ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED
|
|
- Tilde Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar Original engelsksproget version kan læses på ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED Ekstremt lavfrekvente felter og kræft I 1996 igangsatte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Det Internationale Magnetfeltprojekt (EMF-projekt) med henblik på at vurdere de sundhedsmæssige spørgsmål i relation til eksponering for elektromagnetiske felter. EMF-projektet gennemgår for tiden forskningsresultater og udfører risikovurderinger på eksponering for statiske samt ekstremt lavfrekvente (ELF) elektriske og magnetiske felter. WHO planlægger at gennemføre en vurdering af alle sundhedseffekter i relation til eksponering for ELF felter i Når elektricitet ledes via transmissions- og distributionsledninger eller anvendes i elektriske apparater, er der både elektriske og magnetiske felter tæt på ledningerne eller apparaterne. Den anvendte frekvens er 50 eller 60 Hz (f.eks. USA o.a.). Brugen af elektricitet er blevet en del af dagligdagen. Der er imidlertid rejst spørgsmål om, hvorvidt disse og andre ELF felter er kræftfremkaldende. Det internationale kræftforskningsagentur (IARC), som er et specialiseret kræftforskningsagentur under WHO, har for nylig afsluttet det første trin i WHO s vurderingsproces for sundhedsrisici ved at klassificere de ekstremt lavfrekvente felter ud fra, hvor vægtig dokumentation, der foreligger for, om de kan forårsage kræft hos mennesker. (Se også Dette faktaark opsummerer resultaterne af de seneste gennemgange af sundhedseffekter i relation til statiske og ELF elektriske og magnetiske felter, som er udført for nylig af IARC (juni 2001), det hollandske Sundhedsråd (maj 2001) og en ekspertgruppe fra NRPB i Storbritannien (Advisory Group of the National Radiological Protection Board in the United Kingdom - AGNIR) (marts 2001). Dette dokument er et supplement til WHO Faktaark 205 (se også VURDERING FRA IARC I juni 2001 gennemgik en videnskabelig ekspertgruppe under IARC undersøgelser, som omhandler statiske og ekstremt lavfrekvente elektriske og magnetiske felter og kræft. Ved anvendelse af IARC s standardklassificering, som vurderer vægten af resultater af forskning vedrørende mennesker samt dyre- og laboratorieforsøg, blev lavfrekvente magnetiske felter klassificeret som værende muligvis årsag til kræft hos mennesker. Dette er baseret på epidemiologiske undersøgelser (statistiske befolkningsundersøgelser o.a.) af leukæmi hos børn. Alle andre kræftformer hos børn og voksne, såvel som andre former for eksponering (dvs. statiske felter og ELF elektriske felter), blev vurderet som uklassificerbare enten pga. utilstrækkeligt eller ikke entydigt videnskabeligt grundlag. Klassificeringen muligvis årsag til kræft hos mennesker bruges til at betegne et stof eller en påvirkning, for hvilket der foreligger begrænset dokumentation for, at det er årsag til kræft fra undersøgelser vedrørende mennesker og mindre end tilstrækkelig dokumentation for, at det er årsag til kræft fra forsøg med dyr. 1
2 Denne klassifikation betegner den svageste af de tre kategorier ( årsag til kræft hos mennesker, sandsynligvis årsag til kræft hos mennesker og muligvis årsag til kræft hos mennesker ), som IARC anvender til klassificering af potentielt kræftfremkaldende stoffer eller påvirkninger. (IARC anvender herudover de to kategorier ikke klassificerbar og sandsynligvis ikke årsag til kræft o.a.) IARC baserer vurderingen på publiceret videnskabeligt materiale. Nedenfor gives der nogle eksempler på velkendte stoffer eller påvirkninger, som IARC har klassificeret: Klassificering Årsag til kræft hos mennesker (baseres normalt på et stærk dokumentation for sammenhæng med kræft hos mennesker) Sandsynligvis årsag til kræft hos mennesker (baseres normalt på stærk dokumentation for sammenhæng med kræft hos dyr) Muligvis årsag til kræft hos mennesker (baseres sædvanligvis på dokumentation (fra undersøgelser o.a.) vedrørende mennesker, hvor undersøgelserne anses for at være troværdige, men hvor andre forklaringer ikke har kunnet udelukkes) Eksempler på stoffer/påvirkninger Asbest Sennepsgas Tobak (røgtobak og røgfri) Gammastråling Dieseludstødning Solarierør UV-stråling