Rigshospitalets kvalitetsfondsbyggeprojekt. Creep og kvalitet. International akkreditering af regionens hospitaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigshospitalets kvalitetsfondsbyggeprojekt. Creep og kvalitet. International akkreditering af regionens hospitaler"

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Rigshospitalets kvalitetsfondsbyggeprojekt Creep og kvalitet International akkreditering af regionens hospitaler Rigsrevisionen Forundersøgelse af medicinpriser Vedtagelse af ny komitélov Loop City - Hvidbogen Meddelelse nr Øresundsbroen og regionen 2011 Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr UDVIKLING I FORBRUG PÅ DE PRIVATE HOSPITALER Øresundskomiteen Møder i bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Meddelelse nr Emne: Rigshospitalets kvalitetsfondsprojekt 1 bilag

3

4

5

6

7

8 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Meddelelse nr Emne: Creep og kvalitet 1 bilag

9 Fra: Per Okkels, POK Sendt: 6. april :17 Til: Bent Hansen Birgitte Kjøller Pedersen; Carl Holst Henrik Thorup; Direktionen; Jens Stenbæk; Knud Andersen Poul Müller; Thor Buch Grønlykke; Ulla Astman Regionrådets Formand; Helle Ulrichsen; Mikkel Hemmingsen Per Christiansen Cc: Malene Højsted Kristensen, MHK Emne: VS: Understøtter creep per CPR kvalitetsdagsordenen? På bestyrelsesmødet den 31. marts blev der spurgt til, om creep per cpr understøtter kvalitetsdagordenen. Sekretariatet har i den forbindelse følgende bemærkninger. Forslaget om creep per CPR, også kaldet et behandlingsloft, går ud på at ændre kriterierne for udbetaling fra aktivitetspuljen. Danske Regioner er konkret blevet præsenteret for at forslag om, at der skal være et loft på 1 procent på, hvor meget værdien af behandlingen af den enkelte patient kan stige. Forslaget understøtter ikke den kvalitetsdagsorden, som regionerne har præsenteret for sundhedsvæsenet. Forslaget medfører incitament til at behandle flere patienter frem for de mest syge. Det vil få konsekvenser for patienter med mange kontakter som fx medicinske patienter og patienter med kroniske sygdomme. Forslaget understøtter ikke udviklingen af nye behandlingsmetoder. Forslaget afspejler en teknisk tilgang til styringen af sundhedsvæsenet frem for en ledelsesmæssig, og harmonerer dårligt med den kliniske hverdag. Regionerne gør allerede i dag meget for at mindske aktiviteten ved at holde patienter med kroniske sygdomme og akutte patienter ude af de regionale takststyringsmodeller. Forslaget modarbejder en udvikling, hvor færrest muligt kommer på sygehuset og flest muligt behandles af den praktiserende læge eller i eget hjem. Udviklingen har i mange år været, at kun de mest syge, fx kræftpatienter, der har behov for specialiseret behandling, kommer på sygehuset. Forslaget vil dog belønne sygehuse, der behandler mange og mindre syge patienter. Forslaget får konsekvenser for de patientgrupper, der har mange kontakter på sygehuset. Det gælder fx medicinske patienter og patienter med kroniske sygdomme. Det vil også ramme patienter, der får en dyr behandling, for eksempel gigt- og kræftpatienter, og patienter, der har brug for ny men dyr medicin. Det skyldes, at værdien af deres behandling vil stige langt mere end de 1 procent, som regeringen har forslået. Nye behandlingsmetoder gør, at sygehusene kan behandle flere patienter for mere og ofte gennem en længere tid. Behandlingen startes tidligere og varer længere. Der foretages flere og mere

10 komplicerede behandlinger. Derfor får den enkelte patient også flere behandlinger i dag end for bare fem eller ti år siden. Forslaget understøtter ikke denne udvikling af nye behandlingsmåder og ny medicin. Forslaget afspejler en teknisk tilgang til styringen af sundhedsvæsenet frem for en ledelsesmæssig og er problematisk i en klinisk hverdag, hvor det handler om at behandle patienter. I den kliniske hverdag giver det ikke mening, at skulle vælge mellem at behandle en patient med en kronisk sygdom og et brækket ben for kun den ene sygdom. Regionerne har allerede i dag en række initiativer, der understøtter styring af sygehusaktiviteten. I regionernes takststyringsmodeller sker det fx ved, at der er et loft i takstmodellen, og ved at holde patienter med kroniske sygdomme og akutte patienter ude, så der ikke sker en takstafregning til afdelingen for disse typer patienter. Venlig hilsen Louise Broe Seniorkonsulent Økonomi- og Sundhedsanalyse T E lbr@regioner.dk

11 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Meddelelse nr. Emne: 1 bilag

12 PRESSEMEDDELELSE DEN 9. JUNI 2011 Hovedstadens hospitaler får internationalt kvalitetsstempel Som de eneste i Skandinavien lever hovedstadens hospitaler dokumentérbart op til internationale kvalitetskrav. Internationale konsulenter har vurderet hovedstadens hospitaler Fra 1. marts til 1. juni 2011 har et stort hold konsulenter fra den uafhængige og internationale akkrediteringsorganisation Joint Commission International (JCI) kigget personalet over skuldrene på hovedstadens hospitaler. Eneste akkrediterede hospitaler i Skandinavien Hovedstadens hospitaler er de eneste i Skandinavien som har ladet sig grundigt undersøge for, om deres arbejdsgange lever op til de internationale kvalitetskrav. Derfor er regionsdirektør Helle Ulrichsen stolt over, at 11 ud af regionens 13 hospitaler 10 somatiske og Region Hovedstadens Psykiatri allerede nu har opnået det internationale kvalitetsstempel. - Konsulenterne har uddelt ros til både hospitaler og psykiatrien. På nogle områder mener JCI ligefrem, at Danmark er et foregangsland. Men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre. Det kan og vil vi altid stræbe efter. Netop derfor er vi så glade for at få udlændinge på besøg, der har besøgt sygehusvæsener i mange lande og som alene via deres observationer og spørgsmål skaber læring, erkendelse og nysgerrighed i vores system, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen. Alle hospitaler lever op til mellem af 1300 parametre JCI måler på i alt 1300 forskellige parametre inden for alle typer af opgaver, som varetages på et hospital. Ud af de 1300 parametre opfylder hovedstadens hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri mellem 1250 til To hospitaler, Helsingør og Herlev Hospital, skal have et genbesøg senere i år for at vise JCI, at de lever op til standarderne. På Helsingør Hospital mangler man bl.a. at gennemføre en beredskabsøvelse, hvilket kommer til at ske senere i denne måned. På Herlev skal man bl.a. blive bedre til at vurdere og journalføre patienters smerter. - Vi skal kunne dokumentere, at vi gør det, som vi siger, at vi gør. Alle hospitalerne skal nu se på, hvad det er for områder, hvor der er behov for at genopfriske de vedtagne arbejdsgange, siger Helle Ulrichsen. Yderligere oplysninger: - Helle Ulrichsen, regionsdirektør, Hovedstaden, tlf Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Meddelelse nr Emne: Rigsrevisionen - Forundersøgelse af medicinpriser 1 bilag

