D O M. Retten i Kolding har den 11. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2009).

Transkript

1 D O M afsagt den 11. juli 2013 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Stig Glent-Madsen, Hanne Harritz Pedersen og Marie L. Boel Ubbesen (kst.)) i ankesag V.L. B X ApS (advokat Peter Stanstrup, Kolding) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/adv. Sune Riisgaard, København) Retten i Kolding har den 11. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2009). Påstande Appellanten, X ApS, har for landsretten gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at X ApS skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med kr. For landsretten har X ApS endvidere nedlagt en subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne. Supplerende sagsfremstilling Parterne er enige om, at Y s udgifter til ledelse, administration og salgsarbejde i 1999 ud-

2 - 2 - gjorde kr. og ikke kr. som angivet i spørgsmål 6 til syns- og skønsmanden. Parterne er således enige om, at den gennemsnitlige årlige udgift til ledelse, administration og salgsarbejde i årene udgjorde kr. Under forudsætning af at markedsniveauet for udgifter til ledelse, administration og salgsarbejde gennemsnitligt var kr. årligt, er parterne også enige om, at sådan gennemsnitspris vil svare til en årlig korrektion af EBIT på kr. eller LTL, og ikke kr. eller LTL, som angivet i besvarelsen af spørgsmål 6 i syns- og skønserklæringen. Det er i svar på spørgsmål 6 oplyst, at såfremt det normaliserede EBIT reduceres med LTL, vil markedsværdien for aktierne i Y pr. 31. december 2001 være LTL. Der er i besvarelsen af dette spørgsmål ikke taget højde for, at der inden overdragelsen af aktierne i 2002 var sket udlodning af skyldigt udbytte på LTL. X ApS har for landsretten fremlagt en beregning af markedsværdien på baggrund af skønsmandens beregningsmetode under hensyntagen til korrektion for markedsløn på kr. og udlodning af skyldigt udbytte. Skatteministeriet har bestridt disse beregninger. X ApS har under sagens behandling i landsretten indhentet supplerende syn og skøn. Det fremgår heraf bl.a. følgende: Spørgsmål 14 Er den værdi, der jf. besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 er knyttet til Y, a) en værdi, der er knyttet til Y i sig selv, dvