Danskeres ferier i Danmark - i og udenfor højsæsonen

Transkript

1 Danskeres ferier i Danmark - i og udenfor højsæsonen

2 Danskeres ferier i Danmark - i og udenfor højsæsonen ISBN: VisitDenmark Turismefaglig Viden Februar 00 VisitDenmark Islands Brygge, 00 København S Tlf

3 Indhold. Konklusion og anbefalinger.... Indledning.... Baggrund.... Rapportens opbygning.... Metode.... Danskernes ferierejser i højsæson og lavsæson.... Rejser inden for det seneste år.... Korte og lange ophold...9. Overnatningsform.... Destination, transport og rejsegruppe....5 Booking...5. Loyalitet.... Tilfredshed.... Motiver Aktiviteter.... Kommercielle og ikke-kommercielle ferieophold.... Destinationer.... Rejsefæller.... Motiver og aktiviteter Syv helårsdestinationer Danskeres bevægelser i Danmark Kommerciel eller ikke-kommerciel turisme i destinationerne Loyalitet Tilfredshed Aktiviteter Kort om hver destination Nordjylland Vestjylland Østjylland Sønderjylland Nordsjælland og Øvrige Sjælland Bornholm...0

4 . Konklusion og anbefalinger Danskeres ferier i Danmark i og udenfor højsæsonen beskriver danskeres ferie- og fritidsophold i Danmark i 00 samt vinteren 00/0 på baggrund af en repræsentativ undersøgelse af den danske befolkning. Undersøgelsen beskriver, hvilke destinationer i Danmark, danskerne foretrækker, hvem de rejser med, bookingadfærd, motiver, aktiviteter mv. med det formål at afdække forskelle i rejserne i Danmark om sommeren og resten af året. Undersøgelsen giver således ny indsigt i danskeres brug af hjemlandet som feriedestination hele året. Med udgangspunkt i den ny indsigt giver undersøgelsen en række anbefalinger til det videre arbejde med at udvikle helårsturisme i Danmark. Danmark bedst om sommeren Undersøgelsen viser, at danskerne i dag primært bruger eget land om sommeren. Næsten 0 pct. af alle danskere har holdt ferie i Danmark i løbet af sommeren 00, mens kun en tredjedel har rejst i Danmark i løbet af året uden for sommersæsonen. Udenfor højsæsonen trækker udlandet langt mere. Over fire ud af ti danskere tager på ferie- eller fritidsophold til udlandet i løbet af lavsæsonen. De rejser, der i dag foretages i Danmark udenfor sommeren, er primært familiebesøg eller fritidsophold i eget sommerhus, og de har et generelt lavt aktivitetsniveau. Det er en af de centrale observationer om danskeres ferie- og fritidsrejser i Danmark, som undersøgelsen er anledning til. Konklusionen er således, at realiseringen af visionen om helårsturisme forudsætter et grundlæggende brud med danskeres aktuelle rejseadfærd. Efteråret mere attraktivt end forår og vinter Undersøgelsen viser, at mange af de rejsende i Danmark om sommeren forventer at komme tilbage til feriestedet om sommeren. En væsentlig andel peger imidlertid også på efteråret som et muligt tidspunkt for genbesøg. Efteråret er i forvejen det foretrukne rejsetidspunkt for de aktuelle rejsende i lavsæsonen. Der er også en vis dog lidt mindre interesse i at besøge Danmark om foråret. Derimod appellerer vinteren til ganske få. Efteråret og sekundært foråret synes derfor at være det tidspunkt af året, som en indsats for helårsturisme med fordel kan koncentrere sig om. To veje mod helårsturisme Strategier for at udvikle helårsturisme bør følge to spor: En strategi for at tiltrække de såkaldt kommercielle rejsende, dvs. personer, der overnatter i lejet feriehus, camping, feriecenter, hotel mv. og som betaler for overnatningen, og en strategi for at tiltrække personer, der overnatter privat hos familie, venner eller i eget/lånt sommerhus. Undersøgelsen viser, at disse to typer af rejsende har meget forskellige præferencer og rejseadfærd. Hvor de private rejsende især i lavsæsonen er meget optagede af familien, samvær og rutiner, er de kommercielle rejsende mere udadvendte og opsøgende i forhold til nye oplevelser. Begge grupper er væsentlige i såvel høj- som lavsæsonen. Om sommeren udgør de kommercielle rejsende lidt over halvdelen af de rejsende og er således den

5 vigtigste rejseform. Udenfor højsæsonen er de private besøg størst og står for seks ud af ti rejser i Danmark. Begivenheder skal fejres i familien Hovedårsagen bag de mange private rejsendes rejser i Danmark udenfor højsæsonen er familiære begivenheder, som skal fejres med god mad, samvær og gå-ture. De familiære begivenheder er i dag en primær drivkraft for rejser udenfor sæsonen. Destinationer, der bedst giver mulighed herfor, har dermed en god chance for at tiltrække flere besøgende udenfor sæsonen. Kroppen skal forkæles Uden for højsæsonen synes danskerne at have større fokus på forkælelse. Det kan være gennem gå-ture, afslapning, at spise god mad og meget konkret ved at overnatte et godt sted. En god overnatning er en væsentligt stærkere drivkraft ved rejser udenfor sommeren end om sommeren og synes derfor at have potentiale som salgsargument overfor potentielle helårsgæster. Byer og indendørs aktiviteter skal der til Pga. de mange private rejser udenfor højsæsonen kan undersøgelsen komme til at give indtryk af, at danskerne ligger i dvale om vinteren. Dette er imidlertid ikke tilfældet for de danskere, der i dag rejser i Danmark udenfor højsæsonen og som betaler for overnatningen. De er nemlig også i lavsæsonen aktive med museer, god mad, besøg af byer samt badelande og sekundært spa/wellness. Udenfor højsæsonen findes de mest aktive turister især på Bornholm og i Sønderjylland, hvor de har et varieret ferieophold. Meget mere end børnefamilier og par Danskere rejser i mange forskellige konstellationer, når de holder ferie i Danmark. Børnefamilier og par er primære rejsegrupper især ved rejser udenfor sommeren. Men mange rejser også alene (i lavsæsonen), i flere generationer og med venner. Disse grupper udgør hver op til 5 pct. af rejserne, og er dermed væsentlige segmenter at arbejde med. Rejser i klubber, foreninger og med kolleger er andre rejsegrupper, som pt. udgør en mindre del af danskernes rejser. Genbesøg, genbesøg, genbesøg Danskerne viser stor interesse i fortsat at holde ferie i Danmark og gerne på samme feriested. Selv blandt de kommercielle rejsende, dvs. personer, der betaler for overnatningen, er der stor interesse i et genbesøg. Omkring halvdelen af alle de kommercielle rejsende forventer at vende tilbage inden for et år. Der er således en stor kundegruppe at arbejde med at fastholde i det enkelte område. Samtidig synes der også at være et potentiale for at sælge nye områder til den halvdel af danskerne, der er åbne for at lære andre steder at kende. Personer, som jf. analysen af danskeres rejsemotiver, er optagede af at få udvidet sin eller børnenes horisont og lære mere om Danmark og dansk historie.