14 Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Midtjylland St. Kongensgade København K Tlf Fax rr@rigsrevisionen.dk Forundersøgelse af medicinpriser 19. maj 2011 Jeg kan oplyse, at Rigsrevisionen er i gang med en forundersøgelse af regionernes indkøb af medicin på sygehusområdet. Forundersøgelsen skal give ostilstrækkelig information om området til at beslutte, om der er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse. Udgangspunktet for undersøgelsen er en række spørgsmål som statsrevisorerne har stillet. Jeg har aftalt med statsrevisorerne, at vi i første omgang udarbejder et notat om undersøgelsens tilrettelæggelse. Undersøgelsen forventes bl.a. at fokusere på ministeriets, regionernes og sygehusenes rolle i forbindelse med indkøb af medicin på sygehuse. Kontor: A3 J.nr.: Til orientering for Regionernes revisorer: Deloitte, Ernst & Young,KPMG og BDO Kommunernes revision A/S Vi vil gerne bede jer udpege en eller flere kontaktpersoner, som vi kan henvende os til i forbindelse med undersøgelsen. I kan henvende jer til specialkonsulent Bente Lindberg på tlf eller e-post til bel@rigsrevisionen.dk vedrørende kontaktpersoner, eller hvis I har spørgsmål. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer om forundersøgelsen. Med venlig hilsen Henrik Berg Rasmussen 1/1

15 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Meddelelse nr Emne: Vedtagelse af ny komitélov 1 bilag

16 Til: Forretningsudvalget Koncern Sekretariatet De Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: Ref.: Lone Gundelach Dato: 3. juni 2011 Nye forhold vedrørende det videnskabsetiske komitesystem som følge af lovændring vedtaget den 1. juni Anmeldelsespligt. Forskning i anonymt materiale fra biobanker undtages fra anmeldelsespligt, hvis det er indsamlet i overensstemmelse med national ret på indsamlingsstedet. Der vil kunne forskes på materiale indhentet ved retsmedicinsk obduktion. Der vil kunne udføres akutforskning i ikke-lægemiddelforsøg, hvis forskningen på sigt kan komme patientgruppen til gode (i dag er kravet, at forskningen skal kunne komme den enkelte til gode). 2. Regionale komiteer. Strukturen med regionale komiteer fastholdes. Komiteerne kan have op til 11 medlemmer og skal have en overrepræsentation på et lægmedlem. Der skal indstilles lige mange mænd og kvinder. Komiteerne skal sammensættes, så der kun er en mere af det ene køn end af det andet. Komiteernes medlemmer udpeges for 4 år (svarende til regionsrådets valgperiode) og genudpegning kan ske to gange. Formanden skal fremover være en fagperson. Næstformanden lægperson. En regional komite kan i forretningsordenen bemyndige formandskabet til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl De regionale komiteers forretningsorden skal fremover godkendes af Den Nationale Komite. Der træffes afgørelse i en regional komite ved flertalsafgørelse.

17 Hvis både fag- og lægpersoner ønsker det, kan 1/3 af komiteens medlemmer indbringe en sag til afgørelse i den nationale komite. 3. Den nationale komite. Den tidligere centrale videnskabsetiske komite (CVK) afløses af en national komite med 13 medlemmer, heraf 1 medlem fra hver region. Den nationale komite skal som det nuværende CVK koordinere arbejdet i de regionale komiteer, udtale sig om principielle spørgsmål og fungere som klageinstans. Komiteen får herudover to opgaver: Dels at fastsætte vejledende retningslinier, dels at behandle visse sager som første instans. Komiteen kan endvidere indstille forslag til (bindende) forskrifter til indenrigs- og sundhedsministeren. 4. Sagsbehandlingen. Elektronisk anmeldelse gøres obligatorisk. Samtidig med anmeldelsen skal vedlægges projektets dokumenter (i elektronisk form). En 60 dages sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingstiden regnes fra projektet anmeldes til afgørelsen træffes. Fast-track -ordning. Ministeren bemyndiges til at indføre en ordning, der sikrer fremskyndet sagsbehandling mod betaling af et forhøjet gebyr. Mulighed for at indsende engelske protokoller. Indsendelse af engelske protokoller stiller særlige krav til lægmandsresumeet. Sagsbehandlingen, komiteernes skønsudøvelse og tilsyn vil i vidt omfang blive reguleret via centralt fastsatte bekendtgørelser og vejledninger. 5. Kontaktforum Der forudsættes etableret et kontaktforum mellem Den Nationale Komite, de regionale formandskaber og de regionale sekretariater. Dette skal mødes et par gange om året. Det årlige møde for samtlige komiteer fastholdes. 6. Årsberetning Èn samlet årsberetning for de regionale- og den nationale komite. Side 2

18 7. Honorar Medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komiteer skal udgiftsgodtgørelse efter regionslovens 11, og at indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om regionernes adgang til at yde supplerende udgiftsgodtgørelse. 8. Tilsyn: Der skal ved godkendelsen af et projekt besluttes, hvordan der skal føres tilsyn med projektet. Tilsyn med projekter godkendt af den nationale komite skal foretages af de regionale komiteer medmindre disse pga forskningsprojektets kompleksitet anmoder den nationale komite om at varetage tilsynet. Komiteerne tillægges en del beføjelser i forbindelse med tilsyn: Adgang til forsøgsstedet uden retskendelse, adgang til at få udleveret oplysninger, adgang til at kræve projektet ændret eller midlertidigt standset Der gives mulighed for at komiteerne bemyndiger andre til at udføre tilsyn på komiteens vegne Ikrafttræden og overgangsordning: Loven træder i kraft den 1. januar De nuværende komiteer fortsætter regionsrådets valgperiode ud. Den Nationale Komite der udpeges 1. januar 2012 udpeges i en kortere periode, så den alene er udpeget til den nuværende regionsrådsperiodes slutning. Udpegning til en regional komite efter den nuværende komitelov medgår i vurderingen af om et medlem fremover vil kunne udpeges til en regional komite (genudpeges). Økonomiske konsekvenser: Administrationen vurderer, at loven vil påføre Region Hovedstaden merudgifter. Side 3

19 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Meddelelse nr. 3.1 Emne: LOOP City - Hvidbogen 1 bilag

20 LOOP CITY hvidbogen

21 Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011

22 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune Ishøj Kommune Lyngby Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Vallensbæk Kommune

