SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2001 LANDBRUGSAFGRØDER

Transkript

1 Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 21 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl

2

3 Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 21 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl

4

5 Indholdsfortegnelse Introduktion til seminar om planteværn Landskontoret for Planteavl Sygdomsbekæmpelse i korn - Effekt af blandinger, additiver, beslutningsstøttesystemer, mm Af Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. Sygdomme og skadedyr - aktuelle erfaringer fra vækstsæsonen Af Ghita Cordsen Nielsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme og skadedyr - prioritering af indsats Af Ghita Cordsen Nielsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Rapsskadedyr - bekæmpelse med omtanke Af seniorforsker Lars Monrad Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Nye forskningsresultater med herbicider Af Solvejg Kopp Mathiassen, Peder Elbæk Jensen, Per Kudsk og Kamilla Jentoft Fertin, Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Vækstregulering i korn, frøgræs og raps - Aktuelle midlers virkemåde og anvendelse Af forskningsleder Per Kudsk og seniorforsker Solvejg Kopp Mathiasssen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Vækstregulering af korn Af Jon Birger Pedersen, Landskontoret for Planteavl,Landbrugets Rådgivningscenter, Reduceret jordbehandling - strategi mod ukrudt? Af Poul Henning Petersen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby. Reduceret jordbehandling - påvirkes sygdomme og skadedyr? Af Ghita Cordsen Nielsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Herbicidresistens - hvor udbredt? Kan det undgås? Af Jens Erik Jensen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Strobilurinresistens Af Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg, 42 Slagelse Mekanisk-kemisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Af Lars Møller, Landskontoret for Planteavl, Skejby Afdrift skal minimeres kan 1-2 m afstand til et vandmiljø afløses af en intelligent brug af egnet sprøjteteknik Af Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Planteværn på nettet af Jens Erik Jensen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Færre pesticider i Danmark af Anne Marie Zinck, De danske Landboforeninger, Axelborg Priser på bekæmpelsesmidler Relevante bøger og hæfter vedr. planteværn

6

7 Introduktion til seminar om planteværn 21 Landskontoret for Planteavl Pesticidhandlingsplan II Regeringen offentliggjorde den 3. marts 2 Pesticidhandlingsplan II. I løbet er 2 er der igangsat en række aktiviteter til opfølgning på handlingsplanen samt Bichel-udvalgets anbefalinger: rådgivningsindsats til nedsættelse af behandlingshyppigheden udlægning af randzoner langs vandløb og søer øget omlægning til økologi revision af godkendelsesordningen sundhedsmæssige konsekvenser af pesticidanvendelsen opdatering af sprøjteføreruddannelsen grundlag for at identificere særligt pesticidfølsomme områder Generelt gennemføres projekterne i perioden Ved udgangen af 22 vil handlingsplanen blive evalueret med hensyn til disse indsatsområder. Endvidere vil handlingsplanens økonomiske konsekvenser og virkemidlerne blive vurderet. Udvikling i pesticidforbruget Behandlingshyppigheden er, målt efter den gamle metode, i de seneste 1 år faldet fra højdepunktet i 199 på 3,56 til et niveau på omkring 2,3, dvs. en reduktion på omkring 35 procent. I perioden er der kun sket en begrænset ændring i afgrødefordelingen hvilket betyder, at faldet primært er et resultat af landbrugets indsats for at reducere forbruget og ændringer i prisrelationerne med lavere afgrødepriser og højere priser på pesticider pga. afgifter. Frem til udgangen af 22 skal behandlingshyppigheden falde med yderligere 15 procent, hvis handlingsplanens mål skal nås. I figur 1 er udviklingen i behandlingshyppigheden vist som et glidende 5 års gennemsnit. Mængdemæssigt sker der et fortsat fald i salget af pesticider (figur 2). Mange af de nye midler, som er på vej til godkendelse, indeholder aktivstoffer, som skal anvendes i en lav mængde pr. ha. Der kan derfor forventes et fortsat fald i det totale forbrug af aktivstof. To væsentlige faktorer vil bidrage til at målsætningen med en vis sandsynlighed kan nås. For det første vil prisrelationerne mellem afgrøde-, gødnings- og kemikaliepriser presse udviklingen frem mod øget dyrkning af vårafgrøder, hvor der generelt er et mindre behov for plantebeskyttelse. Denne udvikling vil samtidig blive fremmet af behovet for bedre udnyttelse af maskiner og arbejdskraft. For det andet viser erfaringerne fra tidligere, at det er muligt at påvirke landmændenes forbrug gennem information og rådgivning. Der er derfor en forventning om, at de igangværende aktiviteter i forbindelse med handlingsplanen også vil bidrage til en fortsat reduktion af behandlingshyppigheden. Rådgivning og information Hvor står jeg i forhold til handlingsplanens målsætning? Det spørgsmål må landmanden kende svaret på, hvis han skal kunne foretage en målrettet tilpasning af pesticidforbruget. Med udgangspunkt i Bicheludvalgets analyser er der derfor i samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning og Landbrugets Rådgivningscenter opstillet måltal for behandlingsindeks for de enkelte landbrugsafgrøder (tabel 1-3), således at handlingsplanens målsætning om en behandlingshyppighed på 2, er fordelt forholdsmæssigt på afgrøderne. I oktober-december 2 har planteavlskonsulenterne udarbejdet omkring 2 Handlingsplaner på bedriftsniveau, hvor behandlingsindeks på afgrøde- og bedriftsniveau er beregnet. Ved sammenligning med måltal er indsatsområder på de enkelte bedrifter udpeget. Denne opgave fortsætter de kommende 3 år. Rådgivningstjenesten har endvidere fokus på tilpasning af pesticidforbruget og håndtering af pesticider i en række andre projekter: udvidelse af registreringsnet og forbedret varsling demonstration af lavt pesticidforbrug i ERFA-grupper markedsføring af ERFA-grupperådgivning demonstration på studielandbrug af Pesticidhandlingsplan II i praksis, hvor bl.a. de økonomiske konsekvenser belyses efteruddannelse af landmænd med udgangspunkt i kursusmaterialet Planteværn, vurdering og dosering indsats mod punktkilder. Randzoner Handlingsplanens mål vedrørende randzoner skal nås gennem placering af brak i zoner langs vandløb og søer, samt øget etablering af sprøjte- og gødningsfrie randzoner under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Landbrugets Rådgivningscenter har udarbejdet et informations- og rådgivningsmateriale til anvendelse lokalt. Materialet er tilgængeligt på LandbrugsInfo. Søg efter Informationsmateriale om sprøjtefrie randzoner. Retningslinier for sprøjtning langs private haver Pesticidhandlingsplanen anfører, at landbruget skal udarbejde retningslinier for udsprøjtning af pesticider langs private haver, så gener undgås. Landbrugets Rådgivningscenter vil i løbet af vinteren udarbejde et forslag til sådanne retningslinier for god sprøjteadfærd, så der kan ligge et materiale klar til den kommende sæson Tons aktivt stof Pesticidsalg siden 1991 Mål jan Gns Figur 1. Behandlingshyppighed Figur 2. Pesticidsalg i ton aktivstof

8 Seminar om planteværn Formålet med seminaret og dette bilag er at formidle og diskutere ny viden fra forskning og forsøg, så planteavlsrådgivere kan sikre landmændene know-how til at kunne gennemføre en rentabel planteproduktion med metoder, som tager behørig hensyn til miljøet. Tabel 1. Måltal for behandlingsindeks i salgsafgrøder. Behandlingsindeks Afgrøde Skadedyring Vækstregule- Ukrudt 1) Svampe I alt Vinterhvede 1,2,75,25,1 2,3 Vinterrug,8,35,1,4 1,65 Vinterbyg 1,,55,, 1,55 Triticale 1,,35,1,2 1,65 Vårbyg,7,4,3, 1,4 Havre,6,25,25, 1,1 Vårhvede,7,6,3,2 1,8 Vinterraps,8,15,6, 1,55 Vårraps,5,5,9, 1,45 Ærter 1,8,1,6, 2,5 Kartofler lægge 2, 4,,15, 6,15 Kartofler mel 1, 8,,6, 9,6 Kartofler konsum 2, 5,5,35, 7,85 Sukkerroer 2,4,15,5, 3,5 Kvikbek. 2),3,,,,3 1 Inkl. bekæmpelse af rodukrudt, men ekskl. flyvehavrebekæmpelse og bekæmpelse af kvik med glyphosatmidler. 2 Kvik kan bekæmpes med hel dosis af et Roundup-middel ca. hvert 4. år på alle arealer i omdrift. Tabel 2. Måltal for behandlingsindeks i grovfoderafgrøder. Behandlingsindeks Vækst- Afgrøde Skadedyring Regule- Ukrudt 1) Svampe I alt Foderroer 2,55,,5, 3,5 Majs 1,1,,1, 1,2 Hvedehelsæd 1,,75,25,5 2,5 Byghelsæd,5,4,25, 1,15 Byg/ærtehelsæd,75,1,2, 1,5 Lucerne,1,,,,1 Græs i omdrift,3,,5,,8 1 Inkl. bekæmpelse af rodukrudt, men ekskl. flyvehavrebekæmpelse og bekæmpelse af kvik med glyphosatmidler. Tabel 3. Måltal for behandlingsindeks i udvalgte frøafgrøder. Behandlingsindeks Afgrøde Skadedyring Vækstregule- Ukrudt Svampe I alt Engrapgræs efter kløver 1,6,15,, 1,75 Engrapgræs 1,7,15,, 1,85 Engsvingel 1,4,5,, 1,45 Hundegræs,7,4,,75 1,85 Hvidkløver 1,5, 1,35, 2,85 Oliehør 1,,,, 1, Rajgræs, 2. års,25,1,,,35 Rajgræs, alm. og sild., udl. efterår 2,,1,1, 2,2 Rajgræs, alm. og sild. 1,4,1,, 1,5 Rajgræs, ital. 1,,,, 1, Rapgræs, alm. 1,8,,, 1,8 Rødkløver 1,8, 1,35, 3,15 Rødsvingel 1,45,,,5 1,95 Spinat til frø 2,15 1, 1,, 4,15 Stivbladet svingel 1,45,,, 1,45 Strandsvingel 1,,,, 1, Timothe 1,, 1,, 2, 6

9 Sygdomsbekæmpelse i korn - Effekt af blandinger, additiver, beslutningsstøttesystemer, mm. Af Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. Effekt af blandinger til Septoria bekæmpelse I 2 blev udført en forsøgsserie med forskellige doseringer af Amistar tilsat henholdsvis 1/4 og 1/8 dosering af Folicur. Sprøjtningerne blev udført på vs Forud var der i hele forsøget behandlet med,3 l Fortress +,5 l Corbel for at bekæmpe eventuelle angreb af meldug og rust. Ved bedømmelse af procent angreb af septoria var der en klar dosisrespons ved bedømmelserne på 1. og 2. blad omkring vs. 75. Ved 1/8 dosering af Amistar har der været en bekæmpelseseffekt på fanebladet på 64%, mens effekten af fuld dosis har været 92%. På 2. blad har de tilsvarende effekter været 3% og 84% (figur 1). Generelt var der ved alle doseringer en forbedring af effekten på septoria, når der var tilsat lidt Folicur. Tilsætning af.25 l Folicur har generelt givet en bedre effekt end.125 l. Men i flere tilfælde var forskellen mellem,25 og,125 l Folicur/ha lille. Effektmæssigt ser det ud til at tilsætning af.125 l Folicur til.25 Amistar kan forbedre effekten til niveauet for,5 l Amistar. I gennemsnit af de 4 forsøg har der kun været begrænsede merudbytter for tilsætning af Folicur, ligesom der heller ikke kan konkluderes, om det er bedst at tilsætte Folicur til Amistar, hvis der bruges lave eller høje doseringer. Nettoudbytterne i gennemsnit af de 4 forsøg ligger for næsten alle løsninger mellem 3 og 5 hkg/ha. De optimale nettoudbytter af Amistar ligger mellem.25 og.5 l/ha. Tilsætning af Folicur rykker ikke ved dette. Hvis man specifikt kigger på nettoudbytterne fra Rønhave, hvor der var den mest klare doseringsrespons så ligger de fleste nettoudbytter mellem 5 og 7 hkg/ha, med en lille tendens til at tilsætning af Folicur har forbedret udbyttet lidt (LSD i dette forsøg er 1,7 hkg/ha). Landsforsøg: PC-Planteværn sygdomme i vinterhvede I lighed med tidligere år er der i de landøkonomiske forsøg udført en forsøgsrække, som skal belyse, hvorledes PC-Planteværn klarer sig sammenlignet med markens planteværn og planteværns gruppernes forslag til svampebekæmpelse. I det viste eksempel (Tabel 1-2) fra 2 var der i alt 8 forsøg, hvor ét ikke kunne godkendes. Der var 8 forskellige led med forskellige behandlinger i hvert forsøg - her vises kun følgende 6 behandlinger: Led 1: Ingen sygdomsbekæmpelse Led 4: Behandlet ifølge PC-Planteværn Led 5: Behandlet ifølge PC-Planteværn 75% af tilrådet dosis Led 6: Behandlet ifølge PC-Planteværn 5% af tilrådet dosis Led 7: Behandlet som omgivende mark Led 8: Behandlet efter Planteværnsgruppens forslag. 1, Amistar 1, Amistar Brutto,75 Amistar,75 Amistar,5 Amistar,5 Amistar,25 Amistar,25 Amistar,125 Amistar,125 Amistar %septoriapå2.blad Amistar Amistar+1/8 Folicur Amistar+1/4 Folicur hkg/ha Amistar Amistar+1/8 Folicur Amistar+1/4 Folicur 1, Amistar 1, Amistar Netto,75 Amistar,75 Amistar,5 Amistar,5 Amistar,25 Amistar,25 Amistar,125 Amistar,125 Amistar % Septoria på faneblad Amistar Amistar+1/8 Folicur Amistar+1/4 Folicur Figur 1. Procent angreb af hvedegråplet (Septoria tritici) på 1. Og 2. Blad i hvede efter sprøjtning på vs hkg/ha Amistar Amistar+1/8 Folicur Amistar+1/4 Folicur Figur 2: Brutto og nettomerudbytte i hvede efter sprøjtning på vs. 51 med forskellige strategier af. 7

10 Tabel 1: Dato for behandlinger samt fungicid doseringer i de enkelte forsøg Forsøg nr. Behandling led 4 Behandling led 7 Behandling led 8 31/5:,25 l Amistar 31/5:,3 l Amistar 5/5:,1 l Tern 1 +,25 l Folicur EW 25 +,2 l Folicur EW 25 26/5:,15 l Amistar +,15 l Folicur EW /6:,3 l Amistar +,3 l Folicur EW 25 6/5:,22 l Tilt top 8/6:,22 l Amistar +,22 l Folicur EW 25 11/5:,14 l Tilt25EC 26/5:,15 l Amistar +,15 l Folicur EW 25 25/5:,2 l Amistar +,2 l Folicur EW 25 23/5:,22 l Amistar +,22 l Folicur EW 25 14/6:,26 l Amistar 24/5:,22 l Amistar +,22 l Folicur EW /6:,25 l Amista +,25 l Folicur EW 25 *Datoerne må være forkerte. 16/5:,25 l Mentor 9/6:,5 l Amistar +,15 l Folicur EW 25 6/5:,15 l Mentor +,2 l Tilt top 8/6:,3 l Amistar +,3 l Folicur EW 25 11/5:,2 l Amistar +,2 l Tilt top 16/6:,2 l Amistar 9/6:,5 l Amistar 6/5:,3 l Corbel 18/5:,2 l Mentor +,2 l Folicur EW 25 8/6:,5 l Amistar 11/5:,29 l Tilt Mega turbo 26/5:,3 l Amistar 31/5:,3 l Amistar 25/5:,4 l Amistar 9/6:,17 l Amistar +,17 l Folicur EW 25 24/5:,15 l Tilt top +,15 l Tern 14/6:,15 l Amistar +,15 l Folicur EW 25 *9/6:,12 l Amistar +,12 l Folicur EW25 *22/5:,1 l Amistar +,1 l Folicur EW 25 22/5:,13 l Amistar +,13 l Corbel 14/6:,1 l Folicur EW 25 Tabel 2: Udbytter i de enkelte led i hvert forsøg samt LSD-værdier Udbytter og merudbytter hkg kerne Netto merudbytter hkg Forsøgsnr. LSD Led 1 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Led 8 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Led 8 1 3,3 7,1 5,8 3,5 2,7 6,1 9,5 2,,4,4 2,2 3,4 2 4,7 66,3 11,5 1,8 8,7 19,9 16,5 7, 7,2 6,1 12,1 12,3 3 3,9 72, 14, 12,3 8,2 21,5 21, 8,6 7,9 4,7 14, 11,4 5 2,1 51,1 1,7 1,6 1,7 5,9 4,5-2,7-2,1-1,4 2,7 -,5 6 4,5 86,9 3,2 7,5 4,2 9, 5,8 4,9 2,2 6,1 2,3 7 3,5 8,1 1, 8,7 9, 6,1 8,3 3,9 3,7 5,2 3,2 4, 8 2,8 79,3 15,9 15,9 13,6 14,8 11,9 8,6 1, 9,1 9,9 8,4 Gns. 3,2 72,3 8,9 8,6 6,9 11,9 11,1 3,9 4,6 3,7 7,2 5,9 Led 1 LSD1 = 3,2 Led 4-8 LSD1 = 3, Tabel 3: Effekt på bekæmpelse af septoria og merudbytte ved tilsætning af additivet Zipper til Amistar+ Folicur. 2 forsøg i hvede 2. Behandling Dosering % septoria Udbytte & merudbytte 1. blad 2. blad l/ha vs75-77 vs hkg/ha Ubehandlet 51,2 52,5 91,6 Amistar +Folicur,25+,25 2 l/ha 9, 15 9,7 Amistar+Folicur+Zipper,25+,25+,1% 1 l/ha 7, 12,5 13,1 Amistar+Folicur+Zipper,25+,25+,1% 2 l/ha 5,4 12,5 9,9 Amistar+Folicur+Zipper,25+,25+,2% 1 l/ha 4,4 9,3 1,2 LSD 95 5,6 13,8 5,7 Behandling Dosering % septoria % meldug Udbytte & merudbytte 1. blad 1. blad vs. 75 vs. 75 l/ha (hele parcel) hkg/ha Ubehandlet 27,5 3,3 86,4 Amistar,5 2,3 1,5 7,8 Amistar+Zipper,5+,1% 2, 1,3 9,5 Amistar+Zipper,5+,2% 1,5 1,5 7,3 Amistar,25 4,5 2, 4,2 Amistar+Zipper,25+,1% 2,3 1,8 7,6 Amistar+Zipper,25+,2% 2,8 1,8 6,6 Amistar,125 5, 2,5 6,2 Amistar+Zipper,125+,1% 4,3 2,3 6,5 Amistar+Zipper,125+,2% 4, 2, 6,4 Zipper 17,5 2,8 4, LSD 95 4,4 1, 2,9 8

11 Mellem nogle af behandlingernee har der været nogle markante forskelle i de opnåede merudbytter. Disse forskelle er gransket lidt nærmere og kommenteret i det efterfølgende i de tilfælde, hvor PC-Planteværn har klaret sig markant dårligere end de 2 andre led: Forsøg 2: Led 7 har fået 2 gange strobilurin, hvilket kan være årsag til det bedre udbytte. Led 4 og 8 er behandlet én gang og på samme dato, led 4 med Amistar+Folicur og led 8 med ren Amistar. Det kan undre, at dette medfører så stor forskel på udbytterne i de to led, da de anvendte doseringer skulle matche hinanden. Forsøg 3: Her har led 7 og 8 fået 2 gange strobilurin, led 4 har kun fået én strobilurin behandling. 1. Sprøjtning var med Tilt top. Dette kan være årsagen til udbytteforskellene mellem led 4 og led 7-8. Når løsninger skal sammenlignes, bør der generelt vælges samme midler for at få den bedst mulige sammenligning. Forsøg 5: Der er et generelt lavt udbytte i dette forsøg og merudbytterne for svampehandling er lave. Forskellene mellem led 4,7 og 8 er uforklarlige. Forsøg 6: Behandling med 75% af PC-Planteværns anbefalede dosering giver et signifikant merudbytte i forhold til behandling med 1% PC-Planteværns dosering. Denne forskel kan ikke forklares og er ulogisk. Led 7 er behandlet en uge efter led 4 og led 8, hvilket kan have været en fordel i sæson 2. Det er ikke nemt umiddelbart at uddrage sikre konklusioner fra disse sammenligninger i 2 og derfor heller ikke muligt at foretage justeringer i PC-Planteværn på baggrund af disse forsøg. Kan additiver forbedre effekten af svampemidler? I 1999 og 2 har været afprøvet om forskellige additiver tilsat til svampemidler kan forbedre effekten og udbyttet. Især strobilurinernes relativt høje priser har skabt interesse for, om doseringen kan nedsættes og om effekt og udbytte kan bibeholdes ved tilsætning af additiver. Additiverne skulle generelt kunne forbedre dækningen, vedhæftningsevnen, optagelsen og transport i planten af pesticider. Zipper. Zipper er en additiv, der tilhører gruppen af organosiliconer (polyether modified trisiloxane), der får sprøjtevæsken til at flade totalt ud på bladet. Produktet er i udenlandske forsøg testet inden for en række havebrugskulturer og har vist, at det udover at kunne forbedre effekten skulle kunne give bedst effekt ved udsprøjtning i 1 l vand/ha. I 2 er udført 2 forsøg ved DJF med tilsætning af Zipper til Amistar/Amistar+ Folicur. Zipper har i forsøgene vist tendens til en svag men ikke signifikant forbedring af effekt og udbyttet. Som soloprodukt har Zipper forbedret bekæmpelsen og udbyttet lidt (tabel 3). Greemax er ligeledes et additiv (colloid delivery system). Det skal opblandes med pesticidet og lidt vand i en premix, før det skal opblandes i sprøjtetanken. Midlet har været testet i 3 forsøg ved DJF og 2 forsøg ved LR. I forsøgene har det været blandet med Amistar. Det har ikke i nogen af de udførte forsøg været muligt at se nogen effektforbedring sammenlignet med Amistar brugt alene. I det ene forsøg fra hvede på Rønhave har der været et signifikant højere merudbytte efter sprøjtning. Udenlandske forsøg med dette middel har vist merudbytteforbedringer ved udbringning sammen med flere forskellige pesticider, men aldrig nogen klar visuel effektforbedring. Resultaterne fra DJF er vist i tabel 4. Forsøgene med tilsætning af additiver til fungicider i 2 har ikke skabt noget entydigt svar på, om additiver kan forbedre effekt og udbytte sammenholdt med brug af en evt. lidt højere dosering af svampemiddel. Det er derfor for tidligt generelt at anbefale tilsætning af additiver på bekostning af nedsatte fungiciddoseringer. De opnåede resultater giver dog bestemt indikationer af at emnet bør følges op med flere forsøg for at sikre en tilstrækkelig belysning. Sammenligning af Zenit og Tilt top Zenit blev i december 2 godkendt til sygdomsbekæmpelse i hvede. Produktet ligner meget Tilt top. I tabel 5 er lavet en sammenligning af de 2 produkter anvendt med 2 x 1/3 dosis. Begge indeholder fuld dosis af propiconazol og en morpholin. Tilt top indeholder fenpropimorph (Corbel) og Zenit indeholder fenpropidin (Tern). Som det fremgår, ligner Zenit meget Tilt top i bekæmpelseseffekter, men Zenit har generelt klaret sig lidt bedre end Tilt top (tabel5) Hvordan bekæmper man tidlig gulrust? På grund af et mildt efterårs- og vintervejr (indtil skrivende stund) har der været gode betingelser for udvikling og opformering af gulrust og meldug. Angrebene har været kraftigst i marker, der er sået i de første 14 dage af september. Mere end 6% af al udsået hvede i 2 er delvis eller meget modtagelig over for gulrust (Baltimore, Kris, Ritmo, Flair). Det er 1 år siden, vi havde en lignede situation med betydelige angreb af rust, som overlevede igennem vinterperioden. Erfaringerne fra 1989 og 199 var, at gulrust godt kan bekæmpes med lavdosis strategier, når bare relativt korte sprøjteintervaller overholdes. Afhængig af angrebsgraden gav 3-4 sprøjtninger med ¼ dosis af et effektivt rustmiddel god effekt, så længe man ikke overskred 3 uger mellem sprøjtningerne. Især i strækningsfasen, hvor der løbende dannes nye blade, er det vigtigt, at man ikke holder mere end dage mellem sprøjtningerne. Tabel 4: Effekt på bekæmpelse af septoria og merudbytte ved tilsætning af additivet Greemax til Amistar/Amistar+ Folicur. 2 forsøg i hvede 2. Behandling Udbytte & merudbytte Udbytte & merudbytte Dosering % septoria hkg/ha hkg/ha Flakkebjerg Rønhave l/ha 1. blad 2. blad vs vs Ubehandlet 3,1 a 29,8 a 86,7 9,1 Amistar,33 8,4 b 15,8 b 4,5 4,8 Amistar+Greemax,33+,4 7,7 b 16,1 b 6,4 6,8 Amistar,66 3,7 c 7,2 c 4,8 9,4 Amistar+Greemax,66+,4 3,9 c 11,3 bc 6,2 9,3 Amistar +Folicur,25+,25 4,5 c 9,8 bc 6,2 7,1 Amistar+Folicur+Greemax,25+,25+,4 5,3 c 9,5 bc 7,9 8,7 LSD 95 4,6 1,8 Tabel 5: Sammenligning mellem Zenit og Tilt top udbragt to gange med 1/3 dosis på vs og Gennemsnit af 12 forsøg Behandling Meldug Septoria Udbytte & merudbytte % angreb % bekæmpelse % angreb % bekæmpelse hkg/ha Ubehandlet 15,1-32,6-68,1 Tilt top 2 x 1/3 5, 67, 12,1 63, 7,3 Zenit 2 x 1/3 3,8 75, 11,4 65, 8,7 Antal forsøg Vækststadium