6 Tilfredsheden er i top, men der er rum for forbedring Med udgangspunkt i danskernes egen vurdering af deres hjemland som ferieland synes produktet at være til stede hele året. Ni ud af ti af de aktuelle rejsende er godt tilfredse med området og overnatningsstedet. Ved nærmere analyse viser det sig imidlertid, at der er rum for forbedring. Mens mange er meget tilfredse med området og overnatningsstedet, er de fleste bare tilfredse med aktiviteter, service og information. Derudover er op til hver tiende af de rejsende utilfredse med området eller indkvarteringen. Konklusionen er, at de aktuelle danske rejsende er godt tilfredse med ferieproduktet, men at der er nogle svagheder, der bør identificeres og rettes op på. 5

7 . Indledning. Baggrund Danskernes afholdelse af ferie herhjemme foregår hovedsageligt om sommeren. Over to tredjedele af samtlige danske ferieovernatninger på kommercielle overnatningssteder som hoteller, lejede feriehuse, camping, feriecentre, vandrerhjem mv. finder sted i perioden maj september. For at få større indsigt i danskernes rejseadfærd, og herunder afklare mulighederne for at få flere danskere til at holde ferie i Danmark hele året, besluttede VisitDenmark at gennemføre nærværende undersøgelse af, hvordan danskerne rejser i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmarkedets Feriefond og udarbejdet som led i indsatsen for at skabe helårsturisme i Danmark. Institut for Konjunkturanalyse har stået for undersøgelsen og udarbejdet nærværende rapport i et samarbejde med VisitDenmark. Undersøgelsen kortlægger danskeres brug af eget land på ferier i 00 og sidste del af 00 i hhv. højsæsonen og udenfor sæsonen med det formål at finde eventuelle forskelle i rejseadfærden mellem høj- og lavsæson. er i denne forbindelse defineret som månederne juni, juli og august (00), mens lavsæson er defineret som de øvrige måneder, velvidende at der også findes travle tidspunkter inden for lavsæsonen (fx efterårs- og påskeferie). Undersøgelsen belyser endelig specifikt danskernes rejseadfærd i de syv områder af Danmark, som er involveret i arbejdet med at udvikle helårsturisme i Danmark. De undersøgte områder er Bornholm, Nordsjælland, Øvrige Sjælland, Sønderjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland. Undersøgelsen omfatter udelukkende rejser foretaget med et ferie- eller fritidsformål og med mindst én overnatning. I modsætning til traditionelle ferieundersøgelser omfatter undersøgelsen både egentlige ferierejser som fx ferie på feriecenter, camping, lejet feriehus o. lign. og fritidsrejser såsom besøg og overnatning hos familie, venner eller i egen fritidsbolig.. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel opsummerer undersøgelsens hovedresultater og peger på de strategiske implikationer for udviklingen af helårsturisme i Danmark. Kapitel indeholder en kort beskrivelse af baggrunden for og formålet med undersøgelsen af danskernes rejsevaner. Kapitel indeholder en sammenligning mellem danskernes afholdelse af ferie i Danmark i henholdsvis høj- og lavsæsonen. Danskernes destinationer, transportform, bookingmønstre, aktiviteter og motiver sammenlignes for rejser i hver sæson. Jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik 00

8 Kapitel Kapitel 5 indeholder en sammenligning mellem rejseadfærden for personer på en ferierejse med betalt overnatning (kommercielle rejsende) og personer på fritidsbesøg hos venner, familie eller i eget sommerhus (ikkekommercielle rejsende). uddyber danskeres rejseadfærd i de syv destinationer, der indgår som udviklingsdestinationer i projektet om helårsturisme.. Metode Undersøgelsen er gennemført af Institut for Konjunkturanalyse. Analyseinstituttet har som grundlag for rapporten gennemført.0 interview med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på 5 år og derover. Interviewene blev gennemført som telefoninterview i perioden 0. september til d. 9. september 00. I forbindelse med undersøgelsen har Institut for Konjunkturanalyse foretaget.0 opkald for at gennemføre de.0 interview. Der er kun gennemført et interview pr. husstand nægtede at deltage, og.9 var uden for målgruppen. Endvidere var der afbrudte interview. Institut for Konjunkturanalyse arbejder med en udvælgelsesmetode, der sikrer, at de udvalgte husstande og personer ved undersøgelsens afslutning er repræsentativt fordelt efter demografiske kriterier som køn, alder og geografi. Institut for Konjunkturanalyse benytter til enhver tid de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik til at bestemme stikprøvernes størrelse. Institut for Konjunkturanalyse benytter ikke vejninger eller andre typer af efterstratifikation. Interviewene gennemføres per telefon af instituttets egne interviewere, og der anvendes et CATI-system (Computer Aided Telephone Interview). Der gennemføres kun ét interview i hver husstand. Der foretages op til syv genopkald til husstande, hvor ingen respondenter i målgruppen træffes hjemme. Institut for Konjunkturanalyse s interviewere arbejder ikke på akkord.

9 . Danskernes ferierejser i højsæson og lavsæson Undersøgelsen afdækker indledningsvis, hvor stor en andel af den danske befolkning, der har foretaget en ferie- eller fritidsrejse i hhv. højsæsonen (juni, juli og august 00) eller lavsæsonen (efterår/vinter 00/0 og foråret 00). Herefter beskriver undersøgelsen særlige kendetegn ved ferier i og udenfor højsæsonen. Undersøgelsen belyser danskernes valg af: Overnatningsform og destination i Danmark Transport Rejsegruppe Bookingmønster Tilfredshed og loyalitet Årsager til valg af feriested samt aktiviteter under ferien.. Rejser inden for det seneste år Undersøgelsen viser, at pct. af alle danskerne har holdt mindst én ferie i juni, juli eller august 00. Tilsvarende har pct. af danskerne holdt ferie i lavsæsonen inden for det seneste år. Andelen, der rejser er således høj. Om sommeren er det knap en fjerdedel, der slet ikke rejser på ferie, mens andelen udenfor sæsonen er godt en tredjedel af befolkningen. Om sommeren har pct. af befolkningen holdt ferie i Danmark og yderligere pct. har både været i Danmark og i udlandet. Kun 9 pct. har udelukkende været på ferie i udlandet. I lavsæsonen er det lige omvendt: Kun 0 pct. har været på ferieophold i Danmark og yderligere 5 pct. har været på rejse i både ud- og indland. pct. har valgt kun at rejse til udlandet. Figur - Været på ferierejse inden for det seneste år? Ja, i Danmark 0% % Ja, i udlandet 9% % Ja, både i Danmark og udlandet 5% % Nej % % 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% Anm.: N=0

