praksis Naturfag for social- og sundhedshjælper Sprog- og kultur i Mellemøsten Omsorg og magt Social- sundhedsassistentuddannelsen Trin 2 Varighed: 1 uge Førstehjælp Sundhed i teori og praksis Døden, pleje af døende Coaching som samtaleform Studietur/praktik (arrangeres af eleverne selv) Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1: Valgfaget afvikles i Skoleperiode 2. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2: Valgfaget afvikles i Skoleperiode 2. 20
21 Valgfri specialefag Skolens tilbud om valgfri specialefag Fagnavn Præstationsstandard Varighed Trin 1 Social- og sundhedshjælper 1 uge Trin 2 Social- og sundhedsassistent 2 uger Socialpædagogik Avanceret 1 uge X X Ældrepædagogik Avanceret 1 uge X X Folkesundheds- og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Avanceret 1 uge X X Avanceret 1 uge X X Psykiatri Avanceret 1 uge X Ledelse og organisation Avanceret 1 uge Rehabilitering Avanceret 1 uge X X Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1: Valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 2. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2: Det første valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 2, det andet valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 3. Vejledning i valg af grundfagsniveauer, valgfri specialefag og valgfag Institutionen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og valg af valgfri specialefag eller valgfag. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. I løbet af Skoleperiode 1 præsenteres eleverne for valgfagsmulighederne. Dette gælder for både social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eleverne vælger efter vejledning valgfag inden afslutning på Skoleperiode 1 eller i løbet af den efterfølgende praktikperiode. I løbet af Skoleperiode 1 præsenteres eleverne for mulighederne for valgfri specialefag. Dette gælder for både social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eleverne vælger valgfri specialefag i løbet af den efterfølgende praktikperiode. Det andet valgfri specialefag på social- og sundhedsassistentuddannelsen vælges dog først i løbet af den anden praktikperiode. Praktikvirksomheden medvirker ved elevens valg af specialefag. Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Ved afslutning af en praktikperiode udsteder praktikstedet en praktikerklæring i samarbejde med eleven. Elev og praktiksted tager i den forbindelse sammen stilling til elevens kompetenceniveau og om eleven har nået målene for praktikperioden. Der formuleres faglige og person- 21
22 lige mål for den efterfølgende skoleperiode og angives eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren bemærkningerne med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter eller i øvrigt ændres i den personlige uddannelsesplan. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. Der formuleres faglige og personlige mål for den efterfølgende praktikperiode og kontaktlæreren og andre undervisere anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode, herunder om der er behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Er det nødvendigt, kontakter skolen praktikvirksomheden. Elevens arbejdstid Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på 37 timer om ugen. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen mandag-fredag fra kl , i weekenden fra kl Adgang i weekenden kræver specielt kort Skolepraktik kan ikke optage elever i skolepraktik Bedømmelsesplan Den løbende evaluering Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning og læringsaktiviteterne. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte læringsaktiviteter. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover i den erhvervsfaglige vejledning fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige og almene kompetencer De faglige og almene kompetencer evalueres løbende i forbindelse med de enkelte læringsaktiviteter og den erhvervsfaglige vejledning. Evalueringskriterierne fremgår af de enkelte læringsaktiviteter. Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven og på baggrund af den løbende bedømmelse og bedømmelsen ved skoleperiodens afslutning. Skolevejledningen gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse i form af en standpunktskarakter. Hvis et fag fortsættes på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse og underviseren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Se underafsnittet afsluttende bedømmelse for nærmere beskrivelse. 22
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereTemaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.
Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010
Læs mereLokal undervisningsplan. Pædagogisk assistentuddannelse
Lokal undervisningsplan Erhvervsfaglig fællesindgang: Sundhed, omsorg og pædagogik Indholdsfortegnelse Indledning til den lokale undervisningsplan... 3 1. Generelt for skolen... 4 1.2. Praktiske oplysninger...
Læs mereBEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om
Læs mereBEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs mereRamme for afsluttende prøve PAU
Ramme for afsluttende prøve PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Læs mereGenerelle prøvebestemmelser. April 2013.
Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af
Læs mereGenerelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser
Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...
Læs mereEleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:
Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereRamme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs mereLokal undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende fra 1. marts 2013 Lokal undervisningsplan Trin 2: Social- og sundhedsassistent Erhvervsfaglig fællesindgang: Sundhed, omsorg og pædagogik 1 Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Læs merePraktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:
for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent
Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs merePrøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG
Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Grundforløb 2, Social- og Sundhedsuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2015 Prøvebestemmelser for prøve i det uddannelsesspecifikke
Læs mereRamme for prøve i områdefag PAU
Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin
Læs merePrøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i områdefag, Social- og Sundhedsuddannelsen,
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Social- og Sundhedsassistent Indholdsfortegnelse REGLER
Læs mereEksamensreglement 2010-11
Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs mereRamme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper
Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs merePrøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus
Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereRamme for prøve i grundfagene
Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse
Læs mereUDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent
UDDANNELSESBOG Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 1. Velkommen 1.1 Social- og sundhedsuddannelsens formål... 3 1.2 Kompetencemål... 6
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse
Læs mereRamme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 30. juni 2009 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til
Læs mereUDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent
UDDANNELSESBOG Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 1. Velkommen 1.1 Social- og sundhedsuddannelsens formål... 3 1.2 Kompetencemål... 6
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs mere(Udkast af 28. februar 2012)
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik (Udkast af 28. februar 2012) I medfør af 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser
Læs mereBEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereOm godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)
1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin
Læs mereVejledning i standpunktsbedømmelse
Vejledning i standpunktsbedømmelse De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne
Læs mereVejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper
Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring udstedet af praktikvejlederen og den praktikansvarlige
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016
Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse
Læs mereOdense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk
Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning
Læs mereREGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER
REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereRamme for standpunktsbedømmelse August 2015
Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse om prøver
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs mereRamme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017
Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 262 af 20/03/2007
Læs merePrøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016
Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016 Lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet bekendtgørelse
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse
Læs mereRamme for prøve i grundfag August 2015
Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,
Læs mereRamme for afsluttende prøve PAU August 2017
Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for x-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. xx af yy om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereRamme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent
Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 620 af 22/06/2005 Bekendtgørelse om
Læs mereBEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR ET Opdateret marts 2014 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereRamme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018
Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018
Læs mereRamme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017
Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov
Læs mereEksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens
Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære
Læs mereRamme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016
Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015
Læs mereUddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse
Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse
Læs mereAfsluttende prøve. Den pædagogiske Assistentuddannelse
Afsluttende prøve Den pædagogiske Assistentuddannelse Formål med prøven -i henhold til gældende bekendtgørelse for Den Pædagogiske Assistentuddannelse. JF BEK. Nr. 565 af 19/06/2008 Social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSA August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016
Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov
Læs mereLokal undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 Social- og Sundhedshjælper
Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Social- og Sundhedshjælper August 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt for skolen... 4 1.1. Praktiske oplysninger... 4 1.2. Skolens pædagogiske
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS
Læs mereAfsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen 14. november 2014 Prøven afvikles -i henhold til gældende bekendtgørelse for social- og sundhedshjælperuddannelsen BEK nr. 816 af 20/07/2012 Social-
Læs mereassistent Mundtlige prøver
Mundtlige prøver Undervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene og ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Før Undervisningsministeriet
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper
Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. social og sundhedselever. Hovedprincipperne for den fremtidige procedure for
Læs mereLokal undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 2 Social- og Sundhedsassistent
Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social- og Sundhedsassistent August 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt for skolen... 4 1.1. Praktiske oplysninger... 4 1.2. Skolens pædagogiske
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-
Læs mereEksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest
Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest Eksamensreglementet er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr. 41 af 16/01/2014. Denne
Læs merePrøver og standpunktsbedømmelser. for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Juni 2011 s. 1 rev. aug. 2012 Prøver og standpunktsbedømmelser i uddannelsen Standpunktsbedømmelse i uddannelserne Der afgives
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul
Læs mereRamme for afsluttende prøve SSH Januar 2017
Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mere