Formaldehyd Kaffe Styren Benzinudstødning Svejsegasser ELF magnetfelter ER EKSTREMT LAVFREKVENTE FELTER ÅRSAG TIL KRÆFT? Man ved, at lavfrekvente felter kan påvirke væv ved at inducere elektriske felter og strømme i vævet. Dette er den eneste mekanisme, som kendes for disse felter. Imidlertid er de elektriske strømme, som induceres af de ELF felter som optræder hyppigt i omgivelserne, normalt meget svagere end de stærkeste elektriske strømme, som naturligt forekommer i kroppen såsom dem, der styrer hjertets slag. Siden 1979, da de første epidemiologiske undersøgelser vakte bekymring om magnetiske felter fra elforsyningsanlæg og kræft hos børn, er der gennemført en lang række undersøgelser for at afgøre, om magnetfelter i en sådan størrelsesorden (målte/beregnede) kan påvirke udviklingen af kræft, især leukæmi hos børn. Der findes ingen overensstemmende vidnesbyrd for, at eksponering for ELF felter i vores daglige omgivelser kan forårsage direkte skader på biologiske molekyler, herunder DNA. Da det synes usandsynligt, at felterne kan igangsætte kræft, er en lang række undersøgelser blevet udført for at afgøre om ELF eksponering kan medvirke til at igangsætte eller udvikle kræft eventuelt sammen med flere andre faktorer. Resultater fra de dyreforsøg, der er blevet udført frem til nu, peger i retning af, at ELF felter hverken igangsætter eller medvirker til udvikling af kræft. 2
3 Imidlertid giver de to seneste sammenkøringer af epidemiologiske undersøgelser indblik i de epidemiologiske resultater, der spillede en central rolle i IARC s vurdering. Disse undersøgelser indikerer, at i en befolkning, der eksponeres for magnetiske felter, som gennemsnitligt er højere end 0,3 til 0,4 µt, er antallet af børn, som muligvis vil udvikle leukæmi, dobbelt så stort som i en befolkning med mindre grad af eksponering. På trods af den store mængde data er der stadig en vis usikkerhed om, hvorvidt eksponering for magnetiske felter eller andre faktorer kan have forårsaget den øgede forekomst af leukæmi. Børneleukæmi er en sjælden sygdom; ca. 4 ud af børn i alderen 0 til 14 år får konstateret leukæmi hvert år. Det er også sjældent, at den gennemsnitlige eksponering for magnetiske felter overstiger 0,3 eller 0,4 µt i boliger. Ud fra resultaterne fra de epidemiologiske undersøgelser kan det vurderes, at mindre end 1% af en befolkning, hvor den anvendte spænding hos forbrugeren er 240 Volt, udsættes for disse niveauer; dette tal kan dog være lidt højere i lande, hvor spændingen hos forbrugeren er 120 Volt (f.eks. USA o.a.). IARC s vurdering behandler spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at ekstremt lavfrekvente magnetiske felter udgør en kræftrisiko. Det næste skridt bliver at vurdere sandsynligheden for kræfttilfælde i befolkningen pga. de almindelige eksponeringer, samt at vurdere det videnskabelige grundlag for forekomsten af andre sygdomme end kræft. Denne del af risikovurderingen forventes afsluttet af WHO i de næste 18 måneder. INTERNATIONALE RETNINGSLINIER Internationale vejledende grænseværdier for alle typer elektromagnetiske felter er blevet udformet af den Internationale Kommission for Ikke-ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP), som er en NGO (Non Governmental Organisation) i officielt samarbejde med WHO og en samarbejdspartner i WHOs internationale EMF-projekt. Selvom ICNIRP s retningslinier for EMF-eksponering er baseret på en omfattende gennemgang af al tilgængelig forskning, er formålet med grænseværdierne alene at beskytte mod helbredseffekter som følge af en kortvarig akut eksponering. Det er, fordi ICNIRP anser det videnskabelige grundlag vedrørende kræft og ekstremt lavfrekvente felter for at være utilstrækkeligt til at kunne udforme kvantitative grænser for eksponering. VURDERINGER FRA FORSKELLIGE LANDE Regulerende foranstaltninger for stoffer og påvirkninger, der er klassificeret som mulige årsager til kræft, varierer fra land til land og for det enkelte stof. IARC s vurdering og klassificering af et stof eller en påvirkning i relation til kræft udløser ikke automatisk nationale regulerende foranstaltninger. Selvom benzinudstødning og kaffe er klassificeret som værende mulige årsager til kræft hos mennesker, har flere regeringer kun iværksat væsentlige foranstaltninger for at begrænse benzinudstødning, mens der ikke er iværksat tiltag for at begrænse kaffeindtaget. Som reaktion på en stigende bekymring i befolkningen for helbredseffekter i relation til eksponering for elektromagnetiske felter, har flere lande gennemført deres egne vurderinger af forskningen før IARC s vurdering blev gennemført. Allerede i 1998 klassificerede en arbejdsgruppe, som undersøgte problemstillingen på vegne af det amerikanske Nationale Institut for Miljøsundhedsvidenskaberne (NIEHS), ekstremt lavfrekvente magnetiske felter som muligvis årsag til kræft hos mennesker. De amerikanske myndigheder har siden anbefalet passive regulerende tiltag, beskrevet som løbende information til og uddannelse af befolkningen samt opfordring til elselskaberne om frivilligt at mindske eksponeringen for mennesker, hvor dette er muligt. I Storbritannien har en ekspertgruppe (Advisory Group on Non-Ionising Radiation) for nylig rapporteret til det Nationale Radiologiske Beskyttelsesnævn (NRPB) om elektromagnetiske felter fra elforsyningsanlæg og risikoen for at udvikle kræft (AGNIR, 2001). Udvalget konkluderede, at selvom resultaterne fra forskningen i dag ikke er tilstrækkeligt stærke til at retfærdiggøre en sikker kon- 3
4 klusion, om at elektromagnetiske felter kan forårsage leukæmi hos børn, så er der stadig en mulighed for, at intens og langvarig eksponering for magnetiske felter kan øge risikoen for leukæmi hos børn. Yderligere fremlagde udvalget forskningsmæssige anbefalinger. Det hollandske Sundhedsråd, som er et vigtigt rådgivende organ for den hollandske regering, er nået til lignende konklusioner. WHO S REAKTION Selvom ekstremt lavfrekvente magnetiske felter er klassificeret som værende muligvis årsag til kræft hos mennesker, er det stadig muligt, at der er andre forklaringer på den observerede sammenhæng mellem eksponering for magnetiske felter og børneleukæmi. Især bør det undersøges meget grundigt, om der har været fejlkilder i udvælgelsen af deltagere i de epidemiologiske undersøgelser, og hvorvidt andre felttyper kan have betydning. Dette vil sandsynligvis kræve nye undersøgelser. Derfor anbefaler WHO, at et målrettet opfølgende forskningsprogram sættes i værk med henblik på at tilvejebringe mere afgørende viden. Nogle af disse undersøgelser er allerede i gang, og det forventes, at der foreligger resultater inden for de næste 2-3 år. WHO s EMF-Projekt tager sigte på at hjælpe myndighederne i de enkelte lande med at afveje fordelene ved elektriciteten mod mulige sundhedsrisici, og hjælpe myndighederne med at definere hvilke beskyttende foranstaltninger, der kan være behov for. Det er særligt vanskeligt at foreslå beskyttende foranstaltninger for de ekstremt lavfrekvente felter, fordi vi ikke ved, hvilke feltkarakteristika, der måske kan være medvirkende til at udvikle leukæmi hos børn og derfor skal reduceres, eller om det overhovedet er ELF magnetiske felter, som er skyld i denne effekt. En tilgang kunne være at have frivillige tiltag, som sigter på at reducere eksponeringen for ELF felter på en omkostningseffektiv måde. Dette er blevet diskuteret i WHO s Backgrounder fra marts 2000 (se også Nogle forsigtighedstiltag skitseres herunder: Myndighederne og elbranchen: Disse bør være vidende om den seneste videnskabelige forskning og bør forsyne befolkningen med afvejede, klare og forståelige oplysninger om potentielle EMF-risici, såvel som komme med forslag til sikre og billige måder til at reducere eksponering. De bør også fremme forskning, der kan føre til bedre viden, som vurderinger af sundhedsrisici kan baseres på. Enkeltpersoner: Enkeltpersoner i befolkningen kan eventuelt vælge at reducere deres eksponering ved at mindske brugen af visse elektriske apparater eller ved at øge afstanden til de kilder, der kan være årsag til relativt høje felter. Samråd med de lokale myndigheder, elbranchen og befolkningen når nye højspændingslinier skal placeres: Selvfølgelig skal højspændingslinier placeres, hvor de kan levere strøm til forbrugeren. Afgørelser vedrørende placering skal mange steder inddrage hensyn til æstetik og befolkningens ønsker. Imidlertid bør man også overveje, hvordan man kan mindske befolkningens eksponering, når man træffer afgørelser vedrørende placering. Et effektivt system til information og kommunikation om helbredsaspekter blandt forskere, myndigheder, elselskaber og offentligheden er nødvendigt for at øge den generelle bevidsthed om projekter, der handler om eksponering for ELF felter og for at mindske eventuel mistillid og frygt. 4
5 YDERLIGERE LÆSESTOF AGNIR (2001) Advisory Group on Non-Ionising Radiation, Power Frequency Electromagnetic Fields and the Risk of Cancer. National Radiological Protection Board (UK) See Health Council of the Netherlands (2001). Electromagnetic fields: Annual Update See ICNIRP (1998) International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection Guidelines for limiting exposure to time varying electric, magnetic and electromagnetic fields (up to 300 GHz). Health Physics 74(4), See Portier CJ and Wolfe MS (eds.), National Institute of Environmental Health Sciences of the National Institute of Health. Assessment of health effects from exposure to power-line frequency electric and magnetic fields. NIEHS Working Group Report, Research Triangle Park, NC, USA, NIH Publication No , See Repacholi M and Greenebaum B (eds.), Interaction of static and extremely low frequency electric and magnetic fields with living systems: health effects and research needs. Bioelectromagnetics 1999; 20: WHO Backgrounder on Cautionary Policies, March For yderligere information, kontakt Office of the Spokesperson, WHO, Geneve. Tlf (+41 22) , Fax (+41 22) inf@who.int. Alle WHOs pressemeddelelser, faktaark og features samt andre oplysninger inden for dette emne kan findes på Internettet på WHOs hjemmeside WHOs Internationale EMF-Projekt indeholder et opdateret sæt faktaark med oplysninger om alle større EMFeksponeringskilder. Faktaark om de vigtigste emner er blevet oversat til mange sprog og kan fås ved at rette henvendelse til WHO eller findes på projektets hjemmeside på 5
OM MAGNETFELTER. I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko.
OM MAGNETFELTER I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko. Læs om, hvad magnetfelter er, og få mere at vide om forskningens nyeste resultater.
Læs mereEU direktiv 2004/40/EC (EMF)
MR Sikkerhedsopdatering DSMMR årsmøde 24. marts 2010 Søren Haack Medico-teknisk Afdeling, Region Midt soeren.haack@stab.rm.dk 1 EU direktiv 2004/40/EC (EMF) EU kommissionen har lovet et ændringsforslag
Læs mereOM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET
1 2008 OM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET Hvad er magnetfelter? Hvor er der magnetfelter? Er der en sundhedsrisiko? Findes der grænseværdier? Hvad siger myndighederne? 2 Baggrund: Brochuren er udgivet
Læs mereMagnetfeltudvalget Magnetfelter og sundhedsrisici - en status, januar 2008
Magnetfelter og sundhedsrisici - en status En række begivenheder i 2007 har gjort det naturligt for magnetfeltudvalget at gøre status over, hvad vi ved og hvordan vi vurderer situationen. Formålet med
Læs mereMagnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter
Læs mereOM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET
2012 OM MAGNETFELTER 2012 MAGNETFELTUDVALGET Hvad er magnetfelter? Hvor er der magnetfelter? Er der en sundhedsrisiko? Findes der grænseværdier? Hvad siger myndighederne? 1 Baggrund: 2 Brochuren er udgivet
Læs mereS NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11
S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet
Læs mereMAGNETFELTUDVALGET. Et nyt magnetfeltudvalg. Nyhedsbrev, juni 2015. Formanden har ordet: Udvalg med lang historie. Strategi for fremtiden
?! MAGNETFELTUDVALGET Formanden har ordet: Et nyt magnetfeltudvalg I løbet af det seneste år har magnetfeltudvalget taget afsked med de sidste medlemmer fra den gamle garde: John Erik Petterson, Henrik
Læs mereMobilantennerne og sikkerheden
TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereDverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge
Dverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge Måling af effekttætheder fra Skagerrak 145 kv luftledninger 10/2018 Dato 2018-10-31 Udarbejdet af FLSOD Kontrolleret af FRL Godkendt af Beskrivelse FRL Rapporten må
Læs mereOM MAGNETFELTER. Hvad er magnetfelter? Hvor er der magnetfelter? Er der en sundhedsrisiko? Findes der grænseværdier? Hvad siger myndighederne?