10 Det kommer meget tydeligt frem, at danskerne primært bruger eget land om sommeren. Næsten 0 pct. af danskerne har holdt ferie i Danmark i højsæsonen, mens kun 5 pct. af danskerne har holdt ferie i Danmark i lavsæsonen. Det svarer til, at næsten, mio. danskere på 5 år og derover har holdt en eller flere ferier i Danmark i højsæsonen. Kun ca., mio. danskere har foretaget et ferie- eller fritidsophold i Danmark uden for sommermånederne. Udlandet bruges flittigere udenfor sæsonen end i sommermånederne. 9 pct. (svarende til ca personer) tilkendegiver nemlig, at de kun har holdt ferie i udlandet i højsæsonen, mens pct. ( svarende til, mio. danskere) udelukkende har holdt ferie i udlandet i lavsæsonen. Har holdt ferie i Danmark (og evt. udlandet) 5 pct. ~, mio. 5 pct. ~, mio. Har kun holdt ferie i udlandet 9 pct. ~ 0, mio. pct. ~, mio. Har ikke holdt ferie inden for det seneste år pct. ~ mio. pct. ~, mio.. Korte og lange ophold Undersøgelsen beskæftiger sig herefter udelukkende med de personer, der har holdt ferie i Danmark (.5 respondenter i højsæsonen og 0 respondenter for lavsæsonen). Blandt de rejsende i Danmark om sommeren viser undersøgelsen, at knap halvdelen af de rejsende har holdt såkaldt længerevarende ferier, dvs. af mere end fem dages varighed. Kun få holder mere end én lang ferie i Danmark. 0 pct. af de rejsende i Danmark i løbet af højsæsonen har ikke været på en lang ferie, men en kort (se senere). I løbet af lavsæsonen er det under halvdelen af rejserne i Danmark, der varer mere end fem dage. pct. af de rejsende i Danmark i lavsæsonen har holdt mindst én ferie med over fire nætter. Igen er det ganske få, der har holdt mere end én lang ferie i Danmark uden for højsæsonen. Omregning til antal personer i Danmark er estimater. 9

11 Figur - Antal lange ferier med mindst fire overnatninger i Danmark Ingen 0% 5% ferie % % ferier % % ferier % ferier % 5 ferier eller flere % % 0% 0% 0% 0% 0% 50% 0% Anm.: N=.5 for højsæson. N=0 for lavsæson Når det gælder korte ferier er billedet et andet. Danmark er klart en foretrukken destination for korte ferier på mellem dage. Mere end 0 pct. af de rejsende i Danmark om sommeren har været på en eller flere korte ferier i Danmark. Og forholdsvis mange respondenter har været på to eller flere korte ferie i Danmark i højsæsonen. I lavsæsonen er de korte ferier om muligt endnu mere populære og mange holder flere korte ferier i løbet af året. 0 pct. af de rejsende i lavsæsonen holder tre eller flere korte ferier og pct. har været på fem eller flere korte ferier i Danmark. 0

12 Figur - Antal korte ferier med en - tre overnatninger i Danmark Ingen % ferie 9% % ferier 5% 9% ferier 9% % ferier % % 5 ferier eller flere % Ved ikke % 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: N=.5 for højsæson. N=0 for lavsæson. Overnatningsform Respondenterne er herefter blevet stillet en række spørgsmål til deres senest afholdte ferie i Danmark i højsæsonen og i lavsæsonen. Den kommende del af rapporten refererer udelukkende til respondenternes beskrivelser af deres senest afholdte ferie. De hyppigst benyttede overnatningsformer i højsæsonen er overnatninger hos familie eller venner samt overnatninger i eget eller lånt feriehus. De to mest benyttede overnatningsformer er altså overnatningsformer, der ligger uden for den kommercielle del af feriemarkedet. Det er især rejsegrupper uden børn, der overnatter privat hos venner og bekendte. Blandt de kommercielle overnatningsformer er de hyppigst anvendte i højsæsonen campingpladser, hoteller og lejede feriehuse. I lavsæsonen er overnatninger hos familie og venner samt overnatninger i eget eller lånt feriehus ligeledes de to mest populære overnatningsformer. De oftest anvendte kommercielle overnatningsformer er i nævnte rækkefølge hotel, lejet feriehus og camping, om end i mindre omfang i lavsæsonen. Blandt de overnatningsformer, man betaler for, er det bemærkelsesværdigt, at feriehus og hotel er overnatningsformer, der benyttes af samme relative andel i og udenfor sæsonen. Camping er mere sæsonbetonet. Respondenternes valg af overnatningsform mv. vedrører således udelukkende deres senest afholdte ferie.

13 Figur - Hvilken overnatningsform der blev benyttet på ferien Familie/venner Eget/lånt feriehus Camping Hotel (inkl. hotellejligheder) Lejet feriehus Vandrerhjem Feriecenter Lystbåd Kro Højskole Bondegård/Bed & Breakfast % % % 0% % % % 9% 0% % 5% 5% 5% % 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: Det var muligt at angive flere svar. De.5 respondenter for højsæson har i alt afgivet.95 svar. De 0 respondenter for lavsæson har i alt afgivet svar. Kategorierne Andet og ved ikke er udeladt af figuren. Nærmere analyse af datamaterialet viser, at der er en del forskelle mellem de forskellige rejsegruppers valg af overnatningsform. Familier med børn vælger langt oftere feriehus (såvel eget som lejet), camping og feriecenter, mens personer uden børn oftere overnatter hos familie og venner og på hotel (om sommeren). 9 respondenter tilkendegav, at de havde haft camping som deres primære overnatningsform i forbindelse med deres ferie i højsæsonen mod respondenter for lavsæsonen. Disse er efterfølgende blev spurgt til hvilken form for overnatning, de har anvendt på campingpladsen.

14 Figur -5 Overnatning i hytte, campingvogn eller telt Hytte % Campingvogn 9% % Telt % 5% 0% 0% 0% 0% 0% 50% 0% 0% Anm.: Basis: Camping som overnatningsform. N=9 for højsæson. N= for lavsæson. Man skal her være opmærksom på den statistiske usikkerhed ved de få respondenter. Campingvogn og telt er de mest populære overnatningsformer blandt campister i både højsæsonen og lavsæsonen. Overnatning i hytte nævnes af nogle færre, dog af pct. i højsæsonen. Det ses, at overnatning i campingvogn øger sin popularitet i lavsæsonen, mens telt er en hyppigere anvendt overnatningsform i højsæsonen.. Destination, transport og rejsegruppe Danskerne rejser helt overordnet nogenlunde samme steder hen, hvad enten det er højsæson eller lavsæson. Men der er dog mindre forskelle. Nordjylland er den mest populære destination i både høj- og lavsæsonen, efterfulgt af de øvrige områder i Jylland og Fyn. København har også en vis tyngde som destination ( 0 pct.). Nordjylland, Fyn og Bornholm er destinationer, der tiltrækker en større andel turister i højsæsonen end i lavsæsonen, mens Vestjylland og København og i mindre grad Møn, Lolland og Falster samt Nordsjælland har en større markedsandel i lavsæsonen end højsæsonen. Aalborg, Århus og Odense nævnes af relativt få respondenter såvel i som udenfor sæsonen.

15 Figur - Hvor i Danmark holdes ferien? Øvrige Nordjylland Aalborg Vestjylland Øvrige Østjylland Djursland Århus Sønderjylland Fyn Odense Øvrige Sjælland Nordsjælland København Møn, Lolland og Falster Bornholm Andet Ved ikke % % % % % % % % % % % 9% 9% 9% % 9% % % % % 0% % 5% 5% % % 0% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: N=5 for højsæson. N=0 for lavsæson Danskernes valg af transportform afviger ikke væsentligt mellem sæsonerne. Den altovervejende del af de indenlandske turister anvender egen bil som transportform i forbindelse med ferien i såvel høj- som lavsæson (knap 0 pct.). Tog benyttes af pct. i højsæsonen og pct. i lavsæsonen, og er den eneste transportform, der øger sin betydning væsentligt i lavsæsonen. Resten af transportformerne benyttes af maksimalt fem pct. af respondenterne i begge sæsoner. Figur - Primær transportform til destinationen Egen bil % 9% Lejet bil % Tog Bus Fly Færge Cykel Lystbåd Andet 5% 5% % % % 5% 0% 0% % % 0% 0% 0% 0% 0% 50% 0% 0% 0% 90% Anm.: Det var muligt at angive flere svar. De 5 respondenter for højsæson har i alt afgivet 5 svar. De 0 respondenter for lavsæson har i alt afgivet 50 svar.

16 Når danskerne holder ferie i Danmark, er det oftest sammen med partner eller børn. Disse to typer rejsegrupper står for hver knap en tredjedel af alle ferierne. Der er dog også en vis del, der tilkendegiver, at de rejser alene, flest udenfor sommersæsonen. Endelig er rejser i flere generationer eller med venner en udbredt rejseform, som hver er benyttet af 0 pct. af danskerne. Årstiden har ikke stor indflydelse på rejsefællerne disse er stort set identiske i højsæson og lavsæson. Dog er der tendens til, at flere rejser med venner og i flere generationer om sommeren. Figur - Rejsefæller, højsæson og lavsæson Med partner* Med børn Med venner Flere generationer Alene Øvrig familie Flere par sammen Kolleger Klub/forening Andet Ved ikke % % % 0% % 0% % % 9% % % 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: Det var muligt at angive flere svar. *Angiver den andel af respondenterne, der udelukkende har rejst med partneren..5 Booking Internettet er den mest anvendte kanal, når indenlandske turister booker overnatninger i Danmark. Ca. 0 pct. har således anvendt internettet i forbindelse med bookingen. Der er tendens til, at lidt flere benytter sig af internettet, når det gælder ferier udenfor højsæsonen. Telefonen er endvidere fortsat en populær booking-form, som benyttes af ca. hver fjerde rejsende. 5

17 Figur -9 Hvordan indkvarteringen er booket Via internettet 9% % Telefonisk % % Ingen booking 5% Andre bookede 9% % Ved ikke % Andet % 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: N= for højsæson. N=5 for lavsæson. Respondenter der har anvendt eget/lånt feriehus eller familie/venner, har ikke booket overnatning og er derfor ikke blevet spurgt. Respondenter, der har brugt internettet til at booke deres overnatning, blev efterfølgende spurgt, hvilken hjemmeside, de benyttede. Her viste det sig imidlertid, at de fleste ikke kunne huske, hvor de foretog bookingen. De fleste nævner Google ( pct.), som reelt ikke kan anvendes til booking, samt overnatningsstedets hjemmeside (- pct.). Undersøgelsen viser endvidere, at der ikke er noget klart mønster i, hvor længe inden afrejsen indkvarteringen bookes, dog synes mange at booke deres overnatningssted relativt kort tid inden afrejse. Blandt rejsende i højsæsonen booker de fleste måneder før afrejse. Men bookingtidspunktet for rejser i højsæsonen spreder sig over en lang periode. Nogle booker op til en uge før afrejse ( pct.), andre en måned eller et par måneder før afrejse og over en femtedel af de rejsende booker op til et halvt eller et helt år før afrejse. Bookingtidspunktet er mere entydigt ved rejser udenfor sommersæsonen. Over halvdelen af alle rejsende i lavsæsonen har booket rejsen mellem dage og måneder før afrejse. Resten har enten booket lige før afrejse eller i meget god tid.

18 Figur -0 Hvor lang tid før afrejsetidspunktet indkvarteringen blev booket - dage før % 0% En uges tid før % % dage- måned før % % - måneder før % 0% - måneder før - måneder før % % Mere end et år før 0% Ved ikke/husker ikke 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: N= for højsæson. N=5 for lavsæson.. Loyalitet Danske feriegæster er meget loyale overfor deres rejsemål i Danmark. På spørgsmålet om, hvorvidt man tidligere har holdt ferie i området, svarer over 0 pct. af respondenterne bekræftende. pct. af gæsterne i højsæsonen har været i området tidligere mod pct. i lavsæsonen. Der er således en svag tendens til, at man især vælger kendte rejsemål udenfor sæsonen. Tallene dækker imidlertid både over feriegæster i kommercielle overnatningsformer som bl.a. lejet feriehus, feriecenter, camping og hotel samt personer, der overnatter privat hos venner og familie eller i eget sommerhus. I sagens natur er en stor del af feriegæsterne, der besøger venner og familie eller overnatter i eget sommerhus, gengangere. Blandt de såkaldt kommercielle rejsende, dvs. personer, der betaler for overnatningen, er andelen af gengangere også høj, dog på et noget andet niveau. Blandt højsæsonens kommercielle gæster har knap halvdelen været i området tidligere, mod pct. af lavsæsonens gæster. Også her er der tendens til, at loyaliteten er højere uden for sæsonen end i højsæsonen. Interessen for at vende tilbage inden for et år er ligeledes høj, særligt blandt lavsæsonens gæster, hvor halvdelen af de besøgende forventer at vende tilbage.

19 Figur - Loyalitet blandt kommercielle rejsende Har holdt ferie i området tidligere Har planer om at komme tilbage inden for et år Procent Kun respondenter i kommercielle overnatningsformer. N= for lavsæson og N= for højsæson. Undersøgelsen belyste herefter, hvornår på året et evt. genbesøg ville finde sted blandt de gæster, der forventede at komme tilbage. Her viste sig en klar tendens til, at folk foretrækker at komme tilbage til området på samme tidspunkt af året som den foregående ferie. Sommeren er således populær for sommer-gæsterne, mens særligt ydersæsonerne i efteråret (primært) og foråret appellerer til lavsæson-gæsterne. Vinteren i Danmark er kun efterspurgt af mellem pct. af de loyale rejsende. Figur - Tidspunkt for forventet genbesøg Efterår 0 Vinter 0/0 Forår 0 Sommer Procent Anm.: Kun respondenter i kommercielle overnatningsformer. N= for lavsæson og N= for højsæson.. Tilfredshed Generelt er de indenlandske turisters tilfredshed med rejser i Danmark meget høj. Undersøgelsen belyser specifikt tilfredsheden på fire parametre: Tilfredshed med området, indkvarteringen, service og information og tilfredshed med udbuddet af aktiviteter. De rejsende er mest tilfredse med det område, de har befundet sig i. I højsæsonen siger i alt 90 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse med området, i lavsæsonen er det pct. Langt over halvdelen af turisterne er tilmed meget tilfredse med opholdet i området. De personer, der har betalt for overnatningen, er ligeledes meget tilfredse med overnatningsstedet. pct. er tilfredse eller meget tilfredse med indkvarteringen. Der er imid-

20 lertid også enkelte utilfredse. Mellem syv og ti procent giver udtryk for at være decideret utilfredse med enten området og/eller indkvarteringen, og der er tendens til, at der er lidt flere utilfredse i lavsæsonen end højsæsonen. Tilfredsheden ligger på et andet niveau, når det gælder udbuddet af aktiviteter samt service og information i området. Her er under 0 pct. meget tilfredse og yderligere - 0 pct. er tilfredse. Kun få er egentligt utilfredse (- pct.). En relativt stor andel siger imidlertid ved ikke eller hverken/eller til spørgsmålet om tilfredshed med hhv. service og information samt udbuddet af aktiviteter. Der er ikke væsentlig forskel på tilfredsheden med aktiviteter og service mellem høj- og lavsæsonen. Figur - Tilfredshed højsæson 00 Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Tilfredshed med udbuddet af aktiviteter Tilfredshed med service og information på stedet Tilfredshed med indkvarteringen Overordnet tilfredshed med området -0% -0% 0% 0% 0% 0% 0% 00% Anm.: N=.5. Tilfredshed med indkvarteringen: N=. Figur - Tilfredshed lavsæson 00 Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Tilfredshed med udbuddet af aktiviteter Tilfredshed med service og information på stedet Tilfredshed med indkvarteringen Overordnet tilfredshed med området -0% -0% 0% 0% 0% 0% 0% 00% Anm.:N=0. Tilfredshed med indkvarteringen: N=5. 9

21 . Motiver Undersøgelsen afdækker, hvilke grundlæggende behov, der lå til grund for ferien i Danmark. Respondenterne blev bedt om at vurdere vigtigheden af en række motiver set i forhold til deres senest afholdte ferie i Danmark i høj- eller lavsæsonen. Resultaterne er forholdsvis entydige. De væsentligste motiver handler om at have det sjovt, være sammen med familien og venner, komme væk fra dagligdagen og slappe af. Uanset sæson. I anden række kommer ønsker om at komme ud i naturen, forkæle sig selv og overnatte et godt sted. Tredje mest prioriterede årsager til at holde ferie i Danmark er kulturelle oplevelser, at se noget nyt, få udvidet horisonten og besøge attraktioner. Endelig går kun en mindre men dog ikke ubetydelig andel op i mulighederne for at dyrke sport, en hobby eller lære noget om dansk historie. Figur -5 Motiver for ferieafholdelse i Danmark, højsæson 00 Slet ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Ved ikke have det sjovt være sammen med familie og komme væk fra dagligdagen slappe af komme ud i naturen forkæle sig selv overnatte et godt sted have tid til partneren udvide børnenes eller egen horisont være ved vandet se noget nyt have tid til børnene få kulturelle oplevelser besøge en attraktion gøre noget for helbredet besøge steder jeg kender møde nye mennesker lære mere om Danmark eller dansk have en billig ferie dyrke en hobby dyrke sport -00% -0% -0% -0% -0% 0% 0% 0% 0% 0% 00% Anm.: N=.5. Figur - Motiver for ferieafholdelse i Danmark, lavsæson 0/0 Slet ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Ved ikke have det sjovt være sammen med familie og venner slappe af komme væk fra dagligdagen forkæle sig selv overnatte et godt sted komme ud i naturen have tid til partneren udvide børnenes eller egen horisont se noget nyt være ved vandet have tid til børnene besøge steder jeg kender få kulturelle oplevelser gøre noget for helbredet besøge en attraktion have en billig ferie møde nye mennesker lære mere om Danmark eller dansk historie dyrke en hobby dyrke sport -00 % -0% -0% -0% -0% 0% 0% 0% 0% 0% 00% Anm.:N=0 0

22 Relativt få danskere prioriterer det højt at have en billig ferie, når de holder ferie i Danmark. Motiverne for at holde ferie i Danmark er næsten ens prioriteret af forskellige målgrupper. Dog lægger familier med børn mere vægt på afslapning, udvidelse af børns horisont og at være sammen med partneren. Husholdninger uden børn går til gengæld lidt højere op i at forkæle sig selv (især uden for sæsonen) og få oplevelser enten i naturen, inden for en hobby eller kulturelle oplevelser. En nærmere analyse af motiverne afdækker mere præcist forskellene mellem rejsemotiver i og udenfor sæsonen. Det viser sig, at man i lavsæsonen prioriterer det, man kender, relativt højt. Det er ikke ligeså vigtigt at opleve noget nyt. Man er i højere grad på ferie for at slappe af, forkæle sig selv og for at være sammen med familie og venner. Derudover lægger man mere vægt på at overnatte et godt sted. I højsæsonen er man i højere grad villig til at prøve nye ting af. Respondenterne vil gerne udvide børnenes eller egen horisont, se noget nyt, besøge en attraktion og i det hele taget få kulturelle oplevelser. Ikke overraskende bliver stranden også prioriteret i sommerperioden. Figur - Forskellen i motiver for ferieafholdelse i højsæson og lavsæson besøge steder jeg kender overnatte et godt sted forkæle sig selv være sammen med familie og venner slappe af have en billig ferie have tid til partneren have det sjovt komme væk fra dagligdagen have tid til børnene dyrke sport dyrke en hobby gøre noget for helbredet møde nye mennesker komme ud i naturen lære mere om Danmark eller dansk historie få kulturelle oplevelser besøge en attraktion se noget nyt udvide børnenes eller egen horisont være ved vandet Anm.: Indekset er beregnet så udsagnene meget vigtigt og vigtigt er tildelt værdierne og ½, mens slet ikke vigtigt og lidt vigtigt er tildelt værdierne og ½. Herefter er indeksværdierne for højsæson og lavsæson fratrukket hinanden således, at de negative værdier bliver foretrukket af feriegæster i lavsæsonen og omvendt..9 Aktiviteter Undersøgelsen belyser afslutningsvis, hvilke aktiviteter respondenterne har dyrket på ferien i Danmark. Mens motiverne bag rejsen i Danmark belyser de mere grundlæggende behov, der ligger til grund for rejsen (push-faktorer), belyser respondenternes valg af aktiviteter på feriestedet i højere grad de forhold ved ferieområdet, der har tiltrukket den rejsende til stedet (pull-faktorer).