23

24 FORORD HVIDBOG Denne hvidbog er en præsentation af Ringby Letbanesamarbejdets ti kommunalbestyrelsers og Region Hovedstadens høringssvar til Byvisionen LOOP City. Realdania og Ringby Letbanesamarbejdet gik i februar 2010 sammen om at skabe en ny byvision en vision for byudviklingen for de byområder, som kommer i spil ved en eventuel kommende letbane langs Ring 3. Ringby Letbanesamarbejdet og Realdania bad i fællesskab et tværfagligt, internationalt team af førende byplanlæggere, arkitekter, ingeniører, strategiudviklere og researchere om at konkretisere en byvision. Resultatet af visionsarbejdet er rapporten LOOP City, der rummer en række visionære bud på fremtidens bæredygtige bysamfund. Bysamfund hvor kollektive trafi kstrukturer opgraderes og potentialet i Københavns forstæder udnyttes til at rumme en stor del af fremtidens byudvikling i hovedstadsområdet. Arbejdet med byvisionen har taget afsæt i to politiker-seminarer for regionsrådet og kommunalbestyrelsesmedlemmer, der blev afholdt den 23. september 2009 og den 20. maj 2010, samt et fælles intentionsafsnit som de ti kommuner har indarbejdet i deres kommuneplaner fra Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografi ske grænser og myndighedsområder og tager fat på mange af de allerstørste udfordringer som moderne byer står overfor i dag. Det er udfordringer som f.eks. global opvarmning, energiforsyning, biodiversitet, sundhed, mobilitet, drikkevand og mangel på arbejdskraft Målet er, at visionen kan danne grundlag for egentlige omdannelsesstrategier i de ti samarbejdskommuner samt inspirere byer verden over til at skabe bæredygtig omformning af forstadsområder, så man opnår byområder af høj kvalitet. Som et led i det videre arbejde med omdannelsesstrategierne, har Ringby Letbanesamarbejdet besluttet at lade den politiske forankring af byvisionen være et vigtigt indsatsområde. For at få en pejling af hvordan byvisionen passer ind i den lokal- og regionalpolitiske dagsorden, har rapporten LOOP City derfor været sendt i høring i de ti kommunalbestyrelser og i Region Hovedstaden. Høringssvarene er samlet her i hvidbogen, og vil danne afsæt for de fælles omdannelsesstrategier for hvordan vi gennemfører byvisionen. Jeg stolt over at være med i et samarbejde hvor vi med visionen LOOP City har lagt overliggeren højt. Vi står overfor en historisk mulighed for at præge den langsigtede udvikling i Hovedstadsområdet Derfor er jeg også glad for, at alle de ti kommunalbestyrelser lokalt har taget visionen til sig i en positiv ånd båret af viljen til samarbejde. Det er fantastisk at så mange selvstændige kommuner hver med sine lokale politiske udfordringer kan nå sammen om et fælles overordnet pejlemærke for fremtiden. LOOP City er et unikt katalog af handlemuligheder, som i mange år fremover vil kunne danne afsæt for et væld af små og store samarbejds- og udviklingsprojekter, private såvel som offentlige. Med byvisionen har vi nu fået fælles billeder på nethinden og dermed et fælles afsæt for at kommunikere, vores ambitioner for fremtiden. God læselyst. Karin Søjberg Holst lt Borgmester i Gladsaxe Kommune og formand for Ringby Letbanesamarbejdet 5

25 6

26 7 5

27 RESUME Byvisionen LOOP City blev overdraget som en gave fra Realdania, til Ringby Letbanesamarbejdet den 1. december Byvisionen tager afsæt i fi ngerplanen fra 1947 og skitserer en ny udvikling frem til Fra fælles historiske træk tegnes klare kompetencer og omdannelsespotentialer i alle de berørte kommuner. I de første måneder af 2011 har byvisionen været behandlet i kommunalbestyrelserne i de ti kommuner i Ringby Letbanesamarbejdet og i Region Hovedstaden. Høringssvarene fremgår af de følgende sider. Her er et tematiseret sammendrag af kommunalbestyrelsernes bemærkninger. Det regionale udviklingsperspektiv i LOOP City Alle høringsparterne tilkendegiver, at de er positive overfor byvisionen LOOP City, og fl ere påpeger, at byvisionen vil danne en spændende ramme og inspiration for planlægningen lokalt ligesom den - med sit øresundsperspektiv rummer særdeles interessante perspektiver for hele Ringbyen og Regionen. Med udnyttelsen af det kæmpe byudviklingspotentiale, der er i ringen omkring København, vurderes LOOP City at være et godt svar på de udfordringer, som Hovedstaden vil stå overfor i de næste år. LOOP City fremhæves som en vision, der ikke alene vil styrke ringbyområderne, men hele hovedstadens udvikling. Den vil give bedre tilgængelighed og styrke et stort sammenhængende arbejdsmarked og kultursamarbejde i Øresundsregionen. Set i forhold til kommunernes identitet og selvforståelse påpeges det, at byvisionen muliggør nye fortællinger om beliggenhedskommunerne, der vil kunne udgøre et supplement til fortællingen om forstaden. Visionen ses som et helt afgørende input i diskussionen om forstædernes, og særligt de ældre erhvervsområders revitalisering. Samarbejdsplatformen Der peges på, at samarbejdsrelationerne mellem kommunerne bør styrkes med kommunerne som frie aktører, og forureningsforhold og infrastrukturaftaler bør håndteres således, at en fair konkurrence kan fremmes. 8 Det vurderes, at der fortsat vil være behov for en fælles koordineret indsats i Ringby Letbanesamarbejdets regi og, at kommunerne i fællesskab bør arbejde videre med strategier for at virkeliggøre LOOP City-visionen. Bæredygtighed og de store udfordringer LOOP City er en vision om bæredygtig byvækst. Byvisionens målsætning er at håndtere de udfordringer moderne byer står overfor formuleret som 10 BIG bets. De store udfordringer er: Mobilitet - Der er et øget behov for transport samtidig med, at verden løber tør for olie. Vi har brug for fl ere energirigtige transportløsninger. Energi - Skiftet til en bæredygtig energiproduktion har skabt behov for nye former for oplagring og handel med elektricitet. Vi har brug for et intelligent elnet. Affald - Affaldsmængderne eksploderer. Vi har brug for mere effektive metoder til at sortere og genanvende affald. Vand - Vi løber tør for drikkevand. Vi har brug for at anvende vandressourcen mere effektivt og introducere lukkede recirkulationssystemer. Global opvarmning - Vi får fl ere ekstreme vejrsituationer. Vi skal forberede os på kraftige regnskyl og indrette byerne, så de kan absorbere vandet. Biodiversitet - Biodiversiteten er faldende. Vi har brug for at re-etablere områder med ægte natur. Re-industrialisering Vi får nye fabrikationsteknologier, der muliggør en opblomstring af mikroindustrier. Vi må indrette vores byområder herefter. Sundhed - Velfærdssygdomme truer vores samfund. Vi må indrette byerne, så vi fi nder nye måder at aktivere befolkningen. Fødevarer - Verden løber tør for mad. Vi har brug for en 2. grøn revolution med lokal fødevareproduktion. Migration - Aldersbomben truer. Vi har brug for øget fertilitet eller kraftig indvandring for at holde vores samfund kørende. Mange af kommunerne arbejder i disse år aktivt med at lave bæredygtig byomdannelse, hvor fortætning og intensivering af byudviklingsområderne knytter sig direkte til de kollektive trafi ksystemer.

28 Udviklingen og omdannelsen af eksisterende forstadsområder, vurderes at være et godt og bæredygtigt alternativ til inddragelse af nye arealer til byudvikling udenfor de stationsnære områder. Flere af kommunerne peger på, at de 10 BIG bets bør indgå som en del af værktøjskassen, når byen udvikles. Letbanen En letbane i ring 3 fremhæves, som en forudsætning for at realisere byvisionen. En højklasset kollektiv transportforbindelse er rygraden i Ringbyen og en af de teknologier, der skal være med til at løse de bymæssige udfordringer. Tilsvarende kan de udviklingsperspektiver, der skitseres i Ringbyvisionen LOOP City, være med til at bære villigheden til de store investeringer, der ligger i at realisere en letbane frem til mål. Anlægget af baneforbindelsen vurderes at ville give et tiltrængt løft af den kollektive infrastruktur på tværs af byfi ngrene. Fortætning og intensivering af udviklingsområderne knytter sig direkte til det kollektive trafi ksystem. Der peges på, at stationsnærhedsprincippet fra fi ngerplan 2007 skal overføres til letbanestationer. Kommunerne har således stort fokus på hvordan man i planlægningen kan drage nytte af stationerne til en letbane. Det understreges fra fl ere kommuners side, at det er væsentligt at fastholde, at der både skabes forbindelse til Ishøj og Avedøre Holme. Visionen er den samlede løsning, der på sigt kan fuldende LOOP et og kobles sammen med det øvrige kollektive net i Øresundsregionen. De kommunale planstrategier Mange af kommunerne tilkendegiver at Byvisionen LOOP City passer godt ind i den lokalpolitiske dagsorden. Alle kommunalbestyrelserne står i 2011 overfor at skulle vedtage en strategi for kommunalbestyrelsens overordnede arbejde med kommuneplanlægningen. Flere kommuner skriver, at de er indstillet på at inddrage de udfordringer fra byvisionen, som er relevante for deres lokale profi l i arbejdet med planstrategierne Endvidere tilslutter kommunerne sig, at visionens grundelementer formuleres til et fælles bidrag til de kommunale planstrategier, som kan pege frem imod de næste opgaver, der kræver fælles løsninger. Byomdannelsesområderne Visionen omfatter forslag til lokale udviklingsprogrammer for 10 byområder langs letbanen. Nogle kommuner tilkendegiver, at de foreslåede udviklingsprogrammer vil kunne adopteres direkte som koncepter for deres videre planlægningsarbejde, mens andre af identitetsprofi lerne ikke vurderes som direkte anvendelige. Kommunerne peger dog på, at metoden med at vælge et identitetsmæssigt og strategisk afsæt i de 10 BIG Bets vil fungere som inspiration i deres arbejde med byomdannelsen. Endvidere peges der på, at de har fokus på en lokal udmøntning af den overordnede vision og en håndtering af de 10 BIG Bets. Visionen vurderes således under alle omstændigheder at danne grundlag for kommunernes videre arbejde med omdannelsesområderne. Det videre arbejde LOOP City-perspektivet vurderes både at kunne bære samarbejdet om et stort samlet projekt og mange mindre lokale projekter og initiativer i kommunerne. Flere peger i deres høringssvar på, at initiativer, der kan fremme en letbane, må have højeste prioritet i de kommende års politiske arbejde med at realisere LOOP City. Der peges på, at LOOP City kan danne afsæt for et politisk charter med et handlingsprogram for tværgående elementer, som f.eks. realisering af letbanen og en fælles klimaløsning, der kan håndtere fremtidens forventede regnmængder på tværs af kommunegrænserne. Derudover er der fokus på, at det bør afklares hvordan Byvisionen kan realiseres i forhold til fi ngerplan Endvidere er der tilslutning til, at kommunerne i fællesskab udarbejder en egentlig værktøjskasse for den lokale byomdannelse samt en fælles kommunikations- og markedsføringsstrategi for Ringbyen og perspektiverne i LOOP City. 9

29 REGION HOVEDSTADEN

30 11 11

31 ALBERTSLUND

32 Borgmester Karin Søjberg Holst Ringby-Letbanesamarbejdet Høringssvar om Byvision for Ringbyen - LOOP City Albertslund Kommunalbestyrelse behandlede på sit møde den 8. marts 2011 en sag om høringen af Byvisionen for Ringbyen LOOP City. Dato: 11. marts 2011 Sags nr.: 10/1680 Kommunalbestyrelsen besluttede at svare Ringby-Letbanesamarbejdet således: at Ringbyvisionen "LOOP-City" repræsenterer en unik chance for at kommunerne står sammen om et fælles byudviklingsprojekt bestående af et nyt kollektivt trafikanlæg og summen af 10 kommuners forskellige potentialer og identiteter i byområder langs Ring 3 at Ringbyvisionen "LOOP-City" kan være med til at bære villigheden til de store investeringer, der ligger i Letbanen, frem til målet at Albertslund Kommune foreslår, at visionens grundelementer kan omformuleres til et fælles bidrag til de kommunale planstrategier, som kan pege frem mod de næste opgaver, der kræver fælles løsninger at Albertslund Kommune støtter, at Ringbyvisionen "LOOP-City" danner afsæt for udarbejdelse af et politisk charter, indeholdende tværgående elementer som f.eks. realisering af Letbanen og en fælles klimaløsning, der kan håndtere fremtidens forventede regnmængder på tværs af kommunegrænserne at Albertslund Kommune tilslutter sig Ringbyvisionen og den foreslåede "blå og grønne" identitet til Hersted Industripark. Ringbyvisionen passer fint ind i kommunens egen dagsorden, da Albertslund Kommune ønsker at omdanne Hersted Industripark til et fremtidssikret nyt byområde, hvor der eksperimenteres med miljø- og klimarigtig planlægning, omdannelse, renovering og nybyggeri i skala 1:1. at Albertslund Kommune opfordrer de øvrige kommuner til at vælge identitet blandt de 10 muligheder, der præsenteres i "LOOP-City". Med venlig hilsen Anne Dan Byplanarkitekt Anne.Dan@albertslund.dk Dir. telefon: Miljø og Teknikforvaltningen Miljø og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund mtf@albertslund.dk T F

33 BRØNDBY

34 15

35 GLADSAXE

36 17

37 GLOSTRUP

38 19 19

39 HERLEV

40 21 19

41 HVIDOVRE

42 23

43 ISHØJ

44 25 23

45 LYNGBY TAARBÆK

46 27

47 RØDOVRE

48 29

49 VALLENSBÆK

50 31

51 Ringby- Letbanesamarbejdet er et dialogprojekt med deltagelse af følgende parter: Lyngby Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Transportministeriet, Naturstyrelsen, Miljøcenter Roskilde og Region Hovedstaden. Et af dialogprojektets mål er at udarbejde en ambitiøs og langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3, en ringby med en kommende letbane som trafi kal rygrad. Realdania og Ringby - Letbanesamarbejdet bad i 2010 et internationalt rådgivningsteam om at udarbejde visionen. Teamet var: Bjarke Ingels Group Tom Nielsen, arkitekt MAA, lektor, ph.d. og byplankonsulent ReD Associates ARUP Byvisionen LOOP City, blev i form af en rapport og en udstilling overdraget til Ringby Letbanesamarbejdet den 1. december Byvisionen har været i høring i de ti kommunalbestyrelser og i Regionsrådet i de første måneder af Høringssvarene er samlet i denne hvidbog.

52 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Meddelelse nr Emne: Øresundsbroen og regionen bilag

53 ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011

54

55 Trafikken over Øresundsbron Trafikken over Øresundsbron de første 10 år kan opdeles i to vidt forskellige perioder henholdsvis og Fra åbningen og frem til 2007 lå den årlige vækst i biltrafikken på mellem 10 og 17 procent. I 2007 blev succesen for alvor slået fast, da virkeligheden overhalede de oprindelige trafikprognoser fra åbningsåret. I jubelårene steg biltrafikken henholdsvis 16 og 17 procent. I 2008 blev denne tendens pludselig brudt i form af en opbremsning i trafikvæksten i andet halvår. Årsagen var den tiltagende finanskrise, som hverken gik Danmark eller Sverige ram forbi. Årene har været præget af lavvækst gennem hele perioden med en vækst i trafikken på 5 procent. Kombineret med sne og is både i starten og slutningen af året blev 2010 det første år med et fald i biltrafikken over Øresundsbron på 0,4 procent. Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron Antal køretøjer

56 køretøjer om dagen har i gennemsnit passeret Øresundsbron i Til sammenligning har i alt 55 millioner køretøjer passeret Øresundsforbindelsen siden åbningen den 1. juli Heraf udgør personbiler 95 procent af alle køretøjer, lastbiler 4 procent og busser 1 procent. Den regionale integration mellem Sjælland og Skåne og især mellem København og Malmø har sat sit præg på trafikudviklingen og sammensætningen af trafikken i perioden Alle former for trafik er steget, men pendlingen er uden sammenligning den trafikkategori, der er steget mest. Bilpendlerne udgjorde 5 procent af al personbiltrafik på Øresundsbron i 2001, mens de i 2010 udgjorde 42 procent. Trafikken stiger mest i forårs-, efterårs- og vintermånederne, hvor trafikbilledet er præget af pendling, forretningsrejsende, fragttrafik samt endags- og weekendture. Trafikudviklingen er derfor i høj grad præget af den økonomiske udvikling, om end trafikken over Øresundsbron er vokset langt kraftigere end væksten i samfundet. 4

57 Trafik og BNP Indeks 1995 = Økonomisk aktivitet (BNP) i Sverige Økonomisk aktivitet (BNP) i Danmark Trafikken over Øresund 2010 Drivkræfterne bag trafikudviklingen varierer mellem de to perioder og Fra 2000 til 2007 var drivkræfterne primært: Tilpasning til den øgede tilgængelighed, som åbningen af Øresundsbron medførte Stigende forskel i boligpriser (og dermed leveomkostninger) mellem den danske og svenske side af sundet Stigende mangel på arbejdskraft på den danske side af sundet Stigende integration af erhvervslivet på tværs af sundet 5

58 De voldsomt stigende boligpriser i hovedstads området fik i 00 erne mange danskere til at vælge at bosætte sig i og omkring Malmø, samtidig med at de bibeholdt deres job på den danske side. Flere og flere valgte at følge efter, og migrationen til Skåne toppede i 2007 samme år som boligpriserne. På det tidspunkt lå salgsprisen på et hus i København i gennemsnit 35 procent højere end et hus i Malmø. Den anden voldsomme drivkraft bag den stærke vækst i pendlingen var den stigende mangel på arbejdskraft, som bredte sig i hovedstadsområdet. De højere lønninger i København gjorde det relativt nemt for de danske arbejdsgivere at rekruttere svenske løn modtagere for at mætte det danske arbejdsmarked. Og antallet af svenskere, der fik deres første danske job, kulminerede ligesom migrationen til Skåne i 2007, hvor svenskere for første gang fik arbejde i Danmark. Rejseformål for personbiler over Øresundsbron % 19% 19% 29% 11% 19% 18% 5% 42% 28% Erhverv Pendling Fritid Miniferie Ferie 6

59 Den regionale fritids- og erhvervstrafik steg også, men dog ikke lige så markant som pendlingstrafikken. Den regionale fritidstrafik blev fordoblet fra biler i døgnet i 2001 til biler i 2007, og erhvervstrafikken steg fra biler i døgnet i 2001 til biler i Væksten i den internationale ferietrafik var i forhold til den øresundsregionale trafik mere moderat og steg fra biler i døgnet i 2001 til i Lastbiltrafikken på broen blev i samme periode for doblet fra 420 biler i døgnet i 2001 til 930 biler i Årsagen til denne vækst var blandt andet den stigende internationale handel, hvor lastbiltrafikken fra kontinentet til den skandinaviske halvø siden midten af 90 erne steg med 5 procent om året. Lastbiltrafikken på Øresundsbron voksede dog endnu hurtigere, da 7

60 S V E R I G E Kattegat SKÅNE D A N M A R K København Kalundborg Roskilde SJÆLLAND Helsingør Helsingborg Hillerød Landskrona Ø r e s u n d Lund Malmø Trelleborg Kristianstad Ystad Simrishamn Storebælt Vordingborg BORNHOLM LOLLAND FALSTER Femern Bælt Rødby

61 broen desuden trak trafik fra Helsingør-Helsingborgruterne, og da der samtidig var en positiv udvikling i den lokale distributionstrafik i København-Malmø området. Blandt andet losses en stor del af personbilerne til det danske marked i dag i Malmø havn og fragtes med lastbil over Øresundsbron til de danske bilforhandlere. De sidste tre år kan betegnes som lavvækstår for Øresundsbron. Trafikken over broen voksede 5 procent i 2008, men midt på året blev tegnene på stagnation meget tydelige, og det har præget udviklingen siden da. På trods af det voldsomme fald i den økonomiske aktivitet, som finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur betød, så har Øresunds bron klaret sig pænt. Mens antallet af køre tøjer, der blev sejlet med færgerne mellem Helsingør og Helsingborg, er faldet hvert år siden 2008, og trafikken på Storebæltsbroen er faldet i såvel 2009 som 2010, så er det først i 2010, at der ses et fald i trafikken på Øresundsbron. At det først er i 2010, at trafikken viger tilbage på Øresundsbron, skyldes, at faldet i den svenske krone fik danskerne til at valfarte til især Malmø for at handle billigt; til gengæld tog svenskerne på færre fritidsture til den danske side end tidligere. I løbet af 2010 har den svenske krone genvundet sin tidligere styrke, og svenskerne er begyndt at rejse igen, mens danskerne tager på knap så mange ture som i Den svenske økonomis flotte vækstrater i 2010 har smittet af på fragttrafikken over Øresund. Samtidig er en del trafik flyttet fra færgerne mellem Helsingør og Helsingborg til Øresundsbron, der havde en vækst på 10 procent i fragttrafikken i

