Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
|
|
- Edvard Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper. Under EU s Landdistriktsfond og Fiskerifond er lokale aktionsgrupper en anerkendt metode til at skabe udvikling. Introduktion Alle aktionsgrupper får et budget fra EU og Fødevareministeriet til både at støtte lokale projekter og til at drive foreningen. Lokale aktionsgrupper er nemlig organiseret som foreninger, der - i samspil med lokale borgere og andre foreninger - skal skabe økonomisk udvikling og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriområder. I Danmark er der 57 lokale aktionsgrupper, mens der er over i hele EU. Så meget bruger EU og Danmark på aktiviteter gennem lokale aktionsgrupper i : EU s Fiskerifond: 93 millioner kr. EU s Landdistriktsfond: 463 millioner kr. Dansk offentlig støtte: 472 millioner kr. Samlet offentlig støtte i Danmark: 1,0 milliard kr. Der bliver kun givet tilskud til at drive lokale aktionsgrupper i nogle dele af Danmark. Områderne er udvalgt efter, hvor der er størst behov efter en række kriterier om økonomi, arbejdsmarked og geografi. Hver aktionsgruppe får i gennemsnit stillet 2 mio. kroner til rådighed årligt fra Fødevareministeriet og EU s Landdistriktsfond eller Fiskerifond. Aktionsgruppernes bestyrelse uddeler pengene til lokale aktiviteter, der kan styrke udviklingen i deres område. Projekterne adskiller sig ofte fra andre typiske projekter under Landdistriktsfonden og Fiskerifonden, da de ofte har at gøre med helt andre emner end landbrug og fiskeri det kan fx være kulturelle aktiviteter for unge i landdistrikter. Hvorfor støtter EU og Danmark lokale aktionsgrupper? Landdistrikter og fiskeriområder har historisk set været præget af de primære erhverv - landbrug og fiskeri. I dag er situationen en anden, som det også er beskrevet i teksterne om EU's Landdistriktsfond og Fiskerifond. Størstedelen af fiskeriet er koncentreret på nogle få store havne på Jyllands vestkyst. Og selvom landbruget stadig dyrker 60 % af Danmarks samlede areal, er der færre og færre, der arbejder som landmænd.
2 Flere steder har man fundet alternative veje for udvikling. Det kan for eksempel være tidligere fiskerihavne, der fyldes af aktivitet med lystbåde, restauranter og caféer. Det kan også være tomme landbrugsbygninger, der udnyttes til festlokaler eller udstillinger. Servicebranchen er altså i dag en væsentlig del af landdistrikternes erhvervsliv. Men mange steder er der ikke tilstrækkelig aktivitet til at opretholde de lokale arbejdspladser, og befolkningstallet falder i mange landdistrikter. Mange unge rykker teltpælene op for at tage en videregående uddannelse i de større byer og flytter måske aldrig tilbage. I dag bor kun ca. 13 % af danskerne på landet. Visionen EU ønsker levende landdistrikter hvor folk har mulighed for at bo, arbejde og drive erhverv. Tidligere fokuserede tilskud fra EU's Landdistriktsfond og Fiskerifond kun på jordbrug, fiskeri og forarbejdningssektoren. Visionen med de lokale aktionsgrupper har været at skabe udvikling ud fra et områdes lokale behov - besluttet af dem, der bor i området. Der kan derfor også gives tilskud til projekter uden for fødevaresektoren. Princippet En af hjørnestenene i aktionsgruppernes arbejde er princippet om, at lokale borgere og foreninger bliver involveret i arbejdet. Det kaldes bottom-up og betyder, at idéerne og indsatsen bliver skabt nedefra (blandt den lokale befolkning) og anerkendt oppefra (i det politiske system). Borgere får dermed reel indflydelse og bestemmer hvordan deres lokalområde skal udvikles. Dette står i modsætning til en typisk top-down model, hvor det politiske system selvstændigt beslutter en indsats. Det er netop derfor de lokale aktionsgrupper får lov at forvalte ca. 10 % af Fiskerifondens og Landdistriktsfondens midler noget, der ellers normalt sker hos de offentlige myndigheder. Metoden Metoden består også af andre vigtige elementer. For eksempel skal indsatsen tage udgangspunkt i et område, som har brug for udvikling. De lokale borgere får medindflydelse på udviklingen i området gennem et partnerskab (en forening) den lokale aktionsgruppe. De skal arbejde efter en strategi, som de selv har besluttet. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe vælges blandt områdets borgere. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra virksomheder, foreninger og myndigheder, som skal bestyre foreningen og sørge for at strategien bliver opfyldt. Det skal skabe en helhedstanke for områdets udvikling.
3 I figuren kan du se, hvordan den lokale aktionsgruppes bestyrelse er sammensat. Det er de lokale aktionsgrupper, som modtager ansøgningerne fra de lokale borgere, foreninger eller virksomheder, der ønsker at modtage tilskud til projekter, der kan skabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår på landet. Aktionsgruppens bestyrelse vælger ud fra deres strategi, hvem de vil støtte og med hvor meget, hvorefter Fødevareministeriet udbetaler tilskuddet. En lokal aktionsgruppe kan for eksempel give tilskud til at: Starte eller udvikle en lille virksomhed, fx en fødevarevirksomhed der producerer ud fra lokale råvarer. Skabe aktiviteter for turister, som fx faciliteter og bådture for lystfiskere og turister. Lave små naturprojekter, som fx vandre- og naturstier. Udvikle kultur- og fritidstilbud, som fx en beachvolleybane, en klatrevæg, et museum el- ler et kulturhus i landsbyen. Læs mere om lokale aktionsgrupper på under lokale aktionsgrupper.
4 EU s Landdistriktsfond EU understøtter udviklingen af de danske landdistrikter. Målet er at sikre, at der fortsat er grundlag for et godt liv på landet med et stærkt lokalt erhvervsliv, gode levevilkår, en rig natur og et rent miljø. Landdistriktsfonden (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) støtter formål, der kan bidrage til at nå disse mål. Hvorfor støtter EU udvikling i landdistrikter? Landdistriktsfonden er en del af EU's fælles landbrugspolitik, som har eksisteret siden det europæiske samarbejdes første år. Dengang ville man sikre, at fællesskabet fik opbygget en tilstrækkelig fødevareproduktion efter 2. verdenskrig. Landbrugspolitikken udgør stadig et af de væsentligste fælles politik-områder, men tilskuddene er ændret, så der også er fokus på fx konkurrencedygtighed, miljø, forbedring af arbejdsprocesser og levevilkår på landet. Landdistriktsfonden ses derfor som et vigtigt instrument til at løse nogle af de udfordringer som EU-landene står overfor i dag. I dag udgør landbrugspolitikken 45 % af EU s samlede budget, mod næsten 70 % i 1970 erne. Ca. 20 % af landbrugspolitikkens budget går til udvikling af landdistrikter via Landdistriktsfonden. I Danmark gennemføres Landdistriktsfondens indsatser for perioden gennem et landdistriktsprogram, som er Fødevareministeriets plan for, hvordan fondens penge skal anvendes i Danmark. Halvdelen af pengene kommer fra Landdistriktsfonden, mens den resterende halvdel er tilskud fra den danske stat, regioner og kommuner. Drøftelserne om den fælles landbrugspolitik fra 2014 og frem er allerede skudt i gang. Europa-Kommissionen igangsatte en offentlig debat i medlemslandene i maj 2010 og holdt en stor konference i slutningen af juli om emnet. Medlemslandene, landdistriktsaktører og Europa-Kommissionen er nu i fuld gang med at diskutere og forhandle. Landliv i forandring Tidligere boede og arbejdede en langt større del af befolkningen i landdistrikterne, og mange var Så meget bruger EU og Danmark på udvikling i danske landdistrikter i : EU s Landdistriktsfond: 4,3 milliarder kr. Dansk offentlig støtte: 3,3 milliarder kr. Samlet offentlig støtte i Danmark: 7,6 milliarder kr. Så meget bruger EU i alt på udvikling i europæiske landdistrikter i : EU s Landdistriktsfond. Budget for hele EU: Ca. 717 milliarder kr.