23 Undersøgelsen viser, at det er en bred vifte af aktiviteter, som danskerne griber til i forbindelse med deres ferie i Danmark. Den mest populære aktivitet er at gå ture eller vandre. Fire ud af ti siger uopfordret, at de går ture eller vandrer i forbindelse med deres ferie, uanset om ferietidspunktet er sommer eller vinter. Kulturelle aktiviteter som besøg på museer og seværdigheder er ligeledes en hyppig aktivitet for danskerne specielt i højsæsonen, hvor hver fjerde dansker tilkendegiver at have besøgt seværdigheder. Endelig går mange af danskernes tid på ferien med at spise god mad, shoppe og besøge byer (0 0 pct.). En relativt lille andel på mellem og pct. dyrker sportslige aktiviteter på ferien i Danmark. Spa og wellness, golf, sejle og fiskeri er aktiviteter, der benyttes af mellem pct. og pct. af respondenterne og lidt mere frekvent i højsæsonen end lavsæsonen. Cykling er den aktivitet, der benyttes af flest (- pct.). Der er visse forskelle og ligheder mellem aktiviteter i Danmark i og udenfor højsæsonen. Aktivitetsniveauet er klart højere og mere varieret om sommeren end i lavsæsonen. Om sommeren besøger flere museer og seværdigheder, går på stranden, cykler, sejler, shopper og besøger byer. Ferieophold i lavsæsonen er mere domineret af afslapning, gå-ture samt familiære begivenheder og samvær. Væsentlige aktiviteter i både lav- og højsæsonen er at spise god mad/gå på restaurant samt den foretrukne aktivitet gå ture eller vandre. Figur - Aktiviteter på ferien Gå ture eller vandre Besøgt museer, seværdigheder osv. Været på stranden Spist god mad/gået på restaurant Besøgt byer Afslapning Shopping/indkøb Fejrede en begivenhed Festival, koncert, events, begivenheder Forlystelsesparker og zoologiske haver Gået i byen (aften) Cykle Familiebesøg Sejle (sejlbåde, kano, kajak, surf) Badelande Spille golf Fiske Spa og wellness Andet Ved ikke 0% 0% 9% % 9% 5% % % % % % 9% % % % % % % % % 9% 9% % % % 5% % 0% 0% 0% 5% 5% 9% 9% 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: Det var muligt at angive flere svar. Svarmulighederne var ikke angivet på forhånd. De.5 respondenter for højsæson har i alt afgivet.5 svar. De 0 respondenter for lavsæson har i alt afgivet. svar.

24 . Kommercielle og ikke-kommercielle ferieophold Et af undersøgelsens overordnede konklusioner er, at der er store forskelle mellem de rejser, hvor man betaler for overnatningen, kaldet kommercielle rejsende, og de rejser, hvor man overnatter privat i fx eget sommerhus eller hos venner og familie (ikkekommercielle rejsende). Dette kapitel ser nærmere på udvalgte forskelle i rejseadfærd mellem de to typer rejsende. De ikke-kommercielle rejsende udgør en stor del af danskernes indlandsrejser. I lavsæsonen udgør de ikke-kommercielle rejsende 0 pct. af alle rejsende, mens de betalende gæster bare står for knap 0 pct. af rejserne. I højsæsonen er det lige omvendt. De betalende gæster står om sommeren for 5 pct. af rejserne, mens de ikke-kommercielle står for pct. Andel af alle rejsende Kommercielle rejsende 5% 9% Ikke-kommercielle rejsende %. Destinationer Valget af destination i Danmark varierer en del mellem de kommercielle og ikkekommercielle rejsende. Nordjylland, Sønderjylland, Østjylland og Fyn er særligt i højsæsonen stærke rejsemål med flere kommercielle rejser end ikke-kommercielle, mens Nordsjælland og det øvrige Sjælland sammen med København har en veludbygget turisme i ikke-kommercielle overnatningsformer. Figur - Destinationer højsæson Ikke-kommerciel ferie Kommerciel ferie Øvrige Nordjylland Vestjylland Øvrige Sjælland Nordsjælland København Sønderjylland Øvrige Østjylland Fyn Bornholm Århus Djursland Møn, Lolland og Falster Aalborg Odense 0% 5% 0% % 9% 5% % % 0% % 0% % 5% 5% % % % % % % % % 0% % % 0% 5% 0% 5% 0% 5% Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N=5 for de ikke-kommercielle overnatninger.

25 I lavsæsonen er de kommercielle ferier i lidt højere grad koncentreret om Jylland, både Nordjylland, Vestjylland, Østjylland (inkl. Djursland) og Sønderjylland. De ikkekommercielle rejser spreder sig over hele landet. En noget større andel af de ikkekommercielle rejser i lavsæsonen går endvidere til store byer som København og Århus. Figur - Destinationer lavsæson Ikke-kommerciel ferie Kommerciel ferie Øvrige Nordjylland Vestjylland København Øvrige Sjælland Nordsjælland Øvrige Østjylland Sønderjylland Fyn Møn, Lolland og Falster Århus Bornholm Djursland Aalborg Odense Procent Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N= for de ikke-kommercielle overnatninger.. Rejsefæller Rejsefællerne varierer svagt mellem kommercielle og ikke-kommercielle ferier. Især bliver de kommercielle ferier benyttet til at være sammen med familie, venner, børn og flere generationer, mens de ikke-kommercielle rejser i højere grad foregår bare med partneren eller alene. En stor andel af de kommercielle rejser foregår i større rejsegrupper sammen med venner eller i flere generationer, udover evt. egen familie. Afhængigt af sæson er det mellem pct. (højsæson) og pct. (lavsæson) af alle de kommercielle rejser, der foregår i flere generationer. Derimod foregår over en femtedel af de såkaldt ikke-kommercielle rejser alene, såvel i og udenfor sæsonen.

