Grundlæggende undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende undervisningsmateriale"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Udviklet af: Kåre Therkelsen Ballerup-Seminariet Linde Allé Ballerup Tlf.: Juli 2005

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er hører til i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr. 2726, Arbejde på klubområdet og i kulturhuse, som kan findes på Arbejdsfunktioner Medarbejderne skal i det daglige arbejde kunne udfordre større børns og unges potentialer ud fra en indsigt i deres behov og alsidige udviklingsmuligheder. De skal forebygge og håndtere konflikter afledt heraf. De skal have forståelse for professionelles særlige ansvar for omsorg og udvikling af den pædagogiske praksis for at kunne indgå aktivt i ligeværdige relationer med de større børn og unge. Det forudsætter, at medarbejderne har viden om normaludvikling og afvigelser herfra, så de kan støtte børnene og de unge i deres udvikling. Medarbejderne igangsætter og skaber rammer for aktiviteter og udtryksformer, der udfordrer større børn og unge og giver dem mulighed for at tilegne sig kommunikative, kreative, sociale og praktiske færdigheder samt udvikler deres selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Dette skal foregå i samarbejde med børnene og de unge, som skal sikres indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Aktiviteterne og udtryksformerne skal udfordre den enkeltes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling med udgangspunkt i den enkeltes potentiale. Det gælder praktiske, fysiske, æstetiske, sanselige, musiske, kulturelle og håndværksmæssige aktiviteter. Medarbejderne skal medtænke sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og livsstilens betydning i det pædagogiske arbejde i forhold til større børns og unges hverdagsliv og i tilknytning til udførelsen af eget arbejde. De skal kunne vurdere sikkerhed og risici i arbejdet for sig selv og andre og herefter vurdere, vejlede og rådgive om brugernes miljøvalg. Medarbejderne skal kende og handle ud fra det gældende lovgrundlag. Uddannelsesmålet er relateret til flere af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK er) i den fælles kompetencebeskrivelse og skal kvalificere deltagerne inden for disse felter. Det drejer sig om følgende: a) Medvirke til større børns og unges udvikling b) Igangsættelse af aktiviteter med og for større børn og unge c) Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til større børn og unge 1 af 14

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Deltagerforudsætninger Deltagerne har meget forskellige værktøjer og forudsætninger med i deres rygsæk. Nogle er ret unge og har ikke prøvet andet end at arbejde i én klub, mens andre efter mange forskellige jobs gennem et langt liv nu arbejder i klub og gerne vil dygtiggøre sig. Deres baggrund i forhold til klubarbejdet kan være meget forskellig. Der er 4 forskellige typer af klubber: de socialministerielle klubber ifølge serviceloven, klubber efter folkeoplysningsloven, klubber oprettet i tilknytning til ungdomsskolen (lov om ungdomsskoler og produktionsskoler) samt SFO-1 og SFO-2, som er fritids- og ungdomsklubber i skoleregi. Men alle møder med en praksiserfaring, som man som underviser kan inddrage i undervisningen. Det didaktiske element mellem praksis og teori kan gøres værdifuldt, hvis man tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis og derefter inddrager relevant teori. Vær opmærksom på, at mange har en bevidsthed om, at det arbejde, de hidtil har udført, har været fint og godt, så hvis man nu siger, at de skal gøre tingene på en anden måde, så kan man forvente modstand/protest. Barrierer kan nedbrydes, ved at andre deltagere fortæller om deres fremgangsmåder, og ved at disse forskellige tilgange til arbejdet gøres til genstand for undervisningen. 2. Ideer til tilrettelæggelse Udgangspunktet er den handlingsorienterede målformulering: Deltagerne kan iværksætte aktiviteter og samværsformer for og med større børn og unge ud fra en grundlæggende viden om socialiseringsprocesser og større børns og unges udvikling. De kan etablere relationer og samspil mellem forskellige grupper af børn, unge og forældre. Deltagerne kan medvirke i det forebyggende arbejde, herunder vejledning af større børn og unge, ud fra en viden om gældende love og regler. De kan inddrage større børn og unge i beslutningsprocesser i klubben og foreningen. Deltagerne kan medvirke i arbejdet med at etablere tværfagligt samarbejde med andre professioner og organisationer, som medfører større integration og forebyggelse i lokalområdet. De kan samarbejde med kolleger om tilrettelæggelse af klubarbejdet. Deltagerne kan medvirke i arbejdet med at inddrage udsatte større børn og unge med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det almindelige klubliv. 2 af 14

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Heraf udspringer følgende temaer: Socialiseringsprocesser Relationer Forebyggende arbejde Inddragelse i beslutningsprocesser og brugerindflydelse Tværfagligt samarbejde Større børn og unge med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne 2.1 Deltagerne kan iværksætte aktiviteter og samværsformer for og med større børn og unge ud fra viden om socialiseringsprocesser og større børns og unges udvikling. Hvem skal egentlig opdrage børnene og de unge i vores samfund? Hvem er bedst til det forældrene eller de personer, som er blevet uddannet til det pædagogerne? Det er spørgsmål, som i den seneste tid har været på dagsordenen i diskussioner, som har drejet sig om socialisering! På spørgsmålet om, hvem der skal opdrage vores børn og unge, kan man både høre svaret: Forældrene, selvfølgelig - det er deres børn! Men også: Pædagogerne - det er dem, der har forstand på opdragelse! Når man tænker over disse to svar, er det rigtige svar vel: Både forældrene og pædagogerne!! Det er jo sådan, at hos ca. 85 % af småbørnsfamilierne er begge forældre på arbejdsmarkedet i næsten fuldtidsjobs. Hvis børnene så i ca. 9 timer hver dag bliver passet i henholdsvis vuggestue, børnehave eller SFO for herefter at søge fritidsklub og ungdomsklub, så er pædagogerne på banen det meste af børnenes og de unges vågne tid. - Man kan ikke tage opdragelsen fra forældrene, men man kan heller ikke tage den fra pædagogerne. Det er dette begreb, der hedder: Dobbeltsocialisering. Skal man give opdragelsen eller socialiseringsprocesserne nogle ord med på vejen, må disse ord være: Nærvær, opmærksomhed, oprigtighed, ligeværdighed (at være i øjenhøjde med børn og unge). Bruge sig selv og herudfra sætte grænser for børn og unge, så respekt og værdighed opnås gensidigt. 2.2 De kan etablere relationer og samspil mellem forskellige grupper af børn, unge og forældre. Når man tænker over ordet relationer, opstår der billeder af måske en blæksprutte, den med de mange arme, som kan give en hånd med her og der og alle vegne. At skabe en relation er dog ikke bare at kunne give en hånd med her og der. Det er at kunne gøre en forskel, når det er påkrævet, f.eks. når en ung har det svært med sig 3 af 14

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET selv eller andre (forældre, venner, skolekammerater etc). Det er derfor vigtigt, at deltagerne på kurset bliver opmærksomme på vigtigheden af, at etablering af relationer er en kvalitet, som kan bruges af de unge i et samspil med andre unge. Dvs. at voksne kan gøre en forskel, være den gode relation, men også skabe grobund for gode relationer de unge imellem. Der er et teoriapparat omkring relationen. F.eks. Det fælles tredje. Et eksempel herpå er den unge i klubben - lad os kalde ham Egon - som altid gik for sig selv, lyttede til musik, kom til festerne, men som ikke opsøgte andre unge, ikke dansede, ikke snakkede med medarbejderne, etc. Man snakkede i medarbejdergruppen om Egon og besluttede, at man skulle finde ud af, om han havde nogle interesser. - Det viste sig efter nogen tid, at en medarbejder havde talt med en skolekammerat til Egon, der havde fortalt, at Egon for lang tid siden havde sagt til ham, at han var meget interesseret i knallerter. Ugen efter mødte medarbejderen Egon og spurgte ham, om han ville med på en tur til Amager, ud og se motocross. Det ville Egon gerne. Efter turen til Amager møder medarbejderen igen Egon og foreslår ham, at han kan være med til at bygge en motocross-maskine, som de så senere på året vil kunne køre på (banen på Amager). Egon er nu interesseret i at deltage i projektet. I forbindelse med, at der bygges på motocross-maskinen, går medarbejderen og Egon og har en masse gode samtaler om forældre, venner og de ting i livet, som trykker Egon. Hvis motocross-maskinen ikke havde været objektet for deres samvær, havde Egon måske aldrig åbnet sig over for medarbejderen. De havde det fælles tredje som omdrejningspunkt. I forhold til kursusdeltagerne kunne man som underviser afdække, hvilke aktiviteter de ville kunne etablere/arbejde med som det fælles tredje i forhold til 1 eller 2 af de unge i deres egen klub. 2.3 Deltagerne kan medvirke i det forebyggende arbejde, herunder vejledning af større børn og unge, ud fra en viden om gældende love og regler. For klubansatte (klubassistenter) uden pædagogisk uddannelse er kravene de sidste 10 år blevet skærpet meget. Folketinget har via lovgivning inden for ungeområdet, især i Lov om social service, angivet de øgede krav til de medarbejdere, som arbejder professionelt med større børn og unge. Medarbejderne skal bl.a. kunne skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskab. Kommunen fastsætter mål og rammer for klubbernes arbejde i forhold til bl.a. forebyggende og støttende indsatser. Beskriver man større børn og unge med brede penselstrøg, så er hovedparten - 85 % - ganske almindelige dejlige unge, som passer deres skole, har gode kammera- 4 af 14

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET ter, som de hygger sig med i fritiden, hjemme eller i klubben, eller de er medlem af en fodboldklub eller lignende % af de unge har problemer, enten i forhold til skolen eller kammeraterne (mobning), ved at de er alene meget af deres tid/fritid eller fordi de har problemer med forældrene. Disse unge er i risikogruppen for at få et dårligt liv. De sidste 3-5 % er unge, som klart er blevet marginaliseret i forhold til det, vi vil kalde normale unge. De er i kontakt med behandlingssystemet, har haft mange og afbrudte skoleforløb, er meget aktive omkring kriminalitet (gruppen begår ca. 80 % af al kriminalitet begået af unge). Dvs. at der er klare tegn i sol og måne på, at disse unge vil få en problematisk ungdom og senere et problematisk voksenliv. For alle grupper af unge - uanset om det er primærgruppen (85 %), sekundærgruppen (12-15 %) eller tertiærgruppen (3-5 %) - skal samfundet lave forebyggende arbejde. For den store gruppe, for at de fortsat skal være ganske normale større børn og unge, for mellemgruppen - sekundærgruppen - ved at der iværksættes indsatser, som vil kunne trække dem over til normalgruppen, og for den sidste og dog mindste gruppe tertiærgruppen - så der ligeledes og konstant gøres en indsats for, at de trækkes i den rigtige retning får et så normalt liv som muligt, uden i tide og utide at være på institution, på hospitalet, i fængsel eller lignende. Når de 3 grupperinger af unge nævnes - som hhv. primær, sekundær og tertiær - bør det også give tyngden i undervisningen. Det ville ikke være den rigtige vægtning, hvis man som underviser kun beskæftigede sig med de klart afvigende minoritetsgrupper, når almindelige unge udgør 8,5 ud af 10! Blandt de unge er der endvidere en særlig gruppe, som i de senere år har markeret sig stærkt og desværre negativt: Unge med anden etnisk baggrund end dansk. Disse andengenerationsindvandrere eller 2G ere, som mange kalder dem, står i et kulturelt spændingsfelt - mellem den danske kultur og deres forældres kultur. Dette medfører, at mange ikke føler, at de hører til, hverken blandt danskere eller f.eks. blandt deres tyrkiske aner. Hvis man ikke føler sig ønsket, kan det føles, som om det hele kan være lige meget - for eksempel at få en uddannelse, et arbejde, at opføre sig ordentligt osv. I undervisningen er det et oplagt tema at få deltagerne til at forholde sig til ovenstående problematik og reflektere over, hvordan disse unge kan blive inddraget i vores institutioner og i lokalområdet på en måde, som kan give et godt samvær mellem alle unge uanset etnisk baggrund. På det seneste har der været mange uheldige spillere på banen i form af både religiøse og politiske organisationer, der har prøvet at få tag i disse unge, som så kan blive en del af en yderliggående organisation, som modarbejder integrationen i det danske samfund. I dette spændingsfelt er begreber som racisme og intolerance ikke ukendte fænomener. 5 af 14

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET I undervisningen kan det belyses og debatteres, hvad der fremmer integration, og hvad der hæmmer integration, og de forskellige integrationsformer kan belyses ud fra et teoretisk grundlag. 2.4 De kan inddrage større børn og unge i beslutningsprocesser i klubben og foreningen. Hvem bestemmer over hvem, hvorfor og på baggrund af hvad? Vores måde at organisere vores samfund på bygger på demokratiet, hvilket vi tager som en selvfølge, mens andre ikke er nået så langt (diktaturer eller religiøse islamiske stater, såsom Iran). Vores større børn og unge har i demokratiets ånd fået en lovfæstet ret til indflydelse i klubben. Denne ret skal bl.a. ses som et led i opfyldelsen af FN s Konvention om Barnets Rettigheder. I den danske lovgivning - serviceloven og vejledning om klubtilbud - er større børns og unges rettigheder og pligter beskrevet. Når man arbejder med unge, er det afgørende, at man kender disse lovmæssige rammer for sit professionelle arbejde. Større børns og unges egen medvirken og medbestemmelse er af stor betydning for, at de kan opleve tilbuddene som deres. Det er derfor også af stor vigtighed, at de ved, hvordan det samfund, som de vokser op i, er opbygget. Det vil medføre, at de lettere vil have mulighed for at tage del i klubråd eller blive aktive i sportsklubben på organisatorisk plan. Det at større børn og unge ligeledes får viden om beslutningsprocesser og dermed selv kan indgå i disse, vil også kunne ruste dem i forhold til moderniteten, som de lever i. Med muligheder følger også ansvar! Ansvar betyder, at det er den unges egen skyld, hvis denne ikke udnytter de muligheder, som er tilgængelige. Med frit valg på alle hylder vil ansvaret for succesen også ligge på den unges egne skuldre. Det er bagsiden af medaljen og kan være meget byrdefuldt for unge, som ikke har ressourcerne til at stå distancen. Det er her, klubmedarbejderen kan være samtalepartner for den unge; den person, den unge kan støtte sig op ad og få det gode råd og vejledning af, og den, som respektfuldt kan udfordre den unges holdninger. 2.5 Deltagerne kan indgå i arbejdet med at etablere tværfagligt samarbejde med andre professioner og organisationer, som medfører større integration og forebyggelse i lokalområdet. De kan samarbejde med kolleger om tilrettelæggelse af klubarbejdet. Tværfagligt samarbejde og tværsektorielt samarbejde. Hvad er forskellen på disse to begreber? 6 af 14

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tværfagligt samarbejde er samarbejde mellem forskellige fagpersoner, såsom pædagoger, politi, socialrådgivere, lærere, psykologer, sygeplejersker etc. I forhold til større børn og unge er det nærliggende at nævne det tværfaglige samarbejdsorgan - SSP. Her sidder repræsentanter for skole, sociale myndigheder og politiet. I praksis vil det kunne være en lærer, en klubmedarbejder og en nærpolitibetjent. Det er i retsplejeloven angivet, hvilke regler man skal iagttage i forhold til dette tværfaglige samarbejde. SSP er et forebyggende organ i forhold til kriminalitet, men er et godt eksempel på, at det er afgørende vigtigt at samarbejde på tværs af fag for at kunne yde den bedste indsats. I Høje Tåstrup Kommune har man etableret tværfagligt samarbejde under betegnelsen Blå, Gul og Rød Bue, hvor man har flyttet den kommunale forvaltning ud i boligområderne og oprettet borgerbutikker, hvor unge kan henvende sig, hvis de har behov for hjælp. Det, der adskiller disse lokale forvaltninger fra mange andre, er, at ved henvendelser i forhold til problemer med f.eks. et barn eller en ung, vil et tværfagligt team bestående af en psykolog, en socialrådgiver og en pædagog vurdere mulige løsningsforslag. I undervisningen kan der tages udgangspunkt i deltagernes forskellige oplevelser med f.eks. tværfaglige samarbejder, hvor de bor eller arbejder, lokale projekter på tværs af klubber og foreninger eller deres samarbejde med SSP-konsulenten om konkrete projekter. Tværsektorielt samarbejde er et samarbejde mellem de relevante sektorer i en kommune, som større børn og unge kan have en berøring med, f.eks. skole- og kulturforvaltning, socialforvaltning etc. Ved sektoropdelt forvaltningsstruktur med de almindeligt kendte forvaltninger skal et tværsektorielt samarbejde etableres formelt, da forvaltningsloven regelsætter området med hensyn til videregivelse af relevante oplysninger, jf. tavshedspligten, som alle offentligt ansatte er omfattet af. En kommune kan nu frit sammensætte sine politiske udvalg, jf. den kommunale styrelseslov, og som følge heraf ligeledes sine forvaltninger, så en sektoropdelt struktur ikke er nødvendig. Et eksempel: Nykøbing Rørvig kommune har lavet et politisk udvalg, som hedder samfundsudvalget, og i tilknytning hertil en samfundsforvaltning. Dvs. man har et politisk udvalg og en forvaltning. Fordelen er den, at man ikke, hver gang der skal etableres tværsektorielt samarbejde, skal bruge en masse energi på at opfylde formalia. 2.6 Deltagerne kan medvirke i arbejdet med at inddrage udsatte større børn og unge og unge med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det almindelige klubliv. Er der forskel på almindelige større børn og unge og større børn og unge med fysiske og/eller psykiske problemer, når vi taler om deres udvikling? I princippet 7 af 14

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET ikke! De kommer alle i puberteten, de skal forholde sig til deres seksualitet, det med piger og drenge, de sætter sig op mod forældrene i forbindelse med deres overgang fra barn til ung og til voksen, kammeraterne har nu den store betydning osv., osv. Det, der er til forskel, er samfundets tilbud til disse større børn og unge. De vil ikke altid kunne blive integreret i f.eks. de almindelige klubtilbud, som kommunen stiller til rådighed. Ifølge Serviceloven er amtskommunerne forpligtede til at sørge for det nødvendige antal pladser til større børn og unge, der på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v. Diskussionen i forbindelse med denne gruppe af større børn og unge vil være, hvorvidt socialpolitikken er rigtig eller forkert, altså hvorvidt man f.eks. skal søge at integrere denne gruppe af større børn og unge i de almindelige kommunale tilbud, eller om man skal have, som man angiver i Serviceloven, særlige klubtilbud til dem. Hvor går vores grænse for integration? Vi har flere eksempler på institutioner, som integrerer almindelige unge og svært handicappede unge, f.eks. LAVUK (Landsforeningen af Vanføres Ungdoms Klubber) i København. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Udgangspunktet er deltagerne på kurset. Deltagerne vil kunne udarbejde praksisportrætter og profilskemaer (se bilag), som både underviser og deltagere vil kunne have glæde af i forbindelse med diverse diskussioner på holdet. 4. Afholdelsesformer Der skal gøres opmærksom på, at der fra kan rekvireres materiale til et konkret 4-ugers-forløb, som kan afholdes som blended learning. Dvs. at undervisningen delvis er netbaseret, delvis foregår face to face. 8 af 14

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 5. Litteraturliste Børn og familie i det postmoderne samfund / redigeret af Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen. - Kbh. : Hans Reitzel, 1999 Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund / redigeret af Anne Knudsen & Carsten Nejst Jensen. - Værløse : Billesø & Baltzer, 1999 Jappe, Erik: Indsigt - børne- og ungdomskriminalitet reviderede udgave, 1. oplag. - [Århus] : Kolibri, 2000 Ungdomssociologi / Flemming Balvig... [et al.] udgave, 1. oplag. - Kbh. : Columbus, 2001 Antologi om tværfagligt samarbejde / redigeret af Jens Bundgaard Nielsen, Margit Knudsen. - Aabenraa: Udviklings- og Formidlingscentret Børn og Familier, 2001 Struve, Kaj: Forebyggende pædagogik : en grundbog. - Brøndby : Semi-forlaget, 2000 Madsen, Bent: Socialpædagogik og samfundsforvandling : en grundbog udgave, 12. oplag. - Kbh. : Munksgaard, 2004 Stenum, Helle & Gade Nielsen, Jimmie: Klar til medbestemmelse : et inspirations- og debathæfte om større børns og unges medbestemmelse i fritids- og ungdomsklubberne. - Kbh. : Socialministeriet : Undervisningsministeriet, 1997 Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene : herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt udgave, 1. oplag. - Kbh. : Socialministeriet, 2004 Vejledning om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter lov om social service : Socialministeriets vejledning af 16. februar udgave, 1. oplag. - Kbh. : Socialministeriet, 1998 Menneske, handicap og sociale tilbud : - En lære- og håndbog for pædagogstuderende og andre indenfor det sociale arbejdsfelt / af Charlotte Gunnarsen et al.. 3. udgave. - København : Socialpolitisk Forlag, 2003 Websider (Center for Ungdomsforskning) (Udviklings- og Formidlingscenter Børn og Unge) 9 af 14

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET (Socialministeriet) (Vilde Læreprocesser) 10 af 14

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 PROFILSKEMA Profil nr.:... Din arbejdsplads:... Kommune:... Dit navn:... Din alder:... Har du en kompetencegivende uddannelse? Ja... Nej... Hvis du har svaret ja - mere om din uddannelsesmæssige baggrund: Den uddannelse, der var aktuel ved din ansættelse:... Evt. andre uddannelser:... Evt. længerevarende efteruddannelse:... Hvornår blev du ansat i dit nuværende arbejde:... Hvor mange år har du arbejdet i huse:... Hvad er dit hovedansvar i nuværende arbejde:... Har huset en særlig funktion? I givet fald hvilken: af 14

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Er der en bestemt brugergruppe, der aktuelt præger huset? I givet fald hvilken:... Arbejder du med en særlig brugergruppe og evt. hvilken:... Hvad er dine forventninger til dette kursus: af 14

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 PRAKSISPORTRÆT PP-nr.:... Din arbejdsplads:... Kommune:... Dit navn:... Din alder:... Praksisportræt er en mulighed for at strukturere viden om din arbejdsplads og den praksis du/i har i huset. Ved at forsøge at svare på så mange af disse punkter som muligt får du selv et Praksisportræt af din egen praksis. 1. Lokalområdet: Viden om Husets lokalområde er vigtig for arbejdet. Vi vil derfor gerne vide lidt om det lokalområde, Huset hører til Giv en kortfattet beskrivelse af lokalområdet, fortæl f.eks. om, hvilke forskellige muligheder der er for befolkningen i området. Det kan være bibliotek, skøjtehal, grillbar, biograf, sportsklubber, bingo, uformelle opholdssteder, danseskoler osv. 2. Husets målgruppe: Det er vigtigt at vide, hvem der kommer i Huset. Derfor handler dette om at beskrive de ønsker, behov, særlige forhold og/eller problemer, som jeres brugergruppe udtrykker. Og om der evt. er potentielle brugere i området, der ikke kommer i Huset, og din vurdering af, hvorfor de ikke kommer Hvorledes vil du karakterisere jeres brugere? 2.2. Hvilke ønsker, behov eller særlige forhold har jeres brugere? 2.3. Er der efter din opfattelse borgere, der burde komme i Huset, men ikke gør det? Hvis det er tilfældet, hvad er så grunden til det? 3. Brugernes brug af Huset: Hvorledes anvender jeres brugere Husets muligheder? Du skal beskrive, hvad brugere bruger Huset mest til, og hvad de får ud af det Er der særlige interesser, der dominerer brugerne af Huset? 3.2. Hvad bruger brugerne i øvrigt Huset til? 3.3. Er der brugere, der kommer i Huset alene for det sociale samvær med andre? 13 af 14

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3.4. Har brugerne interesse i hinanden? Eller er de generelt uinteresserede i andres liv? 3.5. Hvorledes samarbejder I med brugerne om samvær og aktiviteter, der giver den enkelte muligheder for en større social bekendtskabskreds? 3.6. Hvorledes har brugerne indflydelse på Husets indhold? 3.7. Evt. andre forhold omkring brugernes brug af Huset. 4. Noget om det, Husets medarbejdere tilbyder brugerne: Dette handler om det enkelte hus og dets udgangspunkt. Derfor er det om kulturpolitik, husets målsætning, hvilke særlige ressourcer I har, hvilke aktiviteter I lægger særlig vægt på Kan du sige noget om kommunens kulturpolitik? 4.2. Hvad er Husets målsætning? 4.3. Hvilke ressourcer stiller I til rådighed for brugerne (f.eks. medarbejdernes personlige og faglige kvalifikationer, økonomi, åbningstid, andre ressourcer og ressourcepersoner)? 4.4. Beskriv de aktiviteter, I især lægger vægt på og hvorfor? 4.5. Hvilke særligt succesfulde aktiviteter og traditioner har I? 5. Planlægning og organisering af husarbejdet: Dette er noget om, hvordan I planlægger og organiserer husarbejdet Hvordan planlægger I jeres arbejde, udarbejder I f.eks. en virksomhedsplan/handleplan? Eller: planlægges der for et år ad gangen? et halvår? En måned? en uge eller en dag? Hvis I ikke udarbejder en virksomhedsplan/handleplan, hvorledes fungerer tilrettelæggelsen af arbejdet så? 5.2. Har du eller nogle af dine kolleger bestemte funktioner i forhold til planlægning? Hvem og hvilke? Og er brugerne involveret i dette? Hvis bekræftende - hvilke brugere? 5.3. Hvor kommer idéerne fra? Brugerne (hvis de kommer fra forskellige brugergrupper, er nogle af dem så mere fremtrædende end andre og evt. hvilke?), leder, afd.leder, personale, evt. andre? Og hvordan diskuteres ideerne? 5.4. Evaluerer I arbejdet og hvordan? 5.5. Hvilke perspektiver/planer har Huset for fremtiden? 14 af 14

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Husmedarbejdere - arbejde i kulturhuse 42658 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder. Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Dagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup

Dagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup Dagsorden Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup Oplysninger og data fra kalenderår 2016 Dato for tilsyn Deltagere ved tilsynet Distriktsklubleder Rasmus, bestyrelsesmedlem afbud, TR/medarbejder repræsentant

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Klubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument

Klubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Klubben på Bakken Et idegrundlag om et fritidstilbud til 4.-6. klasse på Bakkeskolen Februar 2019 Internt arbejdsdokument 1 Baggrund:

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017 Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

FRITIDSCENTRE FOR BØRN OG UNGE

FRITIDSCENTRE FOR BØRN OG UNGE FRITIDSCENTRE FOR BØRN OG UNGE I GENTOFTE KOMMUNE ÉT FRITIDSCENTER - TRE KLUBTILBUD Gentofte Kommunes fritidscentre er et fritidstilbud for alle kommunens børn og unge mellem 10 og 18 år. Det enkelte fritidscenter

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i

Læs mere

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Butikken Adelgade 116 8660 Skanderborg Tlf. 23 45 75 22 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Daglig

Læs mere

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Udeholdet Hårbyvej 2 Firgårde 8680 Ry Tlf. 20 97 51 22 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Daglig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig, der drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering skaber vejen

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere