Forslag til konkrete indsatser:

Transkript

1 Forslag til konkrete indsatser: 1. En god start i livet / Socialt udsatte gravide Aktivitet Forskningsmæssig baggrund Tværsektorielt projekt vedr. styrket indsats for socialt udsatte gravide Et barns tidligere udvikling lægger grunden til individets fysiske, psykiske og kognitive kompetencer resten af livet. Den tidlige udvikling er således en afgørende determinant for sociale og sundhedsmæssige forhold senere i livet. En effektiv indsats ift. at nedbringe den sociale ulighed i sundhed, er bl.a. en velfungerende svangreomsorg, som kan forebygge for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, gravides tobaksrygning, skadeligt arbejdsmiljø med videre. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011: Ulighed i Sundhed årsager og indsatser Nordjyske data indhold organisering Implementeringsplan Ca. 40 % af gravide uden erhvervsuddannelse ryger, mens det kun gælder ca. 3 % af gravide med lang videregående uddannelse. Overvægtige gravide føder i højere grad børn med høj fødselsvægt. En høj fødselsvægt øger risikoen for at udvikle overvægt gennem barndommen. Er et barn overvægtig ved skolestart, er risikoen for overvægt i voksenlivet tre gange større. Tilslutningen til børneundersøgelser (efter barnet er fyldt 1 år) er markant lavere for børn af mødre uden erhvervsuddannelse, end for børn af mødre med uddannelse. Kilde: Børn og Unges Sundhed og Trivsel, Region Nordjylland Sygehus Vendsyssel arbejder på i samarbejde med en eller flere kommuner i optageområdet, at udarbejde en fælles ansøgning til Sundhedsstyrelsens satspulje vedr. Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide. Formålet med puljen er at udvikle og kvalificere samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis for i højere grad at kunne inddrage og fastholde de udsatte gravide i svangreomsorgens tilbud med henblik på at reducere ulighed i sundhed. Såfremt ansøgningen imødekommes, vil der blive nedsat en styregruppe med repræsentation fra de involverede parter. Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og sundhedsfremme orienteres løbende om projektet, således at projektets resultater formidles til alle fødesteder og kommuner i regionen. Ansøgning skal være modtaget af Sundhedsstyrelsen senest d. 2. januar. Såfremt ansøgningen imødekommes vil projektet løbe fra 2013 til Projektet afsluttes med en evaluering, hvorefter der skal tages stilling til om projektet eller dele af projektet kan implementeres i hele regionen evt. indgår som et element i sundhedsaftale-samarbejdet. 1

2 Økonomi Medfinansiering er ikke et krav for at kunne ansøge, men vil indgå i den samlede vurdering af de indkomne ansøgninger. De foreløbige tanker er at søge finansiering til ekstra lønudgifter på Sygehus Vendsyssel, de deltagende kommuner og almen praksis. Her ud over kan der evt. søges midler til afholdelse af tværsektoriel kompetenceudvikling. 2. Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis Aktivitet Forskningsmæssig baggrund Forebyggende helbredsundersøgelser en proaktiv indsats der skal sikre at alle børn kommer til undersøgelserne, og at egen læge får lettere kommunikationsveje til at samarbejde med kommunerne om evt. bekymringsbørn. I henhold til sundhedslovens 63 tilbydes alle børn i alderen 0 5 år, forebyggende helbredsundersøgelser ved den praktiserende læge. 3 af undersøgelserne foregår i barnets første leveår, og siden følges barnet ved 2,3,4 og 5 år. Formålet er, at den praktiserende læge gennem regelmæssig kontakt med barnet og dets familie, medvirker til at give barnet de bedste betingelser for at udvikle sig psykisk, fysisk og socialt. Faktorer i den tidlige udvikling påvirker både fysiske og psykiske helbredsindikatorer, og i barndommen lægges grunden til senere dårlig eller god sundhedsadfærd. Endvidere har manglende stimulering i den tidlige udvikling indflydelse på barnets fysiske og psykiske helbred senere i livet. Derfor er det at stor betydning at barnet følges tæt gennem de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, og at der er et tæt tværsektorielt samarbejde omkring de sårbare børn. (SST 2011) Der er imidlertid en social gradient i hvilke børn der regelmæssigt deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Der ses derfor et behov for i samarbejde med almen praksis, at gøre en mere proaktiv indsats for at sikre deltagelsen og overlevering mellem sektorer. Nordjyske data Ca. 10 % af børnene kommer ikke til 5 ugers, 5 og 12 måneders helbredsundersøgelser. Det gælder uanset morens uddannelse Over 40 % af mødrene uden erhvervsuddannelse kommer ikke til helbredsundersøgelse ved 2 og 4 års alderen. For mødre med længere uddannelse gælder det for ca. 20 %. Over 50 % af mødrene uden erhvervsuddannelse kommer ikke til 3 års undersøgelsen, mens det er 30 % for de øvrige mødre. Ca. 30 % af mødrene uden erhvervsuddannelse kommer ikke til den sidste helbredsundersøgelse ved 5 år. For de øvrige mødre er det knap 20% som ikke deltager. 19 % af mødrene uden erhvervsuddannelse har børn i 5-9 årsalderen med risiko for overvægt/er overvægtige, mens det er 10 % for mødre med en lang videregående uddannelse. ( Børn og Unges Sundhed og Trivsel, Region Nordjylland 2012.) 2

3 indhold Der etableres i samarbejde med kvalitetsenheden for almen praksis, NordKap, et kvalitetsudviklingsprojekt der har til formål at sikre: 1. at alle børn i alderen 0 5 år kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser i hos egen læge det vil sige at egen læge proaktivt indkalder de børn/forældre, der ikke af sig selv bestiller tid. 2. at der udvikles kommunikationsveje, hvor den praktiserende læge kan drøfte bekymringsbørn med relevante instanser, herunder eksempelvis den kommunale sundhedspleje, den kommunale PPR og relevante børneafdelinger på somatiske og psykiatriske sygehuse. 3. at der udvikles en standard for overlevering af oplysninger om barnet til den kommunale sundhedspleje ved afslutningen ved 5 års alderen, således at udsatte børn følges tæt. organisering Implemente -ringsplan Økonomi Projektet organiseres i Kvalitetsenheden for Almen Praksis NordKap i samarbejde med Sundhed og Sammenhæng og Faglig Følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme, hvor kommuner, og sygehuse og praktiserende læger samarbejder om forebyggelsesindsatsen. Projektet udvikles og beskrives nærmere i 1. halvår 2013, og forelægges Sundhedskoordinationsudvalget til endelig godkendelse efteråret Som udgangspunkt vurderes det, at kvalitetsudviklingsprojektet kan iværksættes inden for overenskomstens ramme. 3. Overvægtige Børn og unge Aktivitet Tværsektoriel indsats i forhold til overvægtige børn samarbejde mellem Sygehus, Almen praksis og kommuner. Forskningsmæssig baggrund Danske Regioner har i efteråret 2012 udgivet en rapport om overvægt og forslag til arbejdsdeling i mellem sektorerne. Herunder er overvægt blandt børn og unge beskrevet. I rapporten fremhæves: 1 ud af 3 overvægtige børn i skolealderen forbliver overvægtige som voksne Der er stærk sammenhæng mellem forhøjet BMI i barndommen (7-13 år) og fatale og ikke fatale hjerteanfald som voksne. Psykosocialt medfører overvægt social eksklusion, mobning og lavt selvværd hos barnet. Svært overvægtige børn og unge stigmatiseres ofte i samfundet. Overvægtige skolebørn har mere sygefravær, flere ensomhedsproblemer og større tilbøjelighed til pjæk end ikke overvægtige. 3

