Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer
|
|
- Jette Schmidt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer ATV temadag 4. marts 2013 Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling, GEUS
2 Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser i Danmark Der er en lang tradition for planlægning af grundvandsbeskyttelse gennem udpegning af beskyttelsesområder, lokalt og nationalt. Den nationale grundvandskortlægning ( ). Grundvandsovervågning siden Forurenede grunde og punktkilder 1990 ff. På baggrund af dette har vandplanerne generelt ikke identificeret ekstra behov for indsat over for grundvandets kvalitet. Den eksisterende aktivitet og vidensniveau er langt hen af vejen tilstrækkeligt ifht behov for at beskytte grundvandets til drikkevand. Hvad med naturen?
3 Fornyelse og kontinuitet med VRD og GD Den nye udfordring: grundvand og det ydre miljø Der er ikke nogen særlig tradition for samarbejde mellem grundvandsfolk, med fokus på drikkevand og markvanding & Miljøfolk, der orienterer sig mod biologien i vandløb, søer og naturområder NB: Der har dog været kvantitative fælles fokus på vandindvindingens miljøpåvirkning fx i forbindelse med indvindingstilladelser. Barrierer i institutioner (videnskabelige, forvaltningsmæssige, hidtidige lovgivning, etc.) Der mangler data, metoder, modeller.. VRD anvender en unikt holistisk tilgang, men det vil tage tid før vi har tilstrækkelig viden og data for en mere målrette planlægning og indsats revideret NOVANA, tager flere skridt imod at begynde at få bedre forståelse og data for grundvandets påvirkning af terrestriske økosystemer (og overfladevand)
4 Politiske og Økonomiske rammer. Overvågningen skal dække nationale og internationale overvågningsbehov og forpligtigelser Efter strukturreform gennemgribende revision for perioden Programmet tilpasses vandrammedirektivet med anden overvågningsstrategi end hidtil. NST fastsatte en række principper for revision af NOVANA. FDC udformer program på basis heraf. Skønnet 44 % reduktion af budget for GRUMO (løn og drift) fra 2001 til 2011.
5 Eksempler på de 11 principper fra revision fra MOS Princip 1: Prioritering af områder med utilstrækkelig viden. Der skal for hvert delprogram redegøres for, hvordan delprogrammet bidrager med overvågning,, der bidrager til at generere ny viden om vand og naturområder med utilstrækkelig viden Størst problem ligger ifht det ydre miljø, Her er der såvel utilstrækkelig viden ifht den kvalitative og kvantitative tilstand. NEN: Mange grundvandsforekomster er ikke overvåget, og der er meget få data for geologi og kemi i disse GVF. I grundvand ender vi med at reorganisere hele stationsnettet kvalitet og kvantiet af GVF. Nyt programelement GNOI,: Grundvand- Natur- Overfladevand-Interaktion.
6 Princip 2: Oplandstilgang i vandovervågning Kontrolovervågning: skal være repræsentativ på vanddistriktniveau, ens metoder og parametervalg på tværs af hovedoplande Operationel overvågning: skal være med udgangspunkt i konkrete trusselsvurderinger i vandplanerne. I Grundvand ender vi med ikke at skelne mellem kontrol og operationel, idet principperne i VRD mht overvågning er anderledes, end for overfladevand. Vi vælger ekstensiv og intensiv overvågning afhængig af påvirkningsniveauet. Udbygningen fokuseres på operationelle behov, dvs. påvirket grundvand ikke det repræsentative. Dækning på oplandsniveau uden overvågning :1-4 nye indtag
7 Princip 3: Samlet strategi på tværs af medier Udvikling af tværgående strategier kræver samarbejde og derfor skal programbeskrivelsesgruppen understøtte dette. Fx klimaeffekter. Økosystem og oplandstilgang til indsamling af data. Det ender med en fælles MFS strategi og en model strategi, der ikke er afklaret endnu. Det ender med at klima ikke må inddrages. Oplandstilgangen løftes ikke i GRUMO, prg. alt for lav datatæthed.
8 Princip 4: National repræsentativitet og decentrale vidensbehov Hvert delprogram skal omfatte en vurdering af national repræsentativitet og decentrale vidensbehov. Det ender med et ændret stationsnet, idet grundvand hidtil har været rettet mod national repræsentativitet. Med antallet af grundvandsforekomster i risiko er det en udfordring at lave repræsentativ overvågning i alle GVF, for såvel vandforsyning som overfladevandsbehov.
9 Princip 5. Typeinddeling og gruppering af vandområder Hvert vanddelprogram skal indeholde en redegørelse for, hvordan typeinddeling og grupperinger anvendes. Det ender med en ad hoc gruppering ifht udbygning af stationsnettet, der ikke er eksplicit del af programmet. VRD/GVD lægger bånd på hvad der kan grupperes.
10 Princip 8. Øget modelanvendelse Øget modelanvendelse forventes at kunne mindske behovet for at indsamle data, og øge værdien af indsamlede data, gennem generalisering. Resultat: Modelgruppen har arbejdet seriøst på denne problemstilling, herunder anvendelse af modeller ifht grundvand overfladevands kontakt. Indsatsen på modellering i grundvandsprogrammet stadig ikke iværksat... Stort behov for opdatering af NOVANA modellen
11 Princip 9. Vurdering af pålideligheds og præcisionsniveau Resultat intet i programbeskrivelserne: Det er meget svært at gøre dette kvantitativt, da det kræver kendskab til hvordan tilstanden er i de områder, hvor der er ikke viden. Modellering?
12 Princip 10. Opprioritering af MFS En MFS gruppe er nedsat på tværs For grundvand flere typer behov skal dækkes såvel folkesundhed som det ydre miljø Resultatet er en nedskæring af MFS indsatsen på grundvand, for at styrke den på andre maticier. Grundvandsområdet kan ikke drage megen nytte af data fra de andre medier.
13 Princip 11. Udnyttelse af eksterne data. Princip om at optimere eksternt finansierede datas rolle. Resultatet er fortsættelse af hidtidige praksis for data indsamlet på vandværker. Grundvandskortlægningen er ikke overvågning, men giver baggrundsviden. kortlægningsboringer inddrages mest muligt ved udbygning af stationsnet.
14 Det nye stationsnet Bevarelse af de dele af det gamle stationsnet, der viser påvirkning med nitrat, eller signifikante trends (Cl, SO 4, ph) Bevarelse og udbygning af Det nationale Pejlenet. Udbygning med nye enkeltstående indtag i ikke overvågede GFK, mht såvel kvalitet som kvantiet. Etablering af boringer er en omfattende proces og kostbart
15 Konsekvenser. Nuværende programperiode har hovedindsatsområde udbygning af stationsnet. Ikke aktive boringer kan indgå i næste programperiode: relevant ældre grundvand, eller langsomme udviklinger Manglende repæsentativitet på lokal og national skala, mht. grundvand som sådan (geografisk geologisk mv), idet alene det mest påvirkede grundvand overvåges. Nedprioritering af MFS i forhold til tidligere programmer.
16 Udbygning af stationsnettet
17 Aktive stationsnet 2011
18 Antal analyser og indtag over tid.
19 Overvågning af grundvandets kvantitet Det nationale pejleprogram, etableret VRD stiller eksplicit krav om et pejlenet Tilstrækkeligt mange repræsentative overvågningssteder til at få et skøn over grundvandsstanden i den enkelte GVF eller grupper af GVF under hensyntagen til kort og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Pt 140 pejlepunkter, især i regionale GVF Stort behov for mere terrænnær overvågning
20 Grundvand overfladevand NOVANA I programbeskrivelsen, kun nævnt under grundvand, som overordnet problemstilling: Overvågning uden for grundvandsforekomster (generelle miljømål) 3. Udviklingen af overvågning af grundvandets påvirkning af overfladevand og natur vil ske i områder, hvor der vurderes at være særlig stor risiko for, at påvirkningen er årsag til manglende målopfyldelse for overfladevand eller natur. Uden for grundvandsforekomsterne er der en række indtag fra det hidtidige overvågningsprogram, der videreføres. Indtagene viser en tydelig menneskeskabt påvirkning og er velegnede til overvågning af generelle miljømål for grundvand. Der gennemføres 2 prøvetagninger i programperioden til analyse for hovedbestanddele og pesticider samt prøvetagning og analyse for miljøfremmede stoffer 1 gang i perioden. Metodeudvikling i værkstedsområder, med økonomi på ca kr./år: Grundvand, natur og overfladevand- interaktion Et af de største behov for øget viden vedrører grundvandets interaktion med natur og overfladevand. Der er derfor afsat midler til at Naturstyrelsens enheder kan udarbejde målrettet overvågning og undersøgelser, der hvor de største vidensbehov lokalt er identificeret i vandplanerne. De enkelte projekter koordineres på national skala i samarbejde med Fagdatacenter for Grundvand gennem udarbejdelse af projektbeskrivelser, med angivelse af hvorledes den økonomiske ramme udfyldes. Dette åbner mulighed for, at man på national skala kan få en målrettet dækning af forskellige typer overfladevand og naturtyper. Projekterne forventes at indebære etablering af en række nye ganske korte overvågningsboringer, der kan bidrage til at afdække de lokale strømningsforhold og den lokale stoftransport. Samlede tekst om grundvand overfladevand i 179 sider Det nationale pejlenet
21 EU krav til Grundvand og Økosystemer VRD og GVD fastslår, at EU medlemsstaterne skal fastlægge grundvandets kemiske og kvantitative status baseret på miljømål for associerede aquatiske økosystemer and afhængige terrestriske økosystemer og, at EU medlemsstaterne skal fastsætte Tærskelværdier for grundvand, der sikrer god kemisk og økologisk status for disse økosystemer. DERTIL KRÆVES DATA Fra overvågning af grundvand Fra overvågning af natur og overfladevand. Fra de relevante påvirkninger og kilder til påvirkninger
22 Definitioner: Tilknyttede (associated) akvatiske økosystemer: typisk åbne ferskvands eller marine vandområder, som ikke direkte afhænger af grundvands afstrømning, man kan være påvirket af variationer i grundvandets kvantitet eller kvalitet- fx fjorde. Afhængige terrestriske (eller akvatiske) økosystemer: økosystemer der fuldstændigt eller delvist afhænger af grundvandets kvantitet og kvalitet- fx kilder, vådområder.
23 Overordnet konceptuel model for DK: Afhængigt terrestrisk økosystem (ådalseng): Tilknyttet akvatisk økosystem: Modified after Hinsby et al.l (2008)
24 Fælles EU udfordringer Kender vi størrelse og karakteren af påvirkningerne på økosystemer og vandområder, også non grundvand? Hvordan kan vi kvantificere dem? Hvordan sammenligner vi det med grundvandets andel? Hvordan håndtere generel regulering mod stedspecifik? Hvor meget hydrogeologisk viden skal vi have, og hvor meget er det muligt at opnå? Ved vi hvor grundvandsdannelsen er for det relevante område? (sand / karst/ heterogen) Water management plans according to the WFD can be a waste of money without knowledge-.
25 GNOI Koncept Undersøgelse af ca. 5 udvalgte lokaliteter karakterisering Vurdering af overvågningsbehov Muligheder for ekstrapolation Forskellige former for grundvandsafhængig Natur Mindre fokus tilknyttede økosystemer Bygge på allerede iværksatte initiativer Samarbejdsforum NSt og FDC grundvand og FDC natur er etableret.
26 Gnoi områderne. 1. Nedbrudt tørvemose 2. Eng/mose ved Odense 3. Ådal med kildevæld 4. Indlandssalteng 5. Eng/kær med væld
27 Konklusion GRUMO er i omfattende omlægningsproces pgr. ydre pres Stationsnettet omlægges, for såvel kvantitet som kvalitet overvågning Den kortsigtede omkostning er især tab af repræsentativitet, da fokus er lagt på udbygning af operationelle netværk. Fordel ved strategi er en hurtig dækning af alle relevante grundvandsforekomster, der i dag ikke er dækket af overvågning. GNOI program under etablering, Godt at komme i gang med at dække dette store behov Skidt at ressourcerne er begrænsede Nødvendigt med tålmodighed for ikke for mange fejlinvesteringer Vigtigt, at der indsamles viden og data ikke bare tal, kræver at der er TID til kvalitetsarbejde i alle led. Den politiske følsomhed af programmet kan nødvendiggøre etablering af et antal referencestationer evt koordineret med resten af EU, med helt permanet overvågning. Dette kan være de naturoplande, der fortsat er i overvågningen
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereHvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning
Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereProgrambeskrivelse 2. del
Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU
Læs mereNOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015
NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.