26 Figur - Rejsefæller højsæson Ikke-kommerciel ferie Kommerciel ferie Med partner* Med børn Alene Flere generationer Med venner 9 Flere par sammen Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N=5 for de ikke-kommercielle overnatninger. *Angiver den andel af respondenterne der udelukkende har rejst med partneren. Figur - Rejsefæller lavsæson Med partner* Ikke-kommerciel ferie 0 Kommerciel ferie Med børn 0 Alene Med venner 9 Flere generationer Flere par sammen Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N= for de ikke-kommercielle overnatninger. *Angiver den andel af respondenterne der udelukkende har rejst med partneren.. Motiver og aktiviteter Der er væsentlige forskelle men også visse ligheder - mellem de kommercielle og de ikke-kommercielle rejsendes motiver for rejsen samt aktiviteter under opholdet. Ens for begge rejseformer er de helt grundlæggende ønsker om samvær, afslapning og at have det sjovt. Samvær med partnere er dog et ønske, der er særligt fremherskende blandt de kommercielle rejsende. 5

27 På begge rejseformer sætter man også pris på at komme ud i naturen og forkælelse. Men de såkaldt kommercielle ferier er naturligt nok drevet af et højere ønske om at afprøve noget nyt. I begge sæsoner lægger de kommercielle rejsende således meget vægt på at besøge attraktioner, få kulturelle oplevelser, dyrke sport, lære noget om Danmark, møde nye mennesker, få udvidet sin horisont mv. Altså en meget udadvendt ferie, mens de ikke-kommercielle rejsende er mere indadvendte. Figur -5 Motiver højsæson Kommerciel ferie Ikke-kommerciel ferie Være sammen med familie og venner Have det sjovt Slappe af At komme væk fra dagligdagen Komme ud i naturen Forkæle sig selv Overnatte et godt sted Have tid til partneren Være ved vandet Udvide børnenes eller egen horisont Have tid til børnene Besøge steder jeg kender Se noget nyt At få kulturelle oplevelser Gøre noget for helbredet Besøge en attraktion Have en billig ferie Dyrke en hobby Møde nye mennesker Lære mere om Danmark eller dansk historie Dyrke sport Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N=5 for de ikke-kommercielle overnatninger. Tallene angiver den andel i procent der enten har svaret vigtigt eller meget vigtigt I lavsæsonen bliver forkælelse især ved at overnatte et godt sted væsentligere. Særligt for de kommercielle ferier er overnatningen blandt de primære motiver ved ferier i lavsæsonen. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at besøg på attraktioner og kulturelle oplevelser har lige stor værdi for de kommercielle rejsende i og udenfor højsæsonen. De mange ikke-kommercielle rejsende lægger lidt mindre vægt på de kulturelle muligheder udenfor højsæsonen. De kommercielle rejsendes interesse i at dyrke en særlig hobby eller sport synes endvidere at blive lidt stærkere uden for sæsonen end i sæsonen.

28 Figur - Motiver lavsæson Kommerciel ferie Ikke-kommerciel ferie Være sammen med familie og venner Have det sjovt Slappe af At komme væk fra dagligdagen Forkæle sig selv Overnatte et godt sted Komme ud i naturen Have tid til partneren Besøge steder jeg kender Have tid til børnene Være ved vandet Udvide børnenes eller egen horisont Se noget nyt Gøre noget for helbredet Have en billig ferie At få kulturelle oplevelser Besøge en attraktion Møde nye mennesker Dyrke en hobby Lære mere om Danmark eller dansk historie Dyrke sport Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N= for de ikke-kommercielle overnatninger. Tallene angiver den andel i procent der enten har svaret vigtigt eller meget vigtigt Når det gælder aktiviteter i Danmark er der en lignende forskel mellem de kommercielle og ikke-kommercielle rejsende. Igen ses det, at de mere aktive ferier bliver foretrukket af de betalende feriegæster. De kommercielle feriegæster efterspørger flere kulturelle aktiviteter, forlystelser, sport og restauranter end de ikke-kommercielle feriegæster. At gå ture eller vandre samt være på stranden (om sommeren) er imidlertid den mest udbredte aktivitet for begge besøgsformer. De ikke-kommercielle rejser gennemføres imidlertid ikke uden aktiviteter. Særligt om sommeren er besøg af museer og seværdigheder samt god mad/restaurantbesøg en aktivitet, der benyttes af mange ( 9 pct.).

29 Figur - Aktiviteter højsæson Gå ture eller vandre Været på stranden Besøgt museer, seværdigheder osv. Spist god mad/gået på restaurant Shopping/indkøb Fejrede en begivenhed Besøgt byer Festival, koncert, events Gået i byen (aften) Cykle Forlystelsesparker og zoologiske haver Badelande Sejle Spille golf Fiske Spa og wellness Ikke-kommerciel ferie Kommerciel ferie Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N=5 for de ikke-kommercielle overnatninger. Uden for højsæsonen er især de ikke-kommercielle rejser domineret af fejring af en begivenhed, foruden gå-ture og god mad. Aktivitetsniveauet er især for de ikkekommercielle ferier faldet betydeligt. De kommercielle rejsende er også i lavsæsonen aktive med museer, god mad, besøg af byer samt badelande. Besøg af badelande ( pct.) er sammen med spa/wellness ( pct.) eneste aktivitet, som motiverer en større andel kommercielle rejsende i lavsæsonen end i højsæsonen. Figur - Aktiviteter lavsæson Ikke-kommerciel ferie Kommerciel ferie Gå ture eller vandre Fejrede en begivenhed Spist god mad/gået på restaurant Besøgt museer, seværdigheder osv. Været på stranden Shopping/indkøb Besøgt byer Gået i byen (aften) Festival, koncert, events Forlystelsesparker og zoologiske haver Cykle Badelande Spa og wellness Sejle Spille golf Fiske Anm.: N= for de kommercielle overnatninger. N= for de ikke-kommercielle overnatninger.

30 5. Syv helårsdestinationer Rapporten beskriver afslutningsvis danskernes ferier i udvalgte ferieområder i Danmark. Rapporten fokuserer på syv ferieområder med afsæt i de destinationer, der indgår som udviklingsdestinationer i indsatsen for at skabe helårsturisme i Danmark. De syv undersøgte områder er Nordjylland (excl. Aalborg), Vestjylland, Østjylland (excl. Århus), Sønderjylland, Nordsjælland, Øvrige Sjælland (dvs. Nordvestsjælland) og Bornholm. Af hensyn til det statistiske grundlag er områderne i undersøgelsen geografisk set større end de arbejdende helårsdestinationer. 5. Danskeres bevægelser i Danmark Undersøgelsen viser, at rejseaktiviteten i Danmark i høj grad er lokal. Københavnerne rejser i vid udstrækning til Sjælland, mens over omkring halvdelen af gæsterne i Jylland kommer fra Jylland. I højsæsonen er Bornholm og Sjælland stærkt afhængig af trafik fra København, mens københavnere kun står for mellem pct. (Vestjylland og Sønderjylland) og pct. (Østjylland) af danskernes rejser til Jylland. Sønderjylland er den destination med bredest sammensætning af rejsende fra hele landet. Øst-, Vest- og Nordjylland har østjyderne som en primær målgruppe. Figur 5- Danskernes bevægelser i landet (højsæson) Bornholm Øvrige Sjælland Nordsjælland 9 Sønderjylland 0 Østjylland 9 5 Vestjylland Nordjylland 9 5 0% 0% 0% 0% 0% 50% 0% 0% 0% 90% 00% Storkøbenhavn Sjælland & Bornholm Fyn Sønderjylland Vest- og Midtjylland Østjylland Nordjylland Anm.: N= for højsæson. Fordeling i procent af de rejsende i højsæsonen i de syv helårsdestinationer på regioner/større områder i Danmark. I lavsæsonen er afhængigheden af den lokale turisme øget. Således er andelen af personer fra Storkøbenhavn i Nordsjælland eksempelvis steget fra 9 til 5 pct., mens københavneres andel af de rejsende til Nord- og Vestjylland er faldet tilsvarende. I lavsæsonen har hver destination endvidere en større andel af turister fra eget område end i højsæsonen. 9