4 Overvægt hos børn og unge har således mange konsekvenser, både i barndommen og senere i livet. Præcis viden om forebyggelse og vægttab med langtidseffekt hos børn og unge er imidlertid sparsom. Arbejdsgruppen bag rapporten peger på, at den praktiserende læge og sundhedsplejen er nøgleaktører, hvad angår tidlig opsporing ligesom det anbefales at regioner, kommuner og almen praksis samarbejder om indsatsen (shared care) i forhold til de overvægtige børn. Den konkrete indsats anbefales at foregå så tæt på barnets hverdagsliv som muligt. I Nordjylland er der allerede et shared care initiativ mellem Aalborg Sygehus og Aalborg kommune, hvor overvægtige børn i Aalborg Kommunes projekt Vandbryderen tilbydes at blive inkluderet i et forskningsprojekt, hvor de screenes for bagvedliggende sygdomme eller følgesygdomme til overvægten. De første resultater viser, at ud af 23 screenede børn, fandt man 4 børn med forhøjet fasteinsulin, 1 barn med svært forhøjet totalkolesterol og et barn med for lavt stofskifte. Selve livsstilsinterventionen foregår i kommunalt regi, hvor både barnet og forældrene inddrages. Nordjyske data 76 % af børnene i 5-9 års alderen af mødre uden erhvervsuddannelse er normalvægtige, mens det er 86 % af mødre med en lang videregående uddannelse. 8 % af børnene i 5-9 års alderen hos mødre uden erhvervsuddannelse er direkte overvægtige, mens det er 1 % for mødre med en lang videregående uddannelse. (Børn og Unges Sundhed og Trivsel, Region Nordjylland 2012) I forbindelse med skolebørnsundersøgelserne vurderes det, at andelen af svært overvægtige børn i alle aldersgruppe udgør 2-3 % og at ca. 11 % af børnene i 11 års alderen er overvægtige. (Danske Regioner 2012) indhold Tidlig opsporing og systematisk tværsektoriel indsats, Grundstenene til overvægt anlægges tidligt i barndommen, og det er derfor af stor betydning, at de sundhedsaktører, der er i kontakt med barnets og det familie, har øje for at iværksætte en tidlig indsats. Den praktiserende læge og den kommunale sundhedspleje er aktører, som ser barnets systematisk de første leveår. I forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser skal den praktiserende læge, jfr. nationale retningslinjer, screene barnet for begyndende overvægt i 3, 4 og 5 års alderen. Herefter følges barnet i skolealderen af den kommunale sundhedstjeneste. En systematisk elektronisk kommunikations vej mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste er derfor af stor betydning jfr. tidligere projektforslag. Herudover er det af stor betydning, at der er et velfungerende samarbejde mellem primær 4

5 og sekundær sektor. Dels i forhold til at udrede overvægtige børn og unge for evt. tilgrundliggende sygdomme for deres overvægt, dels i forhold til at udrede for følgesygdomme af overvægten. Samtidig er det vigtigt at den samlede indsats bygger på dokumenteret viden og evidens. Med henblik på, at der i regionen er adgang til dokumenteret viden og evidens på området, opretter Region Nordjylland et Videnscenter for børneadipositas på Børneafdelingen Aalborg Sygehus. Region Nordjylland har afsat midler i 2013 til opstart af centeret, og der er i Regeringsaftalen om satspuljen afsat 24 mio. kroner over de kommende 4 år til at styrke sygehusindsatsen til svært overvægtige børn og unge. Der lægges ved udmøntningen vægt på, at der er etableret et tæt samarbejde mellem sygehuse og hjemkommune. Region Nordjylland påtænker at søge del i disse midler sammen med 1 eller flere kommuner. Det anbefales endvidere, at der i regi af det kommende Videnscenter, udvikles et forløbsprogram for overvægtige/svært overvægtige børn og unge, et forløbsprogram, der beskriver det optimale tilbud, samt den arbejdsdeling, der bør være mellem sygehus, almen praksis og kommunerne. Dette indebærer også, at der i kommunalt regi bør være tilbud, som den praktiserende læge og børneafdelingen kan henvise til. Det anbefales at evt. kommende indsats forankres i regi af sundhedsaftalen, og at arbejdes tværsektorielt koordineres i Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme. organisering I regi af Børneafdelingen / Aalborg sygehus etableres en tværsektoriel gruppe, der skal udvikle et forløbsprogram, der indeholder en model for den bedste praksis målrettet de overvægtige/svært overvægtige børn. I gruppen indgår lægelig og sygeplejefaglig repræsentation fra børneafdelingen samt 2 4 kommuner, Nordkap og PLO og relevant rep. fra Aalborg Sygehus og fra Sundhed og Sammenhæng, Region Nordjylland. Gruppen skal ligeledes udarbejde forslag til målbare indikatorer, som kan monitorere indsatsen. I regi af Den Faglige Følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme aftales behov for tværsektoriel kompetenceudvikling i form af efteruddannelse, kurser og temadage. Implementeringsplan Økonomi Projektet udvikles i 1. halvår 2013 og implementeres 2. halvår Der søges satspulje midler sammen med 1 eller flere kommuner forventeligt primo I regionens budget 2013 er der afsat kr som er øremærket til at udvikle et Videnscenter for børneadipositas på Aalborg Sygehus. 6 mio kroner årligt i 2013, 2014,2015 og 2016 på landsplan er afsat via satspuljeforliget til sygehusintervention mod svær overvægt hos børn og unge, hvor regionerne kan søge sammen med 1 eller flere kommuner. 5

6 4. Ulighed i kronisk sygdom Aktivitet Arbejdet med at mindske den sociale ulighed i sundhed forankres i den fælles kronikerindsats, således at man arbejder for at eksisterende og nye tilbud til kronikere kan rumme særligt udsatte grupper af borgere/patienter. Forskningsmæssig baggrund De fleste af de store folkesygdomme forekommer oftere hos personer med kortere uddannelser, og som regel er konsekvenserne i form af dødelighed, nedsat funktion og arbejdsevne desuden alvorligere hos de kortere uddannede. For personer med sindslidelser eller misbrugsproblemer kan de sociale konsekvenser af sygdom blive så alvorlige, at der er tale om social udsathed. Beregnes den sociale ulighed mellem uddannelsesgrupper i tabte leveår er KOL, hjertesygdom, demens, lungekræft og depression tilsammen de sygdomme, der står for 2/3 af uligheden i Danmark. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011: Ulighed i sundhed årsager og indsatser Nordjyske data Nordjyske borgere med kort uddannelse har større risiko for en usund livsstil, flere kroniske sygdomme og en større kontakt til sundhedsvæsenet (tandlæge og speciallæge undtaget): Ca. 28% af personer uden erhvervsuddannelse ryger dagligt, mens det kun gælder ca. 10% med lang videregående uddannelse. Ca. 30% uden erhvervsuddannelse er fysisk inaktive i fritiden, mens det kun gælder ca. 13% med lang videregående uddannelse. Ca. 30% uden erhvervsuddannelse har to eller flere kroniske sygdomme, mens det kun gælder ca. 13% med lang videregående uddannelse. Ca. 11% uden erhvervsuddannelse har KOL/Astma mens det kun gælder ca. 6% med lang videregående uddannelse. Kilde: Region Nordjylland 2012: Social ulighed i sundhed i Nordjylland indhold I de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler mellem region og kommuner har man hidtil differentieret patientgrupper ift. sværhedsgrad af sygdom. Ønsker vi at mindske den social ulighed i sundhed er det nødvendigt, at vi fremover også tager hensyn til særligt udsatte grupper. Særligt udsatte grupper kan bl.a. omfatte borgere/patienter: 1) der både har en somatisk sygdom og en psykisk sygdom 2) der har flere somatiske sygdomme 3) der er socialt udsatte i form af f.eks. manglende socialt netværk, usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, kort/ingen uddannelse. 4) ringe grad af mestrings-evne og egenomsorgs-evne Kommissorierne for relevante fora tilrettes således at region og kommuner i fællesskab forpligtes til at arbejde for at eksisterende og/eller nye tilbud på sygehuse og i kommuner kan rummer ovenstående borgere/patienter. organisering Indsatsen omkring særligt udsatte grupper forankres i den justerede kronikermodel. 6