5 beskæftiget i landbruget. I 1945 boede over 35 % af den danske befolkning uden for byerne. I 2008 boede knap 14 % af befolkningen på landet, og tallet er faldende. Den teknologiske udvikling og mere effektive produktionsformer i landbruget - såvel som i det øvrige fødevareerhverv har betydet, at der ikke længere er behov for så meget arbejdskraft. I 1948 arbejdede ca. 23 % af de beskæftigede i de primære erhverv, som fx landbrug og fiskeri. I 2008 var det tal ca. 3 %. Samtidig sætter den globale konkurrence de forskellige erhverv i landdistrikterne yderligere under pres. Landbrug bliver slået sammen, så der kommer færre men større bedrifter. Alt dette betyder, at mange finder andre job, typisk i byen, og derfor flytter fra landet. Det er bl.a. det, der diskuteres i den offentlige debat om Udkantsdanmark, hvor mange udtrykker bekymring for landdistrikternes fremtid. Naturen og miljøet oplever også forandringerne i landbruget. 60 % af Danmarks areal er landbrugsjord, og den intensive produktion og udviklingen i produktionsmetoder sætter naturen under pres. Vores drikkevand, søer og andre naturtyper påvirkes fx af pesticider og gødningsstoffer, som siver fra landbrugsjorden til naturområderne. Dette er nogle af grundene til, at politikerne har besluttet at støtte projekter i landdistrikterne, som kan afhjælpe nogle af de problemer, udviklingen fører med sig. Det gode liv på landet Landdistriktsfonden giver mulighed for at understøtte projekter, der bidrager til omstillingen i landbruget og landdistrikterne. Der er tale om tilskud til højteknologiske løsninger, nye produktionsformer, etablering af job uden for landbruget og større hensyntagen til natur og miljø. Nye initiativer i erhvervslivet og etablering af nye job er af stor betydning og kan bidrage til, at familier vælger at bosætte sig på landet. Herudover er en rig natur og kulturelle tilbud vigtige for, at borgerne i landdistrikterne kan leve godt. Landdistriktsfonden skal i Danmark bidrage til at nå fire overordnede mål: Stærkere konkurrenceevne i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Attraktive levevilkår i landdistrikterne Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Disse fire mål går hånd i hånd. Kulturelle tilbud og gode oplevelser i naturen kan gøre landlivet attraktivt, men et velfungerende erhvervsliv med gode jobmuligheder er centralt for at kunne bo på landet. Samtidig kan nye og grønne løsninger både være med til at forbedre miljøet og give fremgang i erhvervslivet.
6 På figuren kan du se, hvordan tilskuddet fra Danmark og EU s Landdistriktsfond fordeler sig. Hvordan støtter EU udvikling i landdistrikter? Fødevareministeriet udmønter den fælles landbrugs- og landdistriktspolitik i Danmark, administrerer tilskudsordningerne og udbetaler tilskuddet. Landdistriktsfonden støtter forskellige typer projekter og kan søges af lokale iværksættere, virksomheder, kommuner, landmænd eller andre borgere, der har en god idé. På hjemmesiden landdistrikter.dk kan man finde hjælp til, hvordan man søger. Penge til projekter, der handler om nye job og attraktive levevilkår på landet, skal søges hos de såkaldte lokale aktionsgrupper, som vurderer projekterne ud fra deres kendskab til lokalområdet (se særskilt tekst om lokale aktionsgrupper). Man kan fx søge tilskud til investeringer i miljørigtig teknologi i landbrug og fødevareproduktion (fx biogas), opstart af nye virksomheder, projekter om turisme, kulturelle aktiviteter samt naturog miljøprojekter (fx genskabelse af vådområder, vandrestier i naturområder og omlægning til økologisk landbrug). Læs mere om, hvad Landdistriktsfonden og Fødevareministeriet giver tilskud til på hjemmesiden
7 EU's Fiskerifond Den Europæiske Fiskerifond understøtter en lang række investeringer og udviklingsprojekter inden for fiskeri og akvakultur 1. Fiskerifonden har til formål at støtte den fælles europæiske fiskeripolitiks mål om en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer. Fiskerifonden skal tage hensyn til økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed og fremme udviklingen i de områder af landet, hvor fiskeriet har stor betydning. Hvorfor støtter EU udvikling af fiskeri og akvakultur i Danmark? Fiskerifonden er en del af EU s fælles fiskeripolitik. Siden 1970 erne har EU haft en fælles fiskeripolitik. Medlemslandene har valgt at tackle udfordringer i fællesskab, fordi hav og fisk er i bevægelse og udvikler sig uafhængigt af landegrænser. Politikken har til formål at tilpasse fiskeriet til havets ressourcer og miljøet, samt at styrke fiskebranchens muligheder for at tackle de udfordringer, erhvervet står i. I Danmark gennemføres Fiskerifondens indsatser gennem et fiskeriudviklingsprogram. Fiskeriudviklingsprogrammet er Fødevareministeriets plan for, hvordan fondens penge skal anvendes i Danmark. Halvdelen af pengene kommer fra Fiskerifonden, mens den resterende halvdel er tilskud fra den danske stat, regioner og kommuner. Den nuværende indsats gælder for perioden , hvorefter indsatsen justeres for en ny periode. Der er allerede drøftelser mellem Europa-Kommissionen, medlemslandene og andre interesserede om, hvordan prioriteringerne skal være fra 2014 og frem. Så meget bruger EU og Danmark på udvikling af dansk fiskeri og akvakultur i : EU s Fiskerifond: 996 millioner kr. Dansk offentlig støtte: 775 millioner kr. Samlet offentlig støtte i Danmark: 1,8 milliarder kr. Så meget bruger EU i alt på udvikling af europæisk fiskeri og akvakultur i : EU s Fiskerifond. Budget for hele EU: Ca. 32 milliarder kr. Færre folk og fisk I de senere år har økonomien i fiskerierhvervet været presset. Det er på grund af vigende priser på fisk på de internationale markeder, hvilket også styrer fiskepriserne i Danmark. Samtidig har udviklingen i dollarkursen og et voksende udbud af fisk og skaldyr, som er opdrættet i akvakultur også presset priserne i bund. Der er dog sket en forbedring i erhvervets økonomi i Akvakultur er opdræt af fisk, muslinger og krebsdyr.
