DJF. rapport. Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug

Transkript

1 DJF August 2001 rapport Nr. 33 Husdyrbrug Niels Martin Nielsen & Troels Kristensen Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug Nitrogen excretion and efficiency from dairy cows at herd level on practical dairy farms in Denmark

2 Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug Nitrogen excretion and efficiency from dairy cows at herd level on practical dairy farms in Denmark Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Afdeling for Jordbrugssystemer Postboks 50 DK-8830 Tjele DJF rapport Husdyrbrug nr. 33 august 2001 Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf Forskningscenter Foulum Fax Postboks Tjele Løssalg: t.o.m. 50 sider 50,- kr. (incl. moms) t.o.m. 100 sider 75,- kr. over 100 sider 100,- kr. Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.

3 FORORD Husdyrenes udskillelse af næringsstoffer med fæces og urin anses for en af de væsentligste kilder til landbrugets uønskede påvirkning af miljøet med næringsstoffer, hvilket har udløst en række lovgivningsmæssige tiltag med det formål at reducere landbrugets udskillelse af næringsstoffer. Der er således et stort behov for at vurdere den aktuelle næringsstofudskillelse og mulighederne for i praksis at påvirke den. I denne rapport dokumenteres og analyseres malkekøernes udskillelse af kvælstof med fæces og urin. Mængden af udskilt kvælstof er beregnet som en differens mellem kvælstofindholdet i foderet og kvælstofindholdet i mælk og tilvækst. Datamaterialet der er anvendt, er registreret af lokale kvægbrugsrådgivere på kvægbedrifter tilknyttet Studielandbrug. Studielandbrug er et samarbejde mellem Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks JordbrugsForskning og Landbrugets Rådgivningscenter med det formål at indsamle bedriftsorienterede data, som kan stilles til rådighed for udvikling og forskning. Hovedparten af rapporten er udarbejdet som en del af Niels Martin Nielsens Master of Science afhandling ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Landmænd, rådgivere og ansatte ved Driftskontoret for Studielandbrug takkes for indsatsen ved dataregistrering og validering. Uden denne indsats ville en rapport af dette omfang have været uoverkommelig. Afdeling for Jordbrugssystemer Foulum, juli 2001 Harald Mikkelsen Forskningschef 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Abstract in English: Nitrogen excretion from dairy cows on practising dairy farms 4 Sammendrag Introduktion 6 2. Koens proteinforsyning 8 3. Besætningens kvælstofoptagelse, -udskillelse og udnyttelse Udfodringsprincippet Foderrationen Besætningsstrukturen Tilvækst og reproduktion Simulering af kvælstofudskillelsen Konklusion Analyse af malkekøernes kvælstofbalance på Studielandbrug Registreringsmetoder Race, opstaldnings- og fodringssystem Produktionsniveau Statistiske metoder Resultater Diskussion Litteratur

5 ABSTRACT IN ENGLISH Nitrogen excretion from dairy cows at herd level on practising dairy farms in Denmark This paper aims to quantify the nitrogen turn over for the dairy cows in 33 Danish dairy herds over two years. The nitrogen excretion per cow, per kilo energy corrected milk (ECM) and the nitrogen utilisation are related to the composition of the feed, feeding system, breed, milk production level and season. The study showed that the heavy breeds as Holstein Friesian and Red Danish Cattle have an average nitrogen intake of 178 kg per year, 41 kg are excreted in milk protein, 2 kg in meat and foetus, and the remaining 135 kg is excreted in faeces and urine. Jersey cattle have, compared to the heavy breeds, lower feed intake, and the excretion of nitrogen in faeces and urine are 15 kg less per cow annually. The mean nitrogen excretion was 10 kg less during the winter, November to April, than during the six summer month. The nitrogen excretion per kg ECM was for Jersey 14 gram per kg ECM and for heavy dairy breed cattle 16 gram per kg ECM. Based on the analyses carried out, it is estimated that if the energy utilisation increase one-percent unit, the nitrogen excretion is reduced 1 kg per year per cow. If the nitrogen intake increase one gram per SFU (Scandinavian Feed Unit) the yearly nitrogen excretion is increased 5 kg per cow. If milk production increase 1000 kg ECM per year per cow, the yearly nitrogen excretion per cow is increased 7 kg per cow and the nitrogen surplus decrease 1,1 gram per kg ECM. Keywords: dairy cows, dairy herd, nitrogen, protein, excretion, nutrient balance, environment 4 4

6 SAMMENDRAG Køernes kvælstofudskillelse med gødning og urin og N-udnyttelse er undersøgt på data fra 25 Studielandbrug med malkekøer i årene 1996 til Resultaterne viser en kvælstofudskillelse på 135±12 kg pr. årsko i besætninger med køer af stor race, fordelt på med 62±6 kg i vinterhalvåret og 73±10 kg pr. ko i sommerhalvåret. Kvælstofudskillelsen er 15 kg mindre pr. årsko i besætninger med jersey køer end besætninger med køer af stor race. Kvælstofudnyttelsen var 27 procent i vinterhalvåret og 24 procent i sommerperioden. Besætningerne, der indgår i denne undersøgelse, har i gennemsnit 30 køer mere og ydelsen er 500 kg EKM højere end landsgennemsnittet i den tilsvarende periode, primært pga. et højere managementsniveau. Med hensyn til race, staldtyper, udfodringsprincipper og valg af fodermidler repræsenterer besætningerne et bredt udsnit af danske kvægbesætninger. Der har ikke i besætningerne været speciel fokus på kvælstofudnyttelsen, men en betydende del af besætningerne har deltaget som Studielandbrug i projekter med fokus på en generel effektivitets forbedring via grovfoderdyrkning og forsyning. Den årlige kvælstofudskillelse beregnet ud fra vinterperioden, svarer til 123 kg pr. årsko af stor race. Tidligere opgørelser af vinterperiodens kvælstofomsætning viste en kvælstofudskillelse på 127 kg N/årsko, men ved et lavere ydelsesniveau. Korrigeres kvælstofudskillelsen til ydelsesniveauet på 7950 kg EKM i denne undersøgelse med estimatet 7 kg kvælstofudskillelse per 1000 EKM, betyder det, at kvælstofudskillelsen er 8 kg N mindre pr. årsko for besætninger, der er med i denne undersøgelse. Management niveauet i de undersøgte besætninger var højt. Den lavere N udskillelse i denne undersøgelse i forhold til tidligere må derfor primært tages som udtryk for, at det i praksis er muligt at reducere N udskillelsen yderligere, nærmere end at der generelt er et lavere niveau af N udskillelse i de danske besætninger. Der blev ikke fundet effekter af udfodringsprincip, staldtype eller besætningens managements og genetiske niveau på N-udskillelsen og N-udnyttelsen. Køernes foderudnyttelse, mælkeydelsen og oplysning om racen sammen med foderrationens indhold af kvælstof forklarer 86% af variationen mellem besætningernes kvælstofudskillelse pr. ko. Rationens indhold af N forklarede 7 til 16 procentenheder mere af variationen i N udskillelsen end indholdet af AAT og PBV. Årsagen kan være, at variationen i AAT/PBV forsyningen var meget begrænset, idet der ved foderplanlægningen netop er fokuseret på at optimere koens proteinforsyning via AAT/PBV systemet. Når der ikke er en direkte sammenhæng mellem AAT/PBV og koens optagelse af N synes det derfor oplagt, at der er yderligere muligheder for at reducere koens udskillelse af N, ved at inddrage N udskillelsen og N effektiviteten i foderplanlægningen, ikke ud fra en biologisk optimering af koens proteinforsyning, men i bestræbelserne på at reducere kvægbrugets udskillelse af N til miljøet. 5 5

