Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Transkript

1 Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/

2 Nr 18. Skunk i lille rum IR IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed) på 21 % på spærene. 1. Sal Standard

3 Nr 18. Skunk IR IS2 Bemærk her at isoleringen ikke ligger ordentligt til skunkvæggen. Dette er generelt så langt der kan ses i skunken. Det er denne kontakt der ses til højre for skunklemmen på billede IR is2 1. Sal Standard

4 Nr 18. Stue IR IS2 Graf over kuldeindtræk I hjørne, og variationen I væggens isoleringsværdi Loft: Skråvæg 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, og med en meget svingende isoleringsværdi. Ses uden kuldeindtræk. Ses uden Kuldeindtræk FLK-LENS/WIDE1

5 Nr 18. Soveværelse IR IS2 Her er der formodentlig direkte træk ind, da temperaturen er meget lavere end den gennemsnitlige vægtemperatur. 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Ved fodliste ses større kuldeindtræk Standard

6 Nr 18. Køkken IR IS2 Vindue/Vinduer: 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Ses med væsentligt kuldeindtræk. Det bør kontrolleres om tætningslisternes funktion er fyldestgørende Standard

7 Nr 18. Køkken IR IS2 Graf over kuldeindtræk ved skunklem Skunklem 1. Sal Der ses kuldeindtræk fra skunklemmen. Lemmen er uisoleret på bagsiden. Da der er isoleret op af skunkvæg, og IKKE op under tag, er der her en direkte kuldebro. Der ses kondens når lågen åbnes, og der bør som minimum monteres en tætningsliste Standard

8 Nr 18. Dugpunktsmåling Dugpunktet ligger på 12,1 grader celsius i soveværelset. Flere steder måles der temperaturer der ligger meget tæt på denne. Disse reference billeder viser ikke særlig tydeligt omfanget af jordslåetheden, og der bør inspiceres visuelt af ansvarshavende. IR IS2 Der blev foretaget en dugpunktsmåling og luftfugtighedsmåling på 1. salen i både nr. 5 og nr. 18, da der i nr. 18 i soveværelset blev observeret store zoner på ydervæggene der var jordslåede og med mulig grobund for svamp og råd. I hjørner og kanter sad tapetet løst, og der bør her kontrolleres nærmere om området er angrebet af evt. skimmelsvamp. 1. Sal FLK-LENS/WIDE1

9 Nr 18. Soveværelse IR IS2 Loft: 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Bemærk temperaturforskellen på yder og inder væg. Ses uden kuldeindtræk FLK-LENS/WIDE1

10 Nr 18. Lille værelse IR IS2 Det er bl.a. ved denne kontakt, at isoleringen ikke ligger tæt i skunken. På bagsiden af skunklågen sad der dråber af kondens, og tæppet foran skunklemmen var ligeledes fugtigt. Bemærk også her, at den målte temperatur er under dugpunktstemperatur. Der bør her tages handling, for at hindre yderligere angreb af råd og svamp. Skunklem 1. Sal Der ses kuldeindtræk fra skunklemmen Standard

11 Nr 18. Brusekabine ved gulv IR IS2 Her ses et temperaturfald på ca. 3 grader, i knækket mellem gulv og væg i brusekabinen. Stue Ved fodliste ses større kuldeindtræk Standard

12 Nr 18. Køkken IR IS2 Loft: Stue Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Hjørne ses med større kuldeindtræk. Bemærk at overliggeren i murværket, er varmere end det øvrige murværk. Overliggeren er formodentlig lavet i nogle leca-blokke eller gasbeton, som har en bedre varmeisoleringsevne end alm.mursten. At disse ses varmere, tyder derfor på at isoleringsværdien i hulmuren er lav. Ses uden kuldeindtræk Standard

13 Nr 18. Køkken IR IS2 Graf over kuldeindtræk ved fodpanel Stue Hjørne ses med større kuldeindtræk Standard

14 Nr 18. Køkken IR IS2 Der ses stort kuldeindtræk i hele området under emfanget. Det bør kontrollere om der er kontraventil monteret i udblæsningsrøret på emfanget, og om denne i så fald er funktionsdygtig. Stue Standard

15 Nr 18. Stue IR IS2 Loft: Stue Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Hjørne ses med større kuldeindtræk. Ses uden kuldeindtræk Standard

16 Nr 18. Stue IR IS2 Dør/Døre: Stue Ses med mindre kuldeindtræk i selve dørkonstruktion. Ses med utætte tætningslister. Disse bør udskiftes for at nedsætte det direkte kuldeindtræk Standard

17 Nr 18. Soveværelse IR IS2 Loft: Stue Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Bemærk at overliggeren i murværket, er varmere end det øvrige murværk. Overliggeren er formodentlig lavet i nogle leca-blokke eller gasbeton, som har en bedre varmeisoleringsevne end alm.mursten. At disse ses varmere, tyder derfor på at isoleringsværdien i hulmuren er lav. Ses uden kuldeindtræk Standard

