Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne
|
|
|
- Lise Gerda Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne Sådan fungerer beboermødet I denne retningslinje vil vi beskrive, hvordan beboermødet (også kaldet afdelingsmødet i DUAB regi) fungerer og hvilket ansvar I har som bestyrelse, når I indkalder til et beboermøde. Der står i lovgivningen, at almene boligers beboermøde er ejendommens øverste myndighed, hvor beboere kan deltage og diskutere, hvad der skal ske i afdelingen. Det betyder, at næsten alle beslutninger, som træffes på et beboermøde, ikke kan omgøres af afdelingsbestyrelsen, DUAB eller UBSBOLIG. Det giver en stor magt til beboermødet og derfor er det vigtigt, at I som afdelingsbestyrelse forstår rammerne for at træffe gyldige beslutninger og jeres ansvar i relation til beboermødet. Denne retningslinje vil give jer konkret viden om reglerne forbundet med et beboermøde, samt værktøjerne til selv at indkalde til og lave de rigtige forberedelser til møderne. I denne retningslinje vil vi gennemgå: 1. Hvad er beboermødet? 2. Hvad skal I sørge for? 3. Hvad skal der stå i dagsordenen? 4. Hvad kan man beslutte på beboermødet? 5. Hvad er et ekstraordinært beboermøde? 1 1. Hvad er beboermødet? Beboermødet er ejendommens generalforsamling. Det er et møde, som afdelingens beboere inviteres til og hvor der tages beslutninger om ejendommens drift, økonomi mv. Her kan beboerne komme med forslag til nye tiltag/forbedringer og på den måde være med til at påvirke afdelingen. Ifølge DUAB s vedtægter, skal I som minimum indkalde til et beboermøde i slutningen af september, fordi der skal budgettet for jeres ejendom godkendes. Nogle afdelinger holder to faste beboermøder; et i efteråret i forbindelse med årsbudgettet og et andet i foråret, når regnskaberne er færdige. Om I holder et eller to møder, så er det jeres ansvar som bestyrelse at indkalde til beboermøder. Men dertil følger også andre forpligtigelser - dem vil vi gennemgå i det følgende afsnit. 2. Hvad skal I sørge for? Når der skal afholdes et beboermøde, er det jeres pligt at: - Indkalde rettidigt Beboermødet skal være lovligt indkaldt. Det betyder, at I (eller UBSBOLIG, hvis der ikke er en afdelingsbestyrelse) skal sørge for, at alle afdelingens husstande får en skriftlig indkaldelse til
2 mødet senest 4 uger, før det afholdes. På indkaldelsen skal stå, hvor og hvornår mødet afholdes og en dagsorden, hvor der står, hvad der skal besluttes på mødet. UBSBOLIG kan hjælpe jer med at indkalde til mødet og skrive referat. - Facilitere beboermødet Det er typisk afdelingsbestyrelsen, der sørger for, at nogen tager opgaverne som dirigent og referent. Nogle afdelingsbestyrelser sørger også for, at der er en fællesspisning, fredagsbar eller fest i forlængelse af beboermødet, så det bliver mere end et formelt møde. Dette kan også være med til at skaffe flere deltagere til beboermødet. - Behandle budget Afdelingsbestyrelsen skal behandle og godkende UBSBOLIG s udkast til afdelingens årlige budget, inden det fremlægges på beboermødet. Det vil sige, at bestyrelsen diskuterer eventuelle forslag til ændringer, og om der skal fremlægges nogle ændringsforslag til beboermødet. UBSBOLIG kan hjælpe jer med at beregne, hvad eventuelle ændringsforslag ville koste samt hjælpe jer med at fremlægge dem til mødet. Ændringsforslag til budgettet skal også udsendes til alle beboere, senest en uge før mødet holdes. - Fremlægge regnskab Hvis det er besluttet, at afdelingsregnskabet skal godkendes på et beboermøde, er det jeres ansvar at fremlægge dette. Er det derimod besluttet, at afdelingsbestyrelsen kan godkende regnskabet på beboernes vegne, er det jeres ansvar at orientere beboerne om, hvad det står i regnskabet, efter det er godkendt. 2 - Forberede forslag til beslutninger Hvis I eller nogle af beboerne har forslag, som skal behandles på beboermødet, skal I sørge for, at beboerne får tilstrækkelig information om forslaget inden mødet f.eks. hvad forslaget vil koste afdelingen, hvor lang tid det tager at gennemføre, om det er lovligt at gennemføre mv. - Følge op på beslutninger truffet på beboermødet Efter beboermødet er det vigtigt, at I følger op på de beslutninger, som blev truffet på beboermødet evt. i samarbejde med UBSBOLIG. Derefter er det vigtigt, at I orienterer beboerne om, hvad der er kommet ud af deres beslutning. 