Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Transkript

1 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007

2 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ref Projektforslag for kondenserende kedler Version Dato Udarbejdet af AD Kontrolleret af NHR Godkendt af NHR Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse for projektet Formål Plangrundlag Organisation Forundersøgelser Kort Bebyggelse Arealafståelse og servitut Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 2 2. Anlægsbeskrivelse Anlæggets hoveddisposition Udstrækning Kapacitet og belastningsforhold Forsyningssikkerhed Tekniske specifikationer Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper Projektets gennemførelse Tidsplan Anlægsudgifter Finansiering 3 3. Vurdering af projektet Driftsforhold 3.2 Samfundsøkonomi og miljøvurdering Selskabsøkonomi Brugerøkonomi 7 4. Bilag 1 (eksternt) 7 Ref /Projektforslag for kondenserende kedler I

4 1. Redegørelse for projektet 1.1 Formål Ringsted Kommune, Tekniske Forvaltning, anmoder hermed Ringsted kommunes kommunalbestyrelse om at behandle og godkende dette projektforslag, i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget omhandler omlægning af varmeforsyningen til Asgårdskolen og Benløse skole, idet det nuværende fælles minikraftvarmeanlæg (MKV) nedlægges og erstattes af en ny kondenserende kedel på hver skole. Baggrunden er, at der har været gentagne driftsproblemer med anlægget og, at det ikke er økonomisk fordelagtigt at fortsætte driften af MKV anlægget, hverken for samfundet eller for brugerne. 1.2 Plangrundlag Skolerne ligger i et område, der i Ringsted kommunes varmeplan er udlagt til naturgasforsyning, og der er et godkendt projektforslag for MKV anlægget. 1.3 Organisation MKV anlægget ejes af Eon, men aftalen mellem Eon og Ringsted Kommunes forvaltning om køb af varme fra MKV anlægget til forsyning af de to skoler udløb i Der er kun aftalt en forlængelse af aftalen frem til sommeren Herefter kan kommunen overtage anlægget kvit og frit. Hvis anlægget skal renoveres og fortsætte driften agter Ringsted kommune, Tekniske Forvaltning, selv at eje og drive anlægget med bistand fra Ringsted Kommunes Fjernvarmeforsyning. Ringsted Kommune, Teknisk Forvaltning, har imidlertid fundet det mest fordelagtigt at etablere en kondenserende naturgaskedel på hver af skolerne til afløsning af MKV anlægget. Forinden har der været forhandlet med Eon om at fortsætte varmelevering med Eon som ejer, men resultatet heraf var ikke tilstrækkelig attraktivt for Ringsted kommune. Ringsted Kommune, Teknisk Forvaltning, vil aftale med Eon, hvordan MKV anlægget kan afvikles, og hvordan relevante aktiver overdrages til forvaltningen. Som alternativ til dette projektforslag for to nye kondenserende kedler er det vurderet, om det ville være fordelagtigt for Ringsted kommune at reinvestere i MKV anlægget og drive det videre. Ref /Projektforslag for kondenserende kedler /7

5 1.4 Forundersøgelser Kort Ikke aktuelt Bebyggelse Projektet vedrører varmeforsyning af Asgårdskolen og Benløse skole Arealafståelse og servitut Ikke aktuelt. 1.5 Myndigheder Forhold til anden lovgivning Der er ingen problemer i forhold til anden lovgivning Normer og standarder Kedelanlæggene etableres iht. gældende normer og standarder. 2. Anlægsbeskrivelse 2.1 Anlæggets hoveddisposition Udstrækning De kondenserende kedler etableres i de eksisterende kedelrum på skolerne. Fjernvarmeledningen mellem skolerne forudsættes overdraget til Ringsted Kommune og bevaret, så den kan sættes i drift igen, hvis der skal etableres en fælles grundlastforsyning på et senere tidspunkt Kapacitet og belastningsforhold Kapaciteten af MKV anlægget, der nedlægges er: 205 kw el og 340 kw varme. Kapaciteten af de to kondenserende kedler er: Asgårdskolen 720 kw Benløse Skole 720 kw De gamle kedler demonteres. Ref /Projektforslag for kondenserende kedler /7

6 2.1.3 Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden svarer til normal praksis for individuelle naturgasfyrede anlæg. 2.2 Tekniske specifikationer Dimensionering Den samlede kedelkapacitet kan dække varmebehovet den koldeste dag med tillæg for nat-/weekendsænkning Materialevalg og konstruktionsprincipper Der installeres kedler i henhold til normal standard. 2.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Projektet etableres inden oktober Anlægsudgifter På baggrund af en gennemgang af anlæggene samt overslag fra skolernes normalt anvendte VVSfirma er anlægsudgifterne for kedler m.m., ekskl. moms og i prisniveau 2007 anslået til: 2,0 mio. kr Finansiering Bygherren finansierer investeringen. Ref /Projektforslag for kondenserende kedler /7

7 3. Vurdering af projektet 3.1 Driftsforhold Det samlede varmebehov til de to skoler udgør MWh. Hvis MKV anlægget skal fortsætte med at levere varme til begge skoler, skal den interne 500 meter lange DN50 fjernvarmeledning holdes i drift hele året. Varmetabet i ledningen og motorens stilstandstab er anslået til 115 MWh svarende til ca. 6 %, således at det samlede varmebehov med fælles varmeproduktion udgør MWh. Til at cirkulere fjernvarmevandet til Benløseskolen anvendes en pumpe med en akseleffekt på 7,5 kw (pga. den lille rørdimension). Til cirkulation af vandet i MKV anlægget incl. akkumuleringstank anvendes en pumpe med akseleffekt på 3 kw. Årligt elforbrug, til især pumperne, er vurderet til ca. 40 MWh/år. 3.2 Samfundsøkonomi og miljøvurdering De samfundsøkonomiske beregninger er baseret på Energistyrelsens forudsætninger. Der er opstillet 2 alternativer, som er sammenlignet: Reference, hvor MKV anlægget opgraderes med en ny motor og fortsætter driften, drevet af Ringsted Kommune. Det antages, at MKV anlægget kan producere 90 % af det samlede varmebehov på MWh og, at resten produceres på de ældre naturgasfyrede kedler. Der er forudsat følgende data for det opgraderede MKV anlæg: Investeringen i at opgradere MKV anlægget 1,7 mio.kr. Årlige totale driftsudgifter inkl. olie mv 33 kr/mwh brændsel Total virkningsgrad 87% CM værdi (netto el an net/ varme an net) 0,70 Eludgift til drift af fjernvarmeledning kr/år Drift af varmeinstallation 10 kr/mwh Stilstandstab i motor 15 MWh Varmetab i tank og fjernvarmestikledning 100 MWh Projektforslag med to nye kondenserende kedler. Der er forudsat følgende data for de kondenserende kedler: Investering 2,0 mio.kr. Total virkningsgrad 100 % Ref /Projektforslag for kondenserende kedler /7

8 Drift af kedler og varmeinstallation 25 kr/mwh I begge tilfælde er indeholdt foranstaltninger til at forbedre afkølingen (af fjernvarmen) herunder nye varmtvandsbeholdere. MKV-anlægget forudsættes renoveret med ny motor, ny styring, bedre overvågning m.m. der skal tages højde for evt. skærpede emissionskrav. I beregningen er anvendt Energistyrelsens forudsætninger om samfundsøkonomiske priser, januar 2007, med følgende antagelser: Værdien af elproduktionen fra MKV anlægget er anslået til at være 10 % højere end Nordpool-prisen, da anlægget leverer til 0,4 kv nettet, og da motoren fortrinsvis producerer i dagtimerne, hvor Nordpool-prisen er højest. Pga. anlæggets begrænsede størrelse afregnes stadig efter tripletarif, hvorfor anlæggets drift optimeres under hensyntagen til denne. (Større anlæg afregnes nu efter den aktuelle markedspris og optimeres dermed bedre under hensyntagen til den samfundsøkonomiske værdi af elproduktionen). Det er som hovedforudsætning anslået, at den samfundsøkonomiske naturgaspris til individuelle naturgaskunder er gældende både til MKV anlægget og til de kondenserende kedler. Resume Enhed To skoler Varmebehov 2008 MWh Andel af indiv. naturgas fjernvarmepris 0% Andel af MKV naturgas til fjernvarmepris 0% Faktor på samfundsøk. elpris 1,1 Investeringer Fjernvarmebrugerinst kr Fjernvarme i alt 1000 kr Gasnet 1000 kr 0 Gasbrugerinst kr Gas i alt 1000 kr Samfundsøkonomi Diskonteringsrente 6,0% Nuværdigevinst ved MKV anlæg 1000 kr -667 Nuværdigevinst ved projektforslag 1000 kr 667 Det ses, at nutidsværdigevinsten ved projektforslaget med denne hovedforudsætning er 0,7 mio. kr. Da der er usikkerhed om tolkning af, om MKV anlægget kan opfattes som en individuel naturgaskunde eller et fjernvarmeværk, gennemføres en variationsberegning, hvor der ses på konsekvensen af at anvende forskellige naturgaspriser. Ref /Projektforslag for kondenserende kedler /7

9 Hvis det i stedet antages, at det er den samfundsøkonomiske naturgaspris til fjernvarmecentraler, der skal benyttes både til MKV anlægget og til kedlerne, reduceres nutidsværdigevinsten ved projektforslaget til -0,2 mio. kr. Resume Enhed To skoler Varmebehov 2008 MWh Andel af indiv. naturgas fjernvarmepris 100% Andel af MKV naturgas til fjernvarmepris 100% Faktor på samfundsøk. elpris 1,1 Investeringer Fjernvarmebrugerinst kr Fjernvarme i alt 1000 kr Gasnet 1000 kr 0 Gasbrugerinst kr Gas i alt 1000 kr Samfundsøkonomi Diskonteringsrente 6,0% Nuværdigevinst ved MKV anlæg 1000 kr 222 Nuværdigevinst ved projektforslag 1000 kr -222 Hvis man antager, at den samfundsøkonomiske naturgaspris til MKV anlægget skulle være prisen til fjernvarmecentraler og at den samfundsøkonomiske naturgaspris til kedlerne skulle være prisen til individuelle kunder, reduceres nutidsværdigevinsten ved projektforslaget til -1,2 mio. kr. Denne kombination af priser kunne begrundes, hvis der var tale om, at MKV anlægget skulle sammenlignes med omkring individuelle naturgaskedler, men den er ikke rimelig i denne situation, da naturgasafsætningen til kedelcentralerne er af samme størrelsesorden og fra samme stikledninger som naturgasafsætningen til MKV anlægget. Som udgangspunkt er MKV-anlæg en miljømæssigt rigtig god løsning via samproduktionen af varme og el, idet brædselsforbruget til varmeproduktionen dermed næsten halveres. For ældre/mindre anlæg er der imidlertid en negativ side med udslip af uforbrændt gas, CO, SO2, PAH og Nox. Disse emissioner skal holdes op mod den meget rene forbrænding (overholder alle kendte krav - også udenlandske), der er forbundet med de nye kedler. De positive såvel som negative miljømæssige negative sider er dog inkluderet i samfundsøkonomien Det bemærkes, at fjernvarmeledningen iht. projektforslaget bevares i forseglet tilstand, hvorved det muligt at reetablere et fælles grundlastanlæg på et senere tidspunkt. 3.3 Selskabsøkonomi Selskabsøkonomien for Eon er neutral, da kontrakten er udløbet, og da Eon i givet fald ikke bliver ejer af MKV anlægget, hvis det skulle fortsætte driften. Ref /Projektforslag for kondenserende kedler /7

10 3.4 Brugerøkonomi Det er anslået, at den samlede gevinst for Ringsted kommune ved at installere kondenserende kedler i forhold til at overtage MKV anlægget og fortsætte driften er ca. 0,8 mio.kr. set over en 10-årig periode. 4. Bilag 1 (eksternt) Excel regneark med samfundsøkonomisk beregning af hovedalternativ. Ref /Projektforslag for kondenserende kedler /7