Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Transkript

1 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører i udsatte boligområder Sagsnr.: SEK/11/ Journalnr.: A01 Sagsbeh.: Ann Vejlin Jensen 1. Konklusion SF s Byrådsgruppe har fremsat forslag om uddannelse af Frivillige miljøambassadører i udsatte boligområder i Aarhus. Teknik og Miljø har set nærmere på erfaringer med miljøambassadører i Aarhus samt i andre danske kommuner. Erfaringerne er blandede. Der er ikke et entydigt billede af, at ordninger med frivillige miljøeller energiambassadører markant kan ændre beboerens adfærd, når det gælder brug af el, vand og varme. Der er til gengæld ofte positive sociale sidegevinster ved en frivillig indsats i udsatte boligområder. Telefon: Direkte: Telefax: E-post: post@mtm.aarhus.dk Direkte: avj@aarhus.dk Teknik og Miljø kan på basis af erfaringerne og set i lyset af kommunens begrænsede økonomiske råderum ikke anbefale, at der iværksættes et projekt med miljøambassadører. Hvis Byrådet alligevel beslutter at gennemføre et miljøambassadørprojekt i Aarhus, kan Teknik og Miljø naturligvis indgå i projektet, bl.a. ved at stille undervisere fra AffaldVarme Aarhus til rådighed uden beregning. Det er dog en forudsætning, at der afsættes ressourcer til aflønning af en fast projektleder. Midlerne hertil skal findes udenfor det takstfinansierede område, eksempelvis i form af ekstern finansiering.

2 2. Indhold Politisk ordfører Thomas Medom har, på vegne af SF s byrådsgruppe, fremsat et forslag om, at Aarhus Kommune skal understøtte uddannelse af frivillige miljøambassadører i udsatte boligområder i Aarhus. Formålet med initiativet er, at frivillige miljøambassadører kan rådgive beboerne om energiforbrug, energibesparelser, affaldssortering, indeklima mv. Samtidig kan miljøambassadørerne virke som velkomstkomité for nye beboere og informere om sociale tilbud, arrangementer etc. Projektet forventes at kunne bidrage med et lavere energiforbrug i de udsatte boligområder, hvilket kan spare beboerne for penge og samtidig gavne miljøet. Hertil kommer effekten af den sociale indsats. Som grundlag for at kunne træffe beslutning, har Teknik og Miljø kigget på erfaringerne med lignende projekter i eget regi samt erfaringer fra andre kommuner i landet. 2.1 Energiforbrug i almene boligforeninger Forbrugsdata fra AffaldVarme Aarhus viser, at varmeforbruget i et antal boligafdelinger i Aarhus svinger fra kwh/m2. Der er ikke umiddelbart tegn på, at varmeforbruget er større i de boligafdelinger, der ligger i de udsatte boligområder. Ud fra de udvalgte boligområder vurderes det, at energirenovering af ejendommene i højere grad påvirker varmeforbruget end beboernes adfærd. Data fra AarhusVand for vandforbrug bygger kun på to boligområder, hvor det ene er i et af de udsatte boligområder. Det kan ikke påvises, at der er et større vandforbrug i lejlighederne i det udsatte boligområde (29 m3/lejlighed) end i lejlighederne i det andet boligområde (46 m3/lejlighed). Som det ses af tallene, er vandforbruget tværtimod lavest i det udsatte boligområde. Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe elforbrug for boligområder i Aarhus, men der kan henvises til erfaringerne fra miljøambassadørprojekter i andre byer. 1 Der er ingen aktuelle erfaringer med projekter vedrørende affaldssortering i udsatte boligområder. 1 Se afsnit 2.3 Side 2 af 6

