Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:
|
|
- Anne Marie Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede smerter i bevægeapparatet. Vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning, der potentielt kan være med til at sætte fokus på samt højne standarten indenfor smerteområdet. Der er dog lang vej fra ide til implementering af retningslinjerne i den daglige praksis. Vi ser således en række strukturelle og holdningsmæssige udfordringer, der er vigtige at tage hånd om, for at kunne forbedre behandlingen og indsatsen overfor mennesker med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Vi har derfor følgende kommentarer til materialet udsendt forud for mødet den 13 august 2014: Overordnet set mener vi at der skal et paradigmeskift til i synet på og behandlingen af mennesker med kroniske smerter hvor behandlere og offentlige instanser har fokus på: At stole på patientens ord; smerterne er ikke noget vi finder på. En tidlig intervention; jo længere tid der går, jo mindre er chancen for rehabilitering og jo større er risikoen for at miste social kontakt samt falde ud af arbejdsmarkedet. Smerte skal forstås ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv; både i diagnose, afklaring af årsager samt behandling er det vigtigt at forstå, at disse tre områder påvirker hinanden gensidigt og ikke nødvendigvis kan adskilles. En individualiseret behandling med udgangspunkt i funktionsevnetab; valg af behandling bør tage udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer, situation, behov og ønsker. Relevante faggrupper skal inddrages efter behov og oftest i en multidiciplinær tilgang. Overordnede samt praktiske overvejelser: Overordnet set er vi glade for at læse at Sundhedsstyrelsen ønsker en helhedsorienteret tilgang til behandling med fokus på patientens bio-psyko-sociale kontekst. For at dette kan ske rent praktisk, kræver det en tovholder med tilstrækkelig tid og ressourcer på behandlingsforløbe. Endvidere er det nødvendigt, at alle relevante faggrupper (smertelægen, psykologen, fysioterapeuten, ergoterapeuten, socialrådgiveren m.m.) rent faktisk taler sammen om patienten, så den samlede behandling får et tværfagligt udtryk. I vores erfaring er det usandsynligt, at den almen praktiserende læge har tid og viden til at gøre dette. Samtidig mangler socialrådgiverne ofte som faggruppe i smertebehandlingen, og vi mener, at det er helt afgørende, at disse bliver bragt på banen og tænkt ind i forløbet. Vi er klar over at dette involverer Socialministeriet, og at samarbejde på tværs af ministerierne kan være en udfordring, men vi håber at dette alligevel kan lade sig gøre. Rigtig mange kroniske smertepatienter oplever isolation, økonomiske problemer, skilsmisse og at falde ud af arbejdsmarkedet; for at få det sociale aspekt med i behandlingen er det derfor afgørende, at socialrådgiverne tænkes ind i forløbet og tidligt. Tilknytning til arbejdsmarkedet er yderst relevant både i forhold til den enkelte patients livskvalitet og i et samfundsøkonomisk perspektiv.
2 Der er også et økonomisk element der skal tages højde for. Det anbefales at der fra almen praksis kan henvises til psykolog samt fysioterapeut, hvilket kræver en egenbetaling fra patientens side. Derimod er der kun svag anbefaling for den tværfaglige intervention hvor disse tilbud ikke har nogen omkostning for patienten. Dette mener vi er problematisk. Hvordan tænkes det at de kliniske retningslinjer kan sikre kontakt til fysioterapeut og psykolog uden de store økonomiske omkostninger for patienten? Kroniske smertepatienter er ofte hårdt ramt på økonomien. Adskillige af vores medlemmer står i en situation, hvor de må vælge mellem at få kød som en del af aftensmåltidet, have råd til børnenes institution eller betale for deres behandling. Til sidst ser vi også en udfordring i, hvordan det afgøres hvilke behandlingsmuligheder den enkelte patient tilbydes, i hvilken rækkefølge samt hvordan det gøres ensartet på tværs af landet. I vores erfaring og med den information, der er med i dette oplæg, mener vi ikke at de almen praktiserende læger er klædt godt nok på til den opgave. Der nævnes i oplægget, at der evt. er brug for mere viden på enkelte områder, og her vil vi udvide det til at omfatte alle de fokuserede spørgsmål. Vi