62 Togtrafikken Togtrafikken over Øresundsbron veksler mellem højfrekvent passagertrafik, primært øresundstog og internationale godstog samt materieltog. I 2010 kørte der passagertog og godstog over broen, hvilket svarer til 179 tog i døgnet. Øresundstoget fungerer primært som transportmiddel internt i regionen, hvor 90 procent af passagerrejserne er regionale. Fire ud af fem togpassagerer er bo siddende i Sverige, og en ud af fem bor i Danmark. En meget lille andel er udlændinge. På dansk side går tognettet forbi Københavns Lufthavn via Københavns Hovedbanegård til Helsingør. På den svenske side forgrener nettet sig efter Malmø mod Gøteborg, Kalmar og Karlskrona. Antallet af togpassagerer er i gennemsnit vokset med 8 procent per år i de første 10 år af broens levetid. I 2001 var der i gennemsnit daglige rejsende med toget over Øresundsbron. I 2010 tog dagligt den samme tur. Pendlingen tegner sig for hovedparten af væksten og er vokset fra personrejser i døgnet i 2001 til i Omkring 60 procent af de rejsende med øresundstog er job- eller studiependlere. Af de resterende 40 procent er hovedparten fritidsrejsende, mens kun en lille andel er erhvervsrejsende og ferierejsende. Antallet af togrejsende over Øresundsbron er ligesom biltrafikken faldet for første gang i Men hvor biltrafikken kun faldt med 0,4 procent, er antallet af togrejsende faldet med 5 procent. Togpendlingen faldt alene med 11 procent. Til sammenligning slap bilpendlingen med nulvækst i

63 Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron Antal personrejsende Tog Bil

64 Gevinster for de rejsende Med åbningen af Øresundsbron blev rejsetiden over det sydlige Øresund forkortet markant. I samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter omregnes den sparede rejsetid til kroner og ører ved hjælp af tidsværdier. En tidsværdi er værdien af den tid, som man bruger som trafikant målt i kroner. Værdien af tiden er højere, når der er tale om erhvervsrejser eller pendlingsrejser i forhold til fritids- og ferieture. Ud over kortere rejsetid er de gennemsnitlige rejse omkostninger ved at køre over Øresundsbron væsentligt lavere end før broens tilkomst, hvilket er endnu en gevinst for de rejsende. Ved at anvende Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse er den samlede gevinst for de rejsende eller det samlede konsumentoverskud beregnet til 11,5 milliarder danske kroner i de første 10 år af broens levetid 1. Beregningerne viser, at overskuddet vil stige til 28 milliarder danske kroner efter 20 års drift. På dette tidspunkt vil Øresundsbron have genereret et konsumentoverskud, der er større end omkostningerne ved at bygge den. Øresundsbron kostede 22,4 milliarder danske kroner, eksklusive renter i byggeperioden, omregnet til 2010-priser. 1. JR Consult: Ex-post konsumentanalyse. Samfundsøkonomisk analyse af konsumentoverskuddet for Øresundsbron Analysen er udarbejdet for IBU-Øresund og Øresundsbron. IBU-Øresund står for Infrastruktur og Byudvikling Øresund og var et Interreg-projekt mellem Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden og 25 andre parter i Øresundsregionen i perioden

65

66 Et fælles arbejdsmarked Inden Øresundsbron åbnede, var pendlingen over det sydlige Øresund meget begrænset. Kun omkring personer havde deres bopæl i det ene land og job i det andet. Den øgede tilgængelighed i form af den faste forbindelse gjorde det imidlertid muligt for langt flere at pendle over det sydlige Øresund med en acceptabel rejsetid. Og i løbet af Øresundsbrons levetid er pendlingen over Øresund tidoblet. I alt pendlere pendlede i 2010 til job eller studier på den anden side. Pendlerstrømmen er steget med imponerende vækstrater på mellem 20 til 40 procent om året frem til 2008, hvor finanskrisens effekter på arbejdsmarkedet begyndte at vise sig. Pendlingen ligger i dag på samme niveau som i Ud over den øgede tilgængelighed har pendlervæksten været drevet af forskellene i boligpriser og lønninger mellem Danmark og Sverige. Samtidig er det dog også en historie om trafikstrømme mellem metropolen Gennemsnitlig daglig pendling over det sydlige Øresund Antal pendlere Jobpendlere i bil Jobpendlere i tog Pendlere med flyvebåde Studerende i tog

67 København og lillebroren Malmø, hvor den største by helt naturlig vil tiltrække arbejdskraft. Derfor er pendlertrafikken også meget ensrettet. Omkring 96 procent af alle pendlere bor i Sverige og arbejder i Danmark. Pendlerstigningen var de første år efter åbningen af Øresundsbron primært drevet af en stigende forskel på boligpriserne mellem den danske og den svenske side. Det fik mange danskere til at bryde op og flytte til Skåne, samtidig med at de beholdt deres job på den danske side af sundet. København er en metropol med 1,3 millioner indbyggere og har et bredt og varieret arbejdsmarked. Sammenlignet med arbejdsmarkedet i Malmø er lønnen højere og arbejdsudbuddet større her, hvilket er en naturlig tiltrækningsfaktor for den svenske arbejdskraft. Det var imidlertid først i 2005, at svenskerne for alvor blev synlige på de danske arbejdspladser. Den økonomiske højkonjunktur i Danmark medførte, at arbejdsgivere fik sværere og sværere ved at mætte efterspørgslen på arbejdskraft. Det indebar, at stadig flere danske virksomheder begyndte at rekruttere svensk arbejdskraft. Enkelte mindre virksomheder valgte endog at flytte produktionen helt og holdent til Skåne for at få adgang til den arbejdskraft, der var behov for. Antallet af svenskere, der fik deres første danske job, kulminerede i 2007, hvor svenskere for første gang fik arbejde i Danmark. Derefter satte finanskrisen ind, og antallet af svenskere, der har fået job i Danmark, er siden faldet år for år. I 2010 fik svenskere for første gang job i Danmark. Pendlerne er generelt set yngre, veluddannede og højtlønnede. Og denne profil er blevet skærpet siden broens åbning. Lidt over halvdelen af pendlerne tilhørte alderskategorien 25 til 44 år i 1999 i 2008 var det 63 procent. 15

68 Her bor pendlerne 1 pendler 10 pendlere 100 pendlere pendlere km

69 Her arbejder pendlerne 1 pendler 10 pendlere 100 pendlere pendlere km

70 Før Øresundsbron var der allerede en vis inte gration af det danske og svenske arbejdsmarked inden for visse sektorer, for eksempel transport området, hvor mange svenskere arbejdede i Københavns Lufthavn. Og på sundhedsområdet var danske arbejdsgivere allerede begyndt at rekruttere svenske sygeplejersker og læger. Der findes i dag pendlere inden for alle brancher, men seks ud af 10 arbejder inden for it og forskning, handel, tele kommunikation og transport. Pendlernes bopælsgeografi har ændret sig fundamentalt. Før broen åbnede, boede 38 procent af pendlerne på den svenske side i Malmø kommune og 27 procent i Helsingborg kommune. I dag er der en stor koncentration af pendlere tæt på brofæstet, og 60 procent af pendlerne bor i dag Malmø kommune. 18

71 Et fælles boligmarked I 1999, året før Øresundsbron åbnede, boede der danskere i Malmø. Samme år havde svenskere deres bopæl i København. I dag bor der omkring danskere i Malmø og svenskere i København. Faktisk har danskerne i perioden udgjort Malmøs største udlændinge gruppe. Åbningen af så stor en infrastrukturinvestering som Øresundsbron vil altid medføre en vis omallokering af såvel personer som virksomheder. Men denne proces er i Øresundsregionen blevet forstærket af blandt andet af de voldsomme boligprisstigninger, som især det hovedstadsregionale boligmarked i Danmark oplevede i det første tiår af det nye århundrede. Hvor det var forventeligt, at boligpriserne på hver sin side af Øresund ville nærme sig hinanden, skete det modsatte frem til Boligpriserne på den svenske side af sundet steg ganske vist i perioden, men ikke nær så meget som de danske. Fra 1999 til 2007 steg boligpriserne i Stormalmø med 119 procent, mens boligpriserne i det nuværende Region Hovedstaden steg 134 procent. I begyndelsen af 2007 satte prisforskellen på et enfamiliehus i Region Hovedstaden og Stormalmø rekord. På det tidspunkt var det 35 procent billigere at købe hus i Stormalmø end i Region Hovedstaden. Mens man på den danske side i gennemsnit måtte lægge 3,5 millioner kr. på bordet for et hus på 140 m 2, kunne man nøjes med 2,3 millioner, hvis huset i stedet lå i Malmø eller en af Malmøs omegnskommuner. 19

72 Efter at være steget ekstraordinært voldsomt siden starten af 2005 begyndte boligpriserne på den danske side at falde i andet halvår af De svenske boligpriser, der ikke havde oplevet samme himmelflugt som de danske, fortsatte derimod med at stige indtil midten af Siden da er de svenske boligpriser faldet, selv om der er tale om er mere moderate prisfald end på den danske side af Øresund. Der er i dag en forskel på boligpriserne på cirka 5 procent. I alt er personer flyttet fra Sjælland til Skåne siden åbningen af Øresundsbron, mens har kørt flyttelæsset den anden vej. Antallet af personer, der er flyttet fra Sjælland til Skåne, satte med flytninger i 2007 rekord samme år, som boligpriserne begyndte at falde i Danmark efter 13 år med stigende priser. Det har da også været billigere boliger, der i stor stil har været udslagsgivende for de danskere, der har valgt at flytte til Skåne, men også de lavere svenske bilpriser og generelt lavere leveomkostninger vejer tungt. Det er primært danskere, der flytter i begge retninger. En del af de danskere, der har bosat sig i Skåne, vælger efter nogle år at vende tilbage til Danmark primært for at reducere pendlingstiden, men også for at komme tættere på familie og venner. Nogle flytter også tilbage, fordi de ønsker at sætte deres børn i danske skoler. De seneste par år har de danske boligprisers fald også fået flere danskere til at vende tilbage til Danmark samt fået flere svenskere til at bosætte sig i Danmark. 20

73 Migration mellem Sjælland og Skåne Antal personer Fra Sjælland til Skåne Fra Skåne til Sjælland Nettotilflytning til Skåne

74 Hvor flytter de fra og til 40 procent af dem, der flytter til Skåne, flytter fra København efterfulgt af Frederiksberg og Helsingør, der gennem årene har leveret 5 procent af alle sjællandske udflyttere. I alt 85 procent af alle, der er flyttet fra den danske del af Øresundsregionen til Skåne, har tidligere boet i Region Hovedstaden. Malmø er den skånske by, der har taget imod flest nye danske bysbørn i perioden I alt 60 procent af alle tilflyttede sjællændere, svarende til omkring personer, har valgt at bosætte sig i Malmø. Danskerne har i høj grad valgt at bosætte sig i de bydele af Malmø, hvorfra det er let komme til Danmark, det vil sige tæt ved brofæstet og i byområderne tæt ved motorvejen samt i centrum af byen. De næst største tilflytterkommuner er Helsingborg og Landskrona. Henholdsvis 7 procent og 5 procent af de sjællændere, der er flyttet til Skåne i perioden, har bosat sig i disse kommuner. 22

75 Forventninger til trafikudviklingen i fremtiden Øresundsbron udarbejder hvert år tre scenarier for den forventede udvikling i trafikken over broen. Middelscenariet, vækstscenariet og stagnationsscenariet. Trafikscenarier daglig trafik over Øresundsbron Antal køretøjer I middelscenariet forventes Øresundsbron at blive passeret af biler i døgnet i 2020 og biler i Den årlige trafikvækst ventes at falde fra 4 procent i 2012 til 2,8 procent i I 2020 forventes åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt at have en positiv effekt på Øresundsbron, og trafikvæksten forventes at blive 4,1 procent. Herefter forventes den årlige trafikvækst at falde, indtil den stabiliserer sig på et niveau på 1,8 procent i Faktiske trafik 2010 Vækstscenario Middelscenario Stagnationsscenario

76 Middelscenariet viser det mest sandsynlige forløb, og det er vejindtægterne fra dette forløb, der indgår i Øresundsbro Konsortiets budgetplanlægning. Middelscenariet kaldes ofte for trafikprognosen, og i det omfang der ikke henvises til et specifikt scenario, er det middelscenariet, der refereres til. Vækst- og stagnationsscenarierne viser det spænd, Øresundsbro Konsortiet forventer, udviklingen kan følge. Middelscenariet er baseret på følgende forudsætninger: Den faste forbindelse over Femern Bælt åbner i 2020 En stabil økonomisk udvikling i Danmark og Sverige i de kommende 10 år En videreførelse af den nuværende og planlagte trafik- og infrastrukturudvikling i Danmark og Sverige. Et mindre omfang af trængselsafgifter eller stigende benzin- og energipriser vil ikke påvirke den langsigtede prognose, men prognosen er ikke stabil over for store ændringer En positiv regional udvikling, hvor politikerne eller andre instanser som minimum ikke komplicerer det at agere på tværs af Øresund, og hvor der fortsat er økonomiske forskelle på Malmø og København med hensyn til løn og boligomkostninger Uændrede konkurrenceforhold i forhold til færgerne mellem Helsingør og Helsingborg 24

77 Effekten af en fast forbindelse over Femern Bælt Fra 2025 ventes en fast Femern Bælt-forbindelse årligt at bidrage med ekstra personbiler, lastbiler og busser over Øresundsbron. Det svarer til biler i døgnet eller 3 procent af trafikken over Øresundsbron i Der er i alle tre scenarier taget højde for den forventede åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt i De effekter, som åbningen af Femern Bælt-forbindelsen forventes at få på trafikken over Øresundsbron, er beregnet med udgangspunkt i trafikprognoser fra Femern A/S. Det forventes, at der går fem år, fra Femern Bælt-forbindelsen åbner, til den fulde effekt på trafikken over Øresundsbron viser sig. 25

78 Kapacitet Vejforbindelsen Øresundsbrons motorvej har en kapacitet på cirka biler i timen i hver retning. Det er specielt kapaciteten i tunnelen, som vil begrænse trafikken på broen, da den er bygget uden nødspor. I dag opstår der typisk køer i og omkring betalingsanlægget, men i løbet af en årrække vil ny teknologi bevirke, at faste kunder (blandt andet pendlerne) vil kunne passere betalingsanlægget uden at skulle sænke farten, og at betalingsanlægget vil kunne håndtere den fremtidige trafik. på selve forbindelsen, vil der opstå kapacitetsproblemer på tilfartsvejene. Af samme grund opgraderes Øresundsmotorvejen mellem Ørestad og Tårnbytunnellen i løbet af Med de nuværende forventninger til trafikken vil der opstå trængselsproblemer i morgenmyldretiden mellem kl og kl i retning mod Danmark omkring Men før der opstår kritisk trængsel 26

79 Jernbaneforbindelsen På grund af trafikkens forskellighed (passagertog og langsomtkørende godstog), ønsket om en stabil køreplan med mulighed for at indhente opståede forsinkelser samt et ønske om mindst to godstogskanaler per time begrænses den køreplanlagte trafik i myldretiden til cirka ni passagertog i timen i hver retning. De kommende års forventede stigning i efterspørgslen på togtrafik vækker dog i realiteten et behov for en 5-minutters køreplan for øresundstog og en tilsvarende udvikling i banegodstransporterne samt de lange persontransporter med nye gennemgående tog fra Sverige gennem Danmark til Tyskland via Femern Bælt-forbindelsen. Opfyldelse af prognosen kræver således en forbedret kapacitet på de tilstødende strækninger, herunder gennem Københavns Lufthavn, Ørestad, baneshunten til Ny Ellebjerg og på Københavns Hovedbanegård samt ikke mindst strækningen Lund- Malmø og øvrige tiltag på Södra Stambanan. For både vej- og jernbane gælder altså, at en løsning af trængselsproblemerne på landsiden er mere påtrængende end tiltag på selve Øresundsbron. En udvidelse af infrastrukturen til og fra broen er således en forudsætning for en yderligere øresundsintegration. 27

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011 ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011 Trafikken over Øresundsbron Trafikken over Øresundsbron de første 10 år kan opdeles i to vidt forskellige perioder henholdsvis 2000 2007 og 2008 2010. Fra åbningen og frem

Læs mere

Ø-analyse. Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken

Ø-analyse. Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken Ø-analyse N R. 1 J A N U A R 2 1 1 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken Tre år med lav vækst i trafikken over Øresund som

Læs mere

LOOP CITY. grønbogen

LOOP CITY. grønbogen LOOP CITY grønbogen FORORD Kære Miljøminister, Tak for debatoplægget om forslag til fi ngerplan 2012, og din håndsrækning til dialog om hovedstadsområdets fremtid. Det vil vi gerne kvittere for med denne

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018

Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018 Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3 By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018 Letbane på Ring 3 28 km. 29 stationer 27 togsæt 14 omformerstationer og 2 i reserve 1 kontrol/vedligeholdelsescenter

Læs mere

Øresundsbron og regionen 15 år

Øresundsbron og regionen 15 år Øresundsbron og regionen 15 år Udgivet af Øresundsbro Konsortiet, 2015 Foto: Peter Brinch/Øresundsbron Carolina Romare/Filmlance Newcopter/Øresundsbron Femern A/S Design: Fikon Design AB Tryk: Tryckfolket,

Læs mere

Kommissorium for dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3

Kommissorium for dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3 Notat af 24. juni 2009/ justeret den 9. december 2009/revideret den 27. oktober 2011 Kommissorium for dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3 Indledning Forstæder med udviklingspotentiale

Læs mere

Trafikken over Øresund

Trafikken over Øresund Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013 ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013 VELKOMMEN De elegant svungne kurver over sundets blide bølger. De slanke pyloner, der strækker sig mod himlen. Den menneskeskabte ø Peberholm, der huser ikke bare tunnelmundingen,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE

DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE Agenda Case 1: Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Case 2: Ringby-letbanesamarbejdet

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Åbent referat af skriftlig votering i Danske Regioners Bestyrelse (som følge af aflysning af mødet den 7. februar 2014)

Åbent referat af skriftlig votering i Danske Regioners Bestyrelse (som følge af aflysning af mødet den 7. februar 2014) Medlemmerne af Danske Regioners bestyrelse m.fl. 13-02-2014 Sagsnr. 14/355 Maren Munk-Madsen Tel.: 3529 8165 E-mail: ma@regioner.dk Åbent referat af skriftlig votering i Danske Regioners Bestyrelse (som

Læs mere

Trafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner

Trafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner Notat Til: Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. juli

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk Juli 018 Foto Colorbox Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk København er en populær by at bo i. Alligevel er der flere, som flytter fra end til København. Alt tyder på, at folk bliver boende

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport

Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

IBUbroshyr.indd :10:28

IBUbroshyr.indd :10:28 IBUbroshyr.indd 2 2009-07-08 23:10:28 Infrastrukturen slutter ikke ved nationalgrænsen. Det er derfor nødvendigt, at der findes en samlet målsætning for fremtidens vej- og jernbanesatsninger i Øresundsregionen.

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores

Læs mere

Årsagen til den høje vækst i pendlingen er: At mange danskere flytter til Malmöområdet.

Årsagen til den høje vækst i pendlingen er: At mange danskere flytter til Malmöområdet. Ø-a n alyse NR. 1 JANUAR 28 Aktuel analyse om Øresundsregionen Ny langsigtet prognose for øresundstrafikken I 27 blev Øresundsbron passeret af 18.5 køretøjer i døgnet trafikken er således fordoblet i løbet

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende

Læs mere

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Nyt Bynet i Gentofte Kommune Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 EN RØD OG GRØN REGION Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 VIDSTE DU, AT enlige med lav indkomst og kort uddannelse har størst risiko for at dø efter en hjerneblødning.

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 1 2 Modellen og kortene er fremstillet af Tetraplan A/S på vegne af Region Skåne og Ørestat III-projektet i 2014. Grafik: Jenny Willman, wilmadesign.se

Læs mere

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dato: XX. februar 2018 Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er meget vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant PLO ANALYSE Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant September 2019 Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget fra 2010 til 2018 og har nu stabiliseret sig med

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer. DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2018-2032 Center for Økonomi og Analyse team ANALYSE Økonom: Poul Ebbesen Jensen Dato: 28. marts 2018/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere