Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Transkript

1 BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse blandt institutionerne og skolerne inden for fire forberedende tilbud (AVU og FVU på, produktionsskoler og ungdomsskoler), som blev foretaget af tænketanken DEA som en del af analyseprojektet, De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Undersøgelsen blev gennemført i januar 2017, hvor uddannelsesledere, forstandere og andre øverste ansvarlige blev stillet en række spørgsmål om blandt andet eleverne og lærernes kompetencer samt institutionerne og skolernes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og private virksomheder. I alt deltog 128 institutioner og skoler i undersøgelsen, hvilket svarede til en svarprocent på cirka 64 pct. Forhold vedrørende skolens/institutionens elever/kursister I dette afsnit gennemgås resultaterne for forhold vedrørende eleverne/kursisterne, hvor respondenterne er blevet spurgt ind til antallet af elever/kursister, elevernes/kursisternes fravær og, hvor længe efter opholdet på tilbuddet der er kontakt mellem eleven/kursisten og skolen/institutionen. har flest elever sammenlignet med ungdomsskoler og produktionsskoler Antallet af elever på både ungdomsskolerne og produktionsskolerne varierer mere fra skole til skole, mens størrelsen af kursistbestanden på de forskellige -institutioner er langt mere sammenlignelige. Dette er ses af figur 1. -institutionerne er dem med flest elever på tværs af de adspurgte tilbud. Her har 83 pct. af institutionerne svaret, at de har over 150 elever, mens 50 pct. af ungdomsskolerne og 34 pct. af produktionsskolerne har givet dette svar. rne er den eneste type skole, der har svaret, at de har færre end 20 elever på skolen. Omkring 20 pct. af ungdomsskolerne har svaret, at de har færre end 20 elever på skolen, og knap 30 pct. af ungdomsskolerne har svaret, at de har mellem elever. Hvis der ses på produktionsskolerne har knap 60 pct. af skolerne svaret, at de har mellem elever på skolen, mens omkring 34 pct. har angivet, at de har over 150 elever. Tænketanken DEA Fiolstræde København K Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Wen Shi Xuan, projektassistent

2 Figur 1: Hvor mange elever har I haft det seneste kalenderår? Færre end Over 150 Færre elever på ungdomsskolerne afbryder deres forløb Der blev endvidere spurgt ind til, hvor stor en andel af skolens/institutionens elever/kursister, der afbrød deres forløb i det sidste kalenderår. I figur 2 kan man se, at der er færrest elever på ungdomsskolerne, der afbryder et forløb. Her har over halvdelen af de adspurgte ungdomsskoler besvaret, at der enten er ingen eller under 5 pct. af eleverne, der afbryder et forløb. Blandt -institutionerne svarede 43 pct., at der var mellem pct. af deres elever på institutionen, der afbrød deres forløb. Af de adspurgte forberedende tilbud er det blandt institutionerne vi finder flest, 14 pct., der har svaret, at blandt deres kursister afbrød mellem pct. deres forløb. For produktionsskolerne varierer besvarelserne langt mere end for de andre tilbud. Blandt produktionsskolerne svarer 32 pct., at mellem 6-15 pct. af deres elever valgte at afbryde deres forløb, 24 pct. svarede, at andelen var mellem pct. og 24 pct. svarede, at deres elever enten ikke afbrød eller denne andel var under 5 pct. blandt deres elever i det sidste kalenderår. 2

3 Figur 2: Hvor mange af jeres elever afbrød deres forløb på skolen sidste kalenderår? Ingen 1-5 pct, 6-15 pct, pct, pct, Ved ikke rne er i længere tid i kontakt med deres elever, men produktionsskolerne med flest Når der spørges til hvorvidt skolerne/institutionerne holder kontakt til sine elever/kursister efter et afsluttet forløb, svarer 86 pct. af -institutionerne, at der ikke er kontakt til kursisterne efter forløbet er afsluttet. De -institutionerne, der har kontakt til deres kursister efter forløbet svarede, at kontakten højst vare en måned, 7 pct., eller mellem fire til seks måneder, 4 pct. rne og produktionsskolerne har mere kontakt til eleverne efter forløbet er afsluttet. Blandt ungdomsskolerne svarede 25 pct., at de har mere end seks måneders kontakt til deres elever efter forløbet og 30 pct. svarede, at de er i kontakt med deres elever mellem to til seks måneders efter. Dog svarede 30 pct. af ungdomsskolerne, at de ikke har nogen kontakt til eleverne. Til sammenligning svarede kun 16 pct. af produktionsskolerne, at der ingen kontakt er mellem dem og deres elever efter forløbet er afsluttet. Derimod svarede 26 pct. af produktionsskolerne, at de følger deres elever mellem to til tre måneder, 37 pct. mellem fire til seks måneder og 13 pct. i mere end et halvt år efter afslutningen af produktionsskoleforløbet. 3

4 Figur 3: Er skolen i dialog med eleverne, når disse er færdige på skolen? Nej Ja, indtil to til tre mdr. efter afslutning Ja, i mere end seks mdr. efter afslutning Ja, indtil en mdr. efter afslutning Ja, indtil fire til seks mdr. efter afslutninger Ved ikke Undervisernes ansættelse på skolerne/institutionerne I dette afsnit ses på svarerne omkring skolens/institutionens undervisernes ansættelseslængde på de forberedende tilbud. Respondenterne blev spurgt om, hvor længe deres undervisere havde været på skolen/institutionen og antallet af nyansatte samt stillingsopslag. har ansat flest nye undervisere det seneste kalenderår Besvarelserne viser, at antallet af nyansatte undervisere i det seneste kalenderår har været størst blandt de adspurgte -institutionerne, som det ses af figur 4. Blandt disse svarede 57 pct., at de har ansat over 50 nye undervisere i det seneste kalenderår. På ingen af -institutionerne blev der ansat under 11 nye undervisere. Blandt ungdomsskolerne er der langt større variation i besvarelsen. De fleste, 31 pct., svarede, at de har ansat mellem 1-5 nye undervisere i det seneste kalenderår, næstflest, 23 pct., svarede mellem nye undervisere og 19 pct. svarede, at de har ansat over 50 nye underviser. Ingen produktionsskoler har ansat mere end 50 nye undervisere i det seneste kalenderår, derimod svarede 19 pct. af produktionsskolerne, at de har ansat mellem nye undervisere, 33 pct. af produktionsskolerne har ansat mellem 16-25, 27 pct. har ansat mellem nye lærer og 21 pct. har ansat mellem 6-10 nye lærer det seneste kalenderår. 4

5 Figur 4: Hvor mange lærere har skolen haft ansat det seneste kalenderår? Over 50 Over halvdelen af skolerne har underviserne ansat i over 5 år Der blev ligeledes spurgt ind til hvor længe underviserne har været ansat på skolen. Blandt -institutionerne svarede 71 pct., at under 25 pct. af underviserne havde været ansat under 1 år. For produktionsskolerne svarede 74 pct. dette, mens andelen af ungdomsskolerne, hvor under 25 pct. af underviserne havde været der under et år var 57 pct. Spørger man derimod til andelen af underviserne, der har været ansat i over 5 år, svarer 61 pct. af -institutionerne, 52 pct. af ungdomsskolerne og 69 pct. af produktionsskolerne, at 50 pct. eller derover af deres undervisere har været ansat i over 5 år. Figur 5: Hvor mange af lærerne har været ansat på skolen hhv., under 1 år og over 5 år? Over 5 år Under 1 år Ingen Under 25 pct pct. 50 pct. eller derover Ved ikke 5

6 har haft flest undervisningsstillinger slået op Når der spørges til antallet af undervisningsstillinger som skolen/institutionen har haft slået op i det seneste kalenderår, har 43 pct. af ungdomsskolerne, 25 pct. af produktionsskolerne og 7 pct. af institutionerne svaret, at de ikke har søgt undervisere gennem et stillingsopslag i det seneste kalenderår. Yderligere ses det af figur 6, at -institutionerne har haft flest undervisningsstillinger slået op i det seneste kalenderår, da 40 pct. af -institutionerne svarede, at de har haft mindst 6 undervisningsstillingsopslag, mens dette kun er gældende for 8 pct. af ungdomsskolerne og 3 pct. af produktionsskoler. Hvis der ses på andelen af skolerne/institutioner, der har haft mellem 1-5 undervisningsstillinger slået op er andelen størst blandt produktionsskolerne med 72 pct., hvorimod 54 pct. -institutionerne og 48 pct. af ungdomsskolerne svarede, at de haft mellem 1-5 undervisningsstillingsopslag. Figur 6: Hvor mange undervisningsstillinger har skolen haft slået op i det seneste kalenderår? Ingen Over 20 Ved ikke 6

7 Undervisningsformer og undervisernes kompetencer I dette afsnit ses på svarerne omhandlende de forskellige undervisningsformer den enkelte skole/institution bruger samt, hvilke krav skolerne/institutioner har til deres undervisers kompetencer og om underviserne påtager sig andre roller end den klassiske lærerrolle. rne anvender værkstedsundervisning, mens og ungdomsskolerne har undervisning i klasselokaler I figur 7 er vist i hvilket omfang praktik, værkstedsundervisning og undervisning i klasselokaler anvendes ude på skolerne/institutionerne. Af besvarelserne fremgår det, at 50 pct. af -institutionerne ikke anvender praktik, mens 47 pct. af ungdomsskolerne og 58 pct. af produktionsskolerne anvender praktik i enten høj grad eller meget høj grad. Yderligeres ses det også, at værkstedsundervisning er i meget høj grad benyttede på produktionsskolerne, dette svarede 85 pct. af respondenter fra skolen, mens den største som ikke anvender denne form for undervisning er blandt -institutionerne, hvor 32 pct. svarede, at værkstedsundervisning ikke anvendes. På ungdomsskolerne er svarende mere vekslende, dog svarede en tredjedel, at de i høj grad benytter værksstedsundervisning. Den rene klasseundervisning er mest fremtrædende blandt -institutionerne, hvor 75 pct. af institutionerne svarede, at de benytter denne undervisningsform i meget høj grad. Klasseundervisning er i høj grad benyttet blandt ungdomsskolerne, hvor 57 pct. svarede tilbage, at denne undervisningsform blev benyttet i meget høj grad. Blandt produktionsskolerne svarede størstedelen, 52 pct., at de benyttede klasseundervisning i nogen grad. Besvarelserne omkring brugen af værkstedet som lokale for den faglige undervisning giver ikke som tidligere et klart billede i, hvilken grad dette benyttes. De fleste af -institutionerne svarede, at de ikke benyttede denne form undervisning. Dette gjaldt 25 pct. Blandt produktionsskolerne svarede 46 pct., at denne kombination benyttes i nogen grad, mens 56 pct. af ungdomsskolerne fordelte sig ligeligt mellem, at blandingen af værkstedsundervisning med undervisning i faglige fag benyttes i nogen eller lav grad. 7

8 Figur 7: I hvilket omfang anvendes følgende former for undervisning på skolen? Praktik Vækstedsundervisning Dansk, engelsk og/eller matematik i værksted Dansk, engelsk og/eller matematik i klasselokalet I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Anvendes ikke Omkring halvdelen af institutionerne og produktionsskolerne tilbyder selv vejledning til eleverne, mens op til 70 pct. ungdomsskolerne tilbyder vejledning til eleverne i samarbejde med kommunen Der er endvidere blevet spurgt ind til hvorvidt eleverne/kursisterne modtager vejledning, mens de er på skolen/institutionen og i givet fald hvem der står for vejledningen. Blandt -institutionerne tilbyder de alle deres kursister vejledning, hvor 68 pct. af institutionerne selv står for at vejlede deres kursister under forløbet. Blandt produktionsskolerne svarede 52 pct., at de selv og kommunen står for elevernes vejledning, mens de resterede 48 pct. af skolerne svarede, at de selv står for vejledningen. Vejledning for elever på ungdomsskolerne står skolerne i samarbejde med kommunen hovedsaligt for, hvor 72 pct. af ungdomsskolerne svarede dette. Blandt ungdomsskolerne svarede 5 pct., som de eneste af de adspurgte, at deres elever ikke tilbydes vejledning, mens de er på skolen. 8

9 Figur 8: Har eleverne på skolen mulighed for at få vejledning, og hvem står i givet fald for at tilbyde denne? Der tilbydes ikke vej Skolen selv Kommunen/UU Både skolen og kommun Langt de fleste skoler mener, at det er vigtigst at forberede eleverne til fremtid uddannelse Resultatet fra undersøgelsen viser, at der er bred enighed på tværs af skolerne/institutionerne, at det vigtigste formål for skolen er at klargøre eleven/kursisten til videre uddannelse, når der skal vælges mellem fremtidsudsigterne uddannelse eller beskæftigelse for eleven/kursisten. Blandt produktionsskolerne svarede 94 pct., at klargøring til uddannelse er skolernes vigtigste formål i forhold til beskæftigelse. Blandt -institutionerne havde 89 pct. samme holdning, mens 81 pct. af ungdomsskolerne havde samme pilotering mellem uddannelse og beskæftigelse. 9

10 Figur 9: Et forberedende tilbud kan have flere formål. Hvilket af de to nævnte vil du sige, er det vigtigste formål for skolen? Forberede eleverne ifht. fremtidig uddannelse Forberede eleverne ifht. fremtidig beskæftigelse Underviserne skal have stærke pædagogiske evner Der er ligeledes blevet spurgt ind til hvilke kompetencer skolerne/institutionerne lægger vægt på, når de skal ansætte en ny underviser. Både -institutionerne, produktionsskolerne og ungdomsskolerne havde stærke pædagogiske evner som første prioritet, når en ny underviser skal ansættes. Herefter lægger ungdomsskolerne og produktionsskolerne vægt på høj faglighed, mens lægger mere vægt på tidligere pædagogiske erfaring. Tabel 1: Hvordan prioriterer i de angivne kompetencer, når skolen rekrutterer nye lærere? (1 er højst) 1 Stærke pædagogiske evner Stærke pædagogiske evner Stærke pædagogiske evner 2 Tidligere pædagogiske erfaring Høj faglighed Høj faglighed 3 Høj faglighed Tidligere ansættelse som lærer Relevant erhvervserfaring fra erhvervslivet 4 Tidligere ansættelse som lærer Tidligere pædagogiske erfaring Tidligere pædagogiske erfaring 5 Relevant erhvervserfaring fra erhvervslivet Relevant erhvervserfaring fra erhvervslivet Tidligere ansættelse som lærer 10

11 Underviserne efteruddanner sig inde for pædagogikken I undersøgelsen blev skolerne ligeledes spurgt om de bruger ressourcer til at efteruddanne deres undervisere. Langt de fleste skoler/institutioner har tilbudt deres undervisere efteruddannelse enten i form af kurser af faglig karakter eller pædagogiske kurser. Blandt -institutionerne svarede alle, at deres undervisere havde været på kursus, mens 5 pct. af ungdomsskolerne svarede, at de ikke havde sendt undervisere på pædagogiske kurser eller kurser af faglig karakter. Det ses dog, at de fleste sender deres undervisere til pædagogiske kurser i forhold til kurser af faglig karakter. Den største forskel mellem de to typer af kurser er blandt ungdomsskolerne, hvor 80 pct. svarede, at de havde sendt deres undervisere på et pædagogisk kursus, mens 50 pct. svarede, at deres undervisere havde været på et kursus af faglig karakter inden for det seneste år: Figur 9: Har skolen anvendt ressourcer til at efteruddanne lærere inden for det seneste år? Ved ikke Ja, kurser af faglig karakter Ja, pædagogiske kurser Nej Underviserne på produktionsskolerne hjælper deres elever meget Den enkelte underviser på, produktionsskolerne og ungdomsskolerne kan have stor betydning for elever/kursister, derfor blev der i undersøgelsen spurgt ind til om underviserne varetog en mentor- eller vejlederrolle overfor eleverne/kursisterne. Blandt skolerne/institutionerne svarede ganske få, at det kun var eksterne der indtog disse roller overfor eleverne/kursisterne. Det er altså ganske få steder underviserne kun har virke som faglig underviser. På -institutionerne hjælper underviserne mest kursisterne indenfor arbejdstiden og som en del af undervisningen, mens tilbagemeldingen fra ungdomsskolerne er, at underviserne hjælper eleverne blandt andet med at finde praktikpladser og hjælper desuden også eleverne videre efter forløbet. På produktionsskolerne spiller underviserne en væsentlig rolle, da de hjælper eleverne på mange forskellige måder. Underviserne hjælper her både inden- og udenfor arbejdstid, med at få eleven til at møde ind, hjælpe med at finde praktik og følger eleven efter produktionsskoleforløbet er afsluttet. 11

12 Figur 10: Optræder skolens lærere nogle gange i rollen som mentor/vejleder for eleverne? Ja, lærerne hjælper eleverne inden- og udenfor arbejdstiden Ja, lærerne hjælper eleverne indenfor arbejdstiden Ja, lærerne hjælper eleverne på anden vis Ja, lærerne hjælper eleverne videre efter tilbuddet Ja, lærerne hjælper eleverne med at finde praktikpladser Ja, lærerne hjælper med at møde ind Ja, som en del af undervisningen Nej, det er eksterne som varetager dette Der tilbydes andre uddannelser på skolerne Skolerne/institutionerne blev yderligere spurgt ind til om de udbød andre uddannelser. Blandt institutionerne svarede 86 pct., at de tilbød et andet forberedende tilbud og 36 pct. svarede, at de også udbyder den kombineret ungdomsuddannelse (KUU) samt svarede 4 pct. erhvervsgrunduddannelsen (EGU) også er del af deres uddannelsesudbud. For ungdomsskolerne udbyder de fleste også et andet forberedende tilbud, 80 pct., mens 18 pct. svarede, at de også har EGU, samt udbyder 9 pct. af ungdomsskolerne henholdsvis KUU og den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Ligesom ungdomsskolerne udbyder de spurgte produktionsskolerne også alle de uddannelsestilbud, der spørges ind til i undersøgelsen. KUU udbydes af 76 pct., mens EGU udbydes af 66 pct., STU udbydes 43 pct. og 41 pct. svarede, at de udover produktionsskoleforløbet også tilbyder et andet forberedende tilbud. 12

13 Figur 11: Hvilke andre uddannelser udbyder I på skolen? Andre forberedende tilbud KUU EGU STU Skolens samarbejde med andre aktører I dette afsnit ses der på, hvordan skolerne/institutioner svarede på spørgsmålene vedrørende deres samarbejde med formelle og uformelle aktører med fokus, hvordan de oplever dette samarbejde fungerer i praksis. Mange skoler samarbejder i meget høj grad med UU, kommunen & jobcentre I første omgang blev der spurgt ind til i hvilken grad skolerne samarbejder med andre aktører. institutioner, ungdomsskoler og produktionsskoler svarede, at de samarbejder i høj grad eller meget høj grad med UU, kommunen og jobcentre. Det er især produktionsskolerne, der samarbejder med virksomhederne, hvor 77 pct. af produktionsskolerne svarede, at de samarbejder i høj grad eller i meget høj grad med virksomhederne. Blandt de adspurgte fremgår det, at samarbejdet med grundskolerne især er udbredt blandt ungdomsskolerne, hvor 70 pct. af ungdomsskolerne svarede, at de samarbejder i høj grad eller meget høj grad med grundskoler. -institutionerne, 48 pct., og produktionsskolerne, 46 pct., var dem blandt de adspurgte, hvor flest svarede tilbage, at de i høj grad eller meget høj grad samarbejder med ungdomsuddannelserne. 13