oplever i dag en utrolig stor tilfældighed i smertebehandling alt efter hvor i landet eller hvilken afdeling den enkelte patienten anvender Desuden oplever vil ligeledes stor vilkårlighed, når det drejer sig om den alm. praktiserende læges viden, fokus og holdning til kroniske smerter. Derfor byder vi som sagt de kliniske retningslinjer velkommen men mener at, der er behov for en mere detaljeret vejledning, end den der er lagt op til her. Kommentarer til de fokuserede spørgsmål: Til de enkelte fokuserede spørgsmål har vi følgende kommentarer: 1. Udredning og diagnosticering 1.1. Bio-psyko-social: Der nævnes at de bio-psyko-sociale komponenter skal udredes; hvordan tænkes dette? Skal der evt. vedlægges eller udvikles en vejledning eller standardiseret screeningsredskab til den almen praktiserende læge her? Som nævnt oplever vi som patienter en stor mangel på viden her Co-morbiditet: Det nævnes at andre somatiske og psykologiske årsager skal være udredte for at stille diagnosen; hvordan tages der så højde for co-morbiditet? Fx har en stor andel af kroniske smertepatienter også depression som følge af deres smerter, men smerterne skal jo stadig behandles. En anden udfordring er tilstedeværelsen af flere forskellige, kroniske smertetilstande samtidig. Vi er nervøse for at de kliniske retningslinjer her lægger op til at man kun kan have en smertetilstand. Desuden er vi bekymrede over den almen praktiserende læges evne til at opdage flere smertetilstande fx at en patient både har nervesmerter og muskelskeletale smerter. Ofte er begge type smerter til stede og de kræver ofte forskellig behandling. Det giver forvirring for både læge og patient. Derfor er det utrolig vigtigt at lægen har 100%
3 forståelse for sammenhængen og kompleksiteten i smertesystemet samt behandlingen af disse tilstande Årsag: En anden vigtig pointe her er, at selv om smerterne skulle menes at have psykisk årsag er det vores stærke overbevisning at smerterne stadig skal behandles for sig og ikke nødvendigvis kun af en psykolog! Det samme gælder hvis der findes en somatisk årsag. Meget forskning tyder på at kroniske smerter over tid medfører ændringer i centralnervesystem uanset, hvad den oprindelige årsag til smerterne var. Patienten kan derfor godt have generaliserede smerter i bevægeapparatet samtidig med at der oprindeligt var en somatisk eller psykisk årsag til smerternes start. S Det er således vigtigt at behandle smerterne i sig selv 1.4. Brug af diagnose og diagnosekoder: Betyder udredningen, at patienten får en fast diagnose med egen diagnosekode som så også kan bruges i det sociale system? Vi håber, at det bliver et krav at diagnosekoden DR522 fra ICD 10 bruges for alle kroniske smertepatienter og at der evt. laves en separat underkode for generaliserede smerter i bevægeapparatet, så vi kan følge patienterne både i forhold til forskning og opfølgning. Den eksisterende måde at anskue og anvende diagnosekoder på er problematisk i forhold til den bio-psyko-sociale anskuelse af smerter. For nogle kroniske smertepatienter, kan både somatiske og psykologiske aspekter veje lige tungt. Dette oplever vi, at det nuværende system ikke kan håndtere samt, at den diagnose du får er altafgørende for den behandling patienten oplever i det sociale system Diagnosegaranti: Vi går ud fra at diagnosegarantien på en måned også gælder her? 2. Superviseret fysisk træning 2.1. Brug for supervision: Mange smertepatienter er bange for at begynde at bevæge sig igen, og har svært ved at skelne mellem bevægelsesømhed og de kroniske smerter. Hvad enten der er tale om en patient, der har været vant til at overtræne, eller det er en inaktiv patient, er det af største vigtighed at få støtte til at udfordre sin krop samtidig med at man lære at lytte til dens signaler. Som udgangspunkt har mange derfor behov for et individuelt træningsprogram i samarbejde med en fysioterapeut Økonomi: Patientens økonomi kan her også være afgørende da der på nuværende tidspunkt er egenbetaling til trods for tilskud og henvisning. 3. Kognitiv adfærdsterapi
4 3.1. Mangel på psykologer: Vores medlemmer oplever allerede nu mangel på psykologer, der ved nok om smerter, som det også kommenteres i oplægget. De fleste kompetente psykologer på området sidder netop på de tværfaglige smertecentre Økonomi: Også her er økonomien en faktor. Os bekendt kan man pt. På 10 gange psykologhjælp til 350 kr./gang men kun hvis lægen angiver, at man er kriseramt. Vil dette blive udvidet til smerteramt? Dette er igen en patientgruppe der ofte er ramt på økonomien og fåtallet vil have råd til psykolog selv med tilskud. 4. Intervention rettet mod fremme af aktivitet og deltage i hverdagen 4.1. Ergoterapeut og socialrådgiver: Dette er i vores øjne et rigtig vigtigt punkt og her bør socialrådgiveren og ergoterapeuten være tænkt ind i forløbet. Hvordan kan det gøres rent praktisk? I vores øjne er det vigtigt, at dette sker så tidligt som muligt i forløbet for at hjælpe med en evt. fastholdelse/tilbagevenden til arbejdsmarkedet og en aktiv hverdag Samtidig kan vi som patientforening også her støtte op om patienten. Erfaringsudveksling er en vigtig del i at støtte patienten at lære at leve med sin nye situation og gruppeundervisning kan derfor være en fordel både som en del af psykoedukationen og i patient til patient undervisning. 5. Psykoedukation 5.1. Hvor er der undervisning: Vi er helt enige i at dette kan hjælpe men hvor vil man henvise patienten til? De forløb vi har kendskab til er på det tværfaglige smerteklinikker Gruppe undervisning og patient til patient støtte: Gruppe undervisningen er et godt supplement til den individuelle hjælp, så patienten kan spejle sig i de øvrige deltager og drage nytte af erfaringsudveksling. Dette gælder både psykologiske indsats, hjælp til at fremme aktivitet og deltagelse i hverdagen og psykoedukationen Sorgbearbejdelse: Sorgbearbejdelse skal også tænkes ind her. Smertepatienter oplever ofte en stor sorg ved tab af funktionsevnen og det er vigtigt at få bearbejdet denne og acceptere situationen så patienten derefter kan fokuserer på rehabilitering. 6. Arbejdskompenserende interventioner 6.1. Praktiske overvejelser: En rigtig god ide men hvor, af hvem og hvordan? Er det tænkt som en socialrådgiver eller ergoterapeut der taler med patientens arbejdsplads?
5 Eller støtte til patienten i at gøre dette? Vi tænker det som urealistisk at den almen praktiserende læge har tid eller viden til at udføre dette Tidsperspektiv: Jo tidligere der sættes ind, jo større er sandsynligheden for, at patienten kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Fastholdelse er mere succesfuldt end at skulle vende tilbage efter en længere sygemelding, hvorfor en tidlig intervention er vigtig. At føre en aktiv og tilnærmelsesvis normal hverdag er med til at modvirke isolation, hvilket ellers er et stort problem hos de kroniske smertepatienter. 7. Multidiciplinær intervention 7.1. Definition af multidiciplinær: Vi undrer os meget over definitionen af multidiciplinær som havende blot to fagdiscipliner? Det er i vores øjne ikke nok til at være multidiciplinært. Vi savner således bedre og mere klare retningslinjer for definitionen Svag anbefaling?: Vi undrer os over den svage anbefaling; de enkelte komponenter der oftest bruges i den multidiciplinære intervention så som medicin, fysioterapi, psykologi, psykoeduktion m.v. anbefales her i oplægget som individuelle interventioner positivt i større eller mindre grad Det er os derfor uforstående hvordan den samlede behandling således ikke ses som god praksis? 7.3. Økonomi?: Det angives i oplægget at patientens økonomi skal tages i betragtning; det er dog her at behandling hos psykolog og fysioterapeut IKKE koster patienten noget og vi er derfor uforstående overfor argumentet. 8. Spørgsmål 8-10 samlet: behandling med opioider, antidepressiva og anticonvulsiva 8.1. Bivirkninger: Vi er ikke enig i betragtning, at bivirkningerne generelt overstiger de gavnlige virkninger Derimod skal der tages langt mere højde for at virkningen kan være meget forskellig fra patient til patient. Forskningen og kendskabet til genetisk og epigenetisk varians og den derfor individuelle respons på medicin, burde være et forhold man i højere grad søgte at udbrede i praksis. Vi møder alt for ofte fordomme og beslutninger om medicin baseret på den unuancerede antagelse, at alle reagerer ens på medicin mht. virkning og bivirkning Rækkefølge i brug af medicin: Nu ved vi ikke om den angivne rækkefælge af punkt 8-10 skal afspejle bruge af dem i praksis, men rækkefølgen for den medicinske afprøvning er for kroniske smertepatienter: håndkøbspræparater, NSAID er antidepressiver, epilepsi medicin, svage opioider og til sidst stærke opioider Effekten er individuel: Når vi læser dette oplæg, ser vi en forventning om nogle stoffer der skulle virke bedre end andre til særlige typer af smerter. Sundhedsstyrelsen operere også med en ligeværdighed inden for de forskellige medicingrupper,i vi ikke