31 Figur 5- Danskernes bevægelser i landet (lavsæson) Bornholm Øvrige Sjælland Nordsjælland 5 Sønderjylland 5 9 Østjylland Vestjylland 0 0 Nordjylland 5 0% 0% 0% 0% 0% 00% Storkøbenhavn Sjælland og Bornholm Fyn Sønderjylland Vest- og Midtjylland Østjylland Nordjylland Anm.: N= for lavsæson. Fordeling i procent af de rejsende i lavsæsonen til de syv helårsdestinationer på regioner/større områder i Danmark. 5. Kommerciel eller ikke-kommerciel turisme i destinationerne Som antydet i kapitel er der store forskelle mellem destinationernes turisme, når det gælder overnatningsformer. Destinationerne på Sjælland, særligt Nordsjælland, er meget afhængig af personer i private overnatningsformer. Her står de ikke-kommercielle rejsende for 0 0 pct. af overnatningerne om sommeren og over pct. af overnatningerne i lavsæsonen. De øvrige fem valgte områder er alle domineret af turisme i betalte overnatningssteder om sommeren. Sønderjylland er det område med størst dominans af betalende gæster, efterfulgt af Nord- og Østjylland. Figur 5- Kommerciel/ikke-kommerciel, højsæson 00 Nordjylland Vestjylland Østjylland Sønderjylland Nordsjælland Øvrige Sjælland Bornholm Kommerciel ferie 9 9 Ikke-kommerciel ferie Anm.: N=. Kommerciel omfatter overnatninger på kommercielle overnatningssteder, mens ikkekommerciel omfatter overnatning hos familie/venner og i eget eller lånt feriehus. 0

32 I lavsæsonen er det de ikke-kommercielle overnatningsformer, der er mest udbredte i næsten alle udvalgte destinationer. Igen skiller Sønderjylland sig ud som den eneste destination med flere, der betaler for deres overnatning, end folk der ikke betaler. I andre destinationer udgør ikke-kommercielle gæster fra 5 pct. i Nordjylland til pct. i Nordsjælland. Figur 5- Kommerciel/ikke-kommerciel, lavsæson 00 Kommerciel ferie Ikke-kommerciel ferie Nordjylland 5 9 Vestjylland 0 0 Østjylland 5 Sønderjylland 5 Nordsjælland Øvrige Sjælland Bornholm Anm.: N=9 for de kommercielle overnatninger. N= for de ikke-kommercielle overnatninger. 5. Loyalitet I forlængelse af destinationernes forskellige grad af afhængighed af kommerciel og ikke-kommerciel turisme, har destinationerne også forskellig grader af loyale besøgende. I alle syv destinationer fylder de loyale gæster meget, fra 5 pct. af gæsterne om sommeren i Østjylland til pct. af de rejsende i Nordsjælland om vinteren. Nordsjælland er ikke overraskende den destination med flest gengangere ( pct.). En naturlig konsekvens af de mange ikke-kommercielle besøgende. Sønderjylland har færrest gengangere dog stadigvæk en stor andel - pct. af gæsterne har tidligere været på ferie i området. Det er dog også værd at bemærke, at et område som Nord- og Vestjylland, på trods af de relativt mange gæster i kommercielle overnatningsformer, har en stor andel gengangere.

33 Figur 5-5 Andel gengangere på udvalgte destinationer Bornholm Øvrig Sjælland 0 Nordsjælland Sønderjylland Østjylland 5 9 Vestjylland 0 5 Nordjylland Anm.: N= for højsæson. N= for lavsæson. Andel i procent der har været på ferie i området før. Ligesom mange tidligere har været i området, giver mange af de rejsende også udtryk for at forvente at komme tilbage inden for et år. Især de sjællandske turister forventer at vende tilbage, mens færre - godt halvdelen af gæsterne på Bornholm og sekundært Sønderjylland forventer at komme tilbage inden for et år. Igen hænger forskellen mellem destinationernes andel af genbesøgende sammen med det forskellige antal kommerciel/ikke-kommercielle gæster på destinationen. Figur 5- Forventning om genbesøg inden for det kommende år Bornholm 5 Øvrig Sjælland Nordsjælland 5 Sønderjylland 55 Østjylland 5 Vestjylland Nordjylland Procent Anm.: N= for højsæson. N= for lavsæson. Andel i procent der har været på ferie i området før.

34 5. Tilfredshed Tilfredsheden med hvert område er høj, særligt i højsæsonen, hvor engagementet i området er højst og hvor der flest gæster, der betaler for overnatningen. Tilfredsheden er på over 90 pct. i Vest-, Øst-, og Sønderjylland samt Nordsjælland. For alle destinationer er tilfredsheden højere i højsæsonen end i lavsæsonen. Bornholm er eneste destination med højere tilfredshed i lavsæsonen. Figur 5- Overordnet tilfredshed med feriedestinationerne Nordjylland 9 Vestjylland Østjylland 9 9 Sønderjylland 9 Nordsjælland Øvrig Sjælland Bornholm Anm.: N= for højsæson. N= for lavsæson. Tallene angiver den andel i procent der erklærede sig enten tilfreds eller meget tilfreds med udsagnet opdelt på feriedestinationerne. Betalende gæsters tilfredshed med overnatningsstedet er højest i Sønderjylland og Vestjylland og lavest i Østjylland samt Nordsjælland i højsæsonen og Øvrige Sjælland i lavsæsonen. Tilfredsheden med overnatningsstedet er dog stadig høj. Der er mellem 9 pct. tilfredse på Sjælland og 9 pct. sommergæster i Sønderjylland. Figur 5- Tilfredshed med indkvarteringen på destinationerne, kommercielle overnatningsformer Nordjylland Vestjylland Østjylland 90 Sønderjylland 9 Nordsjælland Øvrige Sjælland 9 Bornholm