14 Figur 12: I hvilken grad samarbejder I med følgende aktører? Virksomheder UU, kommune & jobcentre Ungdomsuddannelser Grundskoler I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Samarbejder ikke Langt de fleste skoler tager selv initiativ til at samarbejde med ungdomsuddannelser og over halvdelen er tilfredse med samarbejdet Efterfølgende blev der spurgt ind til, hvordan samarbejdet med de andre aktører er opstået, og hvordan de vurderer samarbejdet med den pågældende aktør. Langt de fleste skoler/institutioner svarede, at det er dem selv, der tager initiativet i forhold til samarbejdet med ungdomsskolerne for svarede 82 pct., produktionsskolerne 80 pct. og ungdomsskolerne 60 pct. dette. Der er nogle enkle skoler, der ikke samarbejder med ungdomsuddannelserne, og få gør det i det omfang det er lovmæssigt pålagt det lovmæssige. Knap 5 pct. af institutionerne og produktionsskolerne har svaret, at det er ungdomsuddannelserne, der tager initiativet til at samarbejde med skolen. 14

15 Figur 13: Hvordan er jeres samarbejde med ungdomsuddannelserne opstået? Skolen samarbejder ikke med ungdomsuddannelser Skolen samarbejder, men kun i det omfang det er pålagt lovmæssigt Skolen samarbejder, og det er primært skolen selv, der har taget initiativ Skolen samarbejder, og det er primært ungdomsuddannelserne, der har taget initiativ Ved ikke Når skolerne/institutionerne spørges til, hvordan de vurderer samarbejdet med ungdomsuddannelser, har 84 pct. af institutionerne, 54 pct. af ungdomsskolerne og 67 pct. af produktionsskolerne svarede, at samarbejdet enten er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. rne er dem af de adspurgte, der er mest utilfredse med samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Her har 21 pct. svaret, at de vurderer samarbejdet som værende utilfredsstillende. Figur 14: Hvordan vurderer du overordnet set skolens samarbejdet med ungdomsuddannelserne? Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Hverken eller Utilfredsstillende Meget utilfredsstillende Ved ikke 15

16 Skolerne er initiativtagerne, når det gælder samarbejdet med UU, kommuner og jobcentre og over 70 pct. er tilfredse med samarbejdet De fleste skoler tager selv initiativet til samarbejdet med UU, kommuner og jobcentre. Blandt de adspurgte svarede 77 pct. af produktionsskolerne dette, mens andelen af -institutioner var 75 pct. og ungdomsskoler var andelen 55 pct. Udover skolen kan en del af de indgåede samarbejder også været påbegyndt på initiativ af UU, kommune eller jobcentre. Blandt ungdomsskolerne svarede 20 pct. dette, mens andelen af -institutioner og ungdomsskoler var på henholdsvis 16 pct. og 15 pct. Figur 15: Hvordan er jeres samarbejde med UU, kommuner og jobcentre opstået? Skolen samarbejder ikke med UU, kommuner eller jobcentre Skolen samarbejder, men kun i det omfang det er pålagt lovmæssigt Skolen samarbejder, og det er primært skolen selv, der har taget initiativ Skolen samarbejder, og det er primært UU, kommuner eller jobcentre der har taget initiativ Ved ikke Langt størstedelen af de adspurgte skoler og institutioner svarede tilbage, at deres indtryk af samarbejdet med UU, kommuner eller jobcentre var meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. De mest tilfredse med samarbejdet var blandt -institutionerne, hvor 87 pct. svarede gav samarbejdet denne vurdering. Blandt produktionsskolerne var andelen 77 pct., mens 74 pct. af ungdomsskolerne svarede, at de var meget tilfredse eller tilfredse. Bland findes også den største andel af utilfredse, hvor 4 pct. af de adspurgte meldte tilbage, at de var utilfredse med samarbejdet med UU, kommuner eller jobcentre. For produktionsskoler og ungdomsskoler er andelen mindre end 3 pct. 16

17 Figur 16: Hvordan vurderer du overordnet set skolens samarbejde med UU, kommuner og jobcentre? Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Hverken eller Utilfredsstillende Meget utilfredsstillende Ved ikke Langt de fleste skoler/institutioner tager selv initiativet til samarbejdet med virksomhederne og over 80 pct. er meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet. Samarbejdet mellem skolerne/institutionerne og virksomheder er primært opstået på initiativ af skolerne/institutionerne selv. Blandt produktionsskolerne svarede 98 pct., at det er skolen selv som tager initiativet til samarbejdet med virksomhederne. Denne andel er 80 pct. for ungdomsskolerne, mens dette gælder for 68 pct. af -institutionerne. r og -institutioner svarede tilbage, at 5 pct. og 21 pct. ikke samarbejder med virksomheder. 17

18 Figur 17: Hvordan er jeres samarbejde med virksomhederne opstået? Skolen samarbejder ikke med virksomheder Skolen samarbejder, men kun i det omfang det er pålagt lovmæssigt Skolen samarbejder, og det er primært skolen selv, der har taget initiativ Skolen samarbejder, og det er primært virksomhederne, der har taget initiativ Ved ikke Samlet set svarede -institutioner, ungdomsskoler og produktionsskoler tilbage, at de meget tilfredse eller tilfredse med virksomhedssamarbejdet. Af de adspurgte -institutioner svarede 90 pct. dette, mens for ungdomsskoler og produktionsskoler var andelen af skolerne, der var meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet henholdsvis 88 pct. og 85 pct. Den største andel af skoler, som er utilfredse med virksomhedssamarbejdet er blandt ungdomsskolerne, hvor 6 pct. svarede til, at de var utilfredse. Bland produktionsskolerne var denne andel 2 pct., mens ingen af -institutionerne svarede tilbage, at de var utilfredse med samarbejdet. Figur 18: Hvordan vurderer du overordnet set skolens samarbejde med virksomhederne? Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Hverken eller Utilfredsstillende Meget utilfredsstillende Ved ikke 18

19 Skolens/informations informationsgrundlag I dette afsnit ses der på, hvordan skolerne/institutioner svarede på spørgsmålene vedrørende, hvilke oplysninger skolen har om eleverne, når de starter i tilbuddet ud fra, hvor den pågældende elev/kursist tidligere har været, samt i hvilket omfang skolen/institutionen viderebringer oplysninger om eleverne, når de afslutter tilbuddet. Stort set alle skoler modtager oplysninger om eleven/kursisten Over 90 pct. af produktionsskolerne (95 pct.) og ungdomsskolerne (90 pct.) modtager oplysninger om eleven inden eleven starter på skolen. Blandt de spurgte -institutioner svarede lidt over halvdelen tilbage, 54 pct., at institutionen modtager oplysninger om kursisten inden denne starter på forløbet, mens 43 pct. ikke modtager nogen oplysninger inden kursisterne starter. Figur 19: Modtager skolen oplysninger om en elev, inden vedkommende starter i tilbuddet? Ja Nej Ved ikke De fleste modtager oplysninger om elevens faglighed fra grundskolerne Blandt skolerne/institutionerne svarede flest tilbage, at de fra grundskolen modtager oplysninger om elevernes/kursisternes faglige niveau. Blandt ungdomsskolerne modtager 94 pct. denne oplysning, mens det for produktionsskolerne og -institutionerne drejer sig om henholdsvis 78 pct. og 67 pct. af dem, der svarede. En anden oplysning som mange skoler også modtager er om elevens psykiske diagnoser. Her har 53 pct. af -institutionerne, 59 pct. af produktionsskolerne og 89 pct. af ungdomsskolerne svaret, at de modtager oplysninger om elevens psykiske diagnoser. 83 pct. af ungdomsskolerne har endvidere svaret, at de også modtager oplysninger om elevens problemer i hjemmet. 19

20 Figur 20: Hvilke oplysninger modtager skolen typisk om elever, der kommer fra grundskolen? Ved ikke Oplysninger om misbrug Oplysninger om psykiske diagnoser Oplysninger om elevens faglighed Oplysninger om problemer i hjemmet Oplysninger om psykisk sårbarhed uden diagnose Oplysninger om gentagelse af klassetrin Ingen oplysninger rne modtager både personlige og faglige oplysninger om elever, der kommer fra en afbrudt gymnasial ungdomsuddannelse -institutionerne modtager hovedsaligt oplysninger om kursisternes faglige niveau, når de kommer fra en afbrudt gymnasial ungdomsuddannelse. Ud af de adspurgte svarede 67 pct., at det var information om kursisten faglighed og 47 pct., at de modtog oplysninger om tidligere ungdomsuddannelsesforøg. rne derimod modtager både oplysninger om elevernes faglige kunnen og personlige udfordringer, når de modtager en elev fra en afbrudt gymnasial ungdomsuddannelse. Af de adspurgte svarede 53 pct., at de modtager oplysninger om elevens faglighed, tidligere afbrudte ungdomsuddannelse og psykisk sårbarhed uden diagnose, når eleven kommer fra en afbrudt gymnasial ungdomsuddannelse. I forhold til elever/kursister, der kom direkte fra grundskolen ses det af svarene, at der er en langt større andel af skolerne/institutionerne, der ikke modtager nogen oplysninger, hvis eleven/kursisten kommer fra en afbrudt gymnasial ungdomsuddannelse. Blandt ungdomsskolerne svarede 39 pct. tilbage, at dette var tilfældet for dem, mens der blandt produktionsskolerne og -institutionerne var 22 pct. og 7 pct., der svarede tilbage, at de ikke modtog nogen oplysninger. 20

21 Figur 21: Hvilke oplysninger modtager skolen typisk om elever, der kommer fra en gymnasial ungdomsuddannelse? Ved ikke Oplysninger om problemer i hjemmet Oplysninger om misbrug Oplysninger om psykisk sårbarhed uden diagnose Oplysninger om psykiske diagnoser Oplysninger om tidligere afbrudte ungdomsuddannelser Oplysninger om elevens faglighed Ingen oplysninger rne modtager flere forskellige oplysninger, når eleven kommer fra en afbrudt EUD end de andre tilbud Hovedsaligt modtager -institutionerne oplysninger om deres kursisters faglighed, når disse kommer fra en afbrudt erhvervsuddannelse. Af de spurgte svarede 67 pct., at de modtager oplysninger om kursistens faglige kunnen og 53 pct. svarede tilbage, at de modtager oplysninger om kursistens tidligere forsøg blandt ungdomsuddannelserne. Blandt de adspurgte produktionsskoler er tilbagemeldingen, at de udover oplysninger om elevens faglige kunnen også i langt højere grad modtager oplysninger om elevens personlige formåen. Tilbagemeldingen blandt produktionsskolerne var, at 68 pct. modtager oplysninger om elevens faglighed, 66 pct. om tidligere ungdomsuddannelsesforsøg og 46 pct. modtager oplysninger om problemer i praktikperioden, når eleven kommer fra en afbrudt erhvervsuddannelse. Udover disse oplysninger modtager produktionsskolen også oplysninger omkring, om eleven er psykisk sårbar, 54 pct., har en psykisk diagnose, 51 pct., eller har et misbrug, 46 pct. 21

22 Ligesom ved spørgsmålet omkring afbrudte gymnasiale ses der også her en andel af skolerne/institutionerne, som ikke modtager oplysninger om eleven/kursisten, når denne kommer fra en afbrudt erhvervsuddannelse. Blandt ungdomsskolerne svarede 33 pct., at de ikke modtager nogen oplysninger, mens dette gælder 19 pct. af produktionsskolerne og 7 pct. af -institutionerne. Figur 22: Hvilke oplysninger modtager skoler typisk om elever, der kommer fra en erhvervsuddannelse? Ved ikke Oplysninger om problemer i hjemmet Oplysninger om misbrug Oplysninger om problemer i praktikperioden Oplysninger om psykisk sårbarhed uden diagnose Oplysninger om psykiske diagnoser Oplysninger om tidligere afbrudte ungdomsskoledomsuddannelser Oplysninger om elevens faglighed Ingen oplysninger rne modtager flere forskellige oplysninger, når eleven kommer fra et andet forberedende tilbud -institutionerne modtager grundliggende oplysninger om deres kursisters faglighed, når disse kommer fra et andet forberedende. Det samme ses hos ungdomsskolerne og produktionsskolerne. Af de spurgte -institutioner svarede 73 pct., at de modtager oplysninger om kursistens faglige kunnen og 53 pct. svarede tilbage, at de modtager oplysninger om kursistens tidligere forsøg blandt ungdomsuddannelserne. Blandt de adspurgte produktionsskoler er tilbagemeldingen, at 63 pct. modtager oplysninger om tidligere afbrudte ungdomsuddannelser og 59 pct. af produktionsskolerne svarede tilbage, at de modtager oplysninger elevens faglighed. Blandt produktionsskolerne svarede 28 pct., at de modtager oplysninger om elevens faglighed og 22 pct. svarede tilbage, at de modtager oplysninger om tidligere afbrudte ungdomsuddannelser. Ligesom tidligere ses det også, at produktionsskolerne i højere grad end de andre tilbud svarede tilbage, at de modtager oplysninger om eleven er psykisk sårbar eller har en psykisk diagnose, når eleven kommer fra et andet forberedende tilbud, 22

23 Figur 23: Hvilke oplysninger modtager skolen typisk om elever, der kommer fra et andet forberedende tilbud? Ved Ikke Oplysninger om problemer i hjemmet Oplysninger om misbrug Oplysninger om problemer i praktikperioden Oplysninger om psykisk sårbarhed uden diagnose Oplysninger om psykiske diagnoser Oplysninger om ledighedshistorik Oplysninger om tidligere afbrudte ungdomsskoledomsuddannelser Oplysninger om elevens faglighed Ingen oplysninger rne modtager oftest oplysninger om elevernes ledighedshistorik fra jobcentrene Da der blev spurgt ind til, hvorvidt skolerne/institutionerne modtog oplysninger om elevens/kursistens ledighedshistorik svarede flest produktionsskoler tilbage, at de modtager oplysninger om dette. Dette gjaldt 37 pct. af produktionsskolerne, mens 20 pct. af -institutionerne også svarede tilbage, at de modtager oplysninger omkring deres kursisters ledighedshistorik. rne modtager ikke oplysninger om elevernes ledighedshistorik. De fleste af de adspurgte skoler/institutioner svarede, at de modtager oplysninger om elevens faglighed og tidligere forsøg på ungdomsuddannelserne. -institutionerne svarede tilbage, at 73 pct. modtager oplysninger om elevens faglighed, når disse kommer fra et jobcenter. Tilsvarende svarede 59 pct. af produktionsskolerne pog 28 pct. af ungdomsskolerne dette. Når det kommer til oplysninger om elevens/kursisten sociale udgangspunkt er det flest produktionsskoler, der svarede tilbage, at de modtager dette. Af produktionsskolerne svarede 53 pct., at de modtager oplysninger om elevens psykiske diagnoser, mens dette gælder for 33 pct. af -institutionerne og 17 pct. af ungdomsskolerne. 23

24 Figur 24: Hvilke oplysninger modtager skolen typisk om elever, der kommer fra et jobcenter eller lignende? Ved ikke Oplysninger om problemer i hjemmet Oplysninger om misbrug Oplysninger om psykisk sårbarhed uden diagnose Oplysninger om psykiske diagnoser Oplysninger om ledighedshistorik Oplysninger om tidligere afbrudte ungdomsskoledomsuddannelser Oplysninger om elevens faglighed Ingen oplysninger I spørgeskemaet blev skolerne/institutionernes også spurgt ind til om de selv valgte at sende oplysninger til modtagerne af eleven/kursisten samt, hvorfor og hvad de videregav. Flere produktionsskoler og ungdomsskoler sender oplysninger om eleven videre Af de adspurgte produktionsskoler og ungdomsskoler svarede 85 pct., at de sender oplysninger om deres elever videre, når disse er færdige på skolen. Blandt -institutionerne var denne andel 43 pct., mens 46 pct. af institutionerne svarede, at de ikke sender oplysninger videre. 24

25 Figur 25: Sender din skole i nogle tilfælde oplysninger om eleven videre, når denne har afsluttet tilbuddet? Ja Nej Ved ikke Skolerne sender ikke oplysninger videre pga. lovmæssige grunde Skolerne og institutionerne, der meldte tilbage, at de ikke sender oplysninger om eleven/kursisten videre blev yderligere spurgt, hvorfor dette var tilfældet. Her var svaret, at det skyldtes lovgivningen. Blandt de -institutioner som havde svaret, at de ikke sender oplysninger videre svarede 69 pct., at dette skyldtes lovgivningen, mens blandt produktionsskolerne og ungdomsskolerne svarede 75 pct. og 67 pct. dette som begrundelse for, at de ikke sendte oplysninger videre. Figur 26: Hvorfor sender din skole ikke oplysninger videre? Det gør vi af princip ikke Vi har ikke tid eller ressourcerne til det Lovgivningen tillader det ikke 25

26 Flest produktionsskoler og ungdomsskoler sender oplysninger videre af princip og til skolens samarbejdspartnere Ligeledes blev de skoler/institutioner som svarede, at de sender oplysninger videre, når eleven/kursisten afslutter forløbet spurgt indtil, hvor de sender oplysninger videre og, hvad det er de sender videre. rne, 18 pct., og produktionsskolerne, 13 pct., svarede tilbage, at de af princip sender oplysninger videre, mens -institutionerne kun sender oplysninger videre, hvis det er til en samarbejdspartner, 50 pct. De fleste produktionsskoler, 75 pct., og ungdomsskoler, 71 pct., svarede også, at de sender oplysninger videre, hvis det er til en samarbejdspartner. De fleste af skolerne svarede tilbage, at det er tidligere uddannelseshistorik de videresender oplysninger. Dette svarede 58 pct. -institutionerne, 47 pct. af produktionsskolerne og 35 pct. af ungdomsskolerne. Figur 27: Hvorfor sender din skole i nogle tilfælde oplysningerne videre? Ved ikke Vi sender oplysninger videre, hvis eleven overgår til en af skolens samarbejdspartnere Vi sender oplysninger videre, når det drejer sig om forhold vedrørende tidligere uddannelseshistorik Vi sender oplysninger videre, når det drejer sig om forhold vedrørende sygdom, kriminalitet, misbrug eller lignende Vi sender af princip altid oplysninger videre 26