7 1 INTRODUKTION Husdyrenes udskillelse af næringstoffer med fæces og urin anses for en af de væsentligste kilder til landbrugets påvirkning af miljøet med uønskede næringsstoffer, hvilket har udløst en række lovgivningsmæssige tiltag med det formål at reducere landbrugets udskillelse af næringstoffer. Dette indebærer bl.a., at husdyrtætheden på bedriften reguleres ud fra antallet af dyreenheder (DE) pr ha, hvor en DE i kvæg er defineret som udskillelsen af 100 kg kvælstof (N) ab lager inklusive gødning og urin afsat under afgræsning (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Med de lovmæssige tiltag om begrænsning af landbrugets kvælstofoverskud, er der behov for viden om, hvordan fodersammensætningen og -styringen kan bidrage til at forøge dyrenes kvælstofudnyttelse og reducere kvælstofoverskuddet. Modelberegningerne af Aarts et al. (1992) viser, at kvælstofoverskuddet på kvægbedriften kan reduceres gennem en forøgelse af mælkeydelsen pr. ko, hvorved der bliver færre køer og opdræt på ejendommen, når der antages uændret mælkekvote. Nye hollandske undersøgelser af Van Bruchem et al. (1999) viser dog, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem ydelsesniveauet og køernes kvælstofudskillelse. Beregninger af Kristensen (1997) viser, at N-overskuddet pr. årsko og pr. kg EKM er aftagende med stigende foderudnyttelse. Kristensen & Ohlsson (1996) modellerer en kvælstofudskillelse pr. årsko i besætninger af stor race med et ydelsesniveau på 9000 kg EKM. De finder en variation fra 105 kg N i en situation med et proteinfattigt grovfoder i form af hvedehelsæd, til 139 kg i en situation med proteinrigt græsensilage som grovfoder. Det proteinrige grovfoder førte til større kvælstofoverskud på grund af vanskeligheder med at afstemme foderrationen. Opgørelser af kvælstofudskillelsen i danske malkekvægsbesætninger i opgjort i vinterperioden, viser for tung race en kvælstofudskillelse svarende til 127 kg pr. årsko og 116 kg pr. årsko for Jersey med gødning og urin. Alle racer opnåede en kvælstofudnyttelse på 24 % (Kristensen et al., 1997). Ved anvendelse af de danske fodernormer (Strudsholm et al., 1999) til planlægning af køernes fodring tilrettelægges proteinforsyningen ud fra AAT/PBV systemet baseret på et behov udtrykt pr. FE (Hvelplund & Madsen, 1990). Det indebærer, at kvælstof ikke direkte indgår i planlægningen af koens fodring, idet der ikke er en direkte sammenhæng mellem AAT/PBV og foderrationens N-indhold. Undersøgelser af køernes kvælstofudskillelse og udnyttelse via ureakoncentrationen i mælk indikerer, at der specielt under afgræsningsforhold kan være et betydeligt kvælstofoverskud (Bang & Strudsholm, 1993; Thøgersen, 1996; Kjeldsen & Aaes, 1999). Kvælstofoptagelsen kan påvirkes gennem valg af fodermidler, deres indbyrdes andele i foderrationen og foderrationens foderudnyttelse. Udskillelsen af kvælstof i produkter påvirkes af produktionens fordeling mellem mælk og kød samt produktionsniveauet og mælkens protein indhold. En række af disse forhold er undersøgt ved analyse af data fra Studielandbrug med malkekvæg. 6 6

8 Formålet var at kvantificere malkekøernes kvælstofudnyttelse og kvælstofudskillelse, samt mere specifikt - at undersøge om der er karakteristiske sæsonudsving - at undersøge om variationen mellem besætningerne kan henføres til køernes race og det system, hvorunder køerne fodres og opstaldes - at undersøge om variationen mellem besætningerne kan henføres til foderrationens sammensætning, næringsstofindhold og køernes udnyttelse af den optagne energi (FE) - at undersøge om variationen mellem besætningerne kan henføres til besætningernes produktionsniveau for mælkeproduktion. Indledningsvis er der en teoretisk gennemgang af en række faktorers forventede indflydelse på besætningens kvælstofudskillelsen og en kvantificering heraf ud fra udledte enkle modeller. 7 7

9 2 KOENS PROTEINFORSYNING Drøvtyggernes omsætning af kvælstofforbindelser som protein og urea er karakteriseret ved, at vommens mikroorganismer nedbryder en del af foderproteinet til aminosyrer, peptider og ammoniak, for derefter at indbygge disse forbindelser i mikrobielt protein. Hertil har de et løbende behov for kvælstof forbindelser og kulhydrater (Ørskov, 1992). Ved vurdering af foderrationer til drøvtyggere opdeles foderets proteinfraktion i råprotein, fordøjelig råprotein, PBV og AAT. Det fordøjelige råprotein defineres som forskellen mellem den samlede mængde af foderprotein og det, der er tilbage i gødningen hos får fodret på vedligehold (Thomsen, 1979). I dag anvendes AAT-PBV systemet (Madsen et al., 1995) til vurdering af foderets proteinværdi til malkekøer. AAT værdien er et mål for mængden af aminosyrer fra mikrobiel protein og unedbrudt foderprotein, der optages i tyndtarmen. PBV værdien angiver forskellen mellem fodermidlets indhold af vomnedbrydeligt protein, og den mængde der anvendes til den mikrobielle proteinsyntese. En positiv PBV værdi udtrykker, at fodermidlet indeholder mere vomnedbrydeligt protein, end vommens mikroorganismerne kan anvende til produktion af mikrobiel protein, baseret på fodermidlets indhold af fordøjede kulhydrater. Et overskud af PBV i vommen absorberes som ammoniak og omdannes i leveren til urea. Urea kan recirkuleres til vommen, enten direkte over vomvæggen eller via spyt, og anvendes af mikroorganismerne på tidspunkter i døgnet, hvor der er mangel på kvælstof i vommen til mikrobiel omsætning (Madsen, 1985). Figur 1 illustrerer denne kvælstofomsætning i en malkeko. Ligeledes illustrerer figur 1, at overskydende protein fra det intermediære stofskifte, udskilles som urea i urinen (Westwood et al., 1998). Malkeko Foder protein Gødning Nedbrudt Tarm vom Negativ PBV AAT Protein Mælk Positiv PBV Urea i blod Urin Figur 1. Skematisk oversigt over omsætningen af protein hos malkekøer. Illustration of nitrogen metabolism in a cow. 8 8