18 Nr 18. Soveværelse IR IS2 Graf over temperaturdifferens på ydervæg og loft Loft: Vindue/Vinduer: Ses uden kuldeindtræk. Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Hjørne ses med større kuldeindtræk. Ses uden væsentligt kuldindtræk Stue Standard

19 Nr 5. Stue IR IS2 Graf over temperaturfald ved tætningsliste Dør/Døre: Ses med utætte tætningslister. Disse bør udskiftes for at nedsætte det direkte kuldeindtræk. Stue Standard

20 Nr 5. Stue IR IS2 Bemærk her temperaturforskellen på de to vægge. Væggen til venstre i billedet har haft morgensolen stående på i kort tid. Dette resulterede hurtigt i en indvendig opvarmning af væggen. Dette tyder på at varmeisoleringsforholdene i væggene er dårlige. Graf over forskel i overfladetemperatur på de to ydervægge Vindue/Vinduer: Loft: Ses uden væsentligt kuldindtræk Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Ses uden kuldeindtræk. Stue FLK-LENS/WIDE1

21 Nr 5. Køkken IR IS2 Vindue/Vinduer: Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Hjørne ses med større kuldeindtræk. Tætningslister bør kontrolleres Stue FLK-LENS/WIDE1

22 Nr 5. Køkken IR IS2 Bemærk at der her måles helt ned til 12,7 graders kuldeindtræk. Her nærmer vi os dugpunktstemperatur, hvorved der opstår grobund for råd og svamp. Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Ved fodliste ses større kuldeindtræk. Stue FLK-LENS/WIDE1

23 Nr 5. Brusekabine IR IS2 Der ses et temperaturfald på ca. 3 grader, i knækket mellem gulv og væg i brusekabinen. Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Stue FLK-LENS/WIDE1

24 Nr 5, Gangværelse IR IS2 Graf over temperaturdifferens på loft og ydervægshjørne Loft: Ses uden kuldeindtræk. Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Stue FLK-LENS/WIDE1

25 Nr 5. Skunk i køkken IR IS2 Her i nr 5 har beboeren valgt at få sine skunke bygget op med indvendig træbeklædning, således der er mulighed for opmagasinering her. Dette gør en stor forskel på overfladetemperaturen på skunklemmen. Det har her ikke været muligt at inspicere trækonstruktionens beskaffenhed. 1. Sal FLK-LENS/WIDE1

26 Nr 5. Lille rum IR IS2 Her i nr. 5 har beboeren valgt at få sine skunke bygget op med indvendig træbeklædning, således der er mulighed for opmagasinering her. Dette gør en stor forskel på overfladetemperaturen på skunklemmen. 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk FLK-LENS/WIDE1

27 Nr 5. Lille rum IR IS2 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Hjørne ses med større kuldeindtræk. Ses mangelfuldt isoleret, og med en meget svingende isoleringsværdi FLK-LENS/WIDE1

28 Nr 5. Køkken IR IS2 Vindue/Vinduer: 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Ved fodliste ses større kuldeindtræk. Ses med væsentligt kuldeindtræk. Det bør kontrolleres om tætningslisternes funktion er fyldestgørende FLK-LENS/WIDE1

29 Nr 5. Køkken IR IS2 Her i nr. 5 har beboeren valgt at få sine skunke bygget op med indvendig træbeklædning, således der er mulighed for opmagasinering her. Dette gør en stor forskel på overfladetemperaturen på skunklemmen. Dog ses der stadig kuldeindtræk under, og til højre for skunklemmen. Graf over kuldeindtræk fra skunk 1. Sal Ved fodliste ses større kuldeindtræk FLK-LENS/WIDE1

30 Nr 5. Loftlem i gang IR IS2 Graf over temperaturfald pga. utæthed ved loftlem Loftlem 1. Sal Ses med kuldeindtræk pga. manglende tætningsliste FLK-LENS/WIDE1

31 Nr 5. Soveværelse IR IS2 Graf over kuldeindtræk i hjørne 1. Sal Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk Hjørne ses med større kuldeindtræk FLK-LENS/WIDE1

32 Nr 5. Soveværelse IR IS2 Her i nr. 5 har beboeren valgt at få sine skunke bygget op med indvendig træbeklædning, således der er mulighed for opmagasinering her. Dette gør en stor forskel på overfladetemperaturen på skunklemmen. Dog ses der stadig kuldeindtræk under skunklemmen. 1. Sal Ved fodliste ses større kuldeindtræk. Hjørne ses med større kuldeindtræk FLK-LENS/WIDE1

33 Nr 5. Dugpunktsmåling IR IS2 Der blev foretaget en dugpunktsmåling og luftfugtighedsmåling på 1. salen i både nr. 5 og nr. 18, da der i nr. 18 i soveværelset blev observeret store zoner på ydervæggene der var jordslåede og med mulig grobund for svamp og råd. Bemærk at luftfugtigheden i nr. 5 er ca. 10 % lavere end i nr. 18. Beboerne i nr. 5 fortalte at de hyppigt luftede ud, og derved sænker den indendørs luftfugtighed. På denne årstid ligger den udendørs relative luftfugtighed på ca. 45%. Dette forklarer hvorfor der sås problemer med jordslåning i nr. 18, og ikke i nr Standard

34 Konklusion på den indendørs termografiske gennemgang af Løkkebovej og Fruens løkke Efter indvendig termografisk gennemgang af de to boliger, kan der konkluderes store uregelmæssigheder i boligernes varmeisolering. Boligerne er opført i 1952, og der var dengang meget lave krav til isoleringsforhold og luftskifte. Dette betyder, at det som udgangspunkt ikke kan forventes at boligerne lever op til de varmeisoleringskrav der stilles til nybyggerier i dag. Boligerne er senere blevet efterisoleret i hulmure med formaldehydskum, og der er ligeledes er der blevet monteret nye vinduer og døre, inden for det seneste årti, for at nedsætte varmetabet. Vægge: Alle ydervæggene ses med varmetab. Dette varmetab skyldes manglende/utilstrækkelig hulmursisolering. Det er ofte set at formaldehydskum-isolering bliver porøs og falder sammen med tiden. Dette er formodentlig også tilfældet her. Væggenes overfladetemperatur er meget svingende, i flere hjørner og kanter ses temperaturerne meget lave. Hvis der skal efterisoleres i disse hulmure, skal det nuværende skum først fjernes mekanisk med f.eks. trykluft (flere isoleringsfirmaer har kendskab til dette), får der kan indblæses nyt isoleringsgranulat. Alternativt kan der facadeisoleres udvendigt, eller opbygges isolerede letvægge indvendigt. Ydervæggene i disse boliger bærer skylden for en stor del af det samlede varmetab, samt dårlige indeklima. I samlingerne mellem gavlmure og indvendige skråvægge, ses det at tapetet har løsnet og sat sig. Dette skyldes at de mangelfuldt isolerede murede gavle og de isolerede skråvægges overflader arbejder meget forskelligt under temperaturpåvirkninger. Døre: Dørene i boligerne ses generelt med en tilfredsstillende isoleringsværdi. Der ses dog enkelte steder utætte tætningslister, og disse bør udskiftes, eller døren justeres. Vinduer: Vinduerne i boligerne ses generelt med en tilfredsstillende isoleringsværdi. Der ses dog enkelte steder utætte tætningslister, og disse bør udskiftes. Dette gælder dog ikke vinduer i kælderniveau. Diverse: I Nr.18 sås der et stort kuldenedfald indvendigt fra emhætten. Det bør her kontrolleres om der er monteret spærreventil, således at det ikke er muligt for kold udendørs luft, at trække direkte ind i boligen.

35 Skunk: I skunkene er der isoleret op ad skunkvæg med ca. 100 mm isoleringsbats, og ved den visuelle inspektion af skunkene, sås det at de flere steder ikke ligger tæt til skunkvæggen. Da der er isoleret op ad skunkvæg, og ikke op under tag, er det af stor vigtighed at disse ligger tæt, da der ellers her, vil være en direkte kuldebro. Hvis det kommer til realitet, at der skal efterisoleres i hulmure, bør skunkene tages med i samme omgang. Specielt skunklemmen er udsat, da der på bagsiden af denne ikke er nogen form for isolering, og der sås kondens på bagsiden af denne. Her kunne der som en nødløsning, monteres en f.eks. 50 mm polystyren plade på bagsiden af skunklemmen, og monteres tætningslister i lukningen. På trækonstruktionen i skunkene (bag de omtalte skunklemme) blev der målt et fugtindhold i træet på 21%. Der blev ligeledes enkelte steder konstateret hvid tømmersvamp, på spærkonstruktionen. Der vil her, på længere sigt, være risiko for råd i træværket, hvis fugtniveauet ikke nedsættes. Kælder: Alle kældrene i boligerne virkede fugtige. Flere af stederne var vinduer afmonteret, formodentlig fordi disse rum bliver brugt til tøj tørring. Der ses flere steder varmetab/spild fra kældrene, da der her er ført varmerør som afgiver varme. Hvis kælderene forsat skal bruges som åbne tørre-rum, bør disse rør isoleres meget grundigt, for at nedsætte varmetabet fra disse. Alternativt kan der monteres nye vinduer og døre, og foretages en sokkelisolering, for at nedsætte fugtniveauet i kældrene.