EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1
|
|
|
- Minna Graversen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL BRUG FOR VVM-SCREENING OkTOBER 2012
2 Forberedt af: WellPerform ApS og Rambøll A/S Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Frederikshavn Kommune 1. oktober 2012
3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektoversigt Forberedelse af borestedet Placering Lodsejere Lejeaftale Borepladsens størrelse Borestedet Afløb Det indre boreområde Området uden for den indre boreflade Område med kontorvogne og parkeringsområde Område for besøgende Grundvandsbeskyttelse Baggrund Overfladevand Dybereliggende grundvand Brøndens design Vandforbrug og overvågning Strøm og kommunikationsmidler Tilkørselsveje Forventet trafik Konstruktion of boreplads Mobilisering af boreriggen Borearbejdet Demonteringsperiode Ekstra trafik Inspektion og godkendelse Før borearbejdet Under borearbejdet Efter afslutning af borearbejdet Gennemførelse af Vendsyssel-1 boringen Borearbejde Boreriggen og udstyr Sløjfning af brønden Personale Affaldsproduktion og -håndtering Borespåner og boremudder Spildevand Andet affald Forureningsbeskyttelse Grundvandet Støj og vibrationer Lys Luft Reetablering af borepladsen Baggrund Genanvendelse af materialer Miljømæssig baseline Potentielle miljømæssige belastninger Emission, støj og vibrationer Grundvand Affald Spildevand Tilsætningsstoffer Flora og fauna Landskab Lys Kulturarv... 20
4 Figurer Figur 1-1: Licens 1/10 i Nordjylland... 1 Figur 2-1: Vendsyssel-1 projektplan... 2 Figur 3-1: Vendsyssel-1 borestedets afløbssystem... 7 Figur 3-2: Boring gennem de vandbærende sandlag... 9 Figur 3-3: Mulige tilslutningspunkter til elkabler og fiberoptik til borestedet Figur 6-1: Placering af projektpladsen nær Brønden i Frederikshavn Kommune Figur 6-2: Projektplacering Figur 7-1 3D billede af riggen og tilhørende udstyr (generisk) Tabeller Tabel 3-1: Anslået størrelse af borested, adgangsveje mv... 4 Tabel 4-1: Anslået mængde borevæske og borespåner produceret under boring af Vendsyssel Tabel 4-2: Typiske produkter, der anvendes i borevæsken under borearbejdet Tabel 4-3: Forventet klassificeringsordning for borespåner og boremudder Bilag Bilag 1-1: Total E&P Danmark B.V. Politik for Sundhed, Sikkerhed og miljø Bilag 1-2: Principper for en efterforskningsboring Bilag 3-1: Placering af efterforskningsbrønd Bilag 3-2: Placering af brønd, tilkørselsvej og plads Bilag 3-3: Foreløbigt topografisk kort over borepladsen Bilag 3-4: Foreløbigt layout over pladsen Bilag 3-5: Principper for dræning Bilag 3-6: Brug af Ecoprec som vandtæt membran Bilag 3-7: Vendsyssel-1 brønddesign Bilag 3-8: Adgang Oversigt Bilag 3-9: Potentielle forbedringer langs den eksisterende adgangsvej til borepladsen Bilag 3-10: Tilkørselsvej syd for Ovnstrupvej Bilag 3-11: Adgang fra Ovnstrupvej til borepladsen Bilag 4-1: Eksempel på borerig Bilag 4-2: Billede af jordvold, som omgiver en boreplads... 35
5 Sammenfatning Baggrundsoplysningerne i dette dokument er beregnet til udførelsen af VVM-screeningen som beskrevet i VVM-reglerne (VVM bekendtgørelsen 3 stk. 2, bilag 2) samt for at fastslå, hvorvidt der vil kræves fuld VVM undersøgelse for efterforskningsboringen Vendsyssel-1 i henhold til VVM bekendtgørelsen. Total E&P Denmark B.V., som er et datterselskab af Total S.A., fik sammen med Nordsøfonden, statens olie- og gasselskab, i 2010 tilladelse til efterforskning og produktion af olie og naturgas i licens 1/10, i Nordjylland. Nordjyllands undergrund er blevet udvalgt til at blive udforsket af geologiske grunde for at vurdere forekomsten af naturgas i de dybe formationer. En særlig geologisk formation kaldet alunskifer forventes i ca meter dybde. Disse skiferstrata er blevet identificeret som en af de potentielle kandidater til naturgasudvinding. Derudover er der et sekundært mål kaldet silurisk basisskifer og Øvre Ordovicium-skifer (forventet i omkring 3200 m dybde). På baggrund af de begrænsede eksisterende oplysninger, opfylder dybden, tykkelsen og den termiske modenhed af dette skiferlag i Nordjylland de geologiske kriterier for den mulige eksistens af naturgas. Yderligere undersøgelser, herunder geologiske og geofysiske undersøgelser og efterforskningsboringer, skal udføres for at bekræfte tilstedeværelsen af naturgas, samt om den kan udvindes på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Det er formålet med den 6-årige efterforskningsperiode, der er tildelt Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden. Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden har forpligtet sig til at udføre dette arbejde på en forsvarlig måde med henblik på at imødekomme interessenternes forventninger til denne efterforskningsboring. Projektet omfatter en boreplads til én efterforskningsbrønd, som er blevet udvalgt gennem en analyse af geologiske og miljømæssige parametre for at opfylde optimale boringsmål og som samtidig reducerer de samlede miljømæssige og sociale konsekvenser. Projektet, der er omfattet af denne VVM-screening, omfatter ikke produktionstest, men kun boring af efterforskningsbrønden Vendsyssel-1 og efterfølgende midlertidig sløjfning i henhold til retningslinjerne fra Energistyrelsen. VVM-direktivet er indført i dansk lovgivning af Planloven (1510 af 2010/12/15) og bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM). I lighed med andre boringer på land udført i de seneste år i Danmark, skal der udføres en VVM-screening for projektet - efterforskningsboring efter olie/gas omtales i bilag II. Der kræves kun en VVM, hvis det vurderes, at det aktuelle projekt kunne forventes at give anledning til væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet er inkluderet i 1. afsnit 2, punkt c (udvindingsindustri, dybdeboring) i henhold til VVM-direktivet. Anmeldelsen følger tre overordnede kriterier i henhold til VVM-bekendtgørelsen og de danske VVM-retningslinjer. Kriterierne i vurderingen af indvirkningernes størrelse omfatter: - projektets karakteristika - baseline-beskrivelse og - potentielle miljøpåvirkninger. Typisk landskab fra Nordjylland
6 1 Indledning I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren Total E&P Denmark, B.V. som er et datterselskab til det franske selskab Total S.A. - i samarbejde med den danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, licensen 1/10 - der er en koncession til efterforskning efter olie og gas i Nordjylland (Vendsyssel), jfr. figur 1-1. I henhold til forpligtelser i licensaftalen blev et efterforskningsprogram gennemført i , der omfattede indledende geologiske, geofysiske og miljømæssige undersøgelser i området. Figur 1-1, Licens 1/10 i Nordjylland Planlægningen af aktiviteterne er baseret på Total E & P Denmark B.V. s standardpolitik, der sikrer en klar forpligtelse til sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse under selskabets aktiviteter som angivet i bilag 1-1. Under arbejdet skal Total E&P Denmark B.V. holde en tæt kontakt til alle involverede myndigheder og relevante tredjeparter med henblik på at sikre åbenhed og gode relationer til interessenter og offentligheden samt at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i regionen. Denne projektbeskrivelse sigter mod at fremhæve de overordnede og generelle aspekter af planerne for boring af efterforskningsbrønden, Vendsyssel-1, for at give fyldestgørende og rettidig information til de berørte myndigheder, der har til opgave at vurdere driftsplanerne og tildele de fornødne tilladelser til de forskellige aktiviteter. De generelle principper for boring af efterforskningsbrønde er forklaret i bilag 1-2. Frederikshavn Licens 1/10 Nordjylland Brønden Dybvad 1 Arbejdsprogrammet bliver nu fulgt op med boring af en efterforskningsbrønd (Vendsyssel-1) for at undersøge muligheden for forekomst af naturgas i den dybe undergrund i Nordjylland. Hvis boringen bekræfter forekomsten af naturgas i kommercielle mængder, vil der blive taget yderligere initiativer til at ansøge myndighederne om tilladelse til at vurdere produktionen af kulbrinte ressourcer i undergrunden. På baggrund af en analyse af de geologiske og miljømæssige parametre er der nu blevet udvalgt en placering til efterforskningsboringen som opfylder de optimale betingelser for et borested, mens der på samme tid tages hensyn til den regionale områdeplanlægning samt sikre beskyttelsen af miljøet og sociale faktorer.
7 2 Projektoversigt Projektet omfatter etablering af et borested og udførelse af en efterforskningsboring (kaldet Vendsyssel-1), som skal etableres cirka 5 kilometer vest for Dybvad og 2 km øst for Brønden. Projektet omfatter alene denne efterforskningsboring, som forventes at blive boret til en dybde på omkring 4100 m med henblik på at konstatere, om der findes alunskifer og/eller andre lag, og om disse indeholder kulbrinter, der - med tiden - kan udvindes. Projektet omfatter ikke efterfølgende eventuel test og udvinding af kulbrinter. Dette vil blive genstand for en omfattende miljømæssig og teknisk proces, der vil omfatte en fuld VVM. En kort beskrivelse af denne undersøgelse er inkluderet i dette dokument. Projektet består af følgende faser: Forberedelse : : Ansøgning om tilladelse : : Miljørelaterede baseline-undersøgelser : : Identifikation af interessenter og engagement : : Kommunikation : : Planlægning og konstruktion af borestedet : : Planlægning af boring Udførelsesfasen 2013 : : Kommunikation med interessenter Reetablering/produktionstest 2013 eller * : : Hvis brønden er tør: Sløjfning af brønd : : Demobilisering af boreriggen og dens udstyr : : Reetablering af området til sit tidligere udseende : : Efterfølgende miljøundersøgelse - eller i tilfælde af opdagelse af kulbrinter: : : Demobilisering af boreriggen og dens udstyr : : Dataanalyse : : Miljøvurderingsundersøgelse (VVM) : : Kommunikation med interessenter : : Planlægning og ansøgning om tilladelse til at teste boringen : : Mobilisering af produktionstestudstyr : : Produktionstest : : Miljøovervågningsundersøgelser : : Demobilisering af produktionstestudstyr *) Projektet, der er omfattet af denne notifikation for VVM-screening, omfatter ikke produktionstest, men kun boring af efterforskningsbrønden Vendsyssel-1 og efterfølgende midlertidig sløjfning i henhold til Energistyrelsens retningslinjer. Projektoversigten er vist i figur 2-1. : : Miljøovervågningsundersøgelser : : Mobilisering af boreriggen og dens udstyr : : Boring Overordnet projekt plan : : Udtagelse af kerneprøver til laboratorieundersøgelse Figur 2-1, Vendsyssel-1 projektplan J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J Informationsmøder VVM kick-off Off. høring Off. høring Midlertidig sløjfning VVM Undersøgelse iht. bekendtgørelse 2 + Tilladelser Kerneprøver analyser Frac.+Test Tilladelser samt planlægning (6 måneder) Anlægsarbejder /Tophole (geotekniske, boring af vandbrønde, anlæg af boreplads, boring af 26 tophole DTM (*) Boring Anlægsarbejder Genetablering af området P&A Genetablering af området (anlægsarbejde) Permanent sløjfning Genetablering af området (anlægsarbejde) Løbende miljøundersøgelser (12+ måneder) Information af offentligheden (informationsmøder, brochurer, osv.) (*) DTM: Demontering-Transport-Montering 2
8 Forberedelsesfasen, hvorunder der ansøges om og indhentes forskellige tilladelser fra myndighederne til fremstilling af borestedet, til montering af boreriggen, herunder hjælpeudstyr, og dernæst til udførelsen af borearbejdet. I denne fase bliver boringens tidsplan også planlagt og forberedt, og der indgås aftaler med leverandører af udstyr og tjenesteydelser, der skal anvendes i forbindelse med arbejdet. Borestedet forberedes så det er klar til boreriggen, der skal monteres. Denne fase begyndte i andet kvartal af 2012 og forventes at løbe frem til foråret Udførelsesfasen, hvorunder boreriggen transporteres til borestedet og monteres sammen med resten af udstyret, som skal anvendes. Efterfølgende bliver boringen udført indtil afslutningen på udkerningen af alunskiferniveauer. Når denne er afsluttet og alle de nødvendige oplysninger er indsamlet, bliver brønden permanent tilstoppet, hvis der ikke findes nogen gas, eller midlertidigt tilstoppet og forladt. Boreriggen bliver derefter demobiliseret og borttransporteret med alt det andet udstyr, som er blevet placeret på stedet. I øjeblikket forventes opstarten af denne fase at finde sted omkring maj Da der er meget få automatiserede og miljøvenlige borerigge i Europa, er det af afgørende betydning at mobilisere udstyret på det rette tidspunkt for at sikre planlægningen af udførelsesfasen. Reetableringsfasen eller produktionstest, hvis brønden er tør, dvs. der ikke findes nogen kulbrinter, vil genoprettelsesetapen blive påbegyndt for at genetablere stedet og omgivelserne som de var før aktiviteterne. Fortovene og belægningerne på borestedet fjernes, alle jordvolde omkring stedet bliver udlignet og området bliver rehabiliteret til sin oprindelige tilstand. Marken vil således blive returneret i samme tilstand, som den havde, før arbejdet påbegyndtes. - I tilfælde af et kommerciel fund, kan det på dette tidspunkt blive besluttet at ansøge om en tilladelse til at udføre en produktionstest af brønden. Til denne test skal gives en særskilt tilladelse. Dette arbejde bliver ikke påbegyndt, før en fuld VVM er udført, og supplerende tilladelser er indhentet fra myndighederne. Borestedet vil blive sikret indtil godkendelser til udførelse af testen er blevet tildelt. 3 Vej langs endsyssel-1 boreområde
9 3 Forberedelse af borestedet Projektet omfatter etablering af en boreplads samt gennemførelse af Vendsyssel-1, som er blevet udvalgt på baggrund af analyser af geologiske og miljømæssige forhold. 3.1 Placering Den aktuelle efterforskningsboring er placeret på Ovnstrupvej, Dybvad som anført i bilag 3-1, 3-2 og 3-3. Positionen er (borecenter): : : ETRS89 (UTM 32N) DVR90 : : Øst: m Nord: m : : Højde over havniveau (MSL): ~ 20,7 meter (skal bekræftes) Ejer af marken, hvor en del af tilkørselsvejen vil passere gennem (den sydlige del af Ovnstrupvej): : : Inge og Kim Jensen Skævevej 104 DK-9352 Dybvad Matrikel: 6l Lejeaftale En aftale er indgået mellem jordejeren af matrikel 6a og en aftale er under udarbejdelse med jordejeren af matrikel 6I, og den forventes at være indgået ved udgangen af september Begge aftaler vil blive baseret på en toårig lejeperiode med mulighed for forlængelse Lodsejere Der foreligger et krav om at leje jord fra to lodsejere for at forberede en hensigtsmæssig og sikker adgangsvej og et borested, som vil opfylde de miljømæssige, sikkerhedsmæssige og tekniske krav. Ejer af marken, hvor boreriggen vil blive placeret: : : Kristian Søndergård Jensen Ovnstrupvej 6 DK-9352 Dybvad Matrikel: 6a 3.2 Borepladsens størrelse Borestedets samlede areal vil blive dimensioneret i henhold til boreriggens særlige krav. Af miljømæssige, sikkerhedsmæssige og driftsmæssige årsager er det prioriteret at reducere borestedets fodaftryk mest muligt. Dette vil være en af de vigtigste parametre i forbindelse med udvælgelse af boreriggen. Borestedets anslåede mål er vist i tabellen nedenfor. Bemærk, at dette er baseret på en borerig i standardstørrelse og områderne er udelukkende estimater. Det er imidlertid usandsynligt, at boringen bliver større end nedenstående områder. Tabel 3-1, Anslået størrelse af borested, adgangsveje mv. Område Areal Total boreområde : m² Indre boreområde m² Rørformet lagerområde m² Ydre boreområde m² Ekstra areal til kontor, sovekabiner og parkering til lette køretøjer m² Ekstra område, der bruges som vendeplads og parkering for tunge køretøjer m² Indgang/udgang til borestedet 100 m² Gangsti/ (eventuel cykelsti) fra den ekstra parkeringsplads m² Opsamlings-/overløbsbassiner (plus område der ikke kan anvendes som dyrkbar landbrugsjord vest for bassinerne) m² Gæsteområde/udsigtsplatform 100 m² Areal, der anvendes til oplagring af overfladejord i volde på den nordlige og vestlige side. Dette omfatter også indhegning af pladsen m² Det faktiske areal, der skal anvendes til borestedet m² Ekstraparkeringspladser ved siden af østsiden af Ovnstrupvej på ~ 250 meter mærket nord ~500 m² Udvidelse af Ovnstrupvej (vestside ~ 250 meter i længden) ~2 000 m² Udvidelse af Ovnstrupvej (vestside ~ 300 meter i længden) ~1 500 m² Samlet areal der anvendes/berøres af boreprojektet ~ m² Borestedets layout er skitseret i bilag 3-4 4
10 Borestedet skal placeres langs den vestlige side af Ovnstrupvej som er en privat fælles vej, der deles af naboerne. Adgang til borestedet kan ske fra både nord og syd. Den sydlige rute er udpeget som den primære adgangsvej og er tilgængelig via Skævevej. Det er cirka 650 meter fra borestedets planlagte indgang. Borestedet er også tilgængelig fra den nordlige del af Blåkildevej. Længden af denne rute er ca. 950 meter. Trafik via den nordlige adgangsvej vil blive minimeret, da Blåkildevej er en smal vej, som ikke er egnet til tung trafik. Trafik vil også passere tæt på lodsejers staldbygninger. Som en del af borestedsprojektet er det planen at udføre forbedringer af Ovnstrupvej. Områder, der skal forbedres, omfatter krydset og indkørselsvejen til Ovnstrupvej samt udvidelse af dele af Ovnstrupvej efter behov, forbedring af overfladebelægning på Ovnstrupvej for at reducere støv og eventuelt opsætning af ekstra skilte for at advare om drejende trafik ved krydset til Skævevej. Placering af boreriggen på borestedet er skitseret i bilag 3-2. Før konstruktionen af borestedet påbegyndes, foretages der geotekniske undersøgelser med henblik på at bestemme tykkelsen af laget af overfladejord, der skal fjernes. Denne undersøgelse vil muliggøre den geotekniske vurdering, der skal foretages af eksperter, af om jorden kan bære boreriggens vægt og den medfølgende tunge trafik på stedet. Vurderingen vil også indeholde anbefalinger, hvorvidt der kræves generelle forbedringer af jordens bæreevnefaktorer. Det fjernede jordlag vil blive oplagret på den nordlige og vestlige side af borestedet og blive anvendt til etablering af en støjvold omkring stedet samt minimere visuelle gener. 3.3 Borestedet Marken hvorpå borepladsen skal etableres har et samlet areal på cirka m² og anvendes i øjeblikket til dyrkning af majs. Den er en del af et stort område med potentiale for udvinding af råstoffer (sand, grus, se kapitlet Miljømæssig baseline). ca m 3 fyldmateriale, såsom sand eller grus. Stedets fundament vil blive baseret på geotekniske beregninger. Når det endelige fundament er opbygget og klargjort lægges en vandtæt membran over hele borepladsen. Den øverste overflade vil være en slidstærk overflade, såsom belægningssten eller beton. Dette lagkagefundament og hårde overflade vil give den maksimale styrke til at modstå trykket fra vægten af køretøjerne, der leverer elementer til boreriggen samt selve riggen. Desuden giver det en sikkerhed mod potentiel forurening af området i tilfælde af utilsigtede udslip på overfladen. Den centrale del af borestedet kaldes det indre boreområde og vil dække et område på ca. 80 x 40 meter. Det indre område er omgivet af en drænkanal, der opsamler regnvand eller spild, der kan forekomme i dette område. Afløbene vil blive dækket med gitre, der kan tåle tung trafik, men som stadig let kan fjernes for at muliggøre rensning, hvis dette kræves. Disse kanaler vil lede vandet eller væsken til et sandfang, derefter til et opsamlingsbassin. Herfra føres det gennem en olie-/vandudskiller med koalescensfilter, før det føres væk via et nedgravet afløbsrør til en nærliggende vandvej. I dette centrale område placeres selve boreriggen samt diverse udstyr såsom tanke, elgeneratorer og andet udstyr. Ved siden af det indre boreområde vil der også være et område, der er beregnet som et opbevaringsområde til borerør. Dette område vil have en størrelse på 14 x 80 meter. Afløb fra dette område vil blive delt med det indre boreområdes system. (Bilag 3-4) Den indre del af borestedet vil også være opbevaringssted for tilsætningsstoffer til borevæsken. I det centrale boreområde er der en cirkulær betongrav kaldet borekælder. Dette er den faktiske placering af Vendsyssel 1 brønden, der skal bores. Kælderen vil skabe en arbejdsplads omkring borehullet. En borekælder er typisk et betonrør på 2,5 meter i diameter og 2 Der har tidligere været gravet grus på området og en konsekvens af dette er at størstedelen af marken er ca. 2-3 meter lavere end det omgivende område. Råstofudvinding omfatter ikke den nordlige del af marken hvilket resulterer i en markant niveauforskel. På borestedet skal der fjernes cm overfladejord. Denne jord vil blive brugt til at lave en vold langs den nordlige og vestlige side af borestedet. Voldenes størrelse vil i sidste ende afhænge af den fjernede mængde jord, men de skønnes at blive omkring 5 meter brede og 3 meter høje. Disse volde vil fungere som passiv støjdæmpning til de nærmeste naboer (nord og vest). De kan også bidrage til at minimere den visuelle virkning. Brøndens placering er baseret på seismiske data indsamlet i 1984 samt Et af de mange kriterier, der blev anvendt til placering af brønden var, at den skulle ligge mindre end 100 meter fra en seismisk linje for at sikre et nøjagtigt geologisk billede. Dette ligger til grund for den endelige placering af brønden i den lave del af marken som kræver opfyldning med Boreplads i Danmark 5
11 m i højden, der er placeret 2 m under stedets overflade. Gulvet i kælderen er fyldt med minimum 20 cm beton til at forsegle jorden mod alle former for væskegennemtrængning. Boringen skal udføres gennem bunden af denne betonkælder. Arealet udenfor det indre område kaldes borestedets ydre område, og er næsten 1,5 gange så stort som det indre område. Borestedets ydre område skal anvendes til opbevaring af tilbehør, der anvendes til borearbejde. For eksempel hylstre i forskellige størrelser, der anvendes til at fore borehullet, mekaniske og elektriske reservedele samt betjeningsudstyr, alle dele som støtter boreprocessen. Dette område bruges til almindelig trafik (f.eks. lastbiler, gaffeltrucks). Det ydre område er også vandtæt og indeholder et afløbssystem til opsamling af regnvand omkring den ydre perimeter. Dette afløbssystem vil være et separat system fra det, der er etableret til det indre område. Principperne i systemet forbliver dog de samme. Vandet samles i afløbsrender og ledes via underjordiske rør til et sandfang, gennem opsamlingsbassinet og gennem en olie-/vandudskiller med koalescensfilter inden det ledes gennem et separat og nedgravet afløbsrør. Det er planen at levere strøm fra elnettet. Men hvis der opstår problemer med strømforsyningen og denne afbrydes, får riggen strøm fra dieseldrevne generatorer, der kan levere 100 % af riggens strømbehov. Det vil derfor være nødvendigt at have en eller flere dieseltanke på stedet. Disse skal have tilstrækkelig kapacitet til at forsyne generatorerne så længe det kræves. Det vil være et opsamlingsbassin, der er dimensioneret til at kunne inddæmme lagertankene. Opsamlingsbassinet skal være af en sådan størrelse, at det kan rumme 110 % af lagertankenes kapacitet, hvis der opstår en lækage. Dieseltankene vil være dobbeltvæggede af hensyn til øget sikkerhed og skal godkendes af de lokale beredskabsmyndigheder samt de lokale miljømyndigheder. Opsamlingsbassinet, hvor tankene placeres, vil være over jorden og anbragt oven på borestedets hårde underlag. Opsamlingsbassinet vil blive udstyret med et slidstærkt vand-, kemikalie-, kulbrinte- og solresistent materiale. Placeringen af voldgraven i det indre eller ydre boreområde vil afhænge af riggens konstruktion. Behovet for et opsamlingsbassin vil også afhænge af, hvorvidt selve tankene har en spildbakke der er stor nok til at blive godkendt af myndighederne. Det er også planlagt at opbevare alle smøreolier i en container i opsamlingsbassinet. Alle monterede opsamlingsbassiner skal også være udstyret med et afløbssystem. Dette afløbssystem vil blive ledt gennem sit eget sandfang og klasse 1 olie-/vandudskiller med koalescensfilter, inden det ledes videre til det indre boresteds afløbssystem. Voldgraven vil også være udstyret med en afspærringsventil og have påmonteret en vandbremse, der er dimensioneret til at passe til olie-/vandudskilleren. I området der støder op til det primære boreområde etableres et opholdsområde. I dette område placeres transportable containere, der indeholder kontorer, mødelokaler, omklædningsrum, toiletter, kantine osv. Dette område anvendes også til lette køretøjer og som parkeringsplads. køretøjer. Dette område vil også dele det samme afløbssystem som opholdsområdet (se bilag 3-5). Dette opholds- og parkeringsområde er også konstrueret og gjort vandtætte på samme måde som de indre og ydre boreområder. Regnvandsafløbet fra dette område er fælles og deles med det ydre boreområde og deler det samme sandfang, opsamlingsbassin, olie-/vandfilter og endelige afløbsrute. Opholdsområdet er det eneste område, hvor personlige værnemidler ikke er påkrævet. Hele borestedets perimeter vil blive indhegnet med sikkerhedshegn, og mens borearbejdet pågår, etableres der permanent adgangskontrol for at styre og kontrollere alle personer, der ankommer til stedet. 3.4 Afløb Borestedets afløb vil have to forskellige funktioner i forbindelse med projektets faser: 1) forberedelsesfasen, hvor borestedet etableres, men hvor. der ikke udføres nogen boreaktiviteter samt 2) borefasen, hvor boreriggen monteres, og hvor borearbejdet udføres samt under demobilisering af riggen Den mængde vand, der skal drænes væk fra borepladens område vil blive beregnet på grundlag af DMI s (Dansk Metrologisk Institut) statistiske nedbørsdata. Borestedet er opdelt i 3 sektioner (se figur 3-1); 1. Det indre boreområde, hvor den faktiske borerig med tilhørende driftsudstyr er placeret (inkluderer borerørenes opbevaringsområde). Personlige værnemidler obligatorisk. 2. Det ydre boreområde, omgiver det indre boreområde. Personlige værnemidler obligatorisk. 3. Opholdsområde, hvor kontorer og supportvogne til mandskabet er placeret sammen med parkeringsplads til lette og tunge køretøjer. Alle tre områder er vandtætte og dækket med et slidstærkt og holdbart beskyttende lag. Det vandtætte lag forhindrer regnvand eller andre væsker i at sive igennem til jorden under borestedet. Stedets dræning vil blive baseret på både aktiv pumpning og passiv nedsivning og fordampning. Hvordan drænvandet håndteres på stedet afhænger af den aktuelle arbejdsfase. Dræning af rent vand fra borestedet vil blive baseret på naturlige afløb til en tilstødende vandvej, der ligger vest for borestedet. Der vil være to separate og individuelle afløbssystemer. I det nordvestlige hjørne af borestedet ved siden af opholdsområdet, etableres en vende- og parkeringsplads til tunge 6
12 Dræning af borestedet vil blive opdelt i to faser: a) Forberedelsesfasen, hvor borestedet etableres uden nogen form for boreaktiviteter og b) Udførelsesfasen, hvor boreriggen monteres på stedet og borearbejdet finder sted. Borestedets forskellige sektioner vil blive drænet som vist i figur 3-1 og er detaljeret beskrevet i bilag 3-5 1) Det indre boreområde vil være beklædt med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den aktuelle fase af borearbejdet. 2) Området udenfor det centrale boreområde vil være beklædt med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den aktuelle fase af borearbejdet. 3) Området med kontorvogne og parkering vil være beklædt med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den aktuelle fase af borearbejdet. Figur 3-1, Vendsyssel-1 borestedets afløbssystem (skematisk) (for yderlige detaljer se Bilag 3-5) Opholdsområde Ydre boreområde Indre boreområde Diesel tank område Sandfang Sandfang Borekælder Samlebassin Olie vand udskiller Samlebassin Olie vand udskiller Til vandløb Til vandløb Det indre boreområde Det centrale boreområde, hvor riggen og det tilhørende udstyr er placeret, vil have en størrelse på ca m². Overfladen gøres uigennemtrængelig for vand og andre væsker ved at blive beklædt med belægningssten med sandfyld mellem stenene. Belægningsstenene lægges på en vandtæt membran. Et materiale kaldet Ecoprec eller lignende forventes anvendt (bilag 3.6). Vandopsamlingsområdet etableres ved boreområdets ydre perimeter. Vandet fra det indre boreområde vil blive ledt til et sandfang. Sandfanget vil lade sedimentet bundfælde til senere bortskaffelse. Vandet vil flyde over fra sandfanget til et vandtæt opsamlingsbassin, der er dimensioneret til det område, der skal drænes, for at fungere som et opsamlingsbassin i tilfælde af skybrud. Bassinet vil have en permanent vandstand på 5 til 10 % af den fulde volumen. Vandstrømmen fra bassinet vil blive kontrolleret til 5-7 liter pr. sekund af en vandbremse, som også giver mulighed for en styret strømning gennem klasse 1 olie-/vandudskiller med et koalescensfilter før det endeligt forlader systemet til et nedgravet afløbsrør og derfra ledes til et eksisterende vandløb. Denne lille vandvej ligger cirka 100 meter vest for borestedets perimeter. Vandbremsen hjælper også med at forhindre erosion af det lille vandløb. Alle dele af opsamlingssystemet vil være forsynet med afspærringsventiler mellem dem for at isolere systemet, hvis dette behov opstår. Forberedelsesfase Mens borestedet er i forberedelsesfasen, vil væskerne kun være regnvand, og efter at have passeret gennem sandfanget, opsamlingsbassinet og olie-/vandudskilleren anses dette for at være rent, således at det straks kan udledes til det nærliggende vandløb. Udførelsesfase I udførelsesfasen vil alle væsker, der lander i det indre område, blive indsamlet og bortskaffet hos et egnet spilde-
13 vandsrensningsanlæg eller andet certificeret deponeringsanlæg. Den opsamlede væske vil primært være regnvand og eventuelt mindre mængder af borevæske, der ved et uheld spildes under borearbejdet. Væsker, fra det indre borested bliver ført ind i indsamlingssystemet gennem det underjordiske afløb. Nedstrømsventilerne fra opsamlingsbassinet låses for at forhindre væsken i at forlade systemet under borefasen. Væsker vil blive fjernet fra sandfanget og, hvis det kræves, fra opsamlings-/inddæmningsbassinet med slamsuger og bortskaffes på et behandlingsanlæg. Ingen af disse væsker vil blive udledt til de nærliggende vandløb, da afspærringsventilen på udløbsrøret vil blive låst i driftsfasen. I tilfælde af skybrud vil vandet kunne flyde over fra sandfanget til opsamlings-/inddæmningsbassinet, hvorfra det vil også blive fjernet med en slamsuger og bortskaffes. Det kan også være muligt at anvende regnvand i borevæsken, hvis arbejdet tillader det Området udenfor det indre boreområde Forberedelsesfase: Området udenfor det indre boreområde vil have en størrelse på ca m². Regnvandet i dette område vil blive drænet bort gennem et vandopsamlingssystem, der grundlæggende set er det samme som det, der anvendes til det indre område. Afløbssystemet vil være fælles og deles med opholds- og parkeringsområderne. Afløbssystemet til de kombinerede områder vil derfor kræve et opsamlingssystem, der er lidt større i de fysiske dimensioner end det område, der skal drænes. Overfladen gøres uigennemtrængelig for vand og andre væsker ved at blive beklædt med belægningssten med sandfyld mellem stenene. Belægningsstenene lægges på en vandtæt membran. Membranen består af materialer (Ecoprec eller lignende), som tidligere er blevet anvendt til boreprojekter i Danmark. Vandopsamlingsområdet etableres ved boreområdets ydre perimeter. Dette system vil være placeret ved siden af systemet til det indre område. Vandet fra det indre boreområde vil blive ledt til et sandfang. Sandfanget vil lade sedimentet bundfælde til senere bortskaffelse. Vandet vil flyde over fra sandfanget til et vandtæt opsamlingsbassin, der er dimensioneret til det område, der skal drænes, for at fungere som et opsamlingsbassin i tilfælde af skybrud. Bassinet vil have en permanent vandstand på 5 til 10 % af den fulde volumen. Vandstrømmen fra bassinet vil blive kontrolleret til 5-7 liter pr. sekund af en vandbremse, som også giver mulighed for en styret strømning gennem klasse 1 olie-/vandudskiller med et koalescensfilter før det endeligt forlader systemet til et nedgravet afløbsrør og derfra ledes til en eksisterende vandvej. Denne lille vandvej ligger cirka 100 meter vest for borestedets perimeter. Vandbremsen hjælper også med at forhindre erosion af det lille vandløb. Alle dele af opsamlingssystemet vil være forsynet med afspærringsventiler mellem dem for at isolere systemet, hvis dette behov opstår. Udførelsesfase: I udførelsesfasen under borearbejdet vil området udenfor kerneboringens overflade blive behandlet på samme måde som under forberedelsesfasen. Systemet er konfigureret således, at en afspærringsventil kan lukkes efter sandfanget, efter inddæmningsbassinet eller efter olie-/vandfilteret, hvis det er nødvendigt, og hvis situationen kræver det, når borearbejdet er i gang. Hvis det er nødvendigt, kan sandfanget og opsamlings-/inddæmningsbassinet også tømmes med en slamsuger Område med kontorvogne og parkeringsområde Dette område, der består af opholdsområdet (3200 m²) og parkeringsplads til tunge køretøjer (1400 m²), vil omfatte kontorer, kantine, mødelokale, omklædningsrum, toiletter, brusere og parkering til lette og tunge køretøjer. Området her er også vandtæt og dækket med belægningssten på samme måde som det indre og ydre boreområde. Afløbssystemet er delt og fælles med afløbssystemet fra det ydre boreområde. Alle væsker, der opsamles fra dette område, vil derfor blive håndteret og behandlet på samme måde som væsker fra det ydre boreområde. Den samlede størrelse af opholds-/parkeringsområdet er 4600 m² og kombineret med de ydre boreområder på m² giver det et total område på ca m² der skal drænes (se bilag 3-5) Område for besøgende Det er ikke altid muligt at kontrollere antallet af besøgende, der kører på Ovnstrupvej, som løber langs borestedet. Derfor er det planlagt at etablere et gæsteområde på ca. 50 til 100 m². Det vil indeholde et gæstecenter samt en udsigtsplatform. Gæstecenteret vil være lukket fra den ekstra parkeringsplads. Det er planlagt, at adgangen til udsigtsplatformen skal ske via en lille vej, der placeres på den vestlige side af træbæltet, der støder op til borestedet. En ekstra parkeringsplads vil blive etableret på den østlige side af Ovnstrupvej omkring 250 meter fra Skævevej. Tilfældigt besøgende kan parkere her og derefter stoppe ved besøgscentret før de fortsætter på stien til udsigtsplatformen. Stien vil være omkring 400 meter lang fra parkeringspladsen. Et lille informationsskilt vil blive placeret ved stiens begyndelse. Skiltet vil give information til de besøgende, der ikke ønsker at gå op til udsigtsplatformen, men som gerne vil have oplysninger om arbejdet. Formålet er at have dette besøgsområde på et sikkert sted, der ikke forstyrrer borearbejdet. Under montering og demontering af boreriggen kan dette område blive brugt som parkeringsplads til køretøjer, der er involveret i flytningen. 8