Læs mereOvervågning & EU-direktiver
Overvågning & EU-direktiver Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde 28. november 2017 GEUS Grundvandsbeskyttelsen
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereGrundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver
Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver Lærke Thorling Chefkonsulent De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereNitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning
Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er indholdet
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereMetodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV
Læs mereHydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer
Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer Mette Dahl ATV møde 20/11-08 om Forurenede grunde og overfladevand: Udfordringer og samarbejder på Schæffergården Indhold GOI typologiens
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereRegionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland
Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015
Læs mereStatus for nitratindholdet i grundvandet i Danmark
Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND
Læs mereFremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv
Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv Morten Sørensen ATV møde 18. september 2013 Grundvand en ressource for mennesker og natur 2 Elementer i vandforvaltningen Kortlægning af grundvandsressourcen
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereKvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Læs mereNOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Teknik & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk Dato: 11. marts 2010 J.nr.: 10/658 Forhøring af udkast
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mereRegionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereRegionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland
Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereNITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT
NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.
Læs mereNOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del
NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse
Læs mereGRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT
GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT Cand.scient. Lærke Thorling Geolog Brian Sørensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereForhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats
Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats ATV, Schæffergården, Gentofte 25. april 2017 Helle Okholm Hvorfor skal der forhandles? Hvad skal der forhandles om? Rammen for forhandlingerne?
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereBrug af JUPITER-data nationalt og internationalt
Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Geokemiker, seniorrådiger, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Politiske
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mereKapitel 4. FRA NOVA til NOVANA
Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereKlimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Læs mereFremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland
Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1
Læs mereRegional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker
Regional vandindvinding i hovedstadsområdet Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under August 2011 VVM for s store regionale indvindinger i hovedstadsområdet Indledning Naturstyrelsen Roskilde (NST-Roskilde)
Læs merekonkrete virkemiddel foretages af den relevante myndighed i forbindelse med meddelelse af indvindingstilladelser.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4209-00698 Virkemidler relateret til grundvand for Vandområdeplaner 2015-21 Dette notat omhandler eksempler på grundvandsrelaterede virkemidler, der kan anvendes
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet
Læs mereKapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet
Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN 2014
Til Lyngby-Taarbæk Kommune Dokumenttype Redegørelse Dato November, 2014 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN 2014 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Revision 2B Dato 10-12 2014 Udarbejdet
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereMiljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer
Notat Vandforsyningsplan 2013 Dato: 13. marts 2013 Udarbejdet af: Ulrik Mathiasen Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer Indledning Notatet omfatter en vurdering af
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereOvervågningsstrategier Overvågning og sårbarhed & fremtidssikring af ressourcen
Overvågningsstrategier Overvågning og sårbarhed & fremtidssikring af ressourcen Lærke Thorling Chefrådgiver, geokemiker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og
Læs mereHvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?
Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Morten Sørensen ATV møde den 02. oktober 2014 Grundvandsbeskyttelse 2 principper:
Læs mereStatistik på ajourføring for maj-juni 2014.
Statistik på ajourføring for maj-juni 2014. Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der indgår
Læs mereBilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE
VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN
ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN 15
Læs mereHvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?
Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereMiljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mereFællesoffentligt myndighedssamarbejde
Fællesoffentligt myndighedssamarbejde Hvordan får vi den optimale synergi ud af vores forskellige opgaver indenfor grundvandsområdet? ATV møde 1. november 2016 Per Schriver Nordjylland Grundvand 1. Juli
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereBlåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/
Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale
Læs mere»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mere