Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Transkript

1 Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

2 Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat

3 Udvikling af kirkens sociallære Sankt Augustin Thomas Aquinas social etik Indianerne som mennesker Skoler og socialt arbejde I 1900 tallet Kirken under pres Kirkestaten bryder sammen 1870 Rerum Novarum 1881 svar på industrialisering

4 Hvad er sociallæren Kirkens sociallære skrivelser er ikke troslæreformuleringer, men vejledninger inden for det politiske, økonomiske og sociale liv og skal læses og forstås i deres egen samtid. Hjælper til analyse og udvikling af kristen samvittighed og forholden sig til den virkelighed, der omgiver os Emner: Familie, arbejdsforhold, erhvervsliv, politiske liv, internationale forhold, krig, fred, miljøspørgsmål

5 Udvikling af sociallæren Op til det andet vatikan koncil: Eksistensen af fattige og magtesløse mennesker, der stod svagt i det økonomiske politiske system, og Forsvar for personlige rettigheder, i første række den private ejendomsret Efter andet vatikan koncil: kirken skal arbejde for retfærdighed.

6 Principper i sociallæren Menneskets værdighed (som skabt i Guds billede) Det fælles bedste (alle materielle goders universelle bestemmelse) Solidaritets princippet Subsidiaritetsprincippet Rettigheder og pligter (Fortrin for de fattige kommer fra Latin Amerika)

7 Sociale rundskrivelser Rerum Novarum (1891) - om arbejderspørgsmål Quadragesimo Anno (1931) om sociale spørgsmål Mater et Magistra(1961) kløften mellem rige og fattige Pacem in Terris (1963) om økonomiske og sociale problemer Gaudium et Spes (1965) om kirken i verden i dag (del af Vatikan II koncil tekster) Populorum Progressio (1967) om udvikling og uretfærdighed på verdens plan Laborem Exercens (1981) om arbejde Centesimus Annus (1991) om murens fald og kapitalismen Caritas en veritate (2009) om økonomi og samfundenes indretning

8

9 Økonomiske betragtninger Økonomien skal tjene menneskene Mennesker er vigtigere end ting Arbejde er vigtigere end kapital Alle arbejdere har ret til produktivt arbejde (og til at deltage i den fortsatte skabelse af verden), en rimelig løn og rimelige arbejdsvilkår og til at danne fagforeninger Privat ejendomsret skal anerkendes, men har sine grænser. Ingen skal have lov at samle overvældende rigdom, når andre mangler de basale ting til livets opretholdelse.

10 Pave Benedikt i Westminster og Berlin Religions rolle i den politiske debat er at hjælpe med skabe opmærksomhed omkring brugen af fornuft for at opdage objektive moralske principper Hvor den positivistiske fornuft dominerer, har den tendens til at udelukke alt andet og det er stort set tilfældet i vores offentlige tankegang

11 En engageret kirke Vatikanets institutioner (Pavelige kommission for fred og retfærdighed, Statssekretariatet, FN repræsentant i NY & Geneva) Breve fra Bispekonferencer Bispedømme institutioner (Justitia et Pax kommissioner)

12 Hvordan engagerer kirkens bevægelser sig? Ordenssamfundene (ex. Jesuitterne i LA og Comboni i Afrika) Kirkeligt udviklings- og nødhjælpsarbejde (ex. Caritas)

13

14 Bergoglio om fremtidens kirke Kirken er kaldet til at komme ud af sig selv og til at gå til periferier, ikke blot geografisk, men også til de eksistentielle periferier:.. Når kirken ikke kommer ud af sig selv for at evangelisere, bliver den selvrefererende og derved syg. De onder, der med tiden sker i kirkelige institutioner har deres rod i selv-referencen og en slags teologisk narcissisme. I Åbenbaringen, siger Jesus, at han står ved døren og banker. Det er klart, at teksten refererer til hans banken udefra for at komme ind, men jeg tænker på de tidspunkter, hvor Jesus banken kom indefra, at vi ikke vil lade ham komme ud. Den selvreferende Kirke holder Jesus Kristus for sig selv og lader ham ikke komme ud. Når kirken er selvrefererende, kommer Kirken uforvarende til at tro, at den har sit eget lys; Kirken ophører med at være et mysterium og giver næring til et meget alvorligt onde; åndelige Verdslighed. Den lever ved at ære sig selv.

15 Pave Frans - indikationer Kirken er ramt af selvoptagethed. Ønske: En aktiv udadvendt kirke, der både taler til dem som er en del af Kirken, og dem som ikke er. Socialt engagement. Kritisk holdning til strukturer, der medfører fattigdom og social udstødelse. En fattig kirke for de fattige. (beskeden bolig og bil) Radikale sociale standpunkter (men konservativ i en teologisk / religiøs sammenhæng). Afviser symboler, der vidner om verdslig magt. (Fremtiden for Vatikanets bank?) Dialogen med de anderledes troende er betydningsfuld. Vi skal læse tiden tegn!

16 Fremtiden for sociallæren Fattigdommen og uligheden er stor, og med globaliseringen er disse ubalancer stigende. Enorme mængder af mad smides væk men der er stadig sult. U-bæredygtig udnyttelse af naturressourcer Behov for overstatslige instanser, der kan regulere økonomien og forholdene mellem landene. Den økonomiske krise har tydeliggjort behovet for regulering af finansmarkederne Vigtigt at fastholde det personlige ansvar og den individuelle samvittighed. Behov for at genoprette forholdet mellem rettigheder og pligter for virksomheder. Undervisning af lægfolket og de religiøse i Kirkens sociallære. Sociallæren er også relevant for en større kreds, og de nyere rundskrivelser er henvendt til alle af god vilje, således også til ikke-katolikker.

17 Dansk katolsk virkelighed

18 Muligheder for katolsk kirke i Danmark Udbredelse af Kirkens sociallære til en større kreds både internt i kirken og uden for. Italesættelsen af sociallæren i en dansk sammenhæng. En katolske stemme i den hjemlige debat. Give et bud på samfundets indretning præget af katolsk tankegang og værdier. Forholdene for forfulgte grupper, særligt de kristne. Stadig mere omfattende forfølgelse af religiøse grupper. COMECE - Bispekonferencerne for landene i EU. Biskop Czeslaw Kozon er repræsentant for Den nordiske Bispekonference i COMECE

19 Afsluttende diskussion Hvorfor skal kirken blande sig i politik? En global kirke hvad betyder det? Har familien brug for at kirken forsvarer den? Kan cølibatære mænd rådgive om familieliv? Pernille Vigsø Bagge Vatikanet understykker kvinder!