3. Hvad skal der stå i dagsordenen? Når I indkalder til et beboermøde, skal I sørge for at lave en dagsorden, så beboerne er orienteret om, hvad der skal besluttes på mødet. I DUAB s vedtægter er det bestemt, at dagsordenen til det årlige afdelingsmøde skal have følgende punkter: 1. Valg af dirigent Dirigenten kan enten være en af beboerne eller en person udefra, man har bedt om at løse opgaven. Hvis der er mere end en kandidat til posten som dirigent, stemmer man om det og den kandidat, der får et flertal af stemmerne, er valgt.
3 2. Fremlæggelse af årsberetning samt godkendelse af afdelingernes budget Her fortæller I sammen med afdelingens arbejdsgrupper, udvalg og UBSBOLIG, hvad der er sket siden sidste beboermøde. Hvis der er lavet en skriftlig beretning, skal den sendes ud til alle beboere senest en uge før, mødet afholdes. Desuden skal beboermødet behandle afdelingsbestyrelsen og UBSBOLIG s forslag til afdelingens budget for det næste år. 3. Behandling af eventuelt indkomne forslag Her skal forslag fra beboerne, afdelingsbestyrelsen, DUAB og UBSBOLIG behandles. Det skal fremgå tydeligt i dagsordenen, hvilke konkrete forslag der skal behandles fx a) ny husorden, b) fælles gårdoprydningsdag, osv. og det skal være tydeligt for beboerne, hvilke af de udsendte papirer, der hører til hvilke konkrete forslag. Hvis der ikke er kommet nogen skriftlige forslag i rette tid, lader man normalt punktet udgå. Men hvis der er nogen, der har stillet forslag for sent, kan man vælge at bruge punktet til at diskutere deres forslag, hvis man vil det. 4. Valg af medlemmer af afdelingsbestyrelsen og suppleanter Beboermødet vælger normalt afdelingsbestyrelse en gang om året, så afdelingsbestyrelsen sidder for et år ad gangen. Beboermødet bestemmer også selv, om posterne som bestyrelsesformand, næstformand, kasserer osv. skal vælges direkte på beboermødet eller om bestyrelsens medlemmer selv fordeler posterne mellem sig, efter de er valgt. Alle medlemmer og suppleanter i afdelingsbestyrelsen skal være valgt på beboermødet. Under dette punkt kan man også vælge folk til afdelingens arbejdsgrupper og udvalg (fx en internetgruppe eller et festudvalg). 5. Eventuelt valg af repræsentantskabsmedlem(mer) Alle DUAB s afdelinger kan vælge et eller to medlemmer (alt efter afdelingens størrelse) til DUAB s årlige repræsentantskabsmøde, hvor de væsentlige fælles beslutninger for hele boligselskabet træffes. Den enkelte afdeling bestemmer selv, om disse repræsentanter skal vælges direkte på beboermødet (og i så fald på hvilket beboermøde de skal vælges, hvis der er mere end et fast afdelingsmøde om året) eller om de udpeges af afdelingsbestyrelsen Eventuelt Under dette punkt kan man ifølge almindelig foreningsskik ikke træffe beslutninger. Punktet bruges til at komme med meddelelser, evaluere hvordan mødet er gået og i det hele taget sige de småting, man måtte have glemt undervejs i mødet. Derudover kan afdelingen selv bestemme, om man vil have andre punkter på dagsordenen. 4. Hvad kan man beslutte på beboermødet? Vi har nu gennemgået, hvad beboermødet er og jeres ansvar i den relation. Men hvad må I så beslutte på et beboermøde, og hvad er kravene for en gyldig beslutning? Som vi nævnte i indledningen har beboermødet stor magt, når det gælder ejendommens virke. Nedenfor kan I se de områder, som beboermødet kan træffe beslutninger indenfor: - Valg af afdelingsbestyrelse På beboermødet vælges en bestyrelse og hvor mange der skal sidde i bestyrelsen (det skal være et ulige antal). Hvis beboerne er utilfredse med et bestyrelsesmedlems arbejde, kan de afsætte vedkommende og vælge et andet bestyrelsesmedlem. Hvis man ikke kan eller vil vælge en bestyrelse, overgår bestyrelsens ansvar til DUAB s organisationsbestyrelse. I realiteten betyder dette, at vores administrationsselskab UBSBOLIG, varetager den daglige drift af ejendommen.
4 - Godkendelse af budget og regnskab I efteråret skal beboermødet behandle og godkende budgettet for det kommende år. Denne opgave kan ikke pålægges afdelingsbestyrelsen, og skal derfor godkendes på beboermødet eller gennem en urafstemning (læs mere om budgettet i Retningslinje nr. 10: Afdelingens økonomi). I foråret udkommer ejendommens regnskab og her kan I vælge enten at afholde et beboermøde eller aftale, at afdelingsbestyrelsen godkender regnskabet på vegne af beboerne. - Godkendelse af byggesag Hvis der i årets løb kommer udgifter, som ikke er lagt ind i afdelingsbudgettet, skal disse godkendes på et beboermøde f.eks. store renovering. Store aftaler med entreprenører og leverandører skal ligeledes godkendes (læs mere om behandlingen af byggesager i Retningslinje nr. 6: Aftaler med tredje part). - Vedtage husorden Beboermødet bestemmer, hvad der skal stå i afdelingens husorden. Ændringer til husordenen skal behandles på samme måde som de øvrige forslag fra beboere (læs mere i Retningslinje nr. 3: Husordenen) - Nedsætning af udvalg og arbejdsgrupper Beboermødet kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper og bestemme deres opgaver. - Bestemme afdelingsbestyrelsen opgaver Ligeledes bestemmer beboermødet, hvilke opgaver afdelingsbestyrelsen skal arbejde på, udover de lovbestemte og påkrævede af DUAB s vedtægter. 4 - Fastsætte rådighedsbeløb Beboermødet bestemmer også hvor stort et rådighedsbeløb afdelingsbestyrelsen må administrere (læs mere i Retningslinje nr. 5: Rådighedsbeløbet) - Vedtage forretningsorden Beboermødet kan beslutte, hvad der skal stå i afdelingens forretningsorden. Dette er et regelsæt, som beskriver i detaljer, hvordan bestyrelsen udfører sit arbejde f.eks. hvor mange der skal være til stede på et bestyrelsesmøde, før man er beslutningsdygtige (læs mere i Retningslinje nr. 2: Bestyrelsens forretningsorden)
5 Krav til en gyldig beslutning Hold jer inden for rammerne I skal holde jer indenfor rammerne, som er fastsat i lovgivningen, DUAB s vedtægter og jeres egen husorden. I kan f.eks. ikke sælge jeres ejendom. Hvis I er tvivl, så henvend jer til UBSBOLIG. Indkald rettidigt til mødet Som tidligere beskrevet skal I indkalde rettidigt til beboermødet, dvs. 4 uger i forvejen, og sende den endelige dagsorden med evt. bilag ud 1 uge før mødet. Underret beboerne om forslag Beboerne skal aflevere deres forslag til dagsordenen skriftligt, og seneste 2 uger inden beboermødet afholdes. Herefter er det jeres ansvar, at orientere alle beboere om forslagene 1 uge inden mødet. Traf beslutningerne på lovlig vis For at en beslutning er gyldig, skal der ligge et flertal bag. Dertil skal fortalere og modstandere af forslaget have haft mulighed for at give deres mening til kende på beboermødet. 5 Skriv referat af mødet Der skal tages referat af beboermødet, så det er tydeligt, hvad der er besluttet. Desuden skal referatet offentliggøres, så beboerne har mulighed for at læse det og give besked, hvis de mener, at det er fejl i referatet. 5. Hvad er et ekstraordinært beboermøde? Nu har vi gennemgået det ordinære beboermøde, men I kan også komme i en situation, hvor der skal indkaldes til et ekstraordinært beboermøde. Det sker hvis I eller en vis andel af afdelingens beboere mener, at der er behov for at få drøftet en vigtig sag. For at beboerne kan kræve et ekstraordinært beboermøde, skal mindst en fjerdedel af husstandene i afdelingen skrive under på et krav om at få indkaldt beboermødet og der skal være beskrevet præcist, hvad det er, beboermødet skal behandle.