6 oplever i praksis ellers ville de lange medicin afprøvninger ikke være nødvendige. Vi oplever således som patienter en til tider stor diskrepans mellem det vi mærker på egen krop og det som sundhedsstyrelsen mener. Hvis man virkelig ønsker at imødekomme en individualiseret behandlingstilgang, må man også gøre dette på det medicinske område Når man skal finde en medicin der skal lindre en smerte, må mange afprøve de medicinske behandlingsmuligheder fra en ende af. Det er et meget tungt og smertefuldt forløb, der kræver en stor støtte fra både læge og psykolog. En forventningsafstemning er væsentlig, så patienten ikke tror, at der kan opnås total smertefrihed, Medicinen er dog en meget vigtig del af smertebehandlingen og en fuldstændig nødvendig del for at nogle patienter får en tålelig tilværelse. Patienten skal have hjælp til at få taget toppen af smerterne, så der er overskud og motivation til at bruge de øvrige coping strategier. Vi er selvfølgelig til rådighed for uddybning af ovenstående og ser frem til at læse den endelige nationale kliniske vejledning. På vegne af FAKS, Sidse Holten Bestyrelsesmedlem i FAKS Tlf: sidseholten@hotmail.com
Har du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereIRF s Forårsmøde 2017
Opsummering IRF s Forårsmøde 2017 Smertebehandling fokus på ikke-farmakologiske tiltag 10.-11. maj 2017 Hotel Christiansminde, Svendborg IRF i Sundhedsstyrelsen afholdt Forårsmøde den 10.-11. maj på Hotel
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereFormandens Beretning 2015.
Formandens Beretning 2015. Hold nu op et begivenhedsrigt år. Sådan synes jeg at jeg har startet min beretning i mange år nu. For der sker jo virkelig meget i FAKS. Lad os starte med lidt om hvad der er
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mere2014-2015. Politisk Program
2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereNa6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk
Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen
Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereSmertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Baggrund og formål Håndtering af patienter
Læs mereSocietal Impact of Pain 2012
Societal Impact of Pain 2012 Hvor har det været nogle helt fantastiske dage. Det varmer os som repræsentanter for FAKS - Foreningen af kroniske smertepatienter helt ind i sjælen at se så mange mennesker
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereInddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces
Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,
Læs mereUdvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereFormandens Beretning 2019.
Formandens Beretning 2019. Hold nu op et begivenhedsrigt år. Sådan synes jeg at jeg har startet min beretning i mange år nu. For der sker jo virkelig meget i FAKS. Lad os starte med lidt om hvad der er
Læs merePACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG
Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereDet handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke
Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereDet er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser
4. december 2014 11/030104 LPED Høringsskema Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereDialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens
R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017
Læs merePlejestandarder for personer med osteoarthritis
Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: 1 1 2 3 4 Plejestandarder for personer med osteoarthritis Personer med symptomer på osteoarthritis bør have adgang til en sundhedsperson, der er kompetent til at stille
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mere- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ
ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af
Læs mereSANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mere