7 Implementeringsplan Den justerede kronikermodel vil blive implementeret sideløbende med den nye ledelsesstruktur på sygehusene i foråret Økonomi I det omfang de sundhedsfaglige referencegrupper fremover anbefaler særlige tilbud til særligt udsatte grupper, vil dette naturligvis kræve en konkret stillingtagen ift. evt. økonomi. ADHD Nedenfor er beskrevet igangværende aktiviteter nationalt og regionalt ift. ADHD. Det anbefales at man ikke igangsætter yderligere aktiviteter på dette område, men afventer udkommet af de beskrevne aktiviteter. Herefter kan man overveje evt. regionale initiativer. Dette drøftes bl.a. i Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har nedsat en referencegruppe, der skal udarbejde nationale kliniske retningslinier for diagnostik og behandling af børn, unge og voksne med ADHD. Referencegruppen har bl.a. repræsentation af DR og KL. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der er grund til at overveje, om diagnosticering og behandling af ADHD aktuelt foregår på et tilstrækkeligt evidensbaseret grundlag og med tilstrækkelig høj faglig kvalitet. Den markante stigning i antallet af patienter, der har fået diagnosen ADHD over relativt få år, det store antal voksne, som får udskrevet ADHD-medicin samt de regionale forskelle i udskrivningen af ADHD-medicin kan tyde på, at der er sket et indikationsskred. De nationale kliniske retningslinier forventes færdige februar Socialstyrelsen Under Socialstyrelsen er nedsat en programfølgegruppe for et 4-årigt ADHD projekt. Programfølgegruppen har bl.a. repræsentation af DR, KL og Sundhedsstyrelsen. Der er afsat 26 mio. kr. til projektet, der skal resultere i en national ADHD-handlingsplan. Projektet vil blive afsluttet og offentliggjort ved en konference i maj måned Projektet indeholder 5 hovedområder: En kortlægning af eksisterende kommunale, regionale og private indsatser og tilbud på det sociale område til mennesker med ADHD Udvikling og afprøvning af ADHD screeningsredskaber i tilbud på udsatteområdet Udpegning og iværksættelse af udviklingsprojekter med henblik på forbedring af indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD Formidling af resultater og projekterfaringer Der igangsættes et forskningsprojekt om betydningen af et skift i fokus fra sociale problemer til diagnose. Der iværksættes ligeledes en ekstern evaluering af det samlede ADHD-projekt. Læs evt. mere om projektet på 7

8 Faglige selskaber Dansk Selskab for Børne- og Unge Psykiatri har udarbejdet kliniske retningslinier omhandlende udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Formålet er at give en faglig anbefaling til undersøgelse og behandling baseret på evidens og best clinical practice. Danske Regioner Danske Regioner er ved at udvikle pakke-forløb på psykiatriområdet, hvor udredningspakker på det børneog ungdomspsykiariske område implementeres i løbet af foråret Når Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kliniske retningslinjer for behandling af ADHD, vil disse blive inddraget i arbejdet. Region Nordjylland Psykiatriens ADHD-funktion I 2012 etablerede Psykiatrien i Region Nordjylland en ADHD-funktion. Formålet med funktionen er at sikre en målrettet indsats til børn og unge mellem 0-17 år med ADHD. Patientmålgruppen vil på sigt kunne udvides til yngre voksne til og med 30 år. ADHD-funktionen er organiseret under Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, og Primær Sektor kan herigennem henvise børn og unge med behov for psykiatrisk udredning/behandling til funktionen. Udover den kliniske patientkontakt tilbyder ADHD-funktionen konsultativ bistand til de nordjyske kommuner, prak. læger og speciallæger. Funktionen vil på sigt kunne bidrage i.f.m. udannelse af personale fra kommunerne inden for arbejdet med ADHD. Tværfaglig regional arbejdsgruppe Der er i regionen nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til udarbejdelse af retningslinjer vedr. ADHD. Arbejdsgruppen holder sit afsluttende møde i december Retningslinjerne vil have fokus på følgende områder: Diagnostiske værktøjer vedr. ADHD hos børn og voksne Flowdiagram for ADHD patienter i Region Nordjylland Relevant forbrug af ADHD medicin Samarbejdet mellem almen praksis og andre aktører (henvisning, behandling, opfølgning mv.) Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen er, at stadig flere børn og voksne får diagnosen ADHD og sættes i behandling. Retningslinjerne på området er mangelfulde. Bivirkninger på lang sigt er ikke tilstrækkeligt dokumenterede og misbrugspotentialet er stort der er bl.a. kendskab til et tiltagende misbrug af behandlings-præparater, der sniffes eller opløses mhp. injektion. Området er generelt meget komplekst og fordrer et tværfagligt samarbejde mellem bl.a. almen praksis, speciallægepraksis samt børneog voksenpsykiatrien. 8