10 3 BESÆTNINGENS KVÆLSTOFOPTAGELSE, -UDSKILLELSE OG UDNYTTELSE Formålet med dette afsnit er, at belyse fodringsstrategiens, foderrationens, og besætningsstrukturens forventede betydning for kvælstofudskillelse og -udnyttelse i besætningen. Herefter kombineres disse forhold i en model, der kvantificerer betydningen af de ovennævnte forhold. Bacon (1990) definerede kvælstofbalancen på besætningsniveau som tilført kvælstof i form af indkøbt foder, strøelse og hjemmeavlet foder, herunder afgræsning, fratrukket den bortførte kvælstofmængde i form af mælk og kød, hvortil kommer forskydninger i besætningens vægt. Overskuddet består således af udskillelse af husdyrgødning i stalden eller direkte afsætning af gødning og urin på græsmarken. Kristensen et al. (1997) og Spanghero & Kowalski (1997) definerer kvælstofbalancen for kvæg på følgende måde: N balance = N foder ( N tilvækst + N foster + N mælk ) I nogle undersøgelser fratrækkes også kvælstof tabt ved fordampning af ammoniak fra stalden og gødningslageret, således at kvælstofbalancen opgøres som kvælstofmængden ab lager. Tabene ved ammoniakfordampning i stalden varierer ifølge Kyllingsbæk et al. (1997) mellem 3 og 15 % i staldsystemer med køer, mindst i bindestalde med fast gødning, mest i sengestalde med fast gulv. Hertil kommer kvælstoffordampning ved oplagring på 2 5 %. Figur 2 viser model for kvælstofinput og output hos malkekøerne. Tilskudsfoder, Malkekøerne Mælk 39 kg N grovfoder og Tilvækst og foster 2 kg N afgræsning Gødning og urin 119 kg N Input foder 160 kg N Output ialt 160 kg N Figur 2. Model for malkekøernes kvælstofbalance. Typetal (kg N pr. årsko) er angivet for køer af tung race (Kristensen et al., 1997). Standard figures for N-balance in dairy cows. 3.1 UDFORDRINGSPRINCIPPET Syntesen af mikrobielt protein kan forøges og ammoniakkoncentrationen i vommen reduceres ved kontinuerlig tildeling af foderrationens energi og protein, hvorved kvælstofudnyttelsen i vommen forbedres (Tamminga, 1996). Den kontinuerlige tildeling kan ske gennem fodring med fuldfoder eller ad libitum fodring af grovfoder med tildeling af kraftfoderet i mindre portioner flere gange i døgnet, med for eksempel kraftfoderautomater. I Danmark anvendes typisk det forenklede fodringsprincip, hvor alle malkende køer tildeles et grundfoder efter ædelyst suppleret med kraftfoder tildelt restriktivt. Samme mængde kraftfoder tildeles til alle køer indenfor besætningen i en fast periode fra 0 til f.eks. 12 eller 24 uger efter kælvning, hvorefter der tildeles kraftfoder efter ydelse. Ved fuldfoder blandes grov- og kraftfoder før udfodring, og foderet tildeles efter ædelyst til alle malkende køer eller gruppevis. 9 9

11 På baggrund af køernes foderoptagelseskapacitet (Kristensen, 1995) forventes køer i første laktation at have en mindre foderoptagelse end de øvrige køer. Sker udfodringen med fuldfoder vil de enkelte køer optage foder med samme næringsstofindhold pr. FE. Udfodres en foderration afstemt til køerne i tidlig laktation, til alle malkende køer efter ædelyst, vil de lavere ydende køer i senlaktation kunne optage mere energi og protein end normen til mælkeproduktion foreskriver (Strudsholm et al., 1999). Disse forhold forventes at give individuelle forskelle i kvælstofudnyttelsen afhængig af mælkeydelse og foderoptagelse. Udfodringsstrategien og besætningsstrukturen på den enkelte bedrift antages således at have betydning for besætningens kvælstofbalance. 3.2 FODERRATIONEN Mulighederne for at forbedre kvælstofudnyttelsen ligger i at reducere foderets kvælstofindhold og gøre den mikrobielle proteinsyntese i vommen mere effektiv, så syntesen bliver af samme størrelse som proteinnedbrydningen i vommen. Specielt i situationer, hvor der fodres med ungt bladrigt græs, er der behov for afbalancering af foderrationen. Herved reduceres den samlede kvælstofoptagelse, og udnyttelsen af det optagne kvælstof i vommen forøges (Tamminga, 1996). Tabel 1 illustrerer, hvorledes fire foderrationer, der indeholder 18 FE og har nogenlunde samme AAT niveau, varierer i indholdet af PBV og kvælstof (N). Tabel 1. Fire foderrationer med et energiindhold på 18 FE samt det beregnede daglige optag af AAT, PBV og kvælstof. Indhold beregnet efter fodermiddeltabellen (Strudsholm et al., 1997). Content of N, AAT and PBV in four rations with equal amount of energy. Foderration 1 FE Foderration 2 FE Foderration 3 FE Foderration 4 FE Majsensilage 8 Bygærteensilage 8 Kløvergræsens 8 Kløvergræs 12 Fodersukkerroer 6 Byg 6 Byg 6 Pulpetter 3 Rapskager, 00 4 Rapskager, 00 4 Rapskager, 00 4 Rapskager, 00 3 Urea, gram 175 AAT g/dag PBV g/dag N g/dag Tabel 1 viser, at det er muligt at kombinere fodermidlerne således, at kvælstofoptagelsen begrænses, samtidig med at køernes forsyning med AAT og PBV tilgodeses. Et eksempel er valg af 8 FE bygærteensilage frem for 8 FE kløvergræsensilage. Herved reduceres kvælstofindholdet i foderrationen fra 610 gram til 490 gram pr. dag ved supplering med samme kraftfodermængde, mens AAT forsyningen øges 48 gram pr. dag. Det er imidlertid ikke alene den gennemsnitlige foderrations kvælstofindhold, men også de enkelte køers tilpasning af foderoptagelsen via ad libitum foderet, der har indflydelse på koens kvælstof-optagelse. Derfor vil ad libitum foderets kvælstofindhold være afgørende for de enkelte køers kvælstofbalance. 3.3 BESÆTNINGSSTRUKTUREN I en situation, hvor der suppleres med proteinfattig majsensilage ad libitum, som i foderration 1 i tabel 1, hvor proteinsuppleringen antages at ske med samme mængde rapskager til alle køer, vil 10 10