14 3.5 Grundvandsbeskyttelse Baggrund Da borestedet ligger i et område med visse drikkevandsinteresser, er det - som altid - meget vigtigt, at stedet og arbejdet, er konstrueret således, at grundvandet beskyttes mod forurening under borearbejdet, og at der ikke er nogen forbindelse mellem grundvand og overfladevand efter boringen. Dette opnås ved at cementere de første fire rørstørrelser fra ca m dybde til overfladen (dvs. ca meter under det nederste grundvandslag). Beskyttelsen af grundvandet kan opdeles i to dele: - Beskyttelse af vand nær overfladen (6-10 m) - Beskyttelse af dybereliggende grundvand (40-60m) Figur 3-2 viser også overfladerørets konstruktion (ned til ca. 170 m) med de to foringsrør, som er cementeret op til overfladen og trykprøvet til 50 bar. Fra de øverste formationslag og under grundvandsmagasinerne vil der kun anvendes borevæsker, som er godkendt til brug for vandboringer i Danmark. I de øvre formationslag og ned til under vandmagasinet, forefindes vand og bentonit som er naturlige elementer. Det er planlagt, at boringen af tophullet udføres af en erfaren vandbore-entreprenør, der er certificeret af miljømyndighederne. Figur 3-2, Boring gennem de vandbærende sandlag Overfladevand Det højtliggende grundvand under jordoverfladen beskyttes af det vandtætte lag, der er lagt på det centrale boreområde og afløbssystemet. Ekstra sikkerhed mod forurening er opnået ved at iværksætte en særlig procedure til behandling af vand og mulige udslip, når borearbejdet finder sted Dybereliggende grundvand Under selve borearbejdet vil grundvandsmagasinerne være beskyttet af følgende (se figur 3-2 og bilag 3-7): - Det øverste 30 rør i brønden vil blive monteret af et autoriseret, dansk vandboringsselskab med lokal viden om - og erfaring med - beskyttelse af vandreservoirer mod forurening. Foringsrøret monteres ned gennem de øvre lag af sand ned til en dybde på 15 til 20 meter (for lerdannelse). Foringsrøret cementeres derefter op til overfladen for at beskytte grundvandet mod lækage. Dybden af det første foringsrør afhænger af den endelige placering af brønden, da røret skal være under alt overfladevand og eventuelt flydende sand. - En ca. 170 meter dyb brønd boret med et ca. 26 borehoved vil nå ned til kalkformationen i undergrunden. I nærheden er en række vandbrønde og seismiske undersøgelser blevet udført på en måde, så dybden kan forudsiges med rimelig sikkerhed. - Herfra bliver der monteret et 20 foringsrør, som vil blive cementeret til overfladen for at skabe en fast barriere mellem brønden og eksisterende grundvandsholdige lag. Boringen ned til en dybde på 170 meter vil blive udført med vand blandet med bentonit og et fortykningsmiddel, der er godkendt til vandboring. Borespånerne vil blive bortskaffet på en miljørigtig måde. Ved at lade 20 foringsrøret ende i kalklaget oprettes et solidt fundament til den fortsatte boring. - Før borearbejdet fortsættes, bliver cementen bag 20 foringsrøret undersøgt for at sikre optimal beskyttelse af grundvandet. - I det efterfølgende hulsektion vil et 18-1/2 hul med et 16 foringsrør, blive boret af boreriggen og cementeret til overfladen som de andre foringsrør Brøndens design Brønden vil blive bygget med henblik på at skabe en solid barriere til den omgivende undergrund og være stabil samt gøre det muligt at sikre tilstrækkelig sikker udførelse af boringen (bilag 3.7). 9 Bilag 3.7 viser det planlagte brønddesign for hele borehullet, hvor cementering af rørene er vist samt et eksempel på et tværsnit gennem cementerede borestrenge. Det øverste 30 rør vil fungere som basis for det efterfølgende 20 foringsrør og samtidig udgøre en vigtig del af den barriere, som beskytter grundvandet mod indtrængning af vand fra overfladen. 20 foringsrøret vil give brønden et primært strukturelt fundament. Brøndkontroludstyr vil blive monteret, og det vil give
15 generel understøtning til de andre foringsrør og blive cementeret til overfladen. Et 16 foringsrør vil føre ned gennem kalkstenslag og det underliggende ler og sandsten. Dette vil også give et solidt fundament for den fortsatte boring. Et 13-3/8 foringsrør monteres, hvilket også vil blive cementeret op til overfladen. 16 foringsrøret vil føre ned gennem kalkstenslag og det underliggende ler og sandsten. Det vil give et solidt fundament for fortsat boring. Et 9-5/8 foringsrør vil blive monteret før det potentielle reservoir er gennemboret. Hvis der skulle opstå problemer med borehullet, cementeringen osv., vil der være to ekstra foringsrør, som kan placeres i hullet for at sikre fuld integritet under alle forhold. Det sidste 5 foringsrør vil kun blive monteret, hvis der findes kulbrinter. Dette foringsrør vil blive cementeret til en vis højde i det foregående foringsrør som sikrer at en eventuel produktionstest kan udføres på en sikker måde. 3.6 Vandforbrug og overvågning Det er planen at bore to vandbrønde, hvoraf den ene skal bores ca. 10 meter ind i kalkstensformationen (ca. 170m dybde) med henblik på at fastslå, om der er grundvandsmagasiner lige over kalken og i så fald hvor saltholdigt dette vand er. Det andet hul bores til ca. 60 meter, der forventes at ligge under grundvandsmagasinerne med størst potentiale. Begge vandbrønde vil blive placeret på borestedet. Vandet, der produceres af vandbrøndene vil ikke blive anvendt som drikkevand. Dette vand skal anvendes til blanding af boremudder, cement, rengøring af udstyr, udskylning af toiletter osv. Det kan også bruges i nødstilfælde såsom brand eller lignende. Vandet vil blive analyseret af et tredjepartslaboratorium lige efter vandboringen er foretaget, hvorefter det løbende overvåges under borefasen. Vandbrøndene vil blive udstyret med pumper og flowmålere. Figur 3-3, Mulige tilslutningspunkter til elkabler og fiberoptik til borestedet Det anslås, at der vil være behov for ca m³ vand, og vandet vil ikke blive anvendt før begyndelsen af borearbejdet i andet kvartal Det ansatte vandboringsselskab vil levere vandpumper og reservedele og vil sikre vedligeholdelsesservice dag og nat i tilfælde af uregelmæssigheder. Det vand, der anvendes til drikkevand, vil blive leveret fra det offentlige vandforsyningsnet. En midlertidig forsyningsledning vil blive etableret fra det kommunale net. Forbindelsen fra den offentlige forsyning etableres fra Ovnstrupvej. Det anslåede forbrug af drikkevand er m³ for hele borearbejdet. Der er indsendt separat ansøgning til Frederikshavn Kommune vedrørende vandboringerne den 19. september Strøm og kommunikationsmidler Det er planen at føre to kabler fra den nærliggende transformerstation til borestedet (et 0,4 kva og et 10 kva kabel). Det mindste kabel (0,4 kva) vil blive anvendt til forskelligt udstyr under konstruktionen af borestedet og om muligt (på grund af timing) under boring af vandbrøndene. 10 kva-kablet vil blive anvendt til at køre en del af boreriggen - hvis det er muligt. På nuværende tidspunkt er licitationen for boreriggen igangværende, og det undersøges hvorvidt disse kan udnytte den elektriske forbindelse og om elselskabet kan acceptere de strømforbrugsprofiler, der leveres af bore-entreprenøren. Hvis boreriggen ikke kan køre på strøm fra elnettet, vil den køre på diesel. I dette tilfælde vil forbruget være mellem 6000 til liter pr. dag, afhængigt af den aktuelle drift. I tilfælde af at elkablet kan udnyttes, vil det direkte dieselforbrug reduceres betydeligt. Det er usandsynligt, at boreriggen kan strømforsynes 100 % af elkablet på grund af det betydelige forbrug i perioder med spidsbelastning. Kabelføringen vil blive udført af et elselskab. Dette omfatter myndighedsprocessen samt montering af kablet. På nuværende tidspunkt foregår der drøftelser vedrørende installation af fiberoptisk kabel. Hvis det er muligt, vil dette blive forbundet til borestedet for at give mulighed for internetadgang med høj hastighed, telefoni og tv. Figur 3-3 viser mulige elektriske og fiberoptiske tracer. 10
16 3.8 Tilkørselsveje Borestedet ligger ved siden af Ovnstrupvej, 9352 Dybvad. Der er en eksisterende privat vej, som anvendes af naboer og lastbiler til sandudvindingsområdet. I øjeblikket, og fra tid til anden, er der en vis trafik til og fra grusgraven, som ligger på Ovnstrupvej (modsat borestedet) - se bilag fra 3-8 til Indkørslen på Ovnstrupvej vil blive udvidet med omkring 4 til 5 meter. Dette vil gøre kørsel ind og ud på Ovnstrupvej meget lettere for tunge køretøjer, da svingets skarphed er blevet reduceret. Det vil også give mulighed for, at to lastbiler kan passere hinanden ved indgangen, hvis det er nødvendigt. Den første del af Ovnstrupvej vil blive belagt med sten. Det er planen, at ca. 40 meter af vejen stenlægges. En fordel ved dette er at forhindre, at løst grus kommer ud på Skævevej. De grene der hænger ud over grøften på den sydvestlige og sydøstlige side af krydset vil blive trimmet tilstrækkeligt for at øge synligheden for de udkørende chauffører. Afløbsrøret under Ovnstrupvej i krydset vil blive inspiceret og udvidet og/eller repareret efter behov. Ovnstrupvej vil blive udvidet med ca. 6 meter på den vestlige side af vejen, op til 250 meter nord for Skævevej. Denne udvidelse vil muliggøre at to store lastbiler kan passere hinanden. Den eksisterende overfladebelægning er granuleret asfalt og vil blive opretholdt på denne del af vejen. De resterende 400 meter til borestedet vil vejen blive udvidet på den østlige side af vejen. Der er i øjeblikket anbragt overfladejord fra det igangværende grusgravningsarbejde. For at muliggøre udvidelsen skal cirka 3-4 meter jord fjernes langs den vestlige side af jordbunkerne. Cementbarrierer vil blive placeret på det ryddede areal og parallelt med jordbunkerne. Jord kan således anbringes bag barriererne. Barriererne vil også forhindre den resterende jord fra at skride ud på kørebanen, hvis kraftige regnskyl forårsager ustabilitet i den oplagrede jord. Det øverste lag på denne del af vejen er en blanding af grus/sand/ler, og det er planlagt at det skal beholdes som det er. En konsekvens af den øgede trafik kan være en stigning i støvdannelsen. Undersøgelser udføres for at finde en passende løsning. 3.9 Forventet trafik På baggrund af erfaringer fra andre borearbejder og vurdering af arbejdets faser, kan den forventede trafik til og fra borestedet forventes at udgøre som følger: Dette arbejde forventes at vare i 2-3 måneder, hvor bulldozere vil arbejde på borestedet med at fjerne overfladejord og opbygge en støjbeskyttende mur omkring stedet. Senere vil lastbiler køre grus fra den nærliggende grusgrav til stedet for at skabe et plant underlag. Her vil trafik primært bestå af lastbiler, der krydser vejen. Ud over dette kan der være yderligere 3-4 lastbiler, som dagligt leverer udstyr Mobilisering af boreriggen Mobilisering og montering af riggen og dens udstyr vil, i løbet af en dages monteringsperiode, typisk kræve ca lastbiler, der medbringer boreriggen og et antal containere og forskellige former for udstyr. Ingen af lastbilerne vil være af stor størrelse, da riggen skilles ad før transporten. En vigeplads vil blive etableret på et praktisk sted i nærheden af borestedet, men maksimalt to lastbiler vil vente her på at aflevere deres last. Under ventetiden vil deres motor være slukket. Lastbilernes ankomst til stedet vil blive koordineret af en professionel truck-pusher, som vil sikre, at hver enkelt lastbil kaldes ind på borestedet, én efter én, tømmes og sendes af sted før den næste lastbil ankommer. Den trafikale belastning på tilkørselsvejen vil således være på maks. 15 lastbiler om dagen i højsæsonen på 2-3 dage, og 5-7 i den resterende del af monteringsperioden. Da lastbilernes ankomst styres af en foruddefineret tidsplan, er det muligt at forsyne naboerne med forholdsvist nøjagtige tidspunkter for trafikbelastningen på de nærliggende veje. Der udarbejdes en trafikpolitik for at minimere forstyrrelser af naboerne. Den maksimale hastighed på tilkørselsvejen til byggepladsen vil blive begrænset til 20 km/t Borearbejdet Under borearbejdet vil 3-4 lastbiler pr. dag ankomme og køre fra borestedet med indsamlede borespåner og affald. Disse lastbiler vil have normal størrelse. Ud over disse lastbiler vil højst 5-8 lastbiler om dagen forventes at medbringe reservedele, rør og andre typer udstyr til borestedet. Personale vil blive transporteret til borestedet i varebiler eller normale biler. En sådan transport vil beløbe sig til maks. 20 biler eller minibusser om dagen, der primært ankommer og afgår omkring skiftetider Konstruktion af boreplads Denne fase vil primært bestå af jordflytning og konstruktion af den vandtætte plade, afvandings-grøfter og bassiner til boreriggen samt dens udstyr.
17 3.9.4 Demonteringsperiode Demonteringsperioden er den periode, hvor boreriggen skilles ad og fjernes sammen med alt dens udstyr og containere. Mængden af trafik i denne periode svarer til den i mobiliseringsperioden, men varigheden er kortere - typisk kun dage. Igen vil en truck pusher koordinere trafikken på en sådan måde, at ingen køretøjer vil vente på stedet, og igen vil det være muligt at udstyre naboerne med en nøjagtig plan for trafikbelastningen på vejen Ekstra trafik I tillæg til de lastbiler, der er knyttet til boreriggen, skal der forventes en vis trafik på vejen fra lastbiler, der arbejder i den nærliggende sandgrav. På grund af tidspunktet på året og niveauet af byggeaktiviteter i regionen, vurderes denne trafik til at bestå af maksimalt 3-10 lastbiler om dagen Efter afslutning af borearbejdet Efter afslutningen af borearbejdet - afhængigt af resultaterne af boringen vil hele eller en del af boreområdet blive reetableret til den tilstand det havde, før byggeriet og boringen blev påbegyndt. Tilsvarende inspiceres tilkørselsvejen for at sikre, at der ikke er opstået skader på den eller på de forstærkede områder i forbindelse med borearbejdet. Før myndighederne opfordres til at gennemføre deres inspektion, vil udvalgte specialiserede virksomheder have undersøgt de forskellige situationer og godkendt reetableringen skriftligt. Hvis resultaterne er positive, fjernes boreriggen og borestedet (inkl. dræn og bassiner) rengøres grundigt for at sikre, at det er rent vand, som strømmer gennem afløbet til strømmen vest for borestedet.borestedet er sikret med hegn og overvågning. Det er i øjeblikket ikke muligt at forudsige varigheden af dette, da den afhænger af en færdiggjort VVM vedrørende test af brønden plus analyser fra forskellige laboratorier Inspektion og godkendelse Før borearbejdet Før borearbejdet påbegyndes, vil de relevante myndigheder kontrollere og godkende de planer, der er udarbejdet for både opførelsen af borestedet og det boremateriale, der skal bruges. De myndigheder, der straks vil blive anmodet om at udføre kontrol og godkendelse, er: - Frederikshavn Kommune (borestedet, tilkørselsvej, grundvand, byggetilladelse, zonetilladelse osv.) - Energistyrelsen (boreprogram og -udstyr) - Arbejdstilsynet (betingelser relateret til sikkerhed på arbejdspladsen) - Beredskabstjenesten Under borearbejdet Under borearbejdet kan de involverede myndigheder til enhver tid besøge boreområdet for at inspicere arbejdet og de sikkerhedsmæssige forhold, og alle relevante optegnelser og beregninger mv. vil være til rådighed for dem. 12
18 4 Gennemførelse af Vendsyssel-1 boringen Boreprogrammet er udarbejdet på baggrund af den tilgængelige geologiske information. Entreprenører inviteres til at afgive bud på kravene til boreriggen samt på alle tjenester, der er nødvendige for at udføre boringen. Implementeringen følger boreprogrammet, der er udarbejdet af Total E&P Denmark B.V. og godkendt af Energistyrelsen i henhold til danske regler for efterforskningsboringer. 4.1 Borearbejde En brønd bores ved at lade et borehoved gennemtrænge undergrunden. Borehovedet består af en massiv blok af højkvalitetsstål udstyret med tre hjul, der hver er forsynet med pigge eller skarpe spidser. Hovedet er monteret for enden af et tungt rør, og vægten af røret skaber et sådant pres på hovedet, at dets spidser skærer sig gennem undergrunden når det tunge rør med hovedet for enden drejes rundt. Når hovedet skærer sig igennem undergrunden vil borespånerne (jord, grus, småsten osv.) blive skyllet op til overfladen af flydende mudder (borevæske), som presses ned gennem det hule borerør og ud gennem små dyser i borekronen. Boringen er således en kombination af borehovedets arbejde og borevæske, der cirkulerer forbi borehovedet for at sikre, at den borede formation løftes til overfladen. For at sikre kontrol over de mulige geologiske lag af olie eller gas under højt tryk i undergrunden, er en Blow-out preventer (BOP) monteret på toppen af brønden omkring borerøret. Denne BOP er et meget solidt ventilarrangement, som kan skære borerøret og lukke brønden. For at beskytte miljøet udføres boringen gennem foringsrør, som sænkes ned i brønden, i takt med at borehovedet skærer sig dybere og dybere ned i undergrunden. På denne måde er det muligt at etablere et lukket kredsløb, hvor borevæsken transporteres tilbage til overfladen, skylles og pumpes tilbage i brønden (genbruges). Foringsrøret forhindrer også enhver forurening af grundvandet og de forskellige lag i undergrunden. 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen under borefasen. Boreriggens størrelse vil være omkring 350 tons, HK. Boreriggen skal være miljøvenlig med lave luft- og støjemissioner og med det mindst mulige pladsbehov. Ud over boreriggen vil udstyr og maskiner omfatte lastbiler der medbringer udstyr, gaffeltrucks til at håndtere foringsrør og andet på borestedet og lastbiler til indsamling af affald og spildevand. Et eksempel på en borerig er vist i bilag 4-1. Borearbejdet er planlagt til at vare ca. 2-3 måneder. 4.3 Sløjfning af brønden Brønden vil blive sløjfet iht. Energistyrelsens retningslinjer. Det detaljerede sløjfningsprogram skal godkendes af Energistyrelsen, før afslutningsarbejdet (Plug and abandonment) kan påbegyndes. 4.4 Personale Boremandskabet forventes at bestå af ca. 30 personer, der arbejder i to skift. Dette mandskab suppleres med forskellige former for støtte- og specialiseret personale, der bringer det samlede antal op på omkring 20 personer på borestedet på et givet tidspunkt. Alle medarbejdere skal have arbejdstilladelse i Danmark, og specialister som kranførere, gaffeltruckchauffører osv. skal have godkendt deres nationale eksamensbeviser accepteret af Arbejdstilsynet. Ledere af borearbejdet skal kunne tale engelsk og vil have den relevante internationalt certificerede uddannelse, der kræves af Energistyrelsen. Alt boremandskab vil - under borearbejdet - have dokumentation for den uddannelse, der kræves af Arbejdstilsynet (arbejde i højden osv.) og alt personale på stedet vil For at sikre integritet og miljøbeskyttelse cementeres foringsrøret ind i brøndens sider i takt med at borearbejdet skrider frem Boreriggen og udstyr Den mest hensigtsmæssige borerig vil blive udvalgt på grundlag af en evaluering af de tekniske, miljømæssige og økonomiske parametre. Tilbudsprocessen er i øjeblikket i gang. Det er et krav, at boreriggen arbejder på en miljøvenlig måde og er konstrueret til at have et lavt støjniveau og optage mindst mulig plads. Det maksimale støjniveau vil typisk være ±40dB - 60dB, målt i en afstand på 300 meter fra riggen. Riggen vil være i drift
19 have deltaget i et H 2 S genopfriskningskursus inden der bores gennem en forudbestemt dybde. Personalet vil blive indkvarteret for så vidt muligt lokalt. Mad til personale, der har vagt på boreriggen vil blive leveret af et lokalt cateringfirma eller af det hotel, hvor de er indkvarteret. Lederpersonale, der har vagt i nattetimerne, vil have adgang til et bekvemt rum, hvor de kan hvile sig i de perioder, hvor de ikke skal udføre arbejdsaktiviteter. Det er af afgørende betydning for Total E&P Denmark B.V., at det højeste niveau af sikkerhed og vedligeholdelse af sundhed opretholdes ved borestedet, og da mangel på ordentlig oprydning og rengøring kan sænke kvaliteten af og holdning til arbejdet, gøres der alle bestræbelser på at motivere mandskabet til at overholde de retningslinjer, der er angivet i manualen Adfærd og sikkerhed på pladsen. Sikkerheden på stedet vil blive varetaget af en on-site sikkerhedsorganisation, der vil blive organiseret i overensstemmelse med danske regler og bestemmelser og med de forskrifter, der er anført af Arbejdstilsynet. Total E&P Denmark B.V. vil være tilgængelig under hele boreperioden. 4.5 Affaldsproduktion og -håndtering Borespåner og boremudder Boringen af vandbrønde og efterforskningsbrønde udføres med en vandbaseret muddervæske. Borespåner og borevæske fra borearbejdet i byggefasen repræsenterer den største del af det affald, der genereres. De anvendte kemikalier er ikke klassificerede som miljøfarlige og kan bortskaffes uden problemer som ikke-farligt affald til affaldsdepoter. Alle anvendte kemikalier under borearbejdet er registreret i REACH-databasen og de har et dansk produktregisternummer (PR-nummer). Gyldige sikkerhedsdatablade vil - som et minimum - være tilgængelig på dansk og engelsk. Tabel 4-1 viser det anslåede beløb af borespåner og borevæske. Boreentreprenøren vil have sine egne sikkerhedsrepræsentanter på stedet, og en SSM- repræsentant for Tabel 4-1, Anslået mængde borevæske og borespåner produceret under boring af Vendsyssel-1 Afsnit Muddertype Anslået mængde Anslået volumen borespåner af borevæske Ialt Bemærkninger Tons Tons Tons 26 Bentonitmudder /2 Bentonitmudder kaliumchlorid under kridt 16 Kaliumchlorid under kridt Ca. 100 m 3 bentonitmudder genbruges fra forrige sektion (anslået til 115 tons med 1,2 sg muddervægt) Ca. 80 m 3 kaliumchloridmudder genbruges fra forrige sektion (anslået til 100 tons med 1,25 sg muddervægt) 12-1/4 Special mudder /2 * Special mudder Ca. 100 m 3 special mudder genbruges fra forrige sektion (anslået til 92 tons med 1,15 sg muddervægt) Total *) Borehullets endelige dybde tilsigtes at være mellem 4000 og 4500m - beregninger er baseret på en boredybde på 4500 m Programmer for borevæsken er ikke fastlagt endnu, men alle tilsætningsstoffer vil blive en del af REACH-databasen og være registreret og godkendt til brug i Danmark. Tabel 4-2 viser en typisk liste over tilsætningsstoffer, der anvendes i borevæsken. Borevæsken cirkuleres i et lukket kredsløb, og intet vil blive frigivet til det lokale miljø. I stedet transporteres det til godkendte rensningsanlæg og/eller affaldsselskaber. Borevæsken returneres i størst muligt omfang til leverandøren eller andet borearbejde, hvis det er muligt. 14
20 Tabel 4-2, Typiske produkter, der anvendes i borevæsken under borearbejdet Produkt Bentonit Fortykningsmiddel Sodaaske Kaliumchloridopløsning Kaliumbicarbonat (bagepulver) Citronsyre Organisk smøremiddel Kridt Salt Affaldet vil blive klassificeret som 1 til 4 i henhold til den danske standardklassificeringsordning for affald. Nedenstående tabel viser den estimerede klassificering pr. hulsektion. Tabel 4-3, Forventet klassificeringsordning for borespåner og boremudder Section Mud type Expected class* 26 Bentonitmudder Klasse /2 Bentonitmudder / Klasse 1 / klasse 2 kaliumklorid under kridt 16 Kaliumklorid under kridt Klasse 2 / klasse 4* 12-1/4 Special mudder Klasse 2 / klasse 4** 8-1/2 Special mudder Klasse 2 / klasse 4** *) Årsagen til de potentielt forskellige klasser skyldes usikkerheden om Glykol vil være nødvendigt for at stabilisere skiferen, når der bores. Hvis Glykol tilsættes til borevæsken vil klassen være 4. **) Leverandøren af borevæsken er endnu ikke blevet valgt, og det er uvist, hvilket muddersystem der vil blive anvendt til 12-1/4 og 8-1/2 hulsektioner Spildevand Under borefasen bortledes der ikke bore-mudder, men der er behov for at aflede og bortskaffe regnvand. Regnvand vil blive indsamlet gennem boreområdets afløbssystem, og efter det er ført gennem behandlingsudstyr vil det blive udledt til en nærliggende vandvej. Under forberedelsesfasen vil vandet fra hele området blive udledt. Under boringens tidsramme, hvor borearbejde finder sted, vil alt vand fra det indre boreområde blive indsamlet og bortskaffet på et behandlingsanlæg. Vand fra det ydre boreområde og opholds-/parkeringsområde vil blive frigivet efter det er ledt gennem behandlingssystemet. Systemet kan isolere, hvis der opstår et spild eller hvis andre betingelser kræver isoleringen. Der tages regelmæssigt prøver af det vand, der frigives i vandstrømmen. Borevæskekemikalier vil blive opbevaret i det indre boreområde eller i lukkede og beskyttede containere med spildbakker under dem. Med et forventet mandskab på ca. 30 mand pr. dag under borearbejdet, er der et behov for at råde over en forventet daglige mængde brugsvand og sanitetsvand i beholderen på ca liter ( m3 i alt). Dette vand modtages i septiktank, der er placeret på overfladen, som regelmæssigt tømmes af en slamsuger og transporteres til lokale rensningsanlæg Andet affald I den periode, hvor boringen finder sted, forventes det, at andet affald som f.eks. dagrenovation, brændbare materialer og jern vil udgøre mindre end 50 tons. Affaldet vil blive bortskaffet af et godkendt og certificeret renovationsselskab i henhold til gældende danske regler. Alt affald skal holdes adskilt og vil blive kørt bort til en godkendt losseplads i Danmark. Affald vil blive redegjort for - på månedsbasis - efter forskellige affaldskategorier. Tjenesteudbydere vil til enhver tid: - observere og overholde alle love og bestemmelser vedrørende fremstilling, transport, opbevaring, behandling og/eller bortskaffelse af affald - sørge for at minimere mængden af affald og - overholde reglerne for miljøbeskyttelse, da det påvirker deres arbejde. 4.6 Forureningsbeskyttelse Grundvandet Det tilstræbes at oplagre den mindst mulige mængde tilsætningsstoffer på boreområdet, og der sørges for, at de fleste kemikalier ikke påvirker miljøet. Tilsætningsstoffer med en risikoklassificering vil endvidere blive opbevaret indenfor boreområdet, der har sit eget lukkede afvandingssystem. Kemikalier kan også opbevares i containere eller lignende, som er udstyret med spildbakker. Selve boringen er konstrueret på en sådan måde, at grundvandet løber bagved et foringsrør på 30, som er cementeret til overfladen ved hjælp af cement med lavt alkaliindhold. De dybere liggende lag af vand er sikret bagved et foringsrør på 20, som også er cementeret til overfladen. Denne cement bliver pumpet af et firma specialiseret i cementering, og cementen vil blive valgt på et miljømæssigt og teknisk grundlag. Hensigtsmæssige midler er taget i brug for at beskytte jord eller grundvand mod udslip, da alle overflader, hvor arbejdet finder sted, er forseglede og kontrollerede med lukkede dræn. Cement pumpes ind mellem foringsrøret og formationen for at tætne hulrummet. Teknikken svarer til den metode, der anvendes ved boring af vand- eller geotermiske brønde. Der vil ikke være nogen væsentlig risiko for forurening af jord eller grundvand. 15
21 Boring udføres med vandbaseret borevæske som ikke vil blive udledt til omgivelserne. Tæt på overfladegrundvandet vil der blive boret observationsbrønde for at muliggøre periodisk prøveudtagning Støj og vibrationer Mindre vibrationer kan forekomme i korte perioder, hvis logging i brønden kræver brug af seismisk udstyr, der anvendes nede i brønden. I så fald vil naboerne blive informeret, og seismografer vil blive installeret, inden en sådan logging påbegyndes. De vibrationer, som frembringes af det seismiske udstyr, vil langt fra have en sådan intensitet, at de kan forårsage nogen form for skade på husene i nærheden eller være til ulejlighed for beboerne. Seismografer vil blive installeret, før arbejdet påbegyndes, for at sikre, at en gyldig baseline er samlet Lys Af sikkerhedsmæssige årsager vil lysmaster være tændt på borepladsens relevante områder i løbet af natten. Boreriggen vil også være udstyret med forskellige former for arbejdslys. Dog vil et sådant lys blive dæmpet og kun rettet mod arbejdsområderne, så lyset ikke er til gene for omgivelserne. Al unødvendigt lys vil blive slukket, når det ikke skal bruges. Selvom alle midler vil blive taget i brug for at begrænse udledningen af lys så meget som muligt, skal det bemærkes, at personalets sikkerhed og sikkerheden ved riggen og det tilhørende udstyr får førsteprioritet, når behovet for belysning af borepladsen vurderes Luft Støv fra lastbilerne, som opholder sig på pladsen og transporterer udstyr til og fra pladsen, og støv fra boreriggen og cementblandere, vil blive begrænset ved at lægge belægning på borepladsen og ved at dække tilkørselsvejen med hård belægning. Prøvetagning i vandbrønd Den øverste jord, som er udgravet ved opførelsen af borepladsen, vil blive placeret på en sådan måde, at vægge eller jordvolde etableres i retning mod de nærmeste naboer - se bilag 4-2. Disse jordvolde vil mindske støjen fra boreaktiviteterne til det standardniveau, som accepteres af de danske myndigheder. De elektriske generatorer, som anvendes af riggen, håndteringen af rør, rystebordene (shale shakers) og den almindelige arbejdsaktivitet vil skabe en vis mængde støj, men erfaringen viser, at den type rig, der vil blive anvendt til arbejdet, typisk genererer mindre end de niveauer som tillades af myndighederne. Når riggen er blevet udvalgt og installeret på pladsen, vil der blive foretaget målinger for at sikre, at de lovmæssige grænser for støjudstråling ikke overskrides. Jordvoldene vil sandsynligvis reducere en stor del af den frembragte støj, men om nødvendigt vil støjreducerende skærme blive sat op, hvor der er behov for det. Hvis der dannes for meget støv i området, sprøjtes vand ud over jorden for at begrænse belastningen af miljøet så meget som muligt og for at reducere antallet af skader på udstyret. Emission fra lastbiler og mobilt udstyr vil blive begrænset så meget som muligt, f.eks. ved at beordre lastbilerne til ikke at køre i tomgang i mere end 2 minutter, når de er på pladsen eller i nærheden af borepladsen (påkrævet i manualen for Adfærd og sikkerhed på pladsen ). Udstyr, der udsender udstødningsgasser på pladsen, vil være forpligtet til at være certificeret som lav emission og lav NOx. Installation af elektriske kabler til boreriggen vil reducere lokal emission. Som allerede forklaret, undersøges det på nuværende tidspunkt, om det er muligt at forbinde borearbejdet til nettet. 16
22 5 Reetablering af borepladsen Baggrund Det er en forudsætning for tilladelserne og koncessionen, at den mark hvor boreområdet er etableret, genskabes i sin oprindelige form, efter boringen er afsluttet. Afhængigt af boringens resultat vil der derfor være tale om to muligheder for en reetablering: 1. Prøveboringen viser intet spor af kulbrinter: - Brønden vil blive sløjfet i henhold til Energistyrelsens retningslinjer. - Alle dele af afvandingssystemet, der har været udsat for nogen form for forurenende stoffer eller urenheder, skal renses. Væske og alle udvundne sedimenter skal bortskaffes i et behandlingsanlæg. - Sandfang fjernes, hullet dækkes til, og jorden stampes. - De vandtætte membraner fra slamfanget/opsamlingsbassinet skal fjernes, hullerne skal dækkes til, og jorden skal stampes. De vandtætte membraner eller materialer skal bortskaffes i henhold til bedste praksis. - Olie/vand-separator med koalescensfiltre skal fjernes, hullerne skal dækkes til, og jorden skal stampes. - Hegnet omkring borepladsen fjernes. - Drilling cellar fjernes, huller dækkes til, og jorden stampes. - Alle belægningssten fjernes fra alle områder og bortskaffes i henhold til bedste praksis. - De vandtætte membraner og materialer skal fjernes fra alle områder og bortskaffes i henhold til bedste praksis. - Alle drænkanaler fra det indre boreområde skal graves op og fjernes. Huller skal dækkes til, og jorden skal stampes. - Alle drænkanaler fra det ydre boreområde, opholdsområdet og parkeringsområdet skal graves op og fjernes. Huller skal dækkes til, og jorden skal stampes. - De underjordiske afløbsrør skal graves op og fjernes. Huller dækkes til, og jorden stampes. - Fyldmateriale der blev transporteret ind på pladsen, skal fjernes. - Hele boreområdet skal grubes for at modvirke traktose. - Det bortgravede og oplagrede muldjord spredes ud over boreområdet. - Det reetablerede område inspiceres af lodsejeren, koncessionshaveren og eventuelt en repræsentant fra kommunen. - En eftersynsundersøgelse foretages enten af selskabet og/ eller af en tredjepart for at vurdere områdets overordnede status. - De tilsynsførende myndigheder foretager en afsluttende inspektion og godkendelse af det reetablerede boreområde. 2. Prøveboringen viser spor af kulbrinter: - Borepladsen renses og fejes med fejemaskine. - Drænsystemet i det indre område hvor boreriggen har stået, renses grundigt. Alle væsker eller sedimenter bortskaffes i et behandlingsanlæg. - Hele afvandingssystemet fra det ydre boreområde, opholdsområdet, parkeringsområdet samt hvor boreriggen har stået, renses grundigt. Alle væsker eller sedimenter bortskaffes i et behandlingsanlæg. - Sandfang renses. Alle væsker, slam eller sedimenter bortskaffes i et behandlingsanlæg. - Koalescensfilter renses. Alle væsker, slam eller sedimenter bortskaffes i et behandlingsanlæg. - Slamfanget/opsamlingsbassinet renses efter behov. Alle væsker, slam eller sedimenter bortskaffes i et behandlingsanlæg. - Brøndens overflade sikres. - Hegnet omkring borepladsen inspiceres og sikres således, at det kan aflåses. - Hegnet omkring slamfanget/opsamlingsbassinet inspiceres og sikres således, at det kan aflåses. - Der installeres alarmer og overvågning på pladsen efter behov. - Der installeres permanent belysning af boreområdet. - De tilsynsførende myndigheder foretager en afsluttende inspektion og godkendelse, så pladsen kan fremstå i uberørt tilstand. 5.2 Genanvendelse af materialer Materialer, som er blevet anvendt i konstruktionen af boreområdet, vil blive genanvendt i det omfang, det er muligt, miljømæssigt forsvarligt og godkendt af tilsynsmyndighederne. Hvis de ikke kan genanvendes, vil de blive bragt til en godkendt losseplads, hvor de vil blive bearbejdet yderligere. I forbindelse med reetableringen af boreområdet eller dele af det vil de godkendende myndigheder blive holdt løbende orienteret om de enkelte arbejdssekvenser. Specialister på feltet vil ligeledes foretage en inspektion af området for at sikre, at skader der ikke umiddelbart er synlige, bliver opdaget, registreret og udbedret. Der vil således blive foretaget en særlig inspektion af: - Markområdet og dets nærmeste omgivelser - Tilkørselsvejen til boreområdet - Grundvandet Borearbejdet bliver hvad enten der påvises spor af kulbrinter eller ej afsluttet med, at de berørte myndigheder anmodes om at udføre en inspektion og godkendelse af, at boreområdet er reetableret til den stand, der er aftalt.