3 2.2 Affald Varme Aarhus erfaringer med energiambassadører I perioden år blev der gennemført et projekt med titlen Energiambassadører i regi af AffaldVarme Aarhus. To boligafdelinger deltog i projektet. Den ene var en stor afdeling med mange lejemål og den anden en relativt lille byafdeling. Der var en projektleder gennem hele processen. Som en del af projektet blev der fremstillet to sæt værktøj: en demonstrationskuffert med energisparende foranstaltninger (f.eks. vandspareudstyr, el-sparepærer mv.) samt en kuffert med skriftligt materiale. AffaldVarme Aarhus udgifter til projektet var kr., som blev finansieret via midlerne til energirådgivning. Beløbet dækkede primært udgifter til demonstrationsmaterialet. Projektlederen var ansat som en del af et aktiveringsforløb, og der var dermed ingen udgifter til aflønning af projektlederen. De væsentligste erfaringer fra projektet: Færre boligforeninger end forventet viste interesse for at indgå i et samarbejde om energiambassadør ordningen. Det var vanskeligt at tiltrække frivillige energiambassadører til projektet. Energiforhold står generelt lavt på beboernes bevidsthed, og sociale og kulturelle problemstillinger fylder ofte mere, særligt i de udsatte boligområder. Der var til tider store sproglige og kulturelle barrierer. Det er vigtigt, at beboerdemokratiet og dets ildsjæle står bag initiativerne. Tillid skabes indefra, og det tager lang tid at blive synlig i de store boligforeninger. Det havde stor betydning for projektets fremdrift, at der var en fast projektleder på opgaven. Projektlederen brugte meget tid på at planlægge og gennemføre kampagner, rekruttere frivillige, indsamle forbrugsdata, formidle resultater etc. Det var tidskrævende at indhente brugbare forbrugsdata, og det var vanskeligt at påvise en reel effekt af indsatsen. Effekten i form af energibesparelser stod ikke umiddelbart mål med de ressourcer, der blev brugt på indsatsen. Projektet Energiambassadører havde kun en varighed på et år. Det kræver ofte en langvarig indsats at ændre forbrugernes energiadfærd, og det er dermed vanskeligt at drage nogle entydige konklusioner. Side 3 af 6

4 2.3 Erfaringer med miljøambassadører i andre byer Teknik og Miljø har også været i kontakt med andre kommuner i landet for at høre om deres erfaringer med miljøambassadører. Det gennemgående billede er, at det kræver en meget målrettet, velorganiseret og langvarig indsats at ændre beboernes adfærd og opnå reelle energibesparelser. Der er flere eksempler på, at det er lykkedes at reducere især elforbruget, men effekten er ikke entydig. Flere af projektholderne fremhæver, at det er helt afgørende, at der ansættes en fast projektleder som tovholder for processen, da frivillige har vanskeligt ved at bære indsatsen alene. Det har desuden vist sig, at det generelt er vanskeligt at rekruttere frivillige ildsjæle blandt beboerne. Særligt i udsatte boligområder kan det være svært at få emner som miljø og energi sat på dagsordenen. I Vollsmose er der gode erfaringer med at uddanne kvinder til lokale miljøambassadører. En evaluering har vist, at kvinderne via projektet fik opbygget en ny viden om energiforbrug, som bl.a. udmøntede sig i besparelser på deres egne regninger. De samlede resultater viste besparelser på op til 35 % af elforbruget, hvorimod der ikke umiddelbart var målbare besparelser på varme og vand. Der var desuden gode erfaringer med at rådgive beboerne om kemikalier og rengøringsmidler, hvor det lykkedes at reducere brugen af bl.a. klorin. Erfaringerne fra Vollsmose viser også, at det ikke nødvendigvis er en fordel at lade et frivilligt projekt foregå i kommunalt regi, da målgruppen ofte forbinder kommunen med pligt og kontrol. Det er meget afgørende, at projektdeltagerne ikke oplever, at de står i et klientforhold til projektlederen. Erfaringer fra et miljøambassadørprojekt i Valby viste, at der også her skete et fald i brugen af varme, el og vand. Det var dog ikke muligt at dokumentere, om faldet skyldtes projektet eller andre faktorer. Da der var tale om et integrationsprojekt snarere end et miljøprojekt, var formålet ikke at opnå konkrete besparelser. Hensigten var først og fremmest at skabe rollemodeller i lokalområdet. Andre steder i landet, bl.a. i Herning, Albertslund, Amager og Sundbyøster har man gennemført lignende projekter. Det gennemgående mønster er, at det er vanskeligt at tiltrække frivillige, at resultaterne i form af energibesparelser ikke er entydige, samt at det er afgørende for projektets succes, at der ansættes en projektleder som tovholder. Side 4 af 6

5 2.4 Drøftelse med Det Boligsociale Fællessekretariat Teknik og Miljø har haft kontakt til Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus. Sekretariatet er etableret af samtlige boligforeninger i Aarhus, med det formål at koordinere den boligsociale indsats i byens udsatte boligområder. Fællessekretariatet er positivt indstillet overfor forslaget om frivillige miljøambassadører i udsatte boligområder, men foreningen ønsker ikke at påtage sig en tovholderfunktion for projektet, da det ikke umiddelbart vurderes at ligge indenfor deres primære fokusområde. Såfremt Byrådet beslutter at iværksætte projektet, vil Fællessekretariatet gerne være behjælpelig med efterfølgende at formidle kontakten til de forskellige boligforeninger i Aarhus. 2.5 Fremtidige Miljøambassadører i Aarhus Kommune Hvis Byrådet beslutter at gennemføre et miljøambassadør projekt, stiller AffaldVarme Aarhus (AVA) sig gerne til rådighed som tovholder med det udgangspunkt, at AVA bidrager med de ydelser og aktiviteter, som i forvejen er en del af AVA s kundeydelser. Baseret på erfaringerne fra projektet Energiambassadører er det en forudsætning for AffaldVarme Aarhus deltagelse: at udgifterne til projektet findes udenfor det takstfinansierede område, f.eks. i form af ekstern finansiering at der ansættes en fast projektleder i projektets løbetid at projektet løber minimum 2 år og helst 4 år at der foretages en systematisk evaluering af projektet, mhp. at kunne dokumentere effekten i form af energibesparelser Det foreslås, at projektet i så fald gennemføres i et af byens største boligområder, af hensyn til at sikre den nødvendige volumen og en varieret boligmasse. Det vil være en stor fordel, hvis projektlederen har sin daglige arbejdsplads i området, så beboerne og de frivillige let kan få kontakt til den pågældende. De frivillige i projektet skal uddannes til at kunne formidle gode spareråd indenfor el, vand, varme og affald. AffaldVarme Aarhus stiller gerne undervisere til rådighed uden beregning, ligesom AarhusVand gerne deltager uden beregning. Der må dog påregnes udgifter til undervisere fra det lokale elselskab, leje af undervisningslokaler mv. Side 5 af 6

6 Projektets økonomi: 2 årigt projekt 4 årigt projekt Projektleder 1 mio. 2 mio. Underviser fra elselskab kr kr. Underviser fra AffaldVarme 0 0 Aarhus Underviser fra Aarhus Vand 0 0 Lokaler og forplejning kr kr. Evaluering kr kr. I alt kr kr. 3. Anbefaling Som beskrevet ovenfor viser erfaringer fra miljøambassadørprojekter i en række byer, at det kræver en målrettet og velorganiseret indsats, hvis der skal opnås mærkbare resultater. Hvis formålet er at opnå energibesparelser, vil det ofte bedre kunne betale sig at satse på energirenovering af boligmassen. Der kan dog være andre positive sidegevinster i form af boligsociale-, kulturelle- og sundhedsmæssige effekter, når miljøambassadører får etableret gode netværk og kontakter til beboere i udsatte boligområder. Det fremgår af SF s forslag, at initiativet skal drives af frivillige. På baggrund af AffaldVarme Aarhus erfaringer vurderes det, at det er afgørende for projektets succes, at der afsættes midler til at ansætte en fast projektkoordinator, eksterne undervisere mv. På baggrund af de beskrevne erfaringer fra AffaldVarme Aarhus og andre projekter i landet samt i lyset af kommunens begrænsede økonomiske råderum kan det på nuværende tidspunkt ikke anbefales, at der prioriteres kommunale midler til at finansiere et projekt med miljøambassadører i Aarhus. Såfremt konkrete boligafdelinger eller andre skaffer eksterne projektmidler, stiller AffaldVarme Aarhus imidlertid gerne undervisere til rådighed uden beregning. Bünyamin Simsek / Erik Jespersen Side 6 af 6