12 de ældre køer som følge af højere fyldekapacitet (Kristensen, 1995) optage større mængder ensilage end gennemsnittet og derved blive relativt underforsynet med protein, hvorimod lavtydende køer og køer i 1. laktation vil optage mindre ensilage og være relativ overforsynede med protein. Tamminga (1996) gengiver beregninger af malkekøernes kvælstofudnyttelse som funktion af mælkeydelsen. Proteintildelingen sker efter det hollandske AAT/PBV system. Stiger mælkeydelsen i besætningen fra kg mælk pr. årsko stiger kvælstofudnyttelsen hos 1. kalvs køer fra 19% til 21% og hos ældre køer stiger kvælstofudnyttelsen fra 25% til 27%. Wilkerson et al. (1997) har undersøgt kvælstofudskillelsen på data fra 334 SDM køer, som har medvirket i energibalanceforsøg. Dyrene er inddelt i tre grupper efter ydelse, som det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig kvælstofomsætning for 600 kg s SDM køer på tre forskellige laktationsstadier (mod.e. Wilkerson et al., 1997). Average N-flow in Holstein Friesian cows at three different stages of lactation. Variable Højtydende køer 1 Lavtydende køer 2 Goldkøer Gns. kg mælk/dag N optaget, g/dag N i mælk, g/dag N i tilvækst, g/dag N udskilt fæces, g/dag N udskilt urin, g/dag N i gødning og urin, kg/ år N udnyttelse % ) Køer med > 20 kg mælk/dag 2) Køer med < 20 kg mælk/dag Tabel 2 viser, at lavtydende køer med i gennemsnit 14 kg mælk og goldkøer, har en mindre kvælstofudskillelse, men lavere kvælstofudnyttelse end højtydende køer med i gennemsnit 29 kg mælk. Det kan således forventes, at en besætning med en lille udskiftningsprocent vil have en lavere kvælstofudskillelse, men også dårligere kvælstofudnyttelse på besætningsniveau, alene som følge af flere goldkøer i besætningen. Andre (Weissbach & Ernst, 1994; Tamminga, 1996) anfører også en mindre udskiftningsprocent i besætningen, som en mulighed for at begrænse besætningens kvælstofudskillelse. Argumentationen er tillige, at herved reduceres behovet for opdræt i besætningen, da opdrættet har en kvælstofudnyttelse der er mindre end køernes. Wilkerson et al. (1997) finder en kvælstofudnyttelse på 16% hos opdrættet, mens Kristensen et al. (1997) angiver en standard udnyttelse på 12 procent. 3.4 TILVÆKST OG REPRODUKTION Køer i 1. og 2. laktation vokser stadig og aflejrer relativt mere protein end fedt. Derimod aflejrer udvoksede køer relativt mere fedt (Chwalibog, 1993). Kvælstofbehovet til tilvækst defineres som den kvælstofmængde der aflejres i dyret (Chwalibog, 1993). Hos udvoksede dyr som køer i 3. og senere laktation kræver et kg tilvækst et energibehov på 4.0 FE og indeholder i gennemsnit 70 g protein pr. kg tilvækst, mens tilvækst hos køer i 1 og 2 laktation indeholder i gennemsnit 130 g protein og kræver 3.5 FE pr. kg tilvækst dyret (Chwali

13 bog, 1993). Det betyder, at kvælstofmængden der aflejres, varierer fra 3 gram pr. FE ved fedningstilvækst hos udvoksede køer til 6 gram pr. FE ved tilvækst hos køer i 1. og 2. laktation. Med en besætningsfordeling med 70 % køer i 1. og 2. laktation betyder det, at der i gennemsnit aflejres 4 gram N pr. FE anvendt til tilvækst. Kjeldsen & Aaes (1999) finder en gennemsnitlig daglig tilvækst på 95 gram i danske malkekvægsbesætninger tilknyttet PFK i perioden Denne tilvækst svarer til en daglig energianvendelse på 0,4 FE og en aflejring af 2,4 gram kvælstof eller 0,9 kg N pr. årsko. Med et energibehov til mælkeproduktion på 0,4 FE pr. kg EKM mælk og et proteinindhold på 3,4 % protein i mælken er der en kvælstofaflejring på 13 gram N pr. FE, der anvendes til mælkeproduktion. Kristensen et al. (1997) angiver et proteinindhold på 18,5% i et nyfødt kalv på 40 kg, svarende til 1,2 kg N pr. kalv. På baggrund af Chwalibog (1993) anslås en energiaflejring i fosteret svarende til 100 FE, hvorved der sker en aflejring på 12 gram N pr. FE der anvendes til fosterproduktion. En variation på 1 til 1,2 fødte kalve pr. årsko giver således en aflejring på 1,2 til 1,4 kg N pr. årsko i besætningen. Kristensen et al. (1997) angiver en årlig aflejring af kvælstof til tilvækst og fosterproduktion på 1,7 kg N for stor race og 1,0 kg N for jersey, svarende til 5 gram henholdsvis 3 gram pr. dag i gennemsnit for en besætning. 3.5 SIMULERING AF KVÆLSTOFUDSKILLELSEN I det følgende belyses ved hjælp af et eksempel, hvorledes besætningens kvælstofbalance forventes påvirket, når to foderrationer med forskelligt proteinniveau udfodres enten med separat tildeling af kraftfoder med en strategiperiode på 24 uger og grovfoder efter ædelyst eller som én fuldfoderblanding til de malkende køer. Goldkøer fodres restriktivt. Herudover belyses effekten af besætningssammensætningen ved at variere fordelingen af 1. kalvs og øvrige køer, samt andelen af køer i strategiperioden. Ved separat tildeling af kraftfoder tildeles alle køer i strategiperioden 0-24 uger efter kælvning, uanset ydelse, et restriktivt letfordøjeligt foder i form af korn og rapskager i samme mængde til alle køer og dertil et ad libitum grovfoder. Køer i senlaktation (>24 uger) tildeles grovfoder efter ædelyst suppleret med korn og rapskager efter ydelse. Ved fodring efter fuldfoderprincippet tildeles alle lakterende køer en blanding af grovfoder, korn og rapskager (TMR1). Ydelsesniveauet er på 8500 kg EKM med et laktationsforløb som for RDM køer (Clausen et al., 1997). Foderoptagelsen i strategiperioden er fastlagt ud fra Clausen et al.(1997). I senlaktationen er foderoptagelsen estimeret med fyldesystemet (Kristensen, 1995). Foderoptagelsen ved strategifodring og efter fuldfoderprincippet fremgår af tabel 3 og 4. Andelen af foderet der udnyttes til mælkeproduktion, vedligehold, fostertilvækst og tilvækst er beregnet som beskrevet i Danske Fodernormer til kvæg (Strudsholm et al., 1999). Ved TMR1 er rationen sammensat således at det svarer til optagelsen ved separat udfodring hos ældre køer 0-24 uger efter kælvning. Foderudnyttelsen kan beregnes til 88 procent ved separat udfodring og 86 procent ved TMR

14 Tabel 3. Foderrationens sammensætning ved separat tildeling af kraftfoder med en strategiperiode på 24 uger og grovfoder efter ædelyst afhængig af laktationsstadie og -nummer, FE pr. ko pr. dag. Feed intake (SFU per day) in a flat rate feeding system uger uger uger (golde) 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige Græsens./bygært 6 8 8, Korn Rapskager I alt, FE , Tabel 4. Foderrationens sammensætning ved fuldfoderprincippet (TMR 1) afhængig af laktationsstadie og -nummer, FE pr. ko pr. dag. Feed intake (SFU per day) in a mixed ration system (TMR1). Blandeforhold 0-24 uger uger uger (golde) (FE), pct. 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige Græsens./bygært 42 Korn 37 15,7 19,0 16,4 17,9 6 6 Rapskager 21 Foderrationens gennemsnitlige indhold af AAT, PBV og N pr. FE for hele besætningen i de forskellige fodringssituationer ved en fordeling på 60 % køer 0 til 24 uger efter kælvning, 30% den resterende del af laktationen og 10% goldkøer i besætningen, er vist i tabel 5. Tabel 5. Foderrationens gennemsnitlige indhold af AAT, PBV og N pr. FE ved to fodringsprincipper, to grovfodertyper og en fordeling i besætningen på 40% 1. kalvskøer og 60% øvrige køer. AAT, PBV and N content per SFU in systems with different feeding strategies and types of roughages. AAT gram pr. FE PBV gram pr. FE N gram / FE Fodringsprincip Separat TMR1 Separat TMR1 Separat TMR1 Grovfoder Græsens type Bygært Under antagelse af samme produktion er i tabel 6 vist den beregnede N-udnyttelse og N- udskillelse ab dyr. Den største variation i besætningens kvælstofudskillelse kommer fra foderrationens kvælstofindhold, mens forskellen i kvælstofudnyttelsen afhængig af udfodringsprincip kun er på 4-5 kg per årsko

15 Tabel 6. Kvælstofudnyttelse, kvælstofudskillelse pr. årsko og pr. kg EKM i modelbesætning ved to fodringsprincipper, to grovfodertyper og en fordeling i besætningen på 40% 1. kalvskøer og 60% øvrige køer. N efficiency and annual amount of N in manure in systems with different feeding strategies and types of roughages. N udnyttelse, % N i gødning + urin, kg pr. årsko N i gødning + urin, g pr. kg EKM Fodringsprincip Separat TMR1 Separat TMR1 Separat TMR1 Grovfoder Græsens ,7 14,1 type Bygært ,5 12,1 Figur 3 viser kvælstofudskillelsen når der anvendes græsensilage som grovfoder for gennemsnitkoen i en besætning i g per dag, samt andelen fra tre grupper af køer i besætningen, tidlig laktation (0-24 u.e.k.), senlaktation og goldkøer. Beregningerne viser, at ved TMR1 fodring, vil der fra gruppen af køer i sidste del af laktationen være en større kvælstofudskillelse, end hvis der fodres med græsensilage efter ædelyst og separat kraftfoder tildeling. Hvilke grupper af køer kommer N fra? Laktationsstadie Laktationsstadie gns år g/ dag gns år g/ dag Sep. Kraftfoder TMR uger uger 0-24 uger uger uger 0-24 uger N i gødning+urin g/dag N i gødning+urin g/dag Figur 3. Besætningens gennemsnitlige daglige kvælstofudskillelse ved to fodringsprincipper (separat og TMR1) med græsensilage som grovfoder. Fordeling af besætning med 60% 0-24 u.e.k, 30% u.e.k og 10% goldkøer (46-52 uger). Daily N excretion in manure calculated for two feeding strategies and three groups of cows defined by stage of lactation. Tabel 7 viser, hvorledes fordelingen af køer på 1. kalvs og øvrige, samt på tidlig og senlaktation, påvirker kvælstofoverskuddet. Forholdet mellem 1. kalvs og øvrige påvirker kun meget lidt udskillelsen, mens en variation fra 40-70% af køerne i tidlig laktation betyder en ændring i kvælstofudskillelsen pr. ko på 6 kg N pr. årsko ved separat fodring med kraftfoder. Ved TMR1 er der ingen effekt af køernes fordeling på laktationsstadie

16 Tabel 7. Kvælstofudskillelse ved to fodringsprincipper (separat og TMR1) med græsensilage som grovfoder og tre fordelinger af dyr mellem laktationsnr., samt forskellige fordelinger på laktationsstadie. Annual amount of N in manure in systems with different feeding strategy and herd structure. N i gødning + urin, kg pr. årsko Fodringsprincip Separat TMR1 Laktationsnr. % 1. kalvs % øvrige Fordeling Laktationsstadie Fordeling 3.6. KONKLUSION 0-24 uger uger golde e.k. e.k Gennemgang af litteraturen og egne modelberegninger viser, at foderrationens indhold af kvælstof er afgørende for besætningens kvælstofudskillelse pr. ko. En afstemning af foderrationen ved udskiftning af græsensilage med bygærtehelsæd, beregnes i modelbesætningen at give en reduktionpå 20 kg N, fra 120 til 100 kg i kvælstofudskillelse pr. ko pr. år, som følge af reduceret kvælstofoptagelse, under antagelse af uændret ydelse og foderoptagelseskapacitet. Udfodringsprincipper, der optimerer energi- og kvælstoftildelingen til den enkelte ko kan, reducere kvælstofudskillelsen. Modelberegningerne viser, at kvælstofudskillelsen pr. ko kan reduceres 4 kg kvælstof pr. år ved anvendelse af separat udfodring af kraftfoder i strategiperioden i forhold til fodring efter princippet med samme foderration udfodret ad libitum til alle malkende køer. Dette skyldes dels en bedre optimering af proteintildelingen pr. FE, dels en højere energiudnyttelsen som samtidigt reducerer protein optagelsen. Fordelingen mellem unge og ældre køer i besætningen har kun begrænset indflydelse på besætningens kvælstofudskillelse pr. ko. Modelberegninger viser, at forøgelse af andelen af køer i 1. laktation fra 30% til 50% kun reducerer den gennemsnitlige kvælstofudskillelse med 3-4 kg N pr. årsko, som følge af, at ældre køer anvender en relativ højere andel af foderet til mælkeproduktion frem for tilvækst. Køer i tidlig laktation har højere kvælstofudskillelse end køer i senlaktation og goldkøer, på grund af højere foderoptagelse, når det antages, at fodertildelingen i senlaktation afstemmes efter mælkeydelsen, og goldkøer fodres restriktivt. I perioder med mange køer i tidlig laktation er besætningens kvælstofudskillelse pr. ko således forøget i forhold til perioder med mange goldkøer. Målt pr. kg EKM vil kvælstofudskillelsen være lavest i perioder med mange køer i tidlig laktation. Indholdet af kvælstof i foster og tilvækst svarer til ca. 1 % af kvælstofoptagelsen. Besætningens gennemsnitlige tilvækst og fosterproduktion kan derfor have en meget betydelig variation uden det betyder mere end 1 kg N i besætningens totale kvælstofudskillelse

17 4 ANALYSER AF MALKEKØERNES KVÆLSTOFBALANCE PÅ STU- DIELANDBRUG Grundlaget for undersøgelsen er data fra private landbrug med malkekvæg i perioden 1996 til Undersøgelsen omfatter alle de studielandbrug, der har malkekvæg, i alt 25 bedrifter i 1997 og 33 bedrifter i 1998, hvoraf fire bedrifter har økologisk mælkeproduktion. Bedrifterne er fordelt på otte lokale rådgivningscentre, som har ansvaret for indhentning af oplysninger om bedrifternes økonomi og produktion. Oplysningerne administreres af driftskontoret for Studielandbrug, hvorfra data er hentet til denne analyse. 4.1 REGISTRERINGSMETODER Besætninger får gennem endagsfoderkontrol (EFK) og periodefoderkontrol (PFK) registreret deres foderforbrug samt mælke-, og kødproduktion af lokale konsulenter (Christensen & Østergaard, 1996). EFK udarbejdes mindst 11 gange pr. år og betragtes som en stikprøve over et døgn, hvor dagens mælkeproduktion til mejeri og hjemmeforbrug sammenholdes med dagens fodertildeling. Fodertildelingen er registreret ved vejning af den udfodrede mængde i stalden og tillagt den beregnede græs optagelse ved eventuel afgræsning som omtales nedenfor. EFK anvendes i denne analyse til at repræsentere de enkelte måneders foderoptagelse på bedriften. I EFK tages der ikke hensyn til forskelle i tilvæksten mellem besætninger. I PFK sammenholdes foderforbruget med både dyreomsætningen og mælkeproduktionen i en længere periode (Christensen & Østergaard, 1996). Undersøgelsen dækker to vinterperioder 1/11-96 til 30/4-97 og 1/11-97 til 30/4-98. Sommerperioden omfatter ligeledes 2 år 1/5-97 til 31/10-97 og 1/5-98 til 31/ I PFK indgår 25 bedrifter med observationer fra fire perioder fordelt på to sommer- og to vinterperioder. Otte bedrifter har kun observationer i en sommerperiode. Foderoptagelsen i PFK beregnes på grundlag af registreringer af foderforbruget gennem EFK. For indkøbte fodermidler afstemmes forbruget i perioden til det faktiske køb og beholdningsforskydningen (Christensen & Østergaard, 1996). Foderoptagelsen er opgjort på syv fodergrupper fordelt efter struktur- og proteinindhold. Fodergrupperne er her angivet med fodermiddeltabellens foderkode efter Strudsholm et al. (1997) i parentes. Fodergrupperne består af let fordøjeligt foder, der er opdelt på proteinrigt kraftfoder (1-174, , ) og proteinfattigt ( , ), roer (351, 361, 371, 381, ), og biprodukter ( , ). Grovfoderet er fordelt med en gruppe af friske fodermidler ( ) i form af hovedsagelig frisk græs, overvejende proteinfattigt grovfoder i form af helsædsensilage ( ) og en restgruppe (353, 356, , 373, , , , ) bestående af græsensilage, roetop, hø og halm. Græsoptagelsen beregnes som en differens mellem malkekøernes samlede energibehov til livsytringer (vedligehold, tilvækst, fosterproduktion og mælkeydelse) og tildelingen af staldfoder, forudsat en foderudnyttelse på 87%. Ved afgræsning er græssets foderværdi og proteinindhold knyttet til en fodermiddelkode. Fodermiddelkoden vælges på baggrund af kløverindhold, udviklingsstadie, afgræsningssystemet og kvælstoftildelingen til græsset (Strudsholm et al., 1997)

18 Foderværdien og kvælstofindholdet i det tildelte staldfoder er bestemt ved analyser af roer og ensilage ved hver EFK. Af biprodukter som majsbærme, mask, pektin, roeaffald, kartoffelpulp og valle udtages en prøve hvert kvartal. Foderprøverne er analyseret som beskrevet i basisregistreringer for Studielandbrug (Christensen & Østergaard, 1996) og foderværdien er beregnet som angivet i fodermiddeltabellen (Strudsholm et al., 1997). Foderværdien for korn og halm er tabelværdier fra fodermiddeltabellen (Strudsholm et al., 1997). For kraftfoder, rene råvarer og melasse anvendes indholdet angivet af producenten. Indenfor hver besætning er alle registreringer opgjort som summen eller gennemsnit for alle køer, såvel malkende som golde. Malkekøernes kvælstofudskillelse defineres ved N gødning+urin =N foder (N mælk + N tilvækst + N foster ) Hvor: N foder = malkekøernes registrerede forbrug af foderprotein/ 6,25 N mælk = mejerileverance + hjemmeforbrug af mælkeprotein/ 6,38 N tilvækst + foster = 3 gram pr. årsko pr. dag for jersey, 6 gram pr. årsko pr. dag for stor race som i gennemsnit bortføres gennem salg og overførsel af dyr (Kristensen et al., 1997). Kvælstofudnyttelsen pr. ko udtrykkes som andelen af N i foder, der anvendes til produktion af mælk, tilvækst og foster. Kvælstofudskillelsen pr. kg EKM anvendes som et mål for den samlede N-udnyttelse og N-belastning ved en given mælkeproduktion. 4.2 RACE, OPSTALDNINGS- OG FODRINGSSYSTEM Besætningerne er fordelt på otte jerseybesætninger og 25 besætninger med køer af SDM, RDM og blandet race, herefter benævnt Stor race. Tabel 8 viser, at der er en ligelig repræsentation af staldsystemer med 16 besætninger i bindestald og 17 i løsdriftsstald. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af fodringsprincipper med 11 besætninger, der anvender fuldfoder, 13 med separat udfodring af grovfoder suppleret med kraftfoderautomater og ni besætninger, hvor kraftfoderet og grovfoder tildeles manuelt. I gruppen med fuldfoder indgår tre bedrifter, der blander grovfoderet med hovedparten af kraftfoderet og hertil supplerer med små mængder kraftfoder i malkestald eller automater til køer først i laktationen

19 Tabel 8. Besætningernes fordeling på race, staldsystem og fodringsprincip vist for de to år. Type of Breed, housingsystem and feedingprinciple in the herds. 1/ / / /10-98 Race Jersey 8 8 SDM = stor race RDM = stor race 4 4 Blandet = stor race 2 2 Staldsystem Bindestald Løsdrift Fodringsprincip Fuldfoder 8 11 Separat udfodring af grovfoder kraftfoderautomat Separat manuel udfodring af grov- og kraftfoder 9 9 Tabel 9 viser, at afgræsning anvendes på alle bedrifter undtagen tre, en jerseybesætning og to besætninger med stor race. Reguleret storfold er langt det hyppigst anvendte system til afgræsning. Det er ikke undersøgt, hvor konsekvent den oplyste afgræsningsstrategi følges. På grund af den store overvægt af reguleret storfold er afgræsningssystemet ikke medtaget i den videre analyse. Tabel 9. Antal besætninger fordelt på afgræsningssystem i de to sommerperioder. Type of grazing system. Afgræsningssystem 1/ / / /10-98 Foldafgræsning 1 5 Reguleret storfold Storfold 2 2 Motionsfold 1 1 Ingen afgræsning PRODUKTIONSNIVEAU Tabel 10 viser raceopdelte gennemsnit og fraktiler for udvalgte variable, der beskriver produktionsniveauet. 25% fraktilen angiver, at 25% af besætningerne opnår et resultat, som er mindre end den angivne værdi. 75% fraktilen angiver, at 25% af besætningerne opnår et resultat som er højere end den angivne værdi. Beregningerne er lavet separat for hver af de viste variable. Managementniveauet er et udtryk besætningens ydelsesafvigelse i forhold til landsgennemsnittet, som ikke kan forklares ved køernes avlsværdi (Yde & Østergaard, 1993). Managementniveauet viser således, om køerne opnår en højere eller lavere mælkeydelse end det forventes, de samme dyr ville opnå i en besætning med et miljø og en pasning svarende til gennemsnitsniveauet i danske malkekvægsbesætninger. Managementniveauet er her udtrykt ved summen af besætningens miljømæssige niveau for fedt- og proteinproduktion, angivet i kg værdistof

20 Det genetiske niveau er et udtryk for besætningens avlsmæssige niveau for produktionen af kg værdistof og beregnes som besætningens avlsniveau i forhold til racens avlsniveau (Yde & Østergaard, 1993). Som vist i tabel 10 har besætningerne, som gennemsnit et bedre management og genetisk niveau, og opnår herved en højere produktion af værdistof, end gennemsnittet i Danmark (defineret som 0 kg indenfor hver race). Managementniveauet er i gennemsnit 33 kg og 11 kg værdistof for henholdsvis Jersey og stor race. Det genetiske niveau er i gennemsnit 5 kg og 3 kg værdistof for Jersey og stor race. Celletallet ved ydelseskontrollen var , svarende til gennemsnittet for danske besætninger i samme tidsrum (Clausen et al., 1997). Der opnås 1,2 kælvninger pr. årsko i gennemsnit. Tabel 10. Besætningernes produktions-, management-, og genetiske niveau, opdelt efter race og vist som gennemsnit og fraktiler. Average and quantiles for selected production variables within each breed. Gennemsnit 25% fraktil 75% fraktil Race Jersey Stor Jersey Stor Jersey Stor Antal årskøer Ydelse, kg EKM pr. årsko Fedt, % 6,13 4,18 6,03 4,06 6,26 4,30 Protein, % 4,18 3,45 4,11 3,35 4,22 3,55 Protein/fedt forhold 0,68 0,82 0,66 0,79 0,69 0,84 Management niveau, kg værdistof Genetisk niveau, kg værdistof Celletal, (1000/ ml) Kælvninger pr. årsko 1,2 1,2 1,1 1,1 1,3 1,3 Tabel 11 viser tilsvarende antallet af dyrlægekrævende behandlinger hos køerne. Behandling af samme sygdom indenfor 4 dage betragtes som en genbehandling, og indgår ikke i opgørelsen Tabel 11. Dyrlægebehandlinger pr. årsko, opdelt efter race og vist som gennemsnit og fraktiler. Average and quantiles of veterinarian treatments within each breed. Gennemsnit 25% fraktil 75% fraktil Behandling vedrørende Jersey Stor Jersey Stor Jersey Stor Reproduktion 0,07 0,14 0,04 0,06 0,10 0,17 Lemmer 0,08 0,10 0,03 0,04 0,09 0,14 Stofskifte 0,11 0,09 0,06 0,05 0,14 0,11 Yverbetændelse 0,57 0,51 0,35 0,29 0,73 0,63 Der er gennemsnitligt foretaget 84 behandlinger pr. 100 årskøer uanset race. Jerseybesætningerne har færre reproduktionslidelser, men tilsvarende flere tilfælde af yverbetændelser end besætningerne af stor race

21 4.4 STATISTISKE METODER Data er analyseret med liniære modeller (Skovgaard, 1995) ved hjælp af proceduren PROC GLM i SAS (SAS, 1990). Sæsonvariation er analyseret med data fra EFK (model 1), hvor de enkelte måneders observationer antages at være uafhængige. Model 1. Analyse af variation mellem måneder, år og bedrifter: Y ijkl =µ + α (år i ) + β (måned j) + γ (besætning k ) + e ijkl Hvor: Y ijkl = Daglig kvælstofudskillelse i gram, kvælstofudskillelse i gram pr. kg EKM og kvælstofudnyttelse i procent µ = intercept α i = systematisk virkning af i te år, i = {96/97, 97/98} β j = systematisk virkning af j te måned, j = {1,,12} γ k = systematisk virkning af k te besætning k= {1,.,50} = residualeffekten af k te besætning i j te måned og i te år. e ijkl Til undersøgelse af sammenhænge til systemparametrene og foderrationen anvendes data fra PFK. Anvendelsen af data fra PFK bygger på antagelsen om, at observationer fra samme bedrift er uafhængig af, hvilket år observationen er foretaget. Modelresidualerne bekræfter, at observationerne er uafhængige af, hvilket år de stammer fra. Model 2. Analyse af virkning af race, staldsystem, fodringsprincip, management- og genetisk niveau: Y ijkl =µ + α (race i ) + β (fodringsprincip j ) + γ (staldsystem k ) + δ (managementniveau) + η (genetisk niveau) + e ijkl Hvor: Y ijkl = Kvælstofudskillelse i kg pr. årsko, kvælstofudskillelse i gram pr. kg EKM og kvælstofudnyttelse i procent µ = intercept α i = systematisk virkning af i te race, i = {Jersey, stor race}) β j = systematisk virkning af j te fodringsprincip, j = {fuldfoder, separat+automat, separat} γ k = systematisk virkning af k te staldsystem k= {bindestald, løsdrift} δ = kovariat for management i besætningen angivet ved kilo værdistof η = kovariat for besætningens genetiske niveau, angivet i kilo værdistof = residualeffekten e ijkl 20 20

22 Model 3. Model for analyse af race, produktionsniveau, foderudnyttelse og rationens N indhold Y ij = µ + α (race i ) + β (produktionsniveau) + γ (fodereffektivitet) + δ (N gram pr. FE) + e ij. Hvor: Y ij = Kvælstofudskillelse i kg pr. årsko, kvælstofudskillelse i gram pr. kg EKM og kvælstofudnyttelse i procent µ = intercept α i = systematisk virkning af i te race, i = { jersey, stor race }) β = kovariat for mælkeproduktionen kg EKM pr. ko γ = kovariat for fodereffektiviteten δ = kovariat kvælstofindholdet pr. FE = residualeffekten e ij 4.5 RESULTATER N omsætning Tabel 12 viser niveauet for kvælstofbalancen pr. ko i sommer- og vinterperioden. Kvælstofmængderne der udskilles i mælk er meget ens i sommer- og vinterperioden. I alt udskilles der kg N for jersey og kg N for stor race i mælk, kød og foster pr. halvår. Mellem perioder og racer er der nogen variation i kvælstofoptagelsen og dermed også det i kvælstofoverskud, som udskilles med gødning og urin. Jersey har i gennemsnit optaget 76 kg og 70 kg kvælstof i sommer og vinterperioden, medens de store racer i gennemsnit har optaget 95 kg og 83 kg kvælstof i sommer- og vinterperioden. Kvælstofudnyttelsen var for begge racer mindst i sommerperioden, hvor optagelsen er størst. Tabel 12. Malkekøernes kvælstofoptagelse, - udskillelse og -udnyttelse. Gennemsnit og spredning (STD) afhængig af race og sæson, (sommer 1/5-31/10, vinter 1/11-30/4). N-intake, - production and - efficiency. Average per cow according to season and breed. Gennemsnit STD Race Jersey Stor Jersey Stor Sæson Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter N-optagelse, kg N pr. ko N i mælken, kg N pr. ko N i kød- og fostertilvækst, kg N pr. ko N i gødning og urin, kg N pr. ko N udnyttelse, % N i gødning og urin, g N pr. kg EKM I tabel 13 præsenteres gennemsnittet for de besætninger af stor race, som enten ligger over 75% fraktilen eller under 25% fraktilen for henholdsvis kvælstofudskillelse pr. ko og kvælstofudnyttelse. Herved illustreres yderpunkterne i materialet med hensyn til kvælstofudskillelse og udnyttelse, hvilket giver et indtryk af potentialet for reduktion af malkekøernes kvælstofudskillelse og forøgelse af udnyttelsen, samt hvilke parametre der påvirker dem. I tabellen indgår variable for foderniveauet, foderrationens ernæringsmæssige egenskaber, mælkeydelse og systemparametre

23 Tabel 13. Kvælstofudskillelse og kvælstofudnyttelse samt tilhørende beskrivende variable for besætninger af stor race i vinterperioden og vist for den laveste og den højeste fjerdedel af besætningerne indenfor de to egenskaber. Production results as average of the lowest and highest quantile based on N-production or N-efficiency during the winterperiod. Egenskaber Kvælstofudskillelse, kg pr. ko Kvælstofudnyttelse, % 25 % højeste 25 % laveste 25 % laveste 25 % højeste Antal besætninger N udnyttelse, % N i gødning + urin, kg N/ko/halvår N i gødning + urin, g N/kg EKM 17,1 15,3 17,6 14,5 Fodring Foderudnyttelse, % FE pr. dag 17,4 15,5 16,6 16,5 Fylde, FF pr. dag 6,9 6,4 6,9 6,5 Grovf. andel, % FE Foderoptagelse pr. FE N, g/fe Ford. råprotein, g/fe AAT, g/fe PBV, g/fe Fedtsyre, g/fe Sukker, g/fe Stivelse, g/fe Ford. cellevægsstoffer, g/fe Fylde køer, FF/FE 0,39 0,41 0,39 0,42 Tyggetid, min/fe Ydelse EKM, kg pr. dag 22,3 20,2 20,6 22,0 Fedt pct. 4,28 4,28 4,29 4,17 Protein pct. 3,43 3,49 3,38 3,52 Protein/Fedt forhold 0,80 0,82 0,78 0,85 System Management niveau, kg værdistof Genetisk niveau, kg værdistof Staldsystem, Bindestald antal Løsdrift Fodringsprincip, Fuldfoder antal Kraftfoderautomater Manuel Foderrationen Foderoptagelsen i FE pr. dag som gennemsnit af alle køer er i figur 4 vist for sommer- og vinterperioden. I datapræsentationen er fodergrupperne korn, roer og biprodukter samlet og foderoptagelsen fordelt på fem fodergrupper. Græs udgør i gennemsnit over sommeren 6,2 FE i besætningerne af stor race og 3,2 Fe i Jersey besætningerne. Den resterende del udgøres af korn, kraftfoder og andet grovfoder i form af ensilage eller halm

24 FE pr dag Sommer Jersey Vinter Jersey Sommer Stor race Vinter Stor race Græs Helsæd Græ sens., roetop, hø og halm Korn, roer, biprodukter Kraftfoder Figur 4. Daglig foderoptagelse fordelt på fem fodergrupper afhængig af race og sæson, (sommerperioden 1/5-31/10 og vinterperioden 1/11-30/4). Daily energy (SFU) intake per cow of five groups of feed according to breed and season. Figur 5 viser, at græsset giver det største kvælstofbidrag til foderrationen i sommermånederne. I gennemsnit bidrager græsset med 45 % af kvælstoffet i rationen til køer af stor race ved et antaget indhold i græsset på 41 ± 19 gram N pr. FE N g/kg 600 Græs Helsæd 300 Græsens., roetop, hø og halm 200 Korn, roer og biprodukter 100 Kraftfoder 0 Sommer Jersey Vinter Jersey Sommer Stor Vinter Stor Figur 5. Den daglige optagelse af kvælstof fordelt på fem fodergrupper afhængig af race og sæson (sommerperioden 1/5-31/10 og vinterperioden 1/11-30/4). Daily N-intake (g N) from five groups of feed according to breed and season. Sæson Tabel 14 viser, at foderrationernes indhold af både kvælstof, fordøjeligt råprotein og PBV pr. FE er størst i sommermånederne. For besætninger med stor race er det gennemsnitlige PBV indhold således 31 gram pr. FE i sommerrationen mod 3 gram pr. FE i vinterrationen. I vinterperioden er der opnået en gennemsnitlig foderudnyttelse på 87± 5% for Jersey og 85± 6% for besætninger med stor race. Andelen af grovfoder på FE-basis har for begge racer været størst i sommerperioden og udgør 48 procent for Jersey og 58 procent for stor race

25 Tabel 14. Ernæringsmæssige egenskaber ved foderrationen, grovfoderandel og foderudnyttelse afhængig af race og sæson (sommerperioden 1/5-31/10 og vinterperioden 1/11-30/4), gennemsnit og spredning (STD). Feed intake, amount of roughage, energy efficiency and content of nutrients in the ration, per SFU. Gennemsnit STD Race Jersey Stor race Jersey Stor race Sæson Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter FE pr. dag 14,0 13,8 16,4 16,5 0,5 0,9 0,8 1,2 Grovfoder, % af FE Foderudnyttelse, % (87) 87 (87) N, g/fe Ford.råprot., g/fe AAT, g/fe PBV, g/fe Fedtsyre, g/fe Sukker, g/fe Stivelse, g/fe Ford. CV, g/fe Fylde, FF/dag 5,1 5,2 6,3 6,7 0,3 0,3 0,6 0,5 Tyggetid, min/fe I tabel 15 er vist variansanalysens resultater (model 1) for analyse af sæsonvariationen. Den daglige kvælstofudskillelse pr. ko varierer fra 320 gram pr. dag i vintermånederne til 390 gram pr. dag i sommermånederne, og variationen mellem besætningerne er 59 g pr. dag indenfor måneden. De månedsvise opgørelser viser, at afgræsningsperioden maj til september har lavere kvælstofudnyttelse % og højere kvælstofudskillelse, g pr. kg EKM end de øvrige måneder. Det fremgår endvidere af analysen, at der er signifikante forskelle mellem besætningerne