Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Transkript

1 DFDS Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede med landbrugsprodukter til eksport, i ét selskab. Det lykkedes meget hurtigt, og for tusindvis af danskere havde en rejse mellem København og henholdsvis Aalborg og Aarhus, til Norge eller til England været ensbetydende med en sejlads med De forenedes både. I 1970 måtte indenrigsruterne med passagerer lukke, og året efter ligeledes fragtfarten, da stadig flere foretrak bilen eller et fly. På ruterne til Norge og England havde DFDS lidt tidligere fået bygget skibe med særskilte bildæk, og her sejler rederiet stadigvæk. I 1937 modtog rederiet KRONPRINS OLAV fra værftet i Helsingør dets første passagerskib med modernistisk strømlinieformede skrog med fremfaldende pladestævn. Den lave overbygning er designmæssigt integreret i skroget, og hældningen bagover på både master og skorsten er med til at signalere fart. De følgende 14 nybyggede passagerskibe fulgte grundlæggende dette koncept, om end skibene og deres overbygning blev større. 9 af skibene blev bygget i Helsingør, et enkelt i Aalborg, og de sidste 5 i Genova. Den følgende billedserie vil især illustrere lighederne mellem de 15 skibe, men også de teknologiske og designmæssige fremskridt, der fandt sted. Hans Jeppesen og Henriette Gavnholdt Jakobsen Denne artikel er en del af hæftet Modernismens skibe udgivet af Handels- og Søfartsmuseet i Hæftet kan bestilles på

2 Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da der kom et hvidt malteserkors på blå baggrund til. De to vinger bagerst på skorstenen sørger for, at røgen ikke rammer passagerene, men er tydeligvis ikke kun designet med funktionalitet, men også æstetik, for øje. 2

3 KRONPRINS OLAV, bygget i Helsingør i 1937 til ruten København-Oslo. Skibet kunne medtage 293 passagerer samt 977 dækspassagerer og kunne skyde en fart af 18,5 knob. Interiør fra KRONPRINS OLAV. 3

4 HANS BROGE under bygning i Helsingør i Skibet sejlede på ruten København-Aarhus og kunne medtage 304 passagerer samt 946 dækspassagerer. Tophastigheden var 17,5 knob. Interiør fra HANS BROGE. 4

5 KRONPRINS FREDERIK ud for Kronborg. Skibet blev bygget i 1941 og kom efter krigen til at sejle på ruten Esbjerg-Harwich med plads til 302 passagerer samt 56 dækspassagerer. Hastigheden var 20,3 knob. Trappenedgang på KRONPRINS FREDERIK med billede af skibets navngiver. 5

6 KRONPRINSESSE INGRID med søsterskibet KRONPRINS FREDERIK i baggrunden. KRONPRINSSESE INGRID blev bygget i 1949 til ruten Esbjerg-Harwich og havde plads til 302 passagerer samt 40 dækspassagerer. Det kunne sejle en smule hurtigere end sit søsterskib, nemlig 20,5 knob. Som sit søsterskib havde KRONPRINSESSE INGRID også et billede af sin navngiver ved en trappenedgang. 6

7 JENS BANG var blandt de første civile skibe, der fik radar om bord. Bemærk mastens svungne linjer. 7

8 JENS BANG blev bygget i Helsingør i 1950 til ruten København-Aalborg. Det havde plads til 310 passagerer samt 1190 dækspassagerer og kunne skyde en fart af 20 knob. Interiør fra JENS BANG. 8

9 Der vinkes til H. P. PRIOR, der også var bygget i Helsingør i 1950 og skulle sejle som sit søsterskib JENS BANG på ruten København-Aalborg. Også H. P. PRIOR kunne sejle 20 knob. Broen og forreste dæk på H. P. PRIOR. 9

10 PRINSESSE MARGRETHE fotograferet fra luften. Skibet var bygget i 1957 og kunne sejle 20 knob. Der var plads til 395 passagerer, 805 dækspassagerer og 35 biler. Indkøb ombord på PRINSESSE MARGRETHE der sejlede mellem København og Oslo. 10

11 KONG OLAV V, der senere kom til blot at hedde OLAV, var bygget i Aalborg i 1961 til ruten mellem København og Oslo. Der var plads til 395 passagerer og 805 dækspassagerer og skibet kunne sejle 21,5 knob. Passagersalonen lige under broen på KONG OLAV V. 11

12 ENGLAND var bygget i Helsingør i 1964 til ruten Esbjerg- Harwich, og kunne sejle 21 knob. Ombord på ENGLAND var der plads til 467 passagerer og som noget nyt 100 biler. 12

13 AKERSHUS, der her ses foran Amalienborg, blev bygget i Helsingør i Det sejlede hovedsageligt på ruten Frederikshavn-Oslo, og skød en fart på 19,5 knob. Interiør fra AKERSHUS, der havde plads til 220 passagere samt 576 dækspassagerer. 13

14 WINSTON CHURCHILL blev bygget i Genova i 1967 til ruten Esbjerg-Harwich. Skibet kunne nå 21 knob og havde plads til 400 passagerer, 64 dækspassagere samt 180 biler. Også KONG OLAV V fra 1968 var bygget i Genova, og sejlede på ruten København-Oslo med en tophastighed på 21 knob. Der var plads til 506 passagerer og 448 på dæk samt 100 biler. 14

15 Den nye PRINSESSE MARGRETHE var fra 1968 og sejlede på ruten København- Oslo. Der var plads til i alt 1100 passagerer og 100 biler, og skibet skød en fart af 21 knob. Interiør fra PRINSESSE MARGRETHE. 15

16 AALBORGHUS var fra 1969 og sejlede i kort tid mellem København og Aalborg. Dernæst kom det især til at sejle i Middelhavet under navnene DANA SIRENA og DANA CORONA. Tophastigheden var 21 knob. Interiør fra AALBORGHUS. Der var plads til i alt 718 passagerer og 120 biler. 16

17 TREKRONER blev bygget i 1970 til ruten København-Aalborg, men kom ligesom AALBORGHUS til at sejle mest i Middelhavet. Der var plads til i alt 718 passagerer og 120 biler, og skibet kunne sejle 21 knob. AALBORGHUS og TREKRONER ved Kvæsthusbroen i København i