Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Transkript

1 Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

2 Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres kræftpatienten bliver bedre til at mestre dagligdagen igen indsatsen kan forebygge angst og depression hos kræftpatienten indsatsen kan forebygge uhensigtsmæssige sygemeldinger sagsbehandlerne vil føle en højere grad af kompetence og tryghed i kommunikationen med kræftpatienter

3 Socialrådgivere og sagsbehandlere vil ofte have kontakt til kommunens kræftpatienter og deres pårørende. Det kan være i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, afklaring af behov for rehabilitering, tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller ansøgning om orlov til pårørende. Der kan være mange udfordringer forbundet med kontakten til kræftpatienter, som kan reagere meget forskelligt på en henvendelse fra kommunen. Nogle kræftpatienter vil opfatte det som kontrol og føle sig mistænkeliggjorte; andre synes, at de kommunale socialrådgivere og sagsbehandlere venter alt for længe med at henvende sig til dem. Samtidig kan det være en angstprovokerende udfordring at skulle tale med mennesker, som har fået at vide, at de har en livstruende sygdom. Kræftens Bekæmpelse tilbyder kurset Social rådgivning af kræftpatienter som klæder sagsbehandlerne på til kontakten med kræftsyge borgere. Kurset giver viden om kræftpatienters forhold og behov og omfatter træning i den svære samtale. Kurset er målrettet socialrådgivere og sagsbehandlere og er evalueret meget positivt af deltagerne fra flere kommuner i Region Syddanmark, hvor det blev afprøvet i

4 Kursusbeskrivelse Kræftens Bekæmpelse Målgruppe: Kommunale socialrådgivere og sagsbehandlere. Kursusdag 1: At være kræftpatient Hvad vil det sige at blive kræftpatient? Fysisk operation, kemoterapi, strålebehandling, forskellige kure, bivirkninger, fysiske ændringer og handicaps, senfølger efter kræftsygdom og behandling Psykisk at forholde sig til de eksistentielle grundvilkår: døden, angsten, aleneheden og friheden. At tale om svære tanker og følelser med andre Socialt sygemelding og opfølgning, arbejdspladsens reaktioner, isolation, netværk, økonomi, børn og ægtefælle At være pårørende til en kræftpatient Hvad indebærer det? Rolleskift Ansvar Angst, bekymringer, nervøsitet Hvad skal man være opmærksom på som pårørende? Kursusdag 2: Mødet med kræftpatienten Socialrådgiverens/sagsbehandlerens møde med kræftpatienten Den første kontakt hvad er vigtigt? Kendskab til det at være kræftpatient fysisk, psykisk og socialt Det første møde hvad er vigtigt? Indkaldelsen er det første vigtige skridt til et godt samarbejde. Det svære i samtalen for både kræftpatient og socialrådgiver/ sagsbehandler, kommunikation, indsigt, forståelse, angst. Spørgeguide til samtale Træning i vanskelige samtaler at turde En kræftpatient fortæller En kræftpatient kommer og fortæller om sine erfaringer, frustrationer, glæder, ønsker, forventninger og behov Spørgsmål og diskussion Tilbud til kræftpatienter og deres pårørende Kræftens Bekæmpelses tilbud generelt (pjecer, Kræftlinien, børnegrupper, vejledning om alternativ behandling) Kræftrådgivningernes arbejdsområde (rådgivning, samtaler, gruppetilbud, samvær med andre kræftpatienter, undervisning og foredrag) Kommunens egne tilbud 4

5 Kursusdag 3: At vende tilbage til arbejdet Rehabiliteringskursus Kursusdag 4: Uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter At vende tilbage til arbejdet Håndbogen Når en medarbejder får kræft gennemgås Arbejdsgiver kolleger kræftpatient/medarbejder socialrådgiver, hvordan arbejder man sammen? Hvordan kan man hjælpe kræftpatienter til at vende tilbage på en god måde? Hvem gør hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Hvordan laver man en plan for tilbagevenden sammen med kræftpatienten? Rehabiliteringskursus i kommunalt regi Hvad er rehabilitering? definitioner, erfaringer og muligheder. Hvorfor er det nødvendigt hvad er effekten? Hvordan gør man? Kursusbeskrivelsen til Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? (se inddrages som undervisningsmateriale Kursisterne arbejder med at tilrettelægge et konkret forløb i kommunalt regi Muligheder for hjælp ved livets afslutning Hvilke muligheder er der for hjælp og støtte på det sociale og økonomiske område? Hvad er vigtigt at være opmærksom på? Palliation (lindrende behandling) muligheder for hjælp og støtte i forhold til fysiske og psykiske smerter Livets afslutning at dø hjemme, på hospitalet eller på hospice. Undervisning ved personale fra hospice En pårørende/ efterladt fortæller Den sidste tid sammen med kræftpatienten Hvad har man som pårørende brug for? Hvad er svært? Hvilke forventninger har man til det sociale system? Hvordan hjælper man bedst? Hvad har man brug for efter dødsfaldet? Kursusbeskrivelse Deltagerantal: Max 15 Varighed: 4 kursusdage samt 2-3 netværksmøder, hvor kursisterne arbejder i grupper uden undervisere. Der lægges op til, at kursisterne danner netværk, gerne på tværs af kommunegrænser. Her drøfter man problematiske sagsforløb og giver hinanden sparring, gode ideer og udveksler erfaringer eller arbejder udviklingsorienteret med f.eks. undervisning. 5

6 Praktiske oplysninger Kræftens Bekæmpelse

7 Hvordan kommer din kommune i gang? Kommunen udpeger et antal socialrådgivere og sagsbehandlere, som uddannes til at vejlede og rådgive kommunens borgere med kræft. Det er også en mulighed at gå sammen med en anden kommune om et kursus. Hvis mange socialrådgivere og sagsbehandlere kommer igennem et kursusforløb på kort tid, kan de dele viden og erfaringer, skabe netværk og etablere udviklingsarbejde. Samtidig kan det reducere udgifterne for den enkelte kommune. Kræftens Bekæmpelse tilbyder at tilrettelægge og planlægge kursusforløbet. Kræftens Bekæmpelse bidrager med undervisere og sørger for inddragelse af relevante eksterne undervisere som f.eks. en sygehuspræst eller hospiceansatte. Kommunal udgift Kræftens Bekæmpelse honorar for tilrettelæggelse, undervisning og kursusledelse vil udgøre ca kr. pr. kursus. Genoptræning og rehabilitering Med kommunalreformen og den nye sundhedslov fastlægges et klart og udvidet kommunalt myndighedsansvar på træningsområdet. Kommunerne får myndighedsansvaret for både genoptræning og vedligeholdelsestræning bortset fra træning, der ydes af regionerne under indlæggelse. Kommunen bliver dermed den enkelte borgers indgang til hovedparten af alle træningstilbud på sundheds- og socialområdet. Med reformen kan kommunen tilrettelægge træningsindsatsen for den enkelte borger i sammenhæng med kommunens andre tilbud på det samlede rehabiliteringsområde. Reformen giver således gode muligheder for at tilbyde borgerne koordinerede og effektive træningsforløb. 7

8 Invitation til samarbejde Med strukturreformen får kommunen ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. Ikke mindst i forhold til rådgivning, behandling, genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af en årelang indsats for kræftpatienter og deres pårørende opbygget en enestående viden og kompetence indenfor disse indsatsområder. Viden og kompetence, som vi gerne vil inspirere jer med og tilbyde vores bistand indenfor. Med ønsket om et godt samarbejde. Kræftens Bekæmpelse Kontaktperson: Jutta Ølgod Tlf.: jul@cancer.dk Læs mere på: I en kommune med borgere vil der hvert år være: 310 borgere, der får konstateret kræft, heraf 100 i den erhvervsaktive alder 2130 borgere, der skal leve med kræft, heraf 690 i den erhvervsaktive alder 300 borgere med kræft, der vil få behov for et rehabiliteringstilbud 150 borgere, der vil dø af kræft, heraf 40 i den erhvervsaktive alder 11 børn, der mister en far eller mor pga. kræft i løbet af året i alt vil der i kommunen bo næsten 100 børn og unge, som har mistet en mor eller far pga. kræft DESIGN: RUMFANG TRYK: KLS GRAFISK HUS FOTO: SCANPIX OG KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf: Januar 2007