8 Fiskeriet og fiskebranchen har tidligere beskæftiget mange personer i Danmark. Jylland og øernes lange kyststrækninger har gjort, at Danmark historisk har været en fiskerination. Som i andre erhverv er der sket en stigning i produktiviteten, fordi fartøjerne er blevet større og mere effektive. Men mængden af fisk i havet begrænser den mængde, der kan fiskes. I dag er der derfor langt færre fiskere end tidligere. I 1951 var der registreret ca erhvervsfiskerfartøjer i Danmark, hvilket faldt til godt fartøjer i Også i den industri, der forarbejder fisken, er der nu beskæftiget færre personer. Det skyldes blandt andet, at produktionen er blevet mere effektiv, og at en del af produktionen er flyttet til andre lande. Fiskeriet kan derfor ikke, på samme måde som tidligere, danne grundlag for livet ved Danmarks kyster. Bæredygtighed, erhvervsudvikling og lokal udvikling Fra politisk side har man fundet det vigtigt at støtte fiskeriet gennem EU s Fiskerifond, fordi et bæredygtigt og stærkt fiskerierhverv er en vigtig forudsætning for, at udviklingen ikke skal gå i stå i de lokale fiskeriområder. I Danmark skal Fiskerifondens indsats bidrage til nye og miljøvenlige løsninger og forbedrede arbejdsprocesser inden for fiskeri, akvakultur og fiskeindustri. Herudover giver fonden tilskud til projekter, der kan styrke branchen mere generelt, fx med ny viden og oplysningskampagner. Det skal styrke erhvervets position til gavn for hele samfundet. Men herudover tilgodeses også andre typer projekter, der kan løfte små lokalsamfund med nye job, rig natur og attraktive tilbud for både borgere og turister. På figuren kan du se, hvordan tilskuddet fra Danmark og EU s Fiskerifond fordeler sig. 2 Kilde: Fiskeridirektoratet.
9 Hvordan støtter EU udvikling af fiskeri og akvakultur i Danmark? Fødevareministeriet behandler ansøgningerne om tilskud. Ministeriet vurderer, hvem der skal have tilskud og udbetaler pengene. Projekter, der handler om job og attraktive levevilkår i fiskeriområderne, skal dog søges hos de såkaldte lokale aktionsgrupper, som kan vurdere projekterne ud fra et lokalt perspektiv (se særskilt tekst om lokale aktionsgrupper). På fiskeriudvikling.dk kan interesserede ansøgere læse om, hvilke tilskudsmuligheder der er, og finde hjælp til at søge. Ikke kun fiskere, men også virksomheder, borgere, kommuner og brancheorganisationer kan modtage støtte. Man kan fx søge tilskud til investeringer om bord på fiskerfartøjer, forbedring af udstyr og faciliteter på fiskerihavnene, investering og forskning i en mere miljørigtig produktion af akvakultur og forarbejdning af fisk, genopretning af vandløb og vandmiljø samt kulturelle tiltag til gavn for borgere og besøgende i de lokale fiskeriområder. Der er rigtig mange forskellige muligheder for tilskud. En velkendt aktivitet er kampagnen Fisk 2 gange om ugen med Minna og Gunnar, som også har fået tilskud. Læs mere om, hvad Fiskerifonden og Fødevareministeriet giver tilskud til på
LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG
LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereUdvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte
Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereEn ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur
En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mere2. Tilskudsordninger, der er i gang
2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage
Læs mereSønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern
Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard
Læs mereSKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne
SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereLanddisktrikternes aktionsgrupper
Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereIntegreret LAG Halsnæs-Gribskov
Integreret LAG Halsnæs-Gribskov Lokal AktionsGruppe Udviklingen af lokalområder i Halsnæs og Gribskov Samspil med erhvervsliv, iværksættere, lokalsamfund og ildsjæle Fiskeri aktionsgruppe FLAG i Gribskov
Læs mereProgramskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum
Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig
Læs mereLandudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Lokal Aktionsgruppe - LAG Lokalt
Læs mereLAG Tønder. www.lag-toender.dk
LAG Tønder Oplæg om økonomiske muligheder Om økonomiske muligheder i forbindelse med erhvervsudvikling i Nationalpark Vadehavet, specielt Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsmidler V/ Karsten H. Jensen,
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereSmag og Oplev Middelfart 19. marts 2012
Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive
Læs mereIntroduktion til de nye EU programmer 2014-2020
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereInformation om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får
Læs mereMulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra
Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereSamarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12.
Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter Glamsbjerg den 12. marts 2009 1 Disposition Velfærdsministeriets pulje til områdefornyelse
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereBilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130
Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereVestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereBilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde
Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.
Læs mereProjektstøtte i Kerteminde kommune
Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal
Læs merePlads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug
H:\BBI\oplæg - talepunkter\gka - Ny.ppt 1 Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug NytLandbrug - Horsens den 21. marts 2007 H:\BBI\oplæg
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereFiskeriudvikling Den Europæiske Fiskerifond EFF
Fiskeriudvikling Den Europæiske Fiskerifond EFF Af Lise Bomholt, udviklingsafdelingen Sammenfatning For at Bønnerup Havn skal kunne udvikle sig og overleve som erhvervshavn, skal der landes flere fisk,
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereLokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020
INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Læs mereIntroduktion til de nye EU programmer 2014-2020
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereTilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF)
Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF) Koordinatortræf 28 november 2018 Poul Tørring. Facilitator EHFF EHFF mål og midler 1. Overordnet mål at fremme vækst i økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereOplæg til strategi for erhvervsudvikling
Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereLandsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune
Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereTilskudsmuligheder under Innovationsloven
Tilskudsmuligheder under Innovationsloven Lene Vejbæk og Anne Svendsen Udviklingsstøttekontoret FødevareErhverv Januar 2009 Indhold 1. Hvem kan få tilskud? 2. Hvor meget kan man få i tilskud? 3. Hvad kan
Læs mereMetode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.
Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereMiljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl
Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl April 2018 Velkommen Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl.
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereFødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via til: og
Dato 27. september 2016 Side 1 af 5 Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K Sendt via e-mail til: jwp@mfvm.dk og kad@mfvm.dk Skriftlig høring af 2-udvalget vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereLanddistriktspolitik for Lemvig Kommune
Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter
Læs mereUdviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020
Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil
Læs mereNOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne
Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus Baggrund Toftegård/Herslev Bryghus har i 2017 taget initiativ til en lokal fødevareklynge En del af Herslev for lokale fødevareproducenter.
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereVækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling
Regionshuset Viborg Vækstforum Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk NOTAT Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til
Læs mereEgenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet
Egenfinansiering private midler Egenfinansiering offentlige nationale midler Egenfinansiering frivilligt arbejde Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Tilskud fra aktionsgrupper
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereFolkemødet den 23. februar
Folkemødet den 23. februar Input fra erhvervsdebatterne på Folkemødet: Fokus på vores styrkepositioner: Turisme, oplevelsesøkonomi Uddannelse af kvalificeret arbejdskraft Fokus på fælles løsninger og samarbejde
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereØ-politik i Lolland Kommune
Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne
Læs mereAnsøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdsplader og attraktive levevilkår i landdistrikterne
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdsplader og attraktive levevilkår i landdistrikterne I henhold
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs mereEn ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling
En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereProgramskitse Syddansk Grøn Vækst program
BILAG 7A Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereSeminar om tilskudsordningerne under Hav- og Fiskerifonden
Seminar om tilskudsordningerne under Hav- og Fiskerifonden 12. oktober 2017 Dagsorden 1. Hav- og fiskeriudvikling 2014-2020 mål og midler 2. Tilskudsordninger, der er i gang a) Fælles indsatser indenfor
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mere