OM MAGNETFELTER Hvad er magnetfelter? Hvor er der magnetfelter? Er der en sundhedsrisiko? Findes der grænseværdier? Hvad siger myndighederne? BAGGRUND Denne brochure er udgivet i 2018 af Elbranchens Magnetfeltudvalg.
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereMAGNETFELTER FRA HØJSPÆNDINGSANLÆG - Viden om virkning på mennesker, februar 2010
Energinetdk MAGNETFELTER FRA HØJSPÆNDINGSANLÆG - Viden om virkning på mennesker, februar 2010 Teknisk baggrundsnotat Energinetdk MAGNETFELTER FRA HØJSPÆNDINGSANLÆG - Viden om virkning på mennesker, februar
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereMagnetfelter og højspændingsanlæg. Borgerhenvendelser. Anbefalinger om praksis og dialog. Udarbejdet af Elbranchens Magnetfeltudvalg.
Magnetfelter og højspændingsanlæg Borgerhenvendelser Anbefalinger om praksis og dialog?????? 2009 Udarbejdet af Elbranchens Magnetfeltudvalg. 1 Indhold 1. Introduktion...3 2. Hvorfor spørgsmål...4 3. Om
Læs mereStrand. Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 FRL
TT-Netværket, Site S3395, Vejlegårdsparken 92, 2665 Vallensbæk Strand Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 Dato 2014-12-17 Udarbejdet af FRL Kontrolleret af DADH Godkendt
Læs mereFire opfordringer til tele- og elektronikbranchen
Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige
Læs mere(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET
30. 7. 1999 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 199/59 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS HENSTILLING af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereBilag 2 - Ikke-termiske virkninger
Bilag 2 - Ikke-termiske virkninger EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER OG AKTIONSNIVEAUER I FREKVENSOMRÅDET FRA 0 Hz TIL 10 MHz A. EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER Eksponeringsgrænseværdier under 1 Hz (tabel A1) er grænser
Læs mereMAGNETFELTUDVALGET. Hvad og hvem er Magnetfeltudvalget:... 2. Arbejdsområder og forankring... 2. Udvalgets idé: Ansvarlighed og beredskab...
MAGNETFELTUDVALGET STATUS OG STRATEGI 2012-2015 INDHOLD Hvad og hvem er Magnetfeltudvalget:... 2 Arbejdsområder og forankring... 2 Udvalgets idé: Ansvarlighed og beredskab... 2 Status 2012... 2 Hvad har
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs merePotensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for
Læs mereIngen kan vide, om fremtidig viden vil give anledning til ændrede sikkerhedsforanstaltninger,
Til samtlige kommunalbestyrelser Debatten i de danske medier har spredt usikkerhed om, i hvilket omfang radiobølger fra antenner til mobilkommunikation kan være et sundhedsproblem. Nogle kommuner har overvejet,
Læs mereEstimering af maksimal radiofeltstyrke omkring påtænkt TDC Mobil telestation Skovlinien
Estimering af maksimal radiofeltstyrke omkring påtænkt telestation Skovlinien påtænkt telestation Skovlinien Side 2 af 5 Indhold Side 1 Indledning... 3 2 Referencer... 3 3 Anbefalede grænseværdier... 3
Læs mereMOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen
MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereZ½TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AB, AC og AD (om vindmøller og. helbredsgener) (ca. 15 min. Samrådet er uden bagkant)
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 741 Offentligt Z½TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Samråd AB,
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereVurdering af mobiltelefonantenner
N O T A T Vurdering af mobiltelefonantenner Mobiltelefonmaster opstilles med henblik på at operatørerne kan opnå en komplet dækning af et givet område, eksempelvis Danmark, hvor der er mellem 10 15.000
Læs mereArbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)
Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereOpdatering om glyphosat
Opdatering om glyphosat Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Hvad er status for vurderingen af glyphosat og hvad er WHO s kræftpanel og EFSA uenige om? Emner: Overblik på vurderingerne
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.1.2012 KOM(2012) 15 endelig 2012/0003 (COD)C7-0020/12 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D048947/06.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2017 (OR. en) 11470/17 AGRILEG 145 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 20. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: D048947/06 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereStrategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)
NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-
Læs mere- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner
e Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner Rapporten fra en ekspertgruppe nedsat af den engelske sundhedsminister blev den Il. maj 2000 offentliggjort ved et pressemede i Westminster,
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 14.11.2011 2011/0152(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter
Læs mereFakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012
N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG
EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16.12.2011 2011/0152(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 19-233 Udkast til betænkning Elisabeth Morin-Chartier (PE474.084v02-00) om forslag
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.9.2008 KOM(2008) 532 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM GENNEMFØRELSEN AF RÅDETS HENSTILLING 1999/519/EF AF 12. JULI 1999 OM BEGRÆNSNING
Læs mereStrategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2015 (OR. en) 10866/15 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D039821/02 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereMagnetfelter fra højspændingsanlæg Status for viden om virkning på mennesker
Eltra Magnetfelter fra højspændingsanlæg Status for viden om virkning på mennesker Teknisk rapport Januar 2005 031- - d-00a Eltra Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker
Læs mereMagnetfelter fra højspændingsanlæg - Viden om virkning på mennesker
DECEMBER 2017 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Viden om virkning på mennesker Copyright Energinet ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereMobilantennerne og sikkerheden
TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning De
Læs mereLær din telefon at kende
Lær din telefon at kende Tak fordi du har valgt en smarphone fra HUAWEI. Lad os først se på nogle grundlæggende funktioner: Tryk på tænd/sluk-knappen, og hold den inde for at tænde telefonen. Når telefonen
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235.
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 32 Videnskabelige konklusioner USA's sundhedsmyndigheder (FDA) har mellem den 29. september 2015 og 9. oktober 2015 gennemført en GCP-inspektion af den bioanalytiske
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereRegion Midtjylland Proces for Change Management
Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at
Læs mereHvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?
Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2017 C(2017) 5467 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.9.2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, jf.
Læs mereKommuneplans opsummering af referat af svar på spørgsmål 741 i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget d. 25. juni 2013:
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. november 2013 Sagsbehandler Ole Beck Andersen Sagsid 2012-3913 Notat Kommuneplans opsummering af referat af svar på spørgsmål 741 i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereE-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse
Bilag 3: E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Tak for din mail Jeg sender hermed lidt info. Vi lægger et stort arbejde i evaluering af vores kampagnematerialer
Læs mereTrådløs Teknologi s helbredsskader
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 292 Offentligt Trådløs Teknologi s helbredsskader Hvem er jeg og hvorfor er jeg her i dag? Cand. Scient. Biolog Miljøvejleder / Grøn Guide Folkeskolelærer
Læs mereDE FYSIOLOGISKE OG MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF IKKE-IONISERENDE ELEKTROMAGNETISK STRÅLING SAMMENDRAG AF VALGMULIGHEDER
DA Europa-Parlamentet Generaldirektoratet for Forskning - Direktorat A STOA - Vurdering af videnskabelige og teknologiske projekter Sammendrag af valgmuligheder og oversigt PE-nr.: 297.574 Marts 2001 DE
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereLis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereMiljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer
Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter
Læs mereAppendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse
Appendiks B Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse Sundhedsstyrelsen Statens Institut for strålehygiejne Dato: 11. februar 2005 Nedenfor findes en beskrivelse af internationale organisationer,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs mereSamtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.
Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether
Læs mereAnbefalinger for brug af epidemiologiske undersøgelser i risikovurdering af pesticider
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del - Bilag 355 Offentligt Kemikalier Den 28. januar 2019 Anbefalinger for brug af epidemiologiske undersøgelser i risikovurdering af pesticider Baggrund Foreløbige
Læs merePUBLIC. Bruxeles,den24.juni1999(14.07) (OR.f) RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION 9028/99 LIMITE PV/CONS36 SAN86. UDKAST til PROTOKOL. for2188.
ConseilUE RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION Bruxeles,den24.juni1999(14.07) (OR.f) 9028/99 LIMITE PUBLIC PV/CONS36 SAN86 UDKAST til PROTOKOL for2188.samlingirådet -Sundhedden8.juni1999iLuxembourg DGI 1 INDHOLD
Læs mereElektromagnetisme. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Elektromagnetisme Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato 29.01.2014 BDK Godkendt af Senest revideret dato 20.01.2014 BDK Senest revideret af Elektromagnetisme Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
Læs mereMiljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE
ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE 00327/11/DA WP 180 Udtalelse 9/2011 om industriens reviderede forslag til en ramme for konsekvensvurderinger vedrørende privatlivs- og databeskyttelse i forbindelse
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mere