12 Forsøgene med gulrustbekæmpelse i 199 viste, at hvis man startede bekæmpelse først i april måned, kunne man få styr på sin gulrust og undgå tab. Hvis man ventede til vs. 31, kunne det efterfølgende være vanskeligt at få fuld kontrol med sin gulrust (tabel 6). I tabel 7 er ligeledes vist forsøgsresultater med forskellige strategier. Her har 3 sprøjtninger overraskende klaret sig dårligere end 2 sprøjtninger, hvilket alene skyldes, at afstanden mellem 2. og 3. sprøjtning var 4-5 uger og ikke 3 uger, som andre resultater har vist, er det længste, man kan tolerere for at sikre tilfredsstillende effekt. I forsøgene anbefalede PC-Planteværn 3-4 sprøjtninger med en samlet fungicidmængde på i gns. 2 fulde doseringer. Efterfølgende er PC-Planteværnsdoseringerne reduceret byggende på erfaringer fra 1989 og 199. Tabel 6: Procent angreb af gulrust og merudbytte ved forskellige doseringer og strategier mod gulrust i hvede 4 forsøg i Anja, Kraka og Sleipner 199 Udbytte & merudbytte vs29 Vs. 31 Vs. 39 Vs. 59 % gulrust hkg/ha Behandling 2-9/4 24/4 15/5 6/6 25/4 1/5 15/6 27/6 Brutto Netto vs31 vs37 vs57-65 vs75 Ubehandlet 3,5 16,6 49,7 78,8 49,2 - Tilt top 1, 3,4,2 17, 58,5 8, 2,3 Tilt top,5 3,3,2 21,1 61,9 9,6 6,3 Tilt top,25 3,3,3 23, 64,4 8,1 6,1 Tilt top,5,3,3,3,1,1 1, 4,4 33,4 24,1 Tilt top,5,3,3,1,1,8 11, 26,1 19,1 Tilt top,5,3,1,2 9,1 44,4 14,9 1,3 PC-P*,5,1,4 3,1 35,8 23,3 Tabel 7. Procent angreb af gulrust og merudbytte ved forskellige doseringer og strategier mod gulrust i hvede 4 forsøg i Anja, Kraka og Sleipner 199. Behandling Antal Udbytte & merudbytte behandlinger Udsprøjtet % gulrust hkg/ha Dosis l/ha vs. vs. 32 vs vs vs Brutto Netto Ubehandlet 6,5 3, 2,8 65,2 45,8 Tilt top 2 x 1, 31 & 49,1 4, 4,6 7,7 32,3 2,6 Tilt top 2 x,5 31 & 49,1 4,9 7,2 1,4 3, 23,3 Tilt top 2 x,25 31 & 49,3 7,7 11,6 21,3 24,8 2,7 Tilt top 2 x,15 31 & 49,7 1,9 18, 31,9 2,7 19,1 Tilt top 3 x,5 29, 37, 59,1,1 7,2 14,7 29,2 19,2 Tilt top 3 x,33 29, 37, 59,3,1 12,9 19,8 28,9 2,4 Tilt top 3 x,15 29, 37, 59,6 1,1 19,9 36,1 2, 15,3 Tilt top,25;,5;,25 29, 37, 49, 69,4,4 3,3 4,6 33,7 25,4 Tabel 8. Forskellige løsninger til bekæmpelse af sygdomme i korn med brug af færdig blandinger eller tankblandinger. De grå felter viser de sprøjtninger, der udbringes i "normale" vækstsæsoner. Der er inddraget blandingsløsninger, der kan være relevante for at mindske risikoen for resistensudvikling hos strobiluriner. Hvede Vinterbyg Vårbyg Tidlige sprøjtninger vs vs vs Tidlige meldug angreb Tidlige skoldplet/bygbladplet angreb Tidlige skoldplet/bygbladplet angreb Corbel, Tern, Tilt top/stereo Tilt top/stereo Tidlige gulrust angreb Folicur, Zenit, Tilt top Sprøjtninger vs Vs vs strækningfasen Meldug, septoria, rust Skoldplet/bygbladplet/rust Skoldplet/bygbladplet/rust Tilt top/zenit/folicur Stereo** Tilt top Amistar Pro Amistar pro Amistar Pro Amistar+Folicur Amistar+Stereo Amistar+Stereo Amistar+Zenit Amistar+Tilt top Amistar+Tilt top Mentor+ Corbel Amistar+Sportak Mentor+Folicur Mentor+ Zenit Sen sprøjtning vs vs. 65 vs. 65 Amistar+Folicur Sene rust angreb Sene rustangreb Amistar+Zenit Amistar Pro Amistar Pro Amistar+Tilt top Amistar+Tilt top Amistar+Tilt top Mentor*+Folicur Amistar+Folicur Amistar+Folicur Mentor*+ Zenit Mentor*+Tilt top * Mentor må kun bruges til vs. 59; ** Stereo bør ikke vælges ved kraftige rust angreb 1

13 Afprøvning af forskellige beslutningsstøttesystemer I år 2 blev udført 2 forsøg med sygdomsbekæmpelse i hvede, hvor der skete en sammenligning af beslutningsstøttesystemer fra Tyskland og PC-Planteværn. 2 tyske systemer, Pro-Plant og IPM systemet fra Kiel blev fulgt sideløbende med PC-Planteværn. Der blev foretaget ugentlige registreringer og sprøjtet efter behov. Som det fremgår af forsøgene, var fungicidindsatsen målt som behandlingsindex (BI) i de tyske systemer væsentligt større end for PC-Planteværn. Hvis danske bønder fulgte de tyske vejledningssystemer, ville de således få meget vanskeligt ved at leve op til vores nye handlingsplan, der operere med et vejledende måltal på,7 for fungicider i hvede. Den store fungicidindsats, der især var i IPM-systemet fra Kiel, gav et lavt nettoudbytte, hvilket illustrerer, at der ikke er god økonomi i en meget stor fungicidindsats. Den umiddelbare konklusion er, at PC-Planteværn har klaret sig hæderligt sammenlignet med andre tilgængelige beslutningsstøttesystemer. Som det er set i tidligere år, giver PC-Planteværn ikke den bedste sygdomsbekæmpelse, men det er ikke økonomisk optimalt at holde afgrøden helt sygdomsfri. Et sammenligningsled, hvor der blev brugt 2 lave doseringer af Diamant plus viste dog, at hvis vi får nye midler til rådighed, er der belæg for en yderligere forbedring af både effekt og nettoudbytte. Diamant plus er p.t. ikke godkendt i Danmark. Forsøgene med sammenligning af forskellige beslutningsstøttesystemer fortsætter, for bl.a. at vurdere om elementer fra disse kan bruges til forbedringer i vores eksisterende PC-Planteværnsmodeller. Bekæmpelse af vårbyg med PC-Planteværn I en årrække har der været foretaget bekæmpelse i 8-1 sorter af vårbyg med forskellige fungicidstrategier inklusiv PC-Planteværn. Resultaterne er samlet i tabel 1. I vårbyg har PC-Planteværn generelt klaret sig på linie med eller bedre end de forskellige standardstrategier. Der er stor variation imellem de enkelte sorters bekæmpelsesbehov, som det fremgår af tabel 11. I 2 har der i de fleste sorter været bekæmpelsesbehov (jævnfør PC-Planteværn) på grund af enten meldug eller bygrust angreb. Generelt har bekæmpelse lønnet sig især i maltbygsorterne, hvor svampebekæmpelsen har bidraget til en væsentlig forbedring af kernestørrelse og sortering. Tabel 9. Sammenligning af beslutningsstøttesystemer fra Tyskland med PC-Planteværn, samt to standardled. Behandling Antal Udbytte og BI sprøjtninger % Septoria % meldug % gulrust merudbytte Vs. 73 Vs. 73 Vs. 73 Brutto Netto Ubehandlet 47 4,5 2 87,1 - Pro Plant 1,9 1, ,2 5,2 PC-Planteværn,52 1,5 26 1,5 11,6 7,3 IPM -Kiel 2,7 2 15,6,4 14 -,4 1,5 l Amistar pro (vs. 31);,75 l Amistar (vs. 55) 1, ,5,1 16,3 3,4,25 l Diamant Plus (vs. 31);,25 Diamant Plus (vs.55) 1,1 2 13,9 1,5 19,2 13,7 LSD 95 4, Tabel 1. Nettomerudbytte i gennemsnit af 8-1 vårbygsorter. Behandling x,3 l Tilt top -1,5 5,3 3,6-1 x,5 Amistar pro+,25 Amistar - - 4,6 2,3 1 x 1, Amistar pro ,5 PC-P 4,3 4,3 4,5 BI i PC-P (,4-,6) (,4-,6) (,2-,7) (-,9) Tabel 11. Sammenligning af forskellige strategier til sygdomsbekæmpelse i vårbyg. 2 forsøg 2. Sort BI % meldug vs % bygrust vs x Am 2 x Am PC-P ubeh 1 x Am 2 x Am PC-P ubeh 1 x Am 2 x Am PC-P Sortsblanding,77,77,38 1,4,4 2,2,3,1 Alexis,77,77,44 7,5,3,2,6 Otira,77,77,17,5,2 1,1,1 Optic,77,77,39 5,7,2,2 1,7,4,1,1 Jacinta,77,77,34,6 2,5,2 Henni,77,77,39 12,5,5,2 1,6 1,3,7 Barke,77,77,39 1,1,2,2,1 Linus,77,77,56 29,2,1,1,9 3,3,7,1,3 Gennemsnit,77,77,38 6,2,1,1,4 2,6,2,1,3 Sort Udbytte og merudbytte hkg/ha Nettomerudbytte hkg/ha Sortering % >2,5 ubeh 1 x Am 2 x Am PC-P 1 x Am 2 x Am PC-P ubeh 1 x Am 2 x Am PC-P Sortsblanding 63,9 3,8 4,5 4,3-1,3-1,4 1, Alexis 52,3 6,2 1,7 12, 1,3 4,9 8, Otira 68,1 6,9 6,8 5, 2, 1,1 3, Optic 6,4 5,4 8,7 5,2,6 3, 2, Jacinta 58,7 6,8 5,9 5,9 1,9,2 3, Henni 57,8 1,2 1,7 7,1 5,2 5,4 4, Barke 64,5 2,5 3,7 4,2-2,5-2,2 1, Linus 49,9 9,9 13,3 15 4,9 7,5 1, Gennemsnit 59,5 6,5 8, 7,3 1,5 2,3 4, x Am = 1, l Amistar Pro (vs ); 2 x Am = 2 x,5 l Amistar Pro (vs. 29 &37-39). 11

14 Sygdomme og skadedyr - aktuelle erfaringer fra vækstsæsonen 2 Af Ghita Cordsen Nielsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter De mest usædvanlige angreb i 2 var angreb af havrerødsot i vintersæd, især hvede, samt kraftige angreb af rapsjordloppens larver i en del vinterrapsmarker. Havrerødsot Havrerødsot tillægges normalt kun mindre betydning, fordi der i marken kun optræder helt enkelte pletter på 1-2 m 2. I 2 har 1-2% af planterne dog været angrebet i flere marker og i nogle tilfælde over halvdelen af planterne. Angreb viser sig pletvis i marken, hvor planterne er lavere. I hvede bliver bladene røde og i vinterbyg gule. Angrebne hvedeplanter skrider og nødmodner med store udbyttetab som resultat. I vinterbyg dannes der tit ikke aks. Betydende angreb i vintersæd skyldes efterårsangreb af bladlus. Det varierer fra mark til mark, hvor mange bladlus der indeholder smitte af havrerødsotvirus. Selv om smitten overføres om efteråret, ses symptomerne oftest først om foråret i april-maj. Når kornet modner i juli-august er det ikke længere attraktivt for bladlusene. De søger derfor til grønne enkimbladede planter d.v.s. græsser og spildkornsplanter, hvor de opholder sig i efteråret. Sås der vintersæd her, kan bladlusene kravle fra den ompløjede stub og op i den nyfremspirede vintersæd. Bladlusene kan overleve ca. 2-3 uger efter nedpløjning. Der forekommer også stribevis angreb af havrerødsot, hvilket skyldes dårlig nedpløjning af stub. Hvis stubben efterlades urørt, giver det gode betingelser for bladlusene. Bladlusene kan også komme tilflyvende til vintersæden om efteråret. Tidlig såning af vintersæd og et langt og varmt efterår giver bladlusene meget lang tid til at overføre viruset i efteråret, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet. Af figur 1 ses, at især september 1999 var meget mild. Efteråret 2 har også været meget mild. I forsøg døde 5% af havrebladlusene ved -,5 o C, mens 5% af kornbladlusene først døde ved -8 o C. Begge arter kan overføre havrerødsotvirus. De kraftigste angreb af havrerødsot ses ofte i hvedemarker efter forfrugt græs (eller meget græsukrudt), hvor der er sået tidligt, d.v.s. omkring 1. september. Angreb af havrerødsot kan forebygges ved at pløje i god tid før såning (2-3 uger før) eller ved en stubbehandling efter høst af forfrugten undgå ekstrem tidlig såning. I England, hvor vintrene er mere milde, er havrerødsot i vintersæd et væsentlig større problem end i Danmark. I de værst ramte områder bejdses med insekticidet Gaucho, ligesom der udføres en pyrethroidsprøjtning i efteråret. Der findes i England også en varslingstjeneste for havrerødsot, hvor man bl.a. ud fra fangster af bladlus i sugefælder og klimadata varsler for bekæmpelsesbehov. I Danmark anbefales bladlusbekæmpelse om efteråret generelt ikke, fordi havrerødsot under danske klimaforhold normalt kun optræder med ubetydende angreb. Kun undtagelsesvis - ved fund af mange bladlus eller i usædvanlig milde efterår og ved mange græs-/spildkornsplanter i stubben samt tidlig såning - kan bekæmpelse være aktuel. I England anbefales en pyrethroidbehandling i slutningen af oktober - begyndelsen af november. Under danske klimaforhold vurderes det at skulle ske tidligere. Ved for tidlig behandling opnås for dårlig effekt. Ved behandling i 1-bladstadiet er der ifølge engelske angivelser kun en virkningstid på 1-2 uger. Behandling fra 2-3 bladstadiet og senere giver derimod en beskyttelse i flere uger. Rapsjordlopper Rapsjordlopper har de seneste år bredt sig. Angreb kan nu forekomme over hele landet. Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder. Rapsjordlopperne kan æde så voldsomt af planterne i fremspiringsfasen, at planterne hæmmes og plantebestanden udtyndes. Senere kan larveangrebet i bladstilke og stængler blive så voldsomt, at planternes vækst hæmmes. Symptomerne kan vise sig om efteråret, men er mest tydelig om foråret. I bladstilke og senere også i stænglen ses larver og larvegange. Hårdt angrebne planter er forkrøblede og ligner små buske. Brunt råd i hjerteskuddet forekommer også. Kraftige angreb øger risikoen for udvintring. Der kan derfor være tale om to bekæmpelsestidspunkter, nemlig omkring fremspiring (rettet mod bladgnav) hhv. omkring slutningen af september - begyndelsen af oktober (rettet mod larveangreb). Der anvendes et pyrethroid. I figur 2 ses opnåede merudbytter for bekæmpelse af rapsjordloppens larve. Mod angreb i fremspiringsfasen findes ingen varslingstjeneste. Iområder med erfaring for angreb skal markerne derfor holdes under nøje observation lige fra fremspiring, fordi et angreb på få dage kan blive meget voldsomt. Den vejledende skadetærskel er 1% bortgnavet oc 35 Temperaturer sept.-nov Bekæmpelse af rapsjordlopper Bruttomerudbytte, kg/ha % rentable forsøg Gns Sept. Okt. Nov. Figur 1. Gennemsnitstemperaturen i september-november i Forsøg nr. Figur 2. Opnåede bruttomerudbytter for bekæmpelse af rapsjordloppens larve med et pyrethroid omkring slutningen af september i 2 forsøg med angreb af rapsjordlopper i (Oversigt over Landsforsøgene) 12

15 bladareal frem til at ca. 4 løvblade er udviklet. Bejdsning med Promet har ikke tilstrækkelig effekt mod kraftige angreb. Gnav af rapsjordlopper kan nogle gange forveksles med gnav af agersnegle. Bladgnav af rapsjordlopper er små runde huller inde i bladpladen, hvorimod bladgnav fra snegle er mere flossede og oftest ude i kanten. Mod larvernes skade er der i samarbejde med planteavlskonsulenterne en varslingstjeneste, hvor antal fangede rapsjordlopper i gule fangbakker opgøres ugentlig. Varslingen blev oprettet i 1993, fordi der i 1992 for første gang i nyere tid optrådte mere udbredte angreb i vinterraps, men kun i de sydlige egne af landet. I figur 3 ses fangsterne på de ca lokaliteter (antallet af fangbakker har varieret). Hensigten med registreringsnettet er at forudsige risikoen for skade af rapsjordloppens larver, som minerer i bladstilke og stængler. Ifølge tyske undersøgelser er den vejledende skadetærskel en samlet fangst af 5 rapsjordlopper i de firkantede fangbakker i 3 uger i hovedflyvningsperioden, forudsat at æglægningen er begyndt. I de runde fangbakker skal der fanges ca. det halve. Jordloppeangrebet opgøres som en såkaldt negativprognose, hvilket vil sige, at betingelserne for æg- og larveudvikling senere er afgørende for larvernes angrebsstyrke. Der kan således godt fanges mange rapsjordlopper, uden at det senere resulterer i kraftige larveangreb. Efter ægklækning søger larverne ind i de nedre bladstilke. Når der er ædt op her, søger larverne ind i nye bladstilke og til sidst ind i stænglerne. Ved denne vandring om efteråret kommer larverne i kontakt med pyrethroidet. I Tyskland anvendes en skadetærskel på i gennemsnit 5 larver pr. plante i foråret. Tærsklen er dog meget afhængig af, hvor godt planterne er etableret. I svage planter kan relativt få larver gøre det af med planterne, mens kraftigere planter kan tåle kraftigere angreb. Forårsbehandling har dårlig effekt og anbefales ikke. Brunrust i hvede I 2 optrådte der mere brunrust end normalt i hvede, og i nogle marker med Stakado optrådte økonomisk betydende angreb. Angrebene bredte sig især kraftigt fra slutningen af juni. Det er meget usædvanligt, at brunrust i hvede er et problem i Danmark. Årsagen til de mere udbredte angreb tillægges den milde vinter samt den tre til fire ugers varme og solrige periode fra omkring medio april til medio maj. Brunrust breder sig hurtigst, når dagtemperaturen er 2-26 o C, og nattemperaturen er over 12 o C. Meget sollys og megen dug fremmer sporedannelsen. Som det fremgår af figur 4, afslørede vækstsæsonen, at nogle sorter er mere modtagelige end andre. Tyske kilder angiver, at brunrust endnu ved angreb i vækststadium 71 (afsluttet blomstring, begyndende mælkemodenhed) kan nå at forårsage store udbyttetab i modtagelige sorter, hvis de rette klimatiske betingelser for svampen er til stede. I 2 har der været sene, men meget kraftige angreb af brunrust i 2 landsforsøg (se tabel 1 og 2). Det fremgår, at der har været store merudbytter for at bekæmpe brunrust. Gulrust i hvede Det milde efterår 2 har også fremmet gulrust, der i efteråret kunne findes i mange hvedemarker. Sporulerende gulrust tåler kun -4 o C, mens gulrustmycelium inde i bladet tåler lige så meget frost som bladet selv. Milde vintre er derfor gunstige for svampen. I tabel 3 er de mest dyrkede hvedesorter inddelt i 4 modtagelighedsgrupper. Ud fra overvågningen af smitteracer udført ved Danmarks JordbrugsForskning de senere år kan det vurderes, hvilke sorter der i 21 forventes at være mest modtagelige. Til højre i tabellen ses angrebsstyrken i observationsparcellerne i 2. Tabel 3. De mest udbredte hvedesorters forventede modtagelighed mod gulrust i 21. (Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, Mogens Hovmøller) % dækning obs. parceller 2 gns. 11 lokaliteter Stærkt modtagelig Flair 21, Baltimor 19, Kris 7, Maverick 6, Moderat modtagelig Ritmo 6, Buccaneer **,6 Moderat til svagt modtagelig Bill,2 Pentium,1 Classic,3 Trintella,3 Versailles 1,6 Windsor, Hanseat, Haven, Grommit,3 Svagt eller ikke modtagelig Asketis**,6 Hereward, Terra,1 Stakado, Cortez ***,6 Veronica,1 Yacht,1 Shamrock, Cardos*,1 Complet **, * Stærkt modtagelig, hvis Lynx-patotypen bliver udbredt (sidst observeret i DK i 2) ** Stærkt modtagelig, hvis Kraka-patotypen bliver udbredt (sidst observeret i DK i 1994) *** Kan være moderat modtagelig ved højt smittetryk 45 4 Pct. dækning 7 Sortsmodtagelighed, brunrust Gns. fangst i fangbakker uge År Figur 3. Den gennemsnitlige fangst af rapsjordlopper i firkantede fangbakker i planteavlskonsulenternes registreringsnet Antallet af lokaliteter har varieret fra år til år (35-6) * Mest modtagelige sort i obs. parceller Revelj* Stakado Terra Ritmo Flair Cortez Kris Pentium Baltimor Bill Cardos Classic Pct. dækning, brunrust Figur 4. De mest udbredte hvedesorters modtagelighed for brunrust, observationsparceller 2, 6 lokaliteter. 13

16 Tabel 1. Behov for svampebekæmpelse i 3 hvedesorter. Vinterhvede Pct. dækning af Hkg kerne pr. ha Udb. og merudb. Nettomerudbytte Pct. dækning af Hkg kerne pr. ha Netto Udb. - og mer- merudbudbytte Pct. dækning af Behandlingsindeks gulrust Septoria brunrust gulrust Septoria brunrust gulrust Septoria brunrust Ca. 12/7 Ca. 12/7 Ca. 12/7 Kris Ritmo Stakado Hkg kerne pr. ha 2. 1 forsøg meget brunrust 1. Ubehandlet, , , , x,5 l Zenit 1 x,25 l Amistar +,25 l Folicur 1,3 9 2,1-5,3 11 8,, ,8 9, x,25 l Zenit 1 x,25 l Amistar +,25 l Folicur,9 11 1,3-4,7 16 6,8, ,1 11, x,25 l Zenit 1 x,125 l Amistar +,125 l Folicur, , -2,5 18 4,6, ,7 8, x,25 l Zenit 2 x,125 l Amistar +,125 l Folicur,9 16 3,6-3,2 23 5,7-1, ,3 8, x,25 l Amistar +,25 l Folicur,5 21,3 1,7-2,1 26,8 5,7 1, ,3 9, x,125 l Amistar +,125 l Folicur,25 3,4 1,4 -,9 35,8 6,1 3, ,8 12,5 LSD 1-7 4,1 4,1 4,1 Led 2-4 behandlet i stadium Led 5 behandlet i stadium Led 6 +7 behandlet i stadium Udb. og merudb. Nettomerudbytte Tabel 2. Bekæmpelse af brunrust i hvede, 1 forsøg sået 31/8, Nykøbing Mors 2. Oversigt over Landsforsøgene 2, tabelbilag, tabel B47. A: Ubehandlet B:,2 l Amistar+,2 l Folicur v.s. 65,125 l Amistar+,125 l Folicur v.s. 37. Merudbytte for svampebekæmpelse, Vinterhvede Udbytte, hkg pr. ha hkg/ha Procent dækning, ubehandlet 28/6 A B B-A Meldug Septoria Brunrust Gulrust Blanding 84,6 95,3 1,7,8 31,3 Buccaneer 8,4 1,1 19,7,5 38,1 Cortez 75, 87,4 12, Ritmo 83,4 1,9 17,5 2 16,1 Pentium 79,6 87,2 7,6 26 Hybris 78,8 82, 3,2,1 38,1 Stakado 69, 12,5 33,5 3,9 48 Windsor 7,8 87,7 16, LSD 3,5 3,5 2,7 Gaucho i foderroer Fra foråret 1999 blev det muligt at anvende foderroefrø, bejdset med skadedyrsmidlet Gaucho WS 7. I 2 har ca. 2 pct. af foderroefrøene været bejdset med Gaucho WS 7, mens resten har været bejdset med Promet. I sukkerroer har ca. 8 pct. været bejdset med Gaucho. Merprisen for bejdsning med Gaucho WS 7 i forhold til bejdsning med Promet er 289,- kr. pr. unit. En unit svarer nogenlunde til udsædsmængden til 1 hektar. I tabel 4 ses resultaterne af fire forsøg i foderroer, hvor det er belyst, hvor mange skadedyrssprøjtninger Gaucho WS 7 kan erstatte. Det fremgår, at Gaucho har klaret sig godt. I praksis er også set god effekt af Gaucho mod virusgulsot, og anvendelse af Gaucho bør øges væsentligt i foderroer. 14

17 Tabel 4. Bejdsning mod skadedyr i foderroer. (K3) Behandlingsindeks Bedebladlus ca. 6/7 Virusgulsot ca. 12/8 1 roer pr. ha Udb. og merudb. a.e. pr. ha Pct. planter med virusgulsot Nettomerudbytte i rod kr. pr. ha Foderroer Pct. planter med Ved optagning Rod Top 2. 4 forsøg 3 fs ml Promet 4 CS, ,7 36, ml Promet 4 CS og 1 x 85 g Fastac T 1, ,9, ml Promet 4 CS og1x85gfastac T og 1 x,3 kg Pirimor 2, , ml Promet 4 CS og1x85gfastac T og 2 x,3 kg Pirimor 3, ,5, g Gaucho WS 7, ,8 1, LSD ,9 ns ns ns forsøg 1. 1 ml Promet 4 CS, ,4 29, ml Promet 4 CS og 1 x 85 g Fastac T 1, ,7, ml Promet 4 CS og1x85gfastac T og 1 x,3 kg Pirimor 2, , 1, ml Promet 4 CS og1x85gfastac T og 2 x,3 kg Pirimor 3, ,, g Gaucho WS 7, ,2 1,5 359 LSD 1-5 ns ns LSD 2-5 ns ns forsøg 3 fs ml Promet 4 CS, ,8 32, ml Promet 4 CS og 1 x 85 g Fastac T 1, ,6 -, ml Promet 4 CS og1x85gfastac T og 1 x,25 l Aztec1) 2, ,9, ml Promet 4 CS og1x85gfastac T og 2 x,25 l Aztec1) 3, ,5 -, g Gaucho WS 7, ,4,9 17 LSD 1-5 ns ns LSD 2-5 ns ns 1) Tilsat,3 l Sun-oil 33 E. Led 2 behandlet sidst i maj. Led 3 behandlet sidst i maj og medio juni. Led 4 behandlet sidst i maj, medio juni og først i juli. Promet-bejdset rapsfrø I forbindelse med salg af Prometbejdset rapsfrø skal nedenstående tekst siden 1. januar 1997 være anført på posen eller anført på en etikette eller et bindemærke, der fastgøres på sækken: Frøet er bejdset med Promet 4 CS. Det bejdsede frø må ikke anvendes til menneskeføde eller foder. Sækken (posen) må ikke anvendes til brødkorn, andre levnedsmidler eller foder. Frøet er meget giftigt for fugle. Dødelig dosis for en agerhøne er 5-6 frø. Ved såning skal frøet dækkes med jord. Ikke dækket frø skal opsamles. Figur 5. Udviklingen af bedebladlus i sukkerroer med og uden Gaucho-bejdsning i (Kilde: Virusgulsotudvalget for Storstrøms og Vestsjællands amter, Søren Hansen). I figur 5 ses udviklingen af bedebladlus i sukkerroer med og uden Gaucho-bejdsning. Promet (furathiocarb) blev godkendt til bejdsning af rapsfrø i 1992, og stort set alt rapsfrø i Danmark er bejdset med Promet - en del af det importerede rapsfrø er i år bejdset med Gaucho, som firmaet (Bayer) forventer godkendt i Danmark tidligst i år 23. Det kan ud fra udførte fugleforsøg konkluderes, at agerhøns i praksis meget sjældent æder 5-6 frø. Der er dog behov for at oplyse om, at det er vigtigt at få rapsfrøene i jorden og undgå frøspild, ligesom det er nødvendigt at pointere, at udspredning af Promet-bejdsede rapsfrø ikke er tilladt. 15

18 Sygdomme og skadedyr - prioritering af indsats Af Ghita Cordsen Nielsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Der er set over årene meget stor forskel på rentabiliteten ved bekæmpelse af de enkelte skadevoldere på landbrugsafgrøder. Det skyldes, at nogle skadegørere optræder hyppigere end andre (f.eks. meldug contra brunrust), skadegørernes evne til at nedsætte udbyttet er forskellig (f.eks. bygrust contra meldug), effekten af bekæmpelse er forskellig (f.eks. hvilke midler er til rådighed, krav til timing), de dyrkede sorters modtagelighed mod svampe varierer. For landmanden er det i en prioriteringssituation vigtigt at vide, hvilke bekæmpelser der oftest er rentable, og hvilke der oftest kan undlades. I tabel 1 er det forsøgt at lave en slags top-ti liste for skadegørernes betydning ud fra deres hyppighed og merudbytter i forsøg. Der er ikke taget hensyn til eventuelle landsdelsforskelle, f.eks. med hensyn til bladlusangreb. Det er lidt svært at indgruppere skadegørere, der kun optræder med års mellemrum, men så til gengæld kan være meget udbyttenedsættende, f.eks. knoldbægersvamp. På de følgende sider er for nogle skadegørere i hver gruppe vist de opnåede merudbytter for bekæmpelse i forsøg. For at kunne sammenligne merudbytterne er i alle figurer anvendt samme inddeling på y-aksen. Tabel 1. Anslået betydning af skadegørere i korn, raps, ærter, rajgræs til frø, kartofler, foderroer og majs. Vurderingen er foretaget ud fra skadegørernes hyppighed og merudbytter i forsøg. Meget stor betydning Kartoffelskimmel Stor betydning Virusgulsot i foderroer (uden Gaucho-bejdsning) Den sene svampebehandling i vinterhvede Cikader og tæger i melkartofler Middel - stor betydning Den sene svampebehandling i vinterbyg Svampebekæmpelse i vårbyg Glimmerbøsser i vårraps (tidlige angreb) Bladlus i hvede, vårbyg, havre, ærter Middel betydning Tidlig svampebekæmpelse i vinterhvede Den sene svampebehandling i triticale Svampe i rajgræs til frø, sildige sorter Rapsjordlopper i vinterraps Lille betydning Tidlig svampebekæmpelse i vinterbyg Bladsvampe i rug Trips i rug og triticale Knækkefodsyge i rug, triticale, vinterhvede Kornbladbiller i vårsæd Glimmerbøsser i vinterraps Skulpesnudebiller og skulpegalmyg i vinterraps Knoldbægersvamp i raps Skulpesvamp i raps Bladrandbiller i ærter Ærteviklere - kvalitetsærter Fritfluer i majs Meget lille betydning Fritfluer i vintersæd efter græs Skadedyr i frøgræs Kornbladbiller i vinterhvede Bekæmpelse af kartoffelskimmel er den mest rentable sprøjtning i landbrugsafgrøder. I melkartofler er et nettomerudbytte for behandling på 15. kr. pr. ha ikke usædvanligt. For lægge- og spisekartofler kan merudbyttet være højere. Den sene svampebekæmpelse i vinterhvede hører også til en af de mest rentable sprøjtninger. I figur 1 ses de opnåede bruttomerudbytter i 344 forsøg i Der er udvalgt forsøg, hvor der er tildelt,5 liter Amistar pr. ha eller 1, liter Amistar Pro pr. ha omkring vækststadium Regnes der med en sprøjteomkostning på 4,2 hkg pr. ha (514 kr. pr. liter Amistar, udbringning 6 kr. pr. ha, 75 kr. pr. hkg hvede), har 85 pct. af forsøgene været rentable. Sættes omkostningerne i stedet til 2,5 hkg pr. ha (ved kvart dosering), har 94 pct. af forsøgene været rentable. Ved lavere dosering vil bruttomerudbyttet dog også falde. I figur 2 er vist bruttomerudbyttet for svampesprøjtning i vækststadium i de 344 forsøg. Merudbyttet er fremkommet ved at fratrække merudbyttet i forsøgsleddet, hvor der kun er udført behandling i vækststadium 45-51, fra forsøgsleddet, hvor der er udført to behandlinger (i vækststadium og 45-51). Har merudbyttet været negativt, er det i figur 2 sat til. I forsøgene er der på det tidlige tidspunkt anvendt,35 liter Mentor pr. ha,,5 liter Zenit pr. ha eller 1, liter Amistar Pro pr. ha. Det fremgår, at kun 13 pct. af forsøgene har været rentable, hvis omkostningerne sættes til 3,4 hkg pr. ha (2 kr. pr. ha til svampemiddel, udbringning 6 kr. pr. ha, 75 kr. pr. hkg). Sættes omkostningerne i stedet til 2,1 hkg pr. ha (ved kvart dosering), har 6 pct. af forsøgene været rentable. Ved lavere dosering vil bruttomerudbyttet dog også falde. I perioden har der generelt været relativt svage angreb af svampe tidligt i sæsonen. Kraftige angreb af især gulrust vil forbedre rentabiliteten af den tidlige behandling, og betydningen af den tidlige behandling i tabel 1 vil øges. I figur 3-4 ses på tilsvarende måde i vinterbyg bruttomerudbytterne ved den sene svampesprøjtning omkring vækststadium 39, hvor der er anvendt kvart til halv dosis Amistar eller Amistar Pro. Ved den tidlige behandling er der også anvendt kvart til halv dosis Amistar eller Amistar Pro. Det fremgår, at den sene behandling i de sidste fire år har været en vigtig behandling (55-82% rentable forsøg afhængig af dosering), mens den tidlige har været mindre vigtig (8-41% rentable forsøg). Det koster 5, hkg pr. ha at udbringe en halv dosering Amistar Pro (1, liter Amistar Pro = 315 kr., udbringning = 6 kr. pr. ha, kornpris 75 kr. pr. hkg). Det koster 2,9 hkg pr. ha at udbringe kvart dosering Amistar Pro. Forsøgene i vinterhvede og vinterbyg viser, at det især er vigtigt at beskytte de øverste blade. Se også figur 5. Aks Faneblad 2. øverste blad 3. øverste blad 4. øverste blad 5. øverste blad De enkelte blades betydning for udbyttet i hvede Bidrag til udbyttet, pct. Figur 5. De enkelte blades betydning for udbyttet i hvede (Kilde: ADAS, England). 16

19 25 Svampebekæmpelse i vinterhvede vækststadium ,2 hkg/ha, 85% rentable forsøg* 2,5 hkg/ha, 94% rentable forsøg** Bruttomerudb. Hkg/ha 25 Bruttomerudbytte, svampebeh., vinterbyg, vækststadium Bruttomerudb. hkg/ha , hkg/ha, 8% rentable forsøg* 2,9 hkg/ha, 41% rentable forsøg** 5 * ** 5 * ** Figur 1. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i vinterhvede omkring vækststadium i 344 forsøg Der er anvendt,5 liter Amistar pr. ha eller 1, liter Amistar Pro pr. ha (Oversigt over Landsforsøgene). Figur 4. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i vinterbyg omkring vækststadium i 83 forsøg i Der er anvendt,25-,5 liter Amistar pr. ha eller,5-1, liter Amistar Pro pr. ha (Oversigt over Landsforsøgene). Bruttomerudb. Hkg/ha 25 Svampebekæmpelse i vinterhvede vækststadium Svampebekæmpelse i triticale vækststadium ,4 hkg/ha, 13% rentable forsøg* 2,1 hkg/ha, 6% rentable forsøg** Bruttomerudb. hkg/ha * ** 5, hkg/ha, 44% rentable forsøg* 2,9 hkg/ha, 64% rentable forsøg** 5 * ** Figur 2. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i vinterhvede omkring vækststadium i 344 forsøg Der er anvendt,35 liter Mentor pr. ha,,5 liter Zenit pr. ha eller 1, liter Amistar Pro pr. ha (Oversigt over Landsforsøgene). Figur 6. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i triticale med 1, liter Amistar Pro pr. ha eller,5 liter Amistar pr. ha omkring vækststadium 37-5 i 25 forsøg (Oversigt over Landsforsøgene). Bruttomerudb. Hkg/ha 25 Svampebekæmpelse i vinterbyg vækststadium Trips i rug , hkg/ha, 55% rentable forsøg* 2,9 hkg/ha, 82% rentable forsøg** * ** Bruttomerudbytte, hkg/ha % rentable forsøg Forsøgsnr. Figur 3. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i vinterbyg omkring vækststadium 39 i 83 forsøg i Der er anvendt,25-,5 liter Amistar pr. ha eller,5-1, liter Amistar Pro pr. ha (Oversigt over Landsforsøgene). Figur 7. Opnåede bruttomerudbytter for tripsbekæmpelse omkring vækststadium 45-5 i 41 forsøg i rug i (Oversigt over Landsforsøgene). 17

20 Trips i triticale Skulpesnudebiller/-galmyg i vinterraps Bruttomerudbytte, hkg/ha % rentable forsøg Bruttomerudbytte, hkg frø/ha ,5 hkg, 37% rentable forsøg Forsøgsnr. -5 Forsøgsnr. Figur 8. Opnåede bruttomerudbytter for tripsbekæmpelse omkring vækststadium 45-5 i 25 forsøg i triticale i (Oversigt over Landsforsøgene). Figur 1. Opnåede bruttomerudbytter for tre behandlinger (15 forsøg) eller to behandlinger (fire forsøg) med et pyrethroid rettet mod skulpesnudebiller og skulpegalmyg i vinterraps i 11 landsforsøg og otte forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning Bladrandbiller i ærter 25 Fritfluer i vinterhvede efter rajgræsfrø 2 2 Bruttomerudbytte, hkg/ha ,2 hkg/ha, 3% rentable forsøg Bruttomerudb., hkg/ha % rentable forsøg -5 Forsøgsnr. -5 Forsøgsnr. Figur 9. Opnåede bruttomerudbytter for bekæmpelse af bladrandbiller i ærter med et pyrethroid efter fremspiring i 91 forsøg (Oversigt over Landsforsøgene). Bekæmpelse af cikader og tæger i melkartofler har resulteret i nettomerudbytter på omkring 1.5 kr. pr. ha, men der er udført relativt få forsøg. I figur 6 ses opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i triticale med halv dosis Amistar Pro eller Amistar omkring vækststadium 37-5 i 25 forsøg i Ved en omkostning på 5, hkg pr. ha (1, l Amistar Pro, udbringning 6 kr. pr. ha) har 44 pct. af forsøgene været rentable. Regnes kun med omkostning til kvart dosis Amistar Pro, har 64 pct. af forsøgene været rentable. Bruttomerudbyttet vil dog også falde ved lavere dosering. En tripsbehandling koster 1,5 hkg pr. ha (pyrethroid 5 kr. pr. ha, udbringning 6 kr. pr. ha, kornpris 75 kr. pr. hkg), og i rug har kun 32 pct. af forsøgene været rentable. Risikoen ved at undlade bekæmpelse er lille -i de fleste forsøg med positive nettomerudbytter er der tjent under 1 hkg pr. ha. Rentabiliteten er lidt bedre i triticale (se figur 8). Bekæmpelse af bladrandbiller i ærter har oftest resulteret i små nettomerudbytter - se figur 9. Forsøget med et merudbytte på 1,5 hkg pr. ha lå i en bygmark, hvilket har resulteret i et helt usædvanligt kraftigt angreb. Kun 3 pct. af forsøgene har været rentable. Med bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg i vinterraps er der kun udført meget få forsøg. I blev der i landsforsøgene kun udført i alt 11 forsøg og ved Danmarks JordbrugsForskning kun otte forsøg med udbyttemålinger. Bruttomerudbytterne ses i figur 1. I de 15 forsøg er der udført tre pyrethroidbehandlinger og i fire Figur 11. Opnåede bruttomerudbytter for bekæmpelse af fritfluer i vinterhvede efter rajgræs til frø i 21 forsøg (Oversigt over Landsforsøgene). forsøg to pyrethroidbehandlinger. Ved beregning af omkostninger er der regnet med to pyrethroidbehandlinger (à 5 kr. pr. ha) og udbringninger (à 6 kr. pr. ha). Der er ikke taget hensyn til køreskade. Rapsprisen er sat til 15 kr. pr. hkg. Kun 37 pct. af forsøgene har været rentable, og af merudbytterne fremgår, at risikoen ved at undlade bekæmpelse har været lille. Kraftige angreb af skulpegalmyg er sjældne. Ved kraftige angreb i hele marken forekommer der store udbyttetab, men selv ved mange sprøjtninger opnås kun lave bekæmpelseseffekter på grund af hurtig nyvækst i rapsen (kontaktmidler) og skulpegalmyggens lange flyveperiode (3-4 uger). Med bekæmpelse af fritfluer i majs er der udført meget få forsøg. Søren Holm (pers. medd.) udførte i 8 erne 12 forsøg, hvor der i tre forsøg blev opnået sikre merudbytter på 3-4 a.e. i bruttomerudbytte. Forsøgene er ikke publiceret. I praksis ses meget sjældent betydende angreb af fritfluer i majs. I figur 11 ses opnåede bruttomerudbytter for bekæmpelse af fritfluer i vinterhvede efter rajgræs til frø. Der er behandlet med,5 liter Sumi-Alpha pr. ha (= 116 kr.) i græsset i slutningen af august. Kun 14 pct. af forsøgene har været rentable, og bekæmpelse af fritfluer på dette tidspunkt anbefales generelt ikke. 18