Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2's organisatoriske placering: Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling M, er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse. Afdelingen består af de afsnit som har med behandling af af psykiske lidelser hos personer over +68, samt organiske psykiske lidelser, herunder rusmiddelpsykiatriske problemstillinger, oligofreni og ADHD. Afdelingen varetager desuden psykiatrisk modtagelse, psykiatrisk fysioterapi, forskning og udvikling. Afsnit M2 er et sengeafsnit, hvis hovedmålgruppe er gerontopsykiatriske patienter på +68 og patienter med organiske psykiske lidelser uanset alder, som er bosiddende i følgende kommuner: Århus, Favrskov, Syd- og Norddjurs, Silkeborg, Randers og Samsø. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle M2 samarbejder med afsnit MA2 (ambulatorium) om målgruppen og patientforløbene. Der samarbejdes også med afdelingens øvrige afsnit - M0 (forskning), M1 (modtagelsen), M3 (sengeafsnit), MA5 (fys) Sengeafsnittet er beliggende Skovagervej 2, Risskov, Indgang 74. Personalegruppen på M2 består af social- og sundhedsassistenter, plejere, sygeplejersker, ergoterapeut, lægesekretær og læger, som i det daglige samarbejder om patientforløbene. Personalet er delt i 2 grupper, som dagligt ledes af en gruppeleder, som er sygeplejerske. Desuden samarbejdes med fysioterapeuter, personale fra behandlergangen (somatiske områder), ECT, bioanalytikere, diætist og modtagelsen. Der er nøglepersoner indenfor blandt andet følgende områder: kvalitetsudvikling, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og arbejdstidsplanlægning. På det grunduddannelsesmæssige område er der én klinisk vejleder og to praktikvejledere. Der samarbejdes med praktiserende læger og primærsundhedstjeneste efter de aftaler, som er beskrevet i den generelle sundhedsaftale mellem Region Midt og kommunerne i regioner, og den lokale samarbejdsaftale mellem Afdeling M og de ni samarbejdende kommuner. Der samarbejdes med pårørende og andre sygehusafdelinger, hvor det har betydning for patientforløbet. Afsnittet er fast uddannelsessted for følgende grunduddannelser: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, lægesekretær og medicinere. I perioder er der også uddannelsessøgende fra følgende uddannelser: redder, fysioterapeut og læger i specialuddannelsesforløb. Side 1 af 8

2 Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit M2 har 17 sengepladser, som kan modtage patienter 24 timer i døgnet alle årets dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er på 2-4 uger. Patienterne er fra følgende kommuner: Farvskov, Syddjurs, Norddjurs, Århus, Silkeborg, Randers og Samsø. Størstedelen af patienterne er indlagt med affektive lidelser - hovedsageligt depression. Øvrige patientkategorier er demente, som indlægges, når der er brug for tiltag omkring adfærd eller usikkerhed om demens type. Desuden er der patienter med delir, som indlægges på afsnittet i den akutte fase af deres delir, af sikkerheds- og eller helbredsmæssige årsager. Ældre med misbrugsproblematikker (alkohol og medicin) indlægges til afvænning eller ifm. følgesygdomme til misbruget, eks. depression og delir. Afsnittet har i enkelte tilfælde mennesker med skizofreni indlagt - dette er ofte på tvang, efter en periode hvor de ikke har fulgt den anbefalede behandling. De fleste patienter er selvhjulpne, forstået på den måde, at de har de fysiske evner til selv at klare ADL, men de skal i en periode støttes psykisk og/eller fysisk til at gennemføre processerne. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Komplekse sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til demens, depression, mani, misbrug, delir, og angst. Det kan eksempelvis være adfærdsforstyrrelser/adfærdsændringer, suicidaltanker, konflikthåndtering, mindreværdsfølelser, urealistiske tanker om egen formåen, abstinenser, manglende sygdomsindsigt, skærmning, isolation, usikkerhed om hvordan fremtiden bliver, tvangsforanstaltninger, genetablering/etablering af netværk, Patienter med disse diagnoser har ofte en eller flere kliniske problemstillinger bundet til fysiologiske behovsområder, som aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, udskillelse af affaldsstoffer, søvn og hvile, respiration og cirkulation samt smerter og sanseindtryk. Patienterne har også typisk kliniske problemstillinger bundet til kommunikation, psykosociale forhold, seksualitet, viden og udvikling. Sygeplejen i afsnittet retter sig mod disse problemstillinger samt mod observation af virkning og bivirkning af given behandling. Dette kræver prioritering, koordinering, planlægning og delegering af sygeplejen. Dette er med patienten som omdrejningspunkt, og i samarbejde med patientens pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Udførende aspekt: Side 2 af 8

3 I sygeplejen er der lagt vægt på forebyggende, behandlende og lindrende opgaver. Sygeplejeopgaver/- interventioner er knyttet til patienternes fysiologiske, psykologiske og kommunikative behov, f.eks. ernæring, mobilitet, udskillelse, ADL, sansning og smerte, støttende samtaler, udredende undersøgelser. Der er i den forbindelse tale om støttende, delvis kompenserende og kompenserende sygepleje. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til de uddelegerede opgaver, f.eks. administrere medicinering, følge patienter til/ved undersøgelsesforløb, og behandlinger f.eks. ECT. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til psykosociale og eksistentielle områder, i form af f.eks. støttende samtaler, aktiviteter m.m. i forbindelse med eksempelvis patienters usikkerhed, krise, ensomhed og misbrug. Formidlende aspekt: Sygeplejeopgaver knyttet til patientens/borgerens behov for ny viden, nye færdigheder og nye indstillinger. Det kan være information om foreslået behandling, udarbejdelse af aktivitetsprogram, forløb i psykoedukation, kostvejledning. Dokumentation i MIDT-EPJ, fremlæggelse af patientforløb ved stuegang, middagsrapport o.lign. Ledende aspekt: Sygeplejeopgaver som er forbundet med gruppelederfunktionen. Dvs. overblik over en udvalgt del af plejegruppens patienter, ansvar for fordeling af dagens opgaver, uddelegering af opgaver før og efter forstuegang og stuegang. Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb, f.eks. dokumentation og tværfagligt samarbejde med f.eks. læger, fysioterapeut, ergoterapeut, lægesekretær, eksterne samarbejdspartnere. Daglig planlægning og dokumentation af sygeplejen for egne patientforløb. Daglig prioritering, koordinering og delegering af sygeplejen ved egne patientforløb. Det kan også være i forbindelse med opfølgning på patienten, når denne overgår til ambulant forløb. Udviklende aspekt Aktiv deltagelse i møder som afholdes af kvalitetsnøglepersoner f.eks. om MIDT-EPJ og KRAM. Aktiv deltagelse i faglige forums, hvor sygeplejen er til drøftelse og nye tiltag drøftes. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter indlægges akut eller planlagt. Indlæggelse kan komme i stand via henvisning fra egen læge, vagtlæge eller anden sygehusafdeling. Henvisningen behandles i Psykiatriens centrale visitation (PCV), hvor det besluttes hvilket afsnit patienten skal henvises til. Indlæggelse sker f.eks. pga. suicidalrisiko, Side 3 af 8

4 udfordrende/uhensigtsmæssig adfærd, fordi den psykiatriske sygdom har bragt patienten i livsfare, socialt sammenbrud i hjemmet, fordi det ikke er lykkedes at behandle patienten ambulant. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 2-4 uger. Ved indlæggelsen laves et fastlagt udredningsprogram, som blandt andet indeholder en somatisk udredning, en række blodprøver, en grundig gennemgang af medicin, rekvirering af epikriser fra relevante specialer, og en grundig observation af patienten. Indlæggelsens formål afhænger af indlæggelsesårsag, men overordnet drejer det sig om udredning, diagnosticering og opstart af behandling. Formålet kan f.eks. være optimering af medicinsk behandling, justering af plejetiltag så udfordrende/uhensigtsmæssig adfærd mindskes/undgås, udredning så der kan stilles en diagnose. Mange af patienterne har en tilknytning til primærsundhedstjeneste så der et samarbejde om eventuelle ændringer i tildeling af hjælp, det både i forhold til praktisk hjælp og hjælp til pleje. Efter udskrivelsen fra afsnit M2 tilknyttes størsteparten af patienterne til ambulatoriet MA2. Metoder i klinisk praksis I afsnittet anvendes MIDT-EPJ til al dokumentation. Følgende metoder anvendes til udredning; Hamilton, MoCCA, MMSE, Barthel, Trandex, somatiske undersøgelser, MR-, PET- eller CT-scanning, EEG, neurologiske undersøgelser, neuropsykologiske tests, Cohen-Mansfield test. I plejen anvendes blandt andet ernærings- og faldscreening, kost- og væskeregistrering, registrering af søvnmønster, aktivitetsplaner, selvmordsscreening, Brøset (BVC) til vurdering af volds- og aggressionsrisiko, skærmning, konflikthåndtering, social færdighedstræning, samtaler, pleje- og behandlingskonference, e-dok, sundhedsaftaler mellem kommuner og region, kontakt til forskningsbiblioteket ( patientsikkerhedsdatabase ( Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og til dels forskning indenfor sygeplejen, tilstræbes at indgå som en integreret del af arbejdet i sengeafsnit M2. Ved afdeling M er der etableret en kvalitetsorganisation, som kan understøtte arbejdet med kvalitetsudvikling i afdelingen - forankret i den kliniske hverdag. Der er ansat en kvalitetsproceskoordinator, som samarbejder med kvalitetsnøglepersoner og andre nøglepersoner udpeget af afdelingens forskellige enheder, om kvalitetsfremmende tiltag. Kvalitetsnøglepersonerne har forskellig faglig baggrund, en del er sygeplejersker, med stor klinisk indsigt i det enkelte område. Der pågår endvidere udviklingsprojekter hvor fagpersoner med særlig kompetence og interesse fra de enkelte enheder indgår i ad hoc grupper. Kvalitetsnetværket i Afdeling M arbejder primært med baggrund i Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM), som i sig selv er et omfangsrigt udviklingsprojekt under implementering. Side 4 af 8

5 Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling M kan fås ved Kvalitets- og proceskoordinator, sygeplejerske MPA Anette Dall på anetdall@rm.dk eller ved de enkelte enheders ledelser. Aktuelle projekter ved Afdeling M Implementering af NIP-depression Indførelse af pakkeforløb for patienter med depression Sygeplejedokumentation ved brug af digital anamnese Forebyggelse af fald Risikovurdering Brøset skemaer (BVC) Vurdering af selvmordsrisiko Ernæringsscreening Kvalitetssikring og forebyggelse vedr. tvangsanvendelse, herunder nedenstående Gennemførelse af eftersamtaler efter anvendelse af tvang Udarbejdelse og anvendelse af behandlingsplaner digitalt understøttet Fortsat implementering og anvendelse af MIDT-EPJ Sygeplejefagligt personale udfører undersøgelserne MMSE og Hamilton Risikostyring - patientsikkerhedsrunder i enhederne Afdækning af indlagte patienters forbrug af analgetika I efteråret 2013 deltagelse i tilfredshedsundersøgelse blandt patienter (LUP) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der er en klinisk vejleder (KV) i afsnittet, som organisatorisk refererer til afsnitsledelsen. KV er ikke en del af den daglige normering og er overordnet ansvarlig for de studerendes kliniske undervisningsperiode i et tæt samarbejde med afsnittets øvrige personale. Der er to praktikvejledere i afsnittet, som sammen med den kliniske vejleder er ansvarlig for afsnittets læringsmiljø. Desuden fungerer alle med sundhedsfaglig uddannelse som daglige vejledere for de studerende - dvs. den studerende altid vil have en at få vejledning hos. Den studerende vil i hele den kliniske periode være tilknyttet én af afsnittets 2 plejegrupper. I det daglige vil den studerende være tilknyttet en daglig vejleder, som sammen med den studerende er ansvarlig for før-, under- og eftervejledning. I introduktionsperioden (de første 2-3 uger) tilegner den studerende sig kendskab og viden om afsnittets dagligdag, målgruppe, personale, samarbejdspartnere og rutiner. Det sker i samarbejde med klinisk vejleder og de daglige vejledere. Den studerende vil altid have en daglig vejleder, som har til opgave at være sparringspartner for den studerende i forhold til de opgaver som den studerende. Der vil være mulighed for at blive fulgt af den kliniske vejleder flere gange i forløbet. Hvornår aftales ved ugesamtalerne og skal Side 5 af 8

6 desuden fremgå af eportfolio. Der er også mulighed for at følge og blive fulgt af de daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner er 2 centrale elementer i organiseringen af den studerendes forløb på M2, hvilket betyder at eportfolio og de muligheder den rummer bruges meget. Den kliniske vejleder afvikler planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evaluering, med udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra den studerende. Derudover deltager den kliniske vejleder ved afvikling af studieaktiviteterne og afvikler intern prøve. Hvornår de enkelte aktiviteter afvikles, orienteres der om ved introduktionen. Den ugentlige studiedag kan bruges på undervisningstilbud, litteraturlæsning, udarbejdelse og forberedelse til planlagt studeaktivitet og seminar, samt ajourføring af eportfolio. De 30 timers tilstedeværelse afvikles mellem kl. 7 og 23 på alle ugens dage og planlægges i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder, med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og de muligheder, der er i afsnittet på det pågældende tidspunkt. Der er en vekslen mellem at udføre sygepleje under vejledning og selvstændig udførelse. Der er mulighed for at deltage i ambulante forløb, både i ambulatoriet på AUH Risskov og i patienternes eget hjem. Det kan være sammen med kollegaer fra sengeafsnittet eller ambulatoriet eller selvstændigt. Det er muligt for de studerende at mødes til fællesrefleksion, både mono- og tværfagligt. Der er mulighed for fordybelse i patientforløbene - det vil sige, at den studerende ikke er tilknyttet flere patientforløb ad gangen end det er muligt at fordybe sig og arbejde i dybden i forhold til sygeplejen til den enkelte patient. Afsnittet har valgt at ingen uddannelsessøgende indgår i normeringen. Afdelingen har tilknyttet en uddannelsesansvarlig, som kan inddrages i vejledningen efter behov. Lilian Gade Abrahamsen, liliabra@rm.dk Forventninger til den studerende Den studerende skal løbende ajourføre og anvende eportfolio, herunder blandt andet udarbejde ugeplaner som printes ud og hænges op. Den studerende er medansvarlig for at der aftales og afvikles ugesamtaler og senest 2 dage før sende skriftligt oplæg til den kliniske vejleder til disse. Oplægget er en del af den studerendes forberedelse til ugesamtalen. Den studerende skal, med stigende grad gennem den kliniske undervisningsperiode, vise selvstændigt initiativ i at opsøge læringsmuligheder. De sygeplejefaglige opgaver skal den studerende udføre med større og større selvstændighedsgrad, ligesom kompleksiteten i opgaverne skal øges gennem den kliniske undervisningsperiode. Den studerende skal forholde sig kritisk til afsnittets praksis og tage aktivt del i udviklingen af praksis. vedrørende klinisk pensum Side 6 af 8

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og har været tilknyttet afsnittet siden Vejlederen har klinisk vejledermodul og har i 2012 afsluttet Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og Klinisk uddannelse. Desuden deltager vejlederen løbende i temadage, der udbydes af relevans for sygeplejestudiet og deltager årligt i 1-2 konferencer, hvor temaet er uddannelse og læring. Vejlederen har desuden eksterne undervisningsopgaver og fungerer som censor på grunduddannelserne til social- og sundhedshjælper og social - og sundhedsassistent. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum er på sider (30-50 sider pr. ECTS-point)og fordeles på følgende måde: Klinisk undervisningssted opgiver sider og den studerendes selvvalgte pensum er på sider. Pensum skal bestå af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerendes selvvalgte pensum godkendes af den kliniske vejleder og skal være indskrevet i e-portfolio senest 1 uge før intern klinisk prøve afvikles. Pensumlisten for det kliniske undervisningssted findes på følgende link: +auh,+risskov/om+afdeling+m/i+uddannelse+p%c3%a5+afdelingen/studerende+og+elever/sygeplejerskeud dannelsen? Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at kunne indstilles til intern klinisk prøve og det er den kliniske vejleder der vurderer, om den studerende har været aktiv. At være studieaktiv betyder blandt andet at den studerende har deltaget aktivt i de sygeplejeopgaver som er beskrevet i afsnit M2's generelle kliniske studieplan. indenfor de første 2 uger udarbejder individuel klinisk studieplan, følger op på denne og løbende ajourfører denne, udviser engagement, initiativ og ansvarlighed ifht. at opnå læringsudbyttet for modul 12 deltager aktivt i de studieaktiviteter, som er beskrevet i den generelle kliniske studieplan og den individuelle kliniske studieplan gennemfører og deltager aktivt i studieaktiviten seminar, som har fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved hjælp af relevant metode fra værktøjskassen gennemfører studieaktiviteten udvikling af klinisk sygepleje, som det er beskrevet i bilag 3 i modulbeskrivelsen. Side 7 af 8

8 opgiver selvvalgt pensum i eportfolio senest 1 uge før intern prøve og får selvvalgt pensum godkendt. anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio, herunder aktuelt fagligt niveau. sender oplæg til ugesamtaler senest 2 dage før samtalen, hvor det fremgår hvad den studerende ønsker at ugesamtalen skal dreje sig om. er medansvarlig for, at ugesamtaler planlægges og afvikles. tager aktivt del i arbejdsopgaver, det sociale miljø med kollegaer, det faglige miljø i afsnittet. Er ovenstående opfyldt, indstilles den studerende til intern prøve, hvor temaet er Selvstændig professionsudøvelse. Den interne prøve afvikles i afslutningen af modulet og består at 2 delprøver jvf. modulbeskrivelsen. Udarbejdet af: Klinisk vejleder Line Eske, afsnit M2, AUH Risskov september 2013 Afdelingssygeplejerske Kirsten Bo-Kristensen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 8 af 8