guide RYGSØJLEGIGT SÅDAN FOREBYGGER DU EFFEKTIVE ØVELSER April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 guide April 2015 EFFEKTIVE ØVELSER SÅDAN FOREBYGGER DU Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2 2 INDHOLD SIDE 4 En ud af ti kroniske rygpatienter har en potentielt invaliderende gigtsygdom, viser ny forskning. Forskerne er overraskede og anbefaler nu screening af alle patienter med kroniske rygsmerter. SIDE 7 SIDE 8 Se hvad der sker i kroppen, når rygsøjlegigt opstår, hvilke symptomer der viser sig, og hvordan det behandles. Her får du et program med en lang række forebyggende øvelser, så du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris

3 3

4 4 SMERTER KAN VÆRE Ny forskning viser, at én ud af ti kroniske rygpatienter har en potentielt invaliderende gigtsygdom. Forskerne er overraskede og anbefaler nu screening af alle patienter med kroniske rygsmerter Dorthe Brøker Kristensen Har du stivhed og natlige smerter i lænd og ryg, der er så slemme, at du vågner og må op at bevæge dig? Det kan være tegn på rygsøjlegigt, en såkaldt inflammatorisk gigtsygdom, der kræver medicinsk behandling. Et nyt forskningsprojekt på Kong Christian X s Gigthospital i samarbejde med Rygcentret i Middelfart og forskere fra henholdsvis Aarhus og Københavns Universitet, hvor patienter med kroniske lændesmerter blev scannet og fik taget blodprøver, viser, at hver 10. havde tydelige tegn på rygsøjlegigt.»deltagerne i undersøgelsen var patienter, der ikke kunne komme videre med behandlingen hos egen læge, og vores resultater bekræfter vigtigheden af at tilbyde scanning til patienter med kroniske rygsmerter. Det er nemlig uhyre vigtigt for fremtidsudsigterne, at

5 5 rygsøjlegigt opdages tidligt, så patienten kan komme i den rette behandling og varige skader kan forebygges,«siger Oliver Hendricks, der er lektor, overlæge og ph.d på Kong Christian X s Gigthospital. Ifølge Oliver Hendricks kan du være syg i årevis, inden det bliver synligt, at der er noget galt, og det kan gøre det vanskeligt at stille diagnosen. Dybt inde i kroppen»er en finger tyk og bullen, er det tydeligt, at den er betændt, men når det gælder rygsøjlegigt, ligger betændelsen skjult dybt inde i kroppen i nærheden af ryg og bækken,«påpeger han. Han forklarer, hvordan sygdommen bevirker, at der over en årrække sker en forbening af knoglestrukturerne, der vokser sammen, så patienten bliver mere og mere stiv. Samtidig sker der en erosion, så knoglerne bliver svækkede, hvilket forringer funktionen af de omkringliggende led, som bliver ustabile. Det er derfor vigtigt at opdage de patienter, der er i risiko for at få et alvorligt forløb, inden det går så galt, og skaden er sket, da ubehandlet rygsøjlegigt ifølge Berit Schiøttz- Christensen, der er overlæge i reumatologi, ph.d. og professor og forskningsleder på Rygcenter Syddanmark, kan have alvorlige konsekvenser.»kommer du ikke i behandling, sker der over tid dét, at ryggen bliver krum. Du bliver skæv i kroppen, hofterne bliver bøjet og brystkassen bliver stiv, hvilket kan gøre det svært at trække vejret ordentligt. Alt dette påvirker funktionsevnen og resulterer i, at det bliver svært at komme omkring, og dermed svært at fortsætte et aktivt liv. Ligesom det kan være svært at passe sit arbejde,«siger Berit Schiøttz-Christensen. I modsætning til et røntgenbillede, der først efter otte-ti år viser eventuelle knogleforandringer, kan en MR-scanning ifølge Berit Schiøttz-Christensen allerede efter få måneder eller et år vise, om der er væskedannelse i knoglerne, hvilket er et tegn på en gigtreaktion. Målrettet træning»vores undersøgelser viser, at vi ved at sætte tidligt ind formår at forbedre livskvaliteten markant på trods af sygdommen både ved hjælp af medicin, men også ved, at patienten træner målrettet, og håbet er, at vi helt kan slukke reaktionen i ryggen, så vi undgår de svære forandringer, der ellers kommer over tid,«siger Berit Schiøttz-Christensen. At tage gigtmedicin er dog ikke uden omkostninger og kan ifølge Berit Schiøttz- Christensen være forbundet med en række bivirkninger som eksempelvis mavesår, ligesom du risikerer en påvirkning af nyrer og hjerte og dit blodtryk.»men er alternativet en sygdom, der gør, at du er nødt til at sidde derhjemme og ikke kan komme udenfor en dør? Det er den afvejning, man skal lave, og det kræver grundig vejledning,«siger Berit Schiøttz-Christensen. Mange får det bedre Og undersøgelser viser, at to tredjedele af alle patienter får det markant bedre og kan fungere i dagligdagen og bibeholde deres job, når de kommer i gang med en målrettet behandling.»ibuprofen eller et lignende præparat, som er betændelsesdæmpende, er en af hjørnestenene i behandlingen og kan for mange patienter i kombination med et øvelsesprogram være nok til, at symptomerne aftager markant,«siger Oliver Hendricks, der understreger at rygsøjlegigt er en kronisk sygdom, men at rigtig mange patienter opnår, at symptomerne kan styres.

6 6 SYMPTOMER PÅ Natlige smerter i lænd og ryg, som begyn- der sidst på natten, hvor du ligger uroligt. Du oplever uro i lænd og ryg, som du vågner ved. Du føler dig stiv og må op at bevæge dig. Med til sygdommen hører også, at du får det bedre, når du bevæger dig og holder kroppen i gang. Smerterne skal være begyndt, før du er fyldt 45 år. Sygdommen kan angribe andre steder end i ryg og lænd, og ud over disse smerter kan du også opleve hævelse i eksempelvis knæled og hofteled. SÅDAN BEHANDLES RYGSØJLEGIT Der findes følgende behandlingsmuligheder: Træning ved at følge et målrettet træningsprogram under vejledning af en fysioterapeut. Gigttabletter, de såkaldte NSAID præparater, en forkortelse for nonsteroide anti-inflammatoriske midler, der dæmper smerter, betændelse og stivhed. Medicinen kan give bivirkninger som irriteret mavesæk og mavesår. Risiko for påvirkning af nyrer og hjertet. Ligesom den kan give forhøjet blodtryk. Behandling med biologisk medicin, stoffer, der går ind og påvirker immunsystemet. Får du biologisk medicin, skal du tilses af en speciallæge regelmæssigt. BIVIRKNINGER: Hvis du eksempelvis får lungebetændelse eller en anden sygdom, mens du er i denne behandling, kan den være svær at behandle. Kilder: Berit Schiøttz-Christensen og Oliver Hendricks

7 7 Rygsøjlegigt bevirker, at der over en årrække sker en forbening af knoglestrukturerne, der vokser sammen, så patienten bliver mere og mere stiv. Samtidig sker der en erosion, så knoglerne bliver svækkede, hvilket forringer funktionen af de omkringliggende led, som bliver ustabile.

8 8 FOREBYGGENDE RYGØVELSER Stor guide Dette program indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det er meget vigtigt, at du laver øvelserne dagligt og korrekt! Det tager kun minutter at gennemføre grundprogrammet. Hvis intet andet er anført, er udgangspunktet, at du gentager øvelserne 8-12 gange. Bevæg dig let fra side til side i begyndelsen og forsøg efterhånden at komme helt ud i bevægelsen. Kilde: Gigtforeningen - Find supplerende øvelser på gigtforeningen.dk

9 9 NAKKE-ØVELSE Drej hovedet fra side til side Bøj hagen mod brystet og bøj nakken bagover. Pres hovedet lige bagud med hagen trukket ind. Løft højre arm over hovedet med hånden hvilende mod venstre side af kraniet og venstre arm langs siden. Træk med højre arm hovedet i en sidebøjning til højre, mens du strækker venstre arm mod gulvet. Hold stillingen i sekunder. Du skal føle udspænding i musklerne på venstre side af halsen. Lav øvelsen tre gange til hver side. BRYSTKASSE-ØVELSE Sid på en stol, pust ud og fald sammen i ryggen. Klem samtidig din brystkasse helt sammen. Ånd herefter ind og ret ryggen op, mens du løfter brystkassen mest muligt. Hold en lille pause efter hver femte gentagelse. Lig på ryggen eller sid med hænderne på hver side af den nederste del af brystkassen. Pres brystkassen helt sammen med hænderne, mens du puster ud og giv en let modstand med hænderne, når du ånder ind. Slip modstanden til sidst, når du ånder ind, så brystkassen kan udvide sig mest muligt. Hold en lille pause efter hver femte gentagelse. LÆNDESTRÆK-ØVELSE Lig på maven med hænderne under skuldrene. Stræk armene og svaj bagover. Hofterne skal blive i underlaget, hvis det er muligt. Lig på ryggen og pres albuerne ned i underlaget, mens du svajer i lænden. Bagdelen skal blive i underlaget. Stå med hænderne i lænden og bøj overkroppen bagover.

10 10 STYRKENDE RYG- OG SÆDE- MUSKEL-ØVELSER Spænd sædemusklerne ved at knibe ballerne sammen højre og venstre ben så højt op som muligt. SVÆRHEDSGRAD: SVÆR Lig ind over et bord med overkroppen og tag fat i den modsatte bordkant med strakte arme. Løft begge ben så højt op som muligt. Lig på maven gerne med en stor, fast pude under maven og løft skiftevis højre og venstre ben op, så dit knæ kommer fri af underlaget SVÆRHEDSGRAD: SVÆR Løft begge ben Lig med overkroppen ind over et bord og tag fat i den modsatte bordkant med strakte arme. Løft skiftevis Lig på højre side med højre ben bøjet. Stræk venstre ben og løft det opad og lidt bagud med hælen først. Lav herefter øvelsen på venstre side Læg en sandpose på 1-3 kg. på anklen

11 STYRKENDE RYG-ØVELSER Lig på maven med armene ned langs siden gerne med en stor, fast pude under maven. Løft overkroppen fra underlaget Fold hænderne under panden SVÆRHEDSGRAD: SVÆR Stræk armene lige frem over hovedet Hæng i armene i en ribbe. Svaj i lænden ved at føre benene strakt bagud. 11 SVÆRHEDSGRAD: SVÆR Lig med overkroppen ud over en bordkant, mens dine ben er spændt fast med en solid rem eller holdt fast af en anden person. Løft overkroppen så højt op som muligt. KROPSDREJNING Sid på en stol og drej kroppen fra side til side. Sid på en stol. Løft venstre arm skråt op bagud, mens du drejer kroppen til venstre. Før samtidig højre arm ind foran kroppen. Løft derefter højre arm og gentag øvelsen mod højre. SIDEBØJNING Stå med samlede eller spredte ben og bøj overkroppen fra side til side. SVÆRHEDSGRAD: SVÆR Stå med spredte ben og løft højre arm ud til siden og op over hovedet og lav en sidebøjning til venstre. Lav herefter øvelsen med venstre arm og til højre side.

12 12 UDSPÆNDINGSØVELSER Lav hver enkelt udspændingsøvelse tre gange: Stræk langsomt ud Hold strækket i sekunder Slap langsomt af igen UDSPÆNDING AF HOFTE- BØJERNE Stå med begge hænder mod væggen og flyt din højre fod cirka en halv meter bagud. Læg vægten på det højre ben, og pres højre hofte frem. Hold stillingen. Du skal føle udspændingen foran i højre lyske og eventuelt lidt ned foran på låret. Lav herefter øvelsen med det venstre ben bagud. UDSPÆNDING AF BRYST- MUSKLERNE Lig på ryggen med dine arme strakt lige op mod loftet. Før så armene skråt ud og ned mod underlagt og gulvet. Bliv ved, indtil dine hænder som minimum er i højde med dit hoved. Du skal føle udspændingen foran på brystet og op mod begge armhuler. Lig på ryggen med venstre ben ud over bordkanten eller sengekanten, mens du griber om dit højre knæ og holder det op mod brystet. Sørg for at slappe af, så dit venstre ben falder så langt ned som muligt. Du skal føle udspændingen foran i venstre lyske og eventuelt lidt ned foran på låret. Lav herefter øvelsen med det højre ben ud over bord-/sengekanten. Stå med front mod et hjørne med dine arme strakt og hænderne mod hver sin væg. Hænderne skal være over hovedhøjde. Læn kroppen frem ved at bøje i albuerne. Du skal føle udspændingen foran på brystet og op mod begge armhuler.

13 UDSPÆNDING AF RYG- MUSKLERNE Sid med bøjede ben og tag fat med begge hænder omkring knæene. Træk så brystet mod knæene. Du skal føle udspændingen hen over lænden. Lig på ryggen og tag fat med begge 13 hænder om lårene lige under knæene. Træk så dine knæ op mod brystet, så du løfter sædet fra underlaget. Du skal føle udspændingen hen over lænden. UDSPÆNDING AF HASE- MUSKLERNE Lig på ryggen og stræk højre ben op mod loftet. Tag fat med hænderne omkring låret og stræk knæet ud. Lav herefter øvelsen med det venstre ben. Sæt dig på venstre knæ med det højre ben strakt fremad. Din hæl skal være i gulvet støt dig eventuel til én eller to stole med hænderne. Læn dig fremover med ryggen ret. Du skal føle udspændingen bag på det højre knæ og det højre lår. Lav herefter øvelsen UDSPÆNDING AF SÆDE- MUSKLERNE Sid på en stol og placer din højre fod på stolen lige ved ydersiden af dit venstre knæ. Fold hænderne om dit højre knæ og træk knæet til siden og op mod venstre skulder. Du skal føle udspændingen i højre side af sædet. Lav herefter øvelsen med venstre fod. UDSPÆNDING AF MUSK- LERNE PÅ LÅRETS FORSIDE Læg dig på maven eller stå oprejst, mens du støtter dig til en stol. Bøj højre knæ og tag fat om anklen. Pres hoften en smule frem, så du strækker forsiden af låret og hoftebøjerne. Hold din overkrop lodret under hele øvelsen, hvis du udfører den stående. Du skal føle spændingen på forsiden af højre lår og eventuelt foran i lysken. Lav herefter øvelsen med venstre ankel.

14 14 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi Motion