Vejledning til ansøgning om deltagelse i mentor- og forældrecoachuddannelser for at forebygge ekstremisme og radikalisering

Transkript

1 Styrelsen for international Rekruttering og Integration Oktober 2015 Vejledning til ansøgning om deltagelse i mentor- og forældrecoachuddannelser for at forebygge ekstremisme og radikalisering Ansøgningsfrist den 25. november 2015 Indhold 1. Indledning Puljens tilrettelæggelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Puljens formål Projektets målgruppe Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Kriterier for tildeling af støtte om uddannelse Krav til dokumentation Praktiske oplysninger... 7 Bilag Bilag Side 1 af 16

2 1. Indledning Styrelsen for International Rekruttering og Integration udbyder hermed mentor- og forældrecoachuddannelser målrettet kommuner, som ønsker at få uddannet medarbejdere, der kan få konkret viden og færdigheder til at arbejde som mentorer og/eller forældrecoaches som led i at styrke den lokale indsats for at forebygge ekstremisme og radikalisering. Dette sker med udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet med mentorer og forældrecoaches i Københavns, Odense, Ålborg og Høje Taastrup kommuner i regi af projekt Helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme, som var finansieret af satspuljen for Nærværende uddannelser er ligeledes finansieret fra satspuljen 2012 og skal skabe sammenhæng til de nye, fremadrettede initiativer i satspuljeaftalen for 2015 om styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Kommunerne kan frit vælge at ansøge om at få uddannet medarbejdere til begge uddannelser eller vælge at få uddannet medarbejdere til én af uddannelserne. Dog viser erfaringer både fra projekt Helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme og fra socialt arbejde i bredere forstand, at der i arbejdet med udsatte unge ses en forbedret effekt ved både at arbejde med den unge og med forældrene og/eller netværket omkring den unge. Styrelsen for International Rekruttering og Integration opfordrer på den baggrund kommuner til at visitere deltagere til begge uddannelser for derved at få en mere helhedsorienteret lokal indsats mod ekstremisme og radikalisering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilbyder de kommuner, som får tilsagn om deltagelse i uddannelserne: Et 6-dages grundkursusforløb for dels mentorer og mentorcoach-koordinatorer, dels forældrecoaches og forældrecoach-koordinatorer. At deltage i et landsdækkende netværk for henholdsvis mentorer og forældrecoaches for kontinuerligt at sikre erfaringsudveksling. At deltage i efterfølgende overbygningsmoduler så det sikres, at mentorer og forældrecoaches har den nyeste viden på området. De kommuner, som får tilsagn om at deltage i uddannelsen, forpligter sig til følgende: At bidrage til et landsdækkende korps af uddannede mentorer og forældrecoaches, som oprettes i forlængelse af uddannelserne 1. Kommunerne forpligter sig til at udlåne mentorer og/eller forældrecoaches til andre kommuner, der ikke råder over sådanne, hvis behovet opstår. Aftaler om udlån af mentorer og forældrecoaches indgås mellem de pågældende kommuner, herunder finansiering heraf. Se nærmere i bilag 1. 1 Dette sker i forlængelse af satspuljeaftalen for 2015 om styrket forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Side 2 af 16

3 At efterleve en række metodiske krav og krav til resultatdokumentation i forbindelse med indsatserne. Disse krav er nærmere beskrevet i bilag 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil sikre den overordnede koordination af de landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches, herunder løbende implementeringsstøtte, eksempelvis ved at være behjælpelig med at afklare juridiske, administrative og økonomiske forhold i den forbindelse. Se mere i bilag 1. Styrelsen for International Rekruttering og Integration dækker udgifter til uddannelserne, herunder forplejning og overnatning, erfaringsudvekslings- og netværksaktiviteter samt implementeringsstøtte. Øvrige udgifter i forbindelse med mentor- og forældreindsatserne finansieres over kommunernes eksisterende bevillinger og foranstaltningsmuligheder. Uddannelsen for mentorer og forældrecoaches varetages i praksis af uddannelsesvirksomheden Seminarer.dk. 2. Formål Formålet med uddannelserne og etableringen af de nationale korps er, at kommunerne får mulighed for at anvende mentorer og forældrecoaches med særlige kompetencer til: At hjælpe personer, navnlig unge, som vurderes at være i risiko for radikalisering eller at have tilknytning til ekstremistiske miljøer med at holde sig fri af disse former for risikoadfærd. At bidrage til, at forældre til unge med disse former for risikoadfærd opnår kompetencer til at blive positive ressourcer, der kan hjælpe de unge til at holde sig fri af ekstremisme og anden risikoadfærd. Mentorerne opnår igennem uddannelsen dermed kvalifikationer til at understøtte de unge i at komme ud af det miljø eller de handlemønstre, der vurderes at være risikofyldte for den unge. De unge skal støttes og motiveres til at frigøre sig fra ekstremisme, tage vare på eget liv samt fungere bedre i prosociale fællesskaber. Overordnet set omfatter de obligatoriske komponenter i mentors arbejde tilværelsespsykologien, den løsningsfokuserede metode og konflikthåndtering. Forældrecoachene opnår igennem uddannelsen kvalifikationer til at understøtte de unges forældre, enten individuelt eller i grupper via pårørendenetværk, så de bliver i stand til at vejlede og støtte deres børn i at udvikle sig positivt. Overordnet set omfatter de obligatoriske komponenter i forældrecoachens arbejde tilværelsespsykologien, den løsningsfokuserede metode og konflikthåndtering samt neutral facilitering / mødeledelse af gruppeprocesser. Side 3 af 16

4 3. Målgruppe Den primære målgruppe omfatter disse to grupper af borgere: Personer, som er i risiko for radikalisering eller har tilknytning til ekstremistiske miljøer. Det kan i princippet være personer i alle aldersgrupper, men i praksis vil det oftest være unge mellem 15 og 25 år, der udviser bekymringstegn. Forældre til unge med sådanne udfordringer. Den sekundære målgruppe omfatter disse to grupper af medarbejdere med ansvar for mentor- og forældreindsats: Personer, der skal arbejde som mentor- og forældrecoach-koordinator. Personer, der skal arbejde som mentor eller forældrecoach. Mentorer og mentorcoach-koordinatorer samt forældrecoaches og forældrecoachkoordinatorer vil være personer med relevante erfaringer fra arbejde med borgere/unge mennesker. Det kan for eksempel være pædagoger, lærere, socialrådgivere, boligsociale medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen samt medarbejdere i SSP (forebyggende samarbejde mellem sociale myndigheder, skoler og politi), PSP (forebyggende samarbejde mellem psykiatrien, sociale myndigheder og politi), UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og personer fra den frivillige sektor, herunder personer der er udpeget til at fungere som mentor for en ung efter servicelovens regler om støtte- og kontaktpersoner eller efter andre regelsæt. 4. Forventede resultater Projektet sigter mod at uddanne 50 mentorer og 50 forældrecoaches i projektperioden frem til udgangen af 2016, og dermed: At der etableres mentor- og forældrecoach-ordninger i kommuner, som har væsentlige udfordringer i forbindelse med radikalisering og ekstremisme. At der via de nævnte kommuners udlån af uddannede mentorer og forældrecoaches til andre kommuner etableres et samlet landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. At mentor- og forældrecoach-indsatsens resultater bidrager til styrket modstandskraft, færre bekymringstegn og mere konstruktiv adfærd hos personer i risiko for radikalisering. Side 4 af 16

5 At forældre og pårørende omkring unge i risiko for radikalisering opnår øgede kompetencer og i højere grad bliver positive ressourcer i relation til at hjælpe de unge med at holde sig fri af ekstremisme og udvise en konstruktiv adfærd. 5. Ansøgerkreds Kommuner og sammenslutninger af kommuner og/eller politi (for eksempel de regionale SSP-netværk / info-huse, som arbejder for at forebygge ekstremisme og radikalisering) kan ansøge om deltagelse på uddannelserne. Da de nævnte sammenslutninger har karakter af samarbejdsfora, snarere end egentlige institutioner, forudsættes det dog, at kommunerne står som ansvarlige for ansøgningerne. I tilfælde, hvor en sammenslutning af kommuner m.v. ansøger om deltagelse i uddannelserne, vil det være alle de kommuner, som deltager, som også påtager sig de forpligtelser, der er beskrevet i bilag 1 og Tidsplan for uddannelserne Der udbydes fire uddannelser i alt henholdsvis s to mentoruddannelser og to forældrecoachuddannelser. Uddannelserne afholdes på følgende datoer: Vinter 2016 første hold af uddannelser for 25 mentorer og 25 forældrecoaches Modul 1 Fælles introdag for mentorer og forældrecoaches Fredag den 29. jan 2016 Modul 2 Mentor: feb. Forældrecoach: marts Modul 3 Mentor: april Forældrecoach: april Modul 4 Mentor: 27. maj Forældrecoach: 10. juni Efteråret 2016 andet hold af uddannelser for 25 mentorer of 25 forældrecoaches Modul 1 Fælles introdag for mentorer og forældrecoaches Torsdag den 25. august 2016 Modul 2 Mentor: september Forældrecoach: oktober Modul 3 Mentor: oktober Forældrecoach: november Modul 4 Mentor: 1. december Forældrecoach: 8. december Kommunernes forpligter sig efterfølgende til, at mentorer og forældrecoaches deltager i landsdækkende korps m.v. frem til den 31. december Det bemærkes i den forbindelse, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i perioden vil afholde udgifterne til understøttelse af de landsdækkende korps, navnlig i form af netværksaktiviteter og overbygningsmoduler. 7. Kriterier for tildeling af støtte om uddannelse Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil, i sin vurdering og udvælgelse af deltagerkommuner, tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af den enkelte ansøgning. Ved ansøgningen Side 5 af 16

6 skal det tydeligt markeres, om man ønsker at ansøge om uddannelse af mentorer, forældrecoaches eller begge dele. Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på følgende kriterier: At ansøger har udfordringer med unge, som er sårbare over for radikalisering eller befinder sig i ekstremisme miljøer. At ansøgende kommuner forpligter sig til de krav, der er beskrevet i denne vejledning. At der findes en relevant, gerne tværfaglig, organisering, hvor indsatserne kan forankres eventuelt som led i en bredere social og forebyggende indsats. At der er ledelsesopbakning i kommunen til implementering og finansiering af mentor- og/eller forældrecoachindsatsen inden for rammerne af relevant lovgivning og foranstaltningsmuligheder (for eksempel serviceloven, lov om aktiv beskæftigelse, integrationsloven, lov om erhvervsuddannelser, bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelser, taxameterordningen på Gymnasier og VUC centre samt kriminalforsorgens mentorordning). Ved udvælgelsen vil der endvidere blive lagt vægt på at sikre en geografisk spredning af deltagende kommuner m.v. for derved at kunne dække behovene i forbindelse med de landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. Af samme grund vil det tælle positivt, hvis ansøgerne ønsker at deltage i både mentor- og forældrecoachuddannelserne. Ved udvælgelse af deltagerkommuner vil der endvidere blive lagt vægt på at følgende er beskrevet: Indsatsens organisation og ledelse, herunder organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der tilknyttet indsatsen, hvem har det overordnede ansvar for indsatsen, indsatsens øvrige parter, og hvad disse bidrager med samt hvordan den konkrete koordination og supervision i forbindelse med mentorer og/eller forældrecoaches kommer til at foregå. Strategi for rekruttering og fastholdelse af mentorer og/eller forældrecoaches, herunder beskrives hvordan det sikres, at stabilitet i relationen mellem mentor/mentee og forældre/forældrecoach opretholdes. Hvordan det planlægges at nå de primære målgrupper, herunder hvordan ansøger vil formidle mentorindsatsen og/eller forældreindsatsens målsætninger og indhold, så en bred vifte af lokale aktører får kendskab hertil. Se endvidere bilag 2 til denne vejledning, hvor de metodiske kernekomponenter det vil sige obligatoriske elementer i mentor- og forældrecoachindsatserne er beskrevet. Side 6 af 16

7 8. Krav til dokumentation Det er centralt, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan følge med i, om mentor- og forældecoachindsatserne har den tilsigtede virkning for borgerne, ligesom det vil være i kommunens interesse at dokumentere resultaterne af indsatserne. Der er i den forbindelse påbegyndt udvikling af et værktøj, som kan understøtte udredning og planlægning af indsats, resultatdokumentation samt borgerrettet dialog i relation til mentees og forældre, og som vil være en del af den obligatoriske metode, knyttet til indsatsen. Data fra denne resultatdokumentation vil inden for rammerne af persondataloven og anden relevant forvaltningsretlig lovgivning indgå i en overordnet evaluering af initiativerne i satspuljeaftalen for 2015 om styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. De deltagende kommuner forpligter sig til at benytte det nævnte værktøj og samarbejde med den eksterne evaluator. 9. Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 25. november Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage kontakt til alle ansøgere med evt. tilbud om deltagelse i uddannelsesforløbet. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i december Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til Mark Bang Kjeldgaard fra kontoret for Integration og Medborgerskab i Styrelsen for International Rekruttering og Integration på mail mbkj@socialstyrelsen.dk og sendes cc til Hanne Biehl på bie@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskema findes på ministeriets hjemmeside Skemaerne skal udfyldes elektronisk og sendes til Mark Bang Kjeldgaard på mail mbkj@socialstyrelsen.dk og CC til Hanne Biehl på bie@socialstyrelsen.dk. Mærk ansøgningen Uddannelse af forældrecoaches og mentorer til unge. Side 7 af 16

8 Side 8 af 16

9 Bilag 1 Kommunernes rolle i forbindelse med landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches De kommuner, der modtager uddannelserne inden for mentorindsats og forældrecoaching, forpligter sig til at udlåne mentorer og / eller forældrecoaches til andre kommuner i nærområdet, der måtte have et konkret behov herfor, og som ikke selv råder over de nødvendige uddannede mentorer og / eller forældrecoaches. Kommunerne opfordres til at samarbejde mest muligt for at muliggøre, at der tilbydes mentor- og/eller forældrecoachingforløb til de borgere, der har behov for det, uanset borgernes bopælskommune. Den afgivende kommune er dog alene forpligtet til at udlåne uddannede mentorer og / eller forældrecoaches i det omfang, disse ikke allerede er fuldt optaget af mentor- og/eller forældrecoachingforløb i kommunen. Den modtagende kommune betaler alle udgifter i forbindelse med mentor- og/eller forældrecoachingforløb i kommunen, eksempelvis løn eller godtgørelse til mentorer / forældrecoaches. De konkrete aftaler om udlån af mentorer og forældrecoaches udarbejdes og indgås mellem de pågældende kommuner med støtte fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Indsatsen vil blive genstand for løbende monitorering og evaluering. Der er i den forbindelse påbegyndt udvikling af et værktøj, som kan understøtte udredning og planlægning af indsats, resultatdokumentation samt borgerrettet dialog i relation til mentees og forældre og som vil være en del af den obligatoriske metode, knyttet til indsatsen. Data fra denne resultatdokumentation vil indgå i en overordnet evaluering af satspuljeaftalen for 2015 om styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. De deltagende kommuner både afgivende og modtagende forpligter sig til at benytte det nævnte værktøj og samarbejde med den eksterne evaluator. Side 9 af 16

10 Bilag 2 Metodegrundlag for mentor- og forældrecoachindsatserne Kernekomponenter i mentorindsatsen Mentorindsatsen omfatter en række metoder og værktøjer, som det er obligatorisk at benytte. Kernekomponenterne er beskrevet i relation til tre niveauer: 1) den implementeringsansvarlige kommune; 2) mentor-koordinatoren, der varetager en række opgaver i relation til mentorerne og eventuelt selv fungerer som mentor; 3) Mentoren, der skal arbejde direkte med mentees. Kernekomponenter for den implementeringsansvarlige kommune Indsatsen organiseres lokalt i en kommune med ansvar for den lokale / regionale gennemførelse. Mentorindsatsen skal, hvor det er relevant, gennemføres koordineret med indsatsen for forældrecoaching og pårørendenetværk. Endvidere vil indsatsen med fordel kunne gennemføres koordineret med andre tiltag, for eksempel tiltag som psykologbehandling, misbrugsbehandling for den unge m.v eller tiltag til at hjælpe mentee til at få en bolig eller komme i gang med arbejde, uddannelse, fritidsinteresser. Kommunen skal udarbejde og formidle skriftlige, forpligtende rolle og opgavebeskrivelser for de involverede aktører, så alle involverede er klar over ansvars- og rollefordeling. Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration yder generel implementeringsstøtte i forbindelse med indsatsen og vil kunne bistå med dette. Kommunen skal sikre, at de personer, som rekrutteres til at blive mentor-koordinator og/eller mentor, har erfaring med relationsarbejde med mentee. Kommunen skal sikre, at de personer, der skal fungere som mentor-koordinator og/eller mentor, skal tilbydes den nødvendige opkvalificering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilbyder undervisningen. Kommunen skal foretage en screening, vurdering og visitering af mentee, der skal indgå i indsatsen som mentees for derved at sikre, at de falder inden for målgruppen for mentorindsatsen. Kommunen skal sikre en formidling af mentorindsatsens målsætninger og indhold, så en bred vifte af lokale aktører får kendskab hertil. Der kunne blandt andet udarbejdes og distribueres skriftligt kommunikationsmateriale til relevante aktører. Mentorindsatsen kan med fordel beskrives sammen med øvrige beslægtede indsatser og tilbud, herunder forældrecoaching, pårørendenetværk m.v., således at lokale medarbejdere får viden om de forskellige handlemuligheder. Side 10 af 16

11 Kommunen skal sikre, at mentorer og mentor-koordinator i relevant omfang har viden om kommunens organisering, tilbud og indsatser, forvaltningsretslige regler, begrænsninger og hjælpemuligheder i serviceloven, uddannelses- og beskæftigelsessystemet m.v. Kommunen skal sikre progressionsmåling og resultatdokumentation vedrørende mentorindsatsen med udgangspunkt i det nævnte værktøj, som kan understøtte udredning og planlægning af indsats, resultatdokumentation samt borgerrettet dialog i relation til mentees og forældre Kernekomponenter i mentor-koordinatorens arbejde Mentor-koordinatoren skal sikre et hensigtsmæssigt match af mentorer og mentees. Mentor-koordinatoren skal fungere som coach for mentorerne i kommunen og systematisk anvende følgende konkrete værktøjer: o Positioner i den coachende samtale o Model for mentorcoaching ud fra den løsningsfokuserede tilgang o Trædestene i den løsningsfokuserede samtale o Samtalekort til den løsningsfokuserede coachingsamtale Mentor-koordinatoren skal sikre, at der afsættes fast tid og ressourcer til fælles refleksion og udviklingsorienteret læring blandt alle mentorerne, herunder ved deltagelse i nationale netværksmøder. Mentor-koordinatoren er, med mindre den implementeringsansvarlige kommune løser det på anden vis, ansvarlig for, at udrednings- og progressionsværktøjet anvendes som foreskrevet. Bagvedliggende viden Mentorernes metoder, værktøjer og vidensområder, jf. nedenfor. Kernekomponenter i mentors arbejde med den unge Overordnet set omfatter de obligatoriske komponenter i mentors arbejde tilværelsespsykologien, den løsningsfokuserede metode og konflikthåndtering. Mentor skal således: Give mentee individuel og længerevarende støtte og rådgivning med ugentlig kontakt mellem mentor og mentee. Foretage en løbende inddragende vurdering af mentees problemer, behov, ressourcer og fremtidsmuligheder ved hjælp af udrednings- og dialogværktøjet Balanceret Risikovurdering og dertilhørende proces- og dialogskemaer Side 11 af 16

12 Anvende de løsningsfokuserede samtaleteknikker i arbejdet med at understøtte mentees forandringsproces, herunder styrke den unges motivation/engagement med arbejdet med undtagelser og fastsættelse af konkrete mål og succeskriterier. Anvende løsningsfokuseret konflikthåndtering baseret på systemteoretisk tænkning, herunder a) konfliktnedtrappende sprogbrug, b) konstruktiv respons på kritik. Anvende løsningsfokuserede samtaleteknikker til udvikling af mentees tilværelseskompetencer og styrke mentee i at tackle hverdagssituationer, udfordringer og konflikter. Bidrage til eventuelle netværksmøder vedrørende mentee, herunder ved brug af metoder til inddragelse af pårørende og netværk som positive medspillere og ved eventuelt varetage rollen som facilitator/mødeleder. Bagvedliggende viden: Viden om forebyggelsestrekanten (forståelse for udfordring og matchende indsats). Viden om ekstremistiske miljøer, deres narrativer samt deres rekrutteringsformer og øvrige aktiviteter. Viden om radikalisering, risikofaktorer, beskyttende faktorer, motivationsfaktorer, gruppedynamikker, identitets-, forandringsprocesser og forandringsbarrierer. Viden om adfærdsmæssige dynamikker i familierelationer. Kernekomponenter i indsatsen for forældrecoaching og pårørendenetværk Forældrecoaching-indsatsen, herunder pårørende netværk, omfatter en række metoder og værktøjer, som det er obligatorisk at benytte. Kernekomponenterne er beskrevet i relation til tre niveauer: 1) den implementeringsansvarlige kommune; 2) Forældrecoach-koordinatoren, der varetager en række opgaver i relation til de enkelte forældrecoaches og eventuelt selv fungerer som forældrecoach; 3) Forældrecoachen, der skal arbejde direkte med forældre / pårørende til personer i risiko for radikalisering m.v. Kernekomponenter for den implementeringsansvarlige kommune Indsatsen vedrørende forældrecoaching og pårørendenetværk organiseres lokalt i en kommune med ansvar for den lokale / regionale gennemførelse af indsatsen. Forældreindsatsen skal, hvor det er relevant, gennemføres koordineret med mentorindsatsen. Endvidere vil indsatsen med fordel kunne gennemføres koordineret med andre tiltag, for eksempel tiltag som psykologbehandling, misbrugsbehandling for Side 12 af 16

13 mentee, som er søn eller datter af de pågældende forældre m.v. eller tiltag til at hjælpe den unge til at få en bolig eller komme i gang med arbejde, uddannelse, fritidsinteresser. Kommunen skal udarbejde og formidle skriftlige, forpligtende rolle og opgavebeskrivelser for de involverede aktører, så alle involverede er klar over ansvars- og rollefordeling. Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration yder generel implementeringsstøtte i forbindelse med indsatsen og vil kunne bistå med dette. Kommunen skal sikre, at de personer, der skal fungere som forældre-koordinator og/eller forældrecoach skal tilbydes den nødvendige opkvalificering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilbyder undervisningen. Kommunen skal sikre, at relevante forældre, jf. målgruppebeskrivelsen, visiteres til indsatsen. Det kan for eksempel ske i forlængelse af bekymringshenvendelser fra forældre eller borgerrådgivning, forældrekompetenceafklaring, foranstaltning eller forældrepålæg efter serviceloven. Kommunen skal sikre en formidling af den forældrerettede indsats målsætninger og indhold, så en bred vifte af lokale aktører har kendskab til indsatsen. Der kunne blandt andet udarbejdes og distribueres skriftligt kommunikationsmateriale til relevante aktører. Indsatsen kan med fordel beskrives sammen med øvrige beslægtede indsatser og tilbud, navnlig mentorindsatsen for de unge, således at lokale medarbejdere får viden om de forskellige handlemuligheder. Kommunen skal sikre, at forældrecoaches i relevant omfang har viden om kommunens organisering, tilbud og indsatser, forvaltningsretslige regler, begrænsninger og hjælpemuligheder i Serviceloven, uddannelses- og beskæftigelsessystemet m.v. Kommunen skal sikre progressionsmåling og resultatdokumentation vedrørende forældrecoachingindsatsen med udgangspunkt i det nævnte værktøj, som kan understøtte udredning og planlægning af indsats, resultatdokumentation samt borgerrettet dialog i relation til mentees og forældre. Kernekomponenter for forældrecoach-koordinatoren Forældrecoach-koordinatoren skal i samarbejde med den koordinerende enhed sikre et hensigtsmæssigt match af forældre og forældrecoaches. Forældrecoach-koordinatoren skal sikre, at der afsættes fast tid og ressourcer for fælles refleksion og udviklingsorienteret læring blandt alle forældrecoaches, herunder ved deltagelse i nationale netværksmøder. Forældrecoach-koordinatoren skal gøre systematisk brug af disse værktøjer: Positioner i den coachende samtale Side 13 af 16

14 Model for coaching ud fra den løsningsfokuserede tilgang Trædestene i den løsningsfokuserede samtale Samtalekort til den løsningsfokuserede coachingsamtale Bagvedliggende viden Forældrecoachenes metoder, værktøjer og vidensområder, jf. nedenfor. Kernekomponenter for forældrecoachen Forældrecoachen skal varetage to funktioner: Individuel coaching af forældre. Facilitering af pårørendenetværk. Overordnet set omfatter de obligatoriske komponenter i forældrecoachens arbejde tilværelsespsykologien, den løsningsfokuserede metode og konflikthåndtering. Forældrecoachen skal således: Give forældrene individuel og længerevarende støtte og rådgivning. Foretage en løbende inddragende vurdering af forældrenes kompetencer og udfordringer ved hjælp af udrednings- og dialogværktøjet Balanceret Risikovurdering og dertilhørende proces- og dialogskemaer Anvende de løsningsfokuserede samtale- og coachingteknikker i arbejdet med at understøtte den forældrenes forandringsproces, herunder styrke den forældrenes motivation og forældrekompetencer. Hjælpe forældrene til at mestre konflikthåndtering, herunder konfliktnedtrappende sprogbrug og konstruktiv respons på kritik. Bidrage til eventuelle netværksmøder vedrørende mentee, som er baggrunden for forløbet med forældrene, herunder ved brug af metoder til inddragelse af pårørende og netværk som positive medspillere og ved eventuelt at varetage rollen som facilitator/mødeleder. Side 14 af 16

15 Facilitere netværk af pårørende til menteei risiko for radikalisering eller med tilknytning til ekstremistiske miljøer for derved at bistå de pårørende i at udveksle erfaringer og finde løsninger på deres udfordringer. Et individuelt coachingforløb omfatter: Et forventningsafstemmende formøde, Minimum tre coaching-seancer med maximum to måneders interval. En coaching-session varer typisk 1½ - 2 timer. Coachingforløbet afsluttes, når formålet med coachingforløbet er nået, når de opstillede mål i aftaleskemaet er nået eller når begge parter vurderer, at coachingforløbet ikke længere tjener sit formål. Der skal så vidt muligt afholdes opfølgningsmøder henholdsvis tre og seks måneder efter et afsluttet forældrecoachingforløb. Et pårørendenetværks-forløb omfatter: Forventnings- og behovsafstemmende formøder med de enkelte deltagere, hvor bekymringer og eventuelle psykosociale udfordringer afdækkes. Minimum fire netværksmøder med to-tre måneders interval. Et møde varer typisk 1½ - 2 timer og kan blandt andet indeholde oplæg fra relevante fagpersoner. Pårørendenetværket afsluttes, når det vurderes, at det ikke længere tjener sit formål. Gruppestørrelsen i pårørendenetværk er cirka 8-15 personer. I sit arbejde skal forældrecoachen systematisk gøre brug af følgende konkrete værktøjer: Forældrecoaching, herunder: o Balanceret Risikovurdering og dertilhørende proces- og dialogskemaer. Rammesætning for den coachende samtale. o Empatisk aktiv lytning. o Den cirkulære spørgeteknik. Konflikthåndtering og konfliktmægling som coachende samtaleform Neutral facilitering / mødeledelse af gruppeprocesser, herunder: Side 15 af 16

16 o o o Empatisk aktiv lytning. Den cirkulære spørgeteknik. Det inddragende netværksmøde, herunder metoder til inddragelse af pårørende og netværk som positive medspillere (kontakt og fastholdelse). Bagvedliggende viden: Viden om forebyggelsestrekanten (forståelse for udfordring og matchende indsats). Viden om ekstremistiske miljøer, deres narrativer samt deres rekrutteringsformer og øvrige aktiviteter. Viden om radikalisering, risikofaktorer, beskyttende faktorer, motivationsfaktorer, gruppedynamikker, identitets-, forandringsprocesser og forandringsbarrierer. Viden om adfærdsmæssige dynamikker i familierelationer. Side 16 af 16