Sådan fungerer afdelingsmødet
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har
Hvem bestemmer hvad i DUAB?
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har
Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden
Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden Forretningsorden for bestyrelsen i (AFDELINGENS NAVN) Indledning Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet i bestyrelsen som
DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?
Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse
Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen
VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB
VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted
vedtægter for fsb juni 2010
vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2
Vedtægter for Bomiva
Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.
Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter
Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte
VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab
VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd
Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening
1 Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Smede- og Maskinarbejdernes Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen
Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune
Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen
1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.
Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.
Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010
Vedtægter Boligselskabet AKB, København 2010 Vedtægter for Boligselskabet AKB, København Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet AKB, København med
1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation
Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold
Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens
Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)
Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen
VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab
VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted
Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe.
Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted
Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget
Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea
Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3
Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde
Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter
Vallensbæk Boligselskab Vedtægter 2010 Vedtægter for Vallensbæk Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Vallensbæk Boligselskab. Boligorganisationen
VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO
Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 [email protected] baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL
Vedtægter for Det selvejende Boligselskab
Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige
Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg
Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen
4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.
VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden
Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011
Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter for Samvirkende Boligselskaber Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1 Boligorganisationens navn er Samvirkende Boligselskaber, herefter kaldet
Vedtægter for Slagelse Boligselskab
Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen
Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, tirsdag den 04. august 2015 Kl. 17.00, Kaskelotten 38, st.tv., 8960 Randers SØ.
Domea Randers Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, tirsdag den 04. august 2015 Kl. 17.00, Kaskelotten 38, st.tv., 8960 Randers SØ. Dagsorden var : Side 1 Valg af dirigent... 2 2 Aflæggelse af bestyrelsens
Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening
Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns
1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB.
Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Stk. 2. Organisationen har
Vedtægter boligforeningen aab
Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.
BRUG DIN INDFLYDELSE KOM TIL AFDELINGSMØDE
BRUG DIN INDFLYDELSE KOM TIL AFDELINGSMØDE Vær med til at bestemme i din afdeling Alle beboere har noget at sige, og du kan være med til at træffe de gode beslutninger, så din afdeling bliver et endnu
Vedtægter for fsb. fsb
Vedtægter for fsb fsb Indhold 3 3 6 11 11 11 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Navn, hjemsted og formål Boligorganisationens ledelse Boligafdelingernes ledelse Valg af revisionsselskab
Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt
Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne
Boligforeningen VIBO. Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse
Boligforeningen VIBO Din ret og din pligt som afdelingsbestyrelse Udgivet af Boligforeningen VIBO den 18. september 2012 Beboerdemokratiet og afdelingsbestyrelsen Beboerdemokratiet er et unikt system
Vedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus
Vedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen
VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED
1 VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED Navn, Hjemsted og formål Boligorganisationens navn er Postbudenes Alderdomshjems Selvejende Byggevirksomhed. Stk. 2. Boligforeningen
Vendsyssel Husflidsforening. I daglig tale: Vendsyssel Husflid.
Love for Vendsyssel Husflidsforening. I daglig tale: Vendsyssel Husflid. 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er Vendsyssel Husflidsforening med hjemsted i Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner.
Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund
Vedtægter for Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Guldborgsund
Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed
Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204
Vedtægter for ALFABO
Vedtægter for ALFABO Vedtægter for ALFABO Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ALFABO. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Kolding kommune. 2. Boligorganisationen er