23 6 Miljømæssig baseline Total E&P Danmark B.V. har som en del af interne procedurer hos Total E&P indledt et miljømæssigt baseline-studie sammen med ingeniørfirmaet Rambøll. Studiet skal kortlægge det lokale miljø i nærheden af pladsen. Overvågning af relevante miljøparametre vil finde sted i løbet af hele projektperioden, fra de første forberedelser af pladsen til færdiggørelsen af reetableringen af pladsen. Steder, der overvåges, inkluderer boreriggen, boreunderlaget, nærområdet plus et større område for at sikre, at både kilderne til mulige belastninger og selve de mulige belastninger bliver overvåget. Området ligger på landet (landlig zone) og er omgivet af større gårde og husmandssteder, og arealet anvendes til landbrugsformål. Det nærmeste byområde er Dybvad, som ligger øst for pladsen i en afstand af ca. 5 km. Brønden ligger 2 km vest for pladsen, og Try ligger 3 km nord for området (Figur 6-1). Ved pladsens vestlige grænse er der et sammenhængende område bestående af beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det består af en fredet mose, græsarealer, en eng og et vandløb, som illustreret på figur 6-2. Der er ingen registrerede beskyttede arter i området. Dog oplyser Natur- og Miljøafdelingen i Frederikshavn Kommune, at oddere (bilag IV om arter) kan findes i mange af kommunens vandløb. Figur 6-1, Lodsejers mark nær Brønden i Frederikshavn Kommune hvorpå projektpladsen vil blive anlagt Figur 6-2, Projektplacering illustrerer beskyttet natur og områder med potentiale for udvinding af råstoffer i henhold til Naturbeskyttelsesloven og Frederikshavns kommunale plan. Pladsen er beliggende i et område med potentiale for udvinding af råstoffer, og områdets grundvand har status af at være potentielt drikkevand. Har kune dette kort Kilometer 18
24 7 Potentielle miljømæssige belastninger Driftsfasen er midlertidig og forventes at vare i ca. tre måneder. De potentielle indvirkninger er i første omgang vurderet til at omfatte: - emission til luften, støj og vibration - grundvand - affald - spildevand - råstoffer - flora og fauna - landskabet - lys - kulturarv 7.1 Emission, støj og vibrationer Der er risiko for, at naboer bliver berørt i form af emissioner, støj og vibrationer. Dog kommer boreriggen til at være miljøvenlig med lave luft- og støjemissioner og med et minimum af pladsbehov. Luftemissioner stammer fra boreriggen, cementblandere og mobilt udstyr på pladsen og fra vejtransport til og fra området. Borepladsens vejbelægning vil blive udført med det formål at minimere støvgener. Krav vil blive fastsat for at sikre, at udstyret er med lav emission, lav NOx. Der vil blive fastsat krav om, at motorer kun må gå i tomgang i maksimum 2 minutter. Man vil sørge for, at dette krav overholdes på såvel borepladsen som på parkeringsområdet. Der vil være støj fra riggens generatorer, bremsningen af borestrengen, håndteringen af foringsrør, almindelig transport etc., men kravene for maksimalt støjniveau vil blive overholdt. Når boreriggen er installeret, og boreoperation er startet, foretages støjmålinger med fokus på de omkringboende naboer. Hvis der er behov for det, vil der blive sat støjskærme op i retning af de berørte naboer (som angivet i afsnit 4.6.2). Begrænsede vibrationer kan forekomme i forbindelse med logging af borehul, hvor der anvendes seismisk udstyr i brønden. Dette overvåges med seismografer, som installeres, før nogen form for arbejde påbegyndes (som anført i afsnit 4.6.2). 7.2 Grundvand Kun et minimum af nødvendige tilsætningsstoffer vil blive opbevaret på borepladsen, og de fleste tilsætningsstoffer opbevares i containere eller lignende i et område med et lukket afvandings-system. Aktiviteterne kan medføre risiko for udslip af olie eller andre brugte kemikalier. Der er taget hensigtsmæssige midler i brug for at beskytte jord, grundvand og naturområder 19 mod udslip. Alle overflader, hvor arbejdet finder sted, er forseglet og drænet i lukkede dræn. Som tidligere nævnt anvendes der vandbaseret mudder til boringen i de øverste lag, og cement anvendes til at tætne ringen mellem foringsrøret og formationen, hvilket danner en tæt barriere til de vandførende lag. 7.3 Affald Affald, der dannes i forbindelse med boringen, er primært borespåner og boremudder. De fleste af de kemikalier som anvendes, er ikke klassificeret som farlige og kan bortskaffes uden problemer som risikofrit affald til deponering efter afvanding. Borespåner vil blive opsamlet i ståltanke på pladsen og transporteret derfra til en godkendt deponering, mængde og kategorisering. Når boremudderet håndteres, kommer det ikke i kontakt med jorden. I det omfang, det er muligt, vil boremudderet blive returneret til leverandøren efter brug for at blive genanvendt i andre boreaktiviteter. Andet affald, såsom dagrenovation, småt brændbart, jern etc. bortskaffes af et godkendt renovationsselskab i henhold til gældende danske regler. 7.4 Spildevand Der vil ikke blive udledt vand fra undergrunden i løbet af boringsfasen. Ved aktiviteter med riggen vil regnvand, som løber på borepladsens overflade, blive opsamlet af perifere grøfter og omdirigeret til et sandfang, hvorefter det føres til et
25 opsamlingsbassin før rensning og udledning i miljøet (som indikeret i sektion 3,4). Regnvand fra det indre boreområde vil blive omdirigeret til et sandfang og derefter til en lagertank, som regelmæssigt tømmes af en slamsuger. Dette sikrer en lav risiko for udslip til de beskyttede naturområder. 7.5 Tilsætningsstoffer Brug af tilsætningsstoffer er beskrevet i de foregående kapitler. Det endelige mudderprogram er ikke fastlagt endnu, men alle tilsætningsstoffer vil være registreret i REACH-databasen og godkendt i Danmark med et dansk produktregistreringsnummer (PR-nummer). Vand leveres fra to vandboringer som bliver placeret på borepladsen. Cement håndteres i siloer på pladsen og beton blandes på stedet. Alle tilsætningsstoffer i forbindelse med cementeringen vil ligeledes være registreret i REACH-databasen og godkendt i Danmark med et dansk produktregistreringsnummer (PR-nummer). 7.6 Flora og fauna Pladsen ligger i nærheden af et beskyttet naturområde som vist på figur 6-2. Hvis de nødvendige forholdsregler bliver taget for at forhindre udslip, vil der ikke være nogen direkte indvirkning, men der kan være sekundære indvirkninger i forbindelse med forberedelsen og driften af pladsen i form af støj, vibrationer og lys. Nogle arter af flagermus er følsomme over for lys - især om sommeren, inden de går i dvale. En detaljeret baseline og efterfølgende overvågning vil sikre, at der gennemføres formildende foranstaltninger for at undgå og/eller begrænse omfanget af indvirkninger. 7.7 Landskab Borepladsen med den installerede borerig kan ses på figur 7-1. Pladsen er omgivet af træer, som begrænser synligheden af riggen. Riggens mast, som er ca. 30 m høj, vil være delvist synlig for omgivelserne, men vil hovedsageligt blive dækket af træerne. 7.8 Lys Når boreriggen skal udvælges, vil emission af lys være blandt kriterierne. Lysmaster vil blive indstillet til at give optimal belysning samtidig med, at indvirkningen på omgivelserne minimeres, og lysene slukkes, hvis de ikke bruges. 7.9 Kulturarv Der er ingen betegnede kulturelle arealer, fredede arealer, fortidsmonumenter eller lignende inden for området, men der kan forekomme nye fund af kulturel værdi under udgravninger, hvor standardprocedurer vil blive fulgt. Under råstofudvindingen har der været foretaget museumsundersøgelser og der er ikke fundet kulturværdier af interesse. Figur 7-1, Generisk boreplads med rig og tilhørende udstyr 20
26 Bilag Bilag 1-1: Total E&P Danmark B.V. Politik for Sundhed, Sikkerhed og miljø 21
27 Bilag 1-2: Principper for en efterforskningsboring Når en lovende geologisk struktur er blevet identificeret, er boringen af en efterforskningsbrønd den eneste måde, hvorpå man kan bekræfte tilstedeværelsen af kulbrinter og tykkelsen af et reservoir. Placeringen af borepladsen afhænger af de geologiske formationers egenskaber, og der tages også højde for tekniske behov, miljøbeskyttelse og sociale kriterier. Ved landbaseret arbejde konstrueres et underlag på det valgte sted, som kan rumme boreudstyr og understøtte arbejdet.det nødvendige overfladeareal for en enkel efterforskningsboring optager mellem m². Typen af underlagskonstruktion afhænger af terræn, jordbundsforhold og de begrænsninger, årstiderne sætter. Landbaserede borerigger og supportudstyr opdeles normalt i moduler for at gøre dem lettere at flytte. Borerigge kan transporteres på land, i luften eller over vandet afhængig af adgang, placering af pladsen og størrelsen og vægten af modulet. Når modulerne når frem til pladsen, samles riggen, og en selvkørende supportlejr opføres. Typisk inkluderer borerigmoduler et boretårn, håndteringsudstyr til boremudder, el-generatorer, cementeringsudstyr og tanke til brændstof og vand (se figur nedenfor). Supportlejren er selvkørende og tilbyder almindeligvis arbejdsstyrken indkvartering, kantinefaciliteter, kommunikation, vedligeholdelse af køretøjer og parkeringsarealer, en helikopterlandingsplads ved fjerntliggende pladser, områder for håndtering og opbevaring af brændstof og mulighed for indsamling, behandling og bortskaffelse af affald. Lejren bør kun optage et lille område (typisk 1000 m²) og være placeret væk fra boreriggens umiddelbare område - opstrøms fra den fremherskende vindretning. Når boringen begynder, cirkuleres borevæske eller boremudder kontinuerligt ned i borerøret og tilbage til overfladens udstyr. Det har til formål at afbalancere det underjordiske hydrostatiske tryk, afkøle bit og skylle stenmateriale ud. Risikoen for en ukontrolleret strømning fra reservoiret til overfladen er stærkt reduceret, da der anvendes udblæsningssikkerhedsventiler en række af aktiverede hydrauliske stålstempler, som kan lukke hurtigt hele vejen rundt i borestrengen og foringsrøret for at forsegle en brønd. Foringsrør af stål føres ind i fuldendte sektioner af borehullet og cementeres på plads. Foringsrøret yder strukturel støtte, som opretholder integriteten af borehullet og isolerer underjordiske formationer. Cirkulation af boringsvæske og tilhørende udstyr Borearbejdet foregår generelt døgnet rundt. Tiden, det tager at bore et borehul, afhænger af dybden af den kulbrintebærende formation og de geologiske forhold, men almindeligvist varer det en eller to måneder. Når en kulbrinteformation er fundet, indledes brøndtest, der muligvis kan vare en måneds tid, og som udføres for at etablere strømningshastigheder og formationspres. Disse tests kan frembringe olie, gas og formationsvand, som alle skal bortskaffes. Efter boring og indledende test demonteres riggen normalt og flyttes til næste plads. Hvis efterforskningsboringer har opdaget kommercielle mængder af kulbrinter, kan en brøndhovedventil installeres. Hvis brønden ikke indeholder kommercielle mængder af kulbrinte, nedlægges pladsen til et sikkert og stabilt område og føres tilbage til sin oprindelige tilstand eller en aftalt tilstand efter brug. Åbne klippeformationer forsegles med cementpropper for at forhindre, at borevæsker bevæger sig opad. Brøndhovedet på foringsrøret og den øverste del af foringsrøret skæres af under jordoverfladen og lukkes med en cementprop. 22
28 Bilag Bilag 3-1: Placering af efterforskningsbrønd 1000 m 23
29 Bilag 3-2: Placering af brønd, tilkørselsvej og plads Landejer Ovnstrupvej 6 Bore center 3 24
30 Bilag Bilag 3-3: Foreløbigt topografisk kort over borepladsen Borecenter 25
31 Bilag 3-4: Foreløbigt layout over pladsen 26
32 Bilag Bilag 3-5: Principper for dræning Parkering Vendsyssel 1 Boreplads Afdræning Beskrivelse Velfærdsområde Bassin til placering af dieseltank m.v. Indre boreområde Indre boreområde Borekælder afspærringsventiler Vandbremser Oplagsplads-borerør/casing Oplagsplads-borerør/casing Klasse 1olie / vand-separator med Koalescensfilter dræningskanaler Sandfang Opsamlings / forsinkelse bassin Lille bæk vest for borestedet 27
33 Bilag 3-6: Brug af Ecoprec som vandtæt membran 28
34 Bilag Bilag 3-7: Vendsyssel-1 brønddesign 0 m Fersk / saltholdigt grundvand i flere niveauer Installeres af dansk vandborefirma. Føres ned under det dybeste grundvandsreservoir Beton m Foringsrør: installeres af boreriggen Beton m Foringsrør: installeres af boreriggen Foringsrør Cement Foringsrør anvendt i Vendsyssel 1 Foringsrør Dybde (m) mm mm /8 340 mm /8 244 mm mm m m Beton Produktionsforerør: installeres af boreriggen Beton 29
35 Bilag 3-8: Adgang Oversigt a borepladsen arealet ergency exit from te via the heavy icle parking spot Nødudgangfra borepladsen via parkeringsarealet kelsti Pedestrian / Bike path Fodgænger / cykelsti Emergency exit from site via the heavy vehicle parking spot Pedestrian / Bike path Adgangen til og fra boreplads bliver kun fra syd The entrance to and exit from the site would be from the south only Adgangen til og fra boreplads bliver kun fra syd The entrance to and exit from the site would be from the south only Vej Road udvidet således to widened lastbiler kan passere to allow 2 trucks to Vej udvidet således to pass lastbiler kan passere Road widened to allow 2 trucks to pass Auxiliary Parkeringsplads parking spot Auxiliary Parkeringsplads parking spot Vej udvidet således to Road des to Road widened widened lastbiler kan passere ssere to allow 2 to allow 2 trucks to trucks to pass pass Adgangsforholdene til og fra Skævevej forbedres ene til og fra Intersection dreswidened Intersection widened Skævevej Skævevej Skævevej 30
36 Bilag Bilag 3-9: Potentielle forbedringer langs den eksisterende adgangsvej til borepladsen Vendsyssel 11 boreplads ld En kombineret fodgænger / cykelsti (ca. 2 meter bred) vil blive placeret på den vestlige side af træ bæltet for at give mulighed for sikker færden til borepladsen. Denne vil være omkring 400 meter lang. En ekstra parkeringsområde vil blive bygget ca. 250 meter fra Skævevej, for yderligere parkering for eksempelvis besøgende Ovnstrupvej vil blive udvidet således sikker passage kan foretages. Dette vil blive gjort i to sektioner a) Den nordlige ende ville blive udvidet mod øst (omkring 400 meter). b) Den sydlige ende ville blive udvidet på den vestlige side for omkring 250 meter. Udvidelse af vejen ville tillade 2 lastbiler at passere. Adgangspunktet Ovnstrupvej/ Skævevej ville blive forbedret for at gøre indgangen til og fra Ovnstrupvej sikrere. 31
37 Bilag 3-10: Tilkørselsvej syd for Ovnstrupvej Den eksisterende træ bælte ville forblive. Langs den vestlige side af trægrænsen ville være en fodgænger / cykelsti. Der vil yderligere være mulighed for at besøgende kan parkere på den ekstra parkeringsplads og gå til borepladsen Ca. 250m fra Ovnstrupvej, vil vejen fortsætte via den højre side af træbæltet, der løber langs vejen. Da den nordlige del af Ovnstrupvej er del i nødberedskabsplanerne vil det ligeledes være nødvendigt at udvide denne således denne kan fungere som nødadgang til borepladsen. For at gøre dette vil det være nødvendigt at flytte nogle af de nuværende jordbunker oplagret på den østlige side af Ovnstrupvej. De første ca. 3 meter jord vil blive fjernet, cement barrierer sat på plads, og jorden fyldt tilbage bag afspærringerne. Dette ville give mulighed for mindst mulig forstyrrelse af den oplagrede jord og reducere støv der kommer som følge heraf. Dette muliggørudvidelse af vejen på en omkostningseffektiv måde. Denne barrierer vil også forhindre jord udskridning på Ovnstrupvej ved kraftig længerevarende regn. Parkering for besøgende De første ca. 250 meter af Ovnstrupvej fra Skævevej vil blive udvidet med ca. 4 meter, så 2 lastbiler sikkert kan passere. Udformningen af indgangen er aftalt med grundejeren, på hvis jord den udvidede vej vil blive bygget. Den eksisterende vej er grus med en granuleret asfalt topdæksel. Vejen er en privat fælles vej, som er ~ 4 meter bred med ~ 1 meter skuldre enten side. Buske og træer vil blive trimmet for at give bedre udsyn Indgang til Ovnstrupvej vil blive udvidet med ca 5 meter. Hjørnerne vil blive rundet for at give en sikker og naturlig venderadius for tung traffik. Dette vil desuden give langt udsyn for traffik til of fra Ovnstrupvej Drænrør under vejen ville blive forlænget og repareret efter behov. 32
38 Bilag Bilag 3-11: Adgang fra Ovnstrupvej til borepladsen Indgangen til borepladsen vil blive placeret på den østlige side af pladsen. Denne indgang skal fungere som den hovedind og ud gang. Pladsen for besøgende vil blive placeret i åbningen på den østlige side af pladsen ved træbæltet. Dette ville også fungere som en afsætnings zone besøgende. Området vil blive indhegnet og adgang kan kontrolleres Adgang til boreplads igennem security Security Der vil også være en vej langs den vestlige side af trægrænsen som tilknytter borepladsen. Biler kan placeres på den ekstra parkeringsplads syd for lokaliteten og gå til borepladsen. Informations materiale vil være tilgængeligt på denne plads. Adgangen vil også fungere som en nødudgang i tilfælde af en nødsituation Langs den østlige side af vejen vil der være en fodgænger / cykel sti. Omkring 250 meter fra Skævevej, vil vejen fortsætte på den østlige side af træ bæltet. De første ca. 250 meter af Ovnstrupvej fra Skævevej vil blive udvidet med ca. 4 meter, så 2 lastbiler sikkert kan passere. Udformningen af indgangen er aftalt med grundejeren,,på hvis jord den udvidede vej vil blive bygget. Ovnstrupvej vil også være fungere som primær nødadgang gtil boreladsen (alernativt kan adgangsvejen til og fra Blåkildevej anvendes). Udvidelse af vejen på vil blive på både den vestlige og østlige side af Ovnstrupvej da det eksisterende træbælte skal bevares. Jordbunkerne som ligger ud for grusgraven skal flyttes således vejen kan udvides. Ca. 3 meter jord bliver fjernet, cementbarrierer sat på plads, og jorden lagt tilbage bagved barrierne. Dette giver mulighed for mindst mulig forstyrrelse af den oplagrede jord og reducerer støv gener. Cementbarrierer recucere ligeledes risikoen for jordskred i forbindelse med kraftig længere varende regn. Den eksisterende vej er grus med granuleret asfalt topdække. 33
39 Bilag 4-1: Eksempel på borerig Mast: circa 30 m høj Maskine som driver boret rundt Topdrive Mudder siloer Jordvold rundt om borepladsen (top mulden) Bygge hegn rundt om hl hele pladsen ld Kontrolpanel l til at styre bore processen 34
40 Bilag Bilag 4-2: Billede af jordvold, som omgiver en boreplads 35
41 Total E&P Denmark B.V. Aldersrogade 6C, 4. sal 2100 København Ø T: Læs mere på 36
Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING
EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING SEPTEMBER 2014 Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Naturstyrelsen 19.
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 [email protected] www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012
SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark
SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet
Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C
Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har
Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.
Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet
Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier
Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier BAGGRUND OG FORMÅL Håndtering og opbevaring af olie og kemikalier skal foregå miljømæssigt forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand,
Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg
Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på
REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL
INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL MÅLET MED DAGEN At introducere til projektet Give mulighed for refleksion over hvilke muligheder og problemstillinger det kan lede til At nå frem til
JET HAVEPUMPE 600 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr EAN nr
JET HAVEPUMPE 600 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 76600050 EAN nr 5709133912611 Læs hele denne instruktion igennem før pumpen anvendes. Gem den til senere brug. 1/6 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand,
Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150
Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL
Vedr.: Efterforskningsboring Vendsyssel-1 fase 1 - Supplerende oplysninger - Projektanmeldelse og ansøgning om landzone- og byggetilladelse
TOTAL E:&P DE:NMARK B.V. Frederikshavn Kommune Attn.: Jette Brønnum Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn 31. oktober, 2012 Ref.: TEP DK 12-038 Vedr.: Efterforskningsboring Vendsyssel-1 fase 1 - Supplerende
Teknik & Miljø Esbjerg Kommune
Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg
Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0
Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler
FORSKRIFT FOR HÅNDTERING OG OPBEVARING AF OLIE OG KEMIKALIER. teknik & miljø STEVNS KOMMUNE TEKNIK & MILJØ 1. MAJ 2017 FORSKRIFT
STEVNS KOMMUNE TEKNIK & MILJØ FORSKRIFT FOR 1. MAJ 2017 HÅNDTERING OG OPBEVARING AF OLIE OG KEMIKALIER FORSKRIFT Formålet med denne forskrift er at sikre, at håndtering og opbevaring af olie og kemikalier
Notat om VVM-screening af. Truck og Parts Center ApS
Center Natur og Miljø TRUCK OG PARTS CENTER ApS Hjedsbækvej 24 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 [email protected] www.rebild.dk Journalnr: 09.02.16-K08-788-07 Ref.: Lene Lauridsen
Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger. (på privat grund i boligselskaber mv.)
Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger (på privat grund i boligselskaber mv.) Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger på privat grund i boligselskaber mv. Nedenstående
Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro
Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger
Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen
Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status
VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte
VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal
For meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas
Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst
Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune
Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier
Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Produkter, affald m.v. teknik og miljø Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier i Horsens Kommune Produkter, affald m.v. Regulativet for opbevaring
Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne
Separatkloakering Hvad betyder det for dig?
Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper / 25
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper 76600017 / 25 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand
Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk 76600018 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Anmeldelse af B-boringer
Anmeldelse af B-boringer I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1260 af 28/10/2013, Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Udfyldes af ansøger: Lokalitet Adresse
Guide. til etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune. Revideret den 27. marts 2018.
Guide til etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune Revideret den 27. marts 2018. Påtænker du, at etablere en fælles affaldsløsning i dit område, så kan du finde mere information her. En fælles
Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer
NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen
Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring
Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring Maj 2017 15. reviderede udgave 1. Medlemmer af Haveforeningen Hjortespring er til enhver tid pligtige til at overholde dette ordensreglement. Adgang til
Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune
Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning
Skema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur
Notat Skive Kommune Byg & Miljø Sags id.: 779-2015-36060 Ref.: BKHA Den 24. november 2015 VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Indledning Skamol A/S har
Vejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter
Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering
Retningslinjer for opbevaring af FARLIGE STOFFER
Retningslinjer for opbevaring af FARLIGE STOFFER Baggrund for retningslinjer For at undgå forureninger med farlige stoffer, bør man opbevare dunke, tromler, palletanke og lignende emballager, så der ikke
Vejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER
SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas
Vandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning
Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.
TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: [email protected]
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: [email protected] Tel.: +45 98 45 50 00 [email protected] www.frederikshavn.dk
Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)
Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: [email protected] Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold
Velkommen. Informationsmøde 10. januar 2013. Skifergas-projektets fase 1
Velkommen Informationsmøde 10. januar 2013 Skifergas-projektets fase 1 Dagsorden 19.00 Velkomst v. ordstyrer (Centerchef Søren Vestergaard, Fr. Kommune, Center for Teknik og Miljø) 19.10 Status i myndighedsbehandlingen
VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg
Udarbejdet 2003 af Viborg Amt rev. september 2015 af Viborg Kommune VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Email: [email protected] SLØJFNING AF BORINGER Sløjfning af boringer skal
Trafik, Vej og Park Hillerød Kommune Att.: John Halkær Kristiansen
Trafik, Vej og Park Hillerød Kommune Att.: John Halkær Kristiansen Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra ny stitunnel under Hillerødvejen ved Nødebovej. Hillerød Kommune har d. 22. oktober 2018
Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning. Kronborgvej 20, Aulum
TEKNIK OG MILJØ Aulum Grusgrav ApS Kronborgvej 20 7490 Aulum Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: [email protected] Tlf. 9628 8065 Sagsbehandler: Thomas
Stormbox installationsvejledning
Stormbox installationsvejledning Generelt STORMBOX-kassetterne skal installeres i overensstemmelse med denne montagevejledning samt evt. lokale forskrifter.. Store mængder af vand infiltreres på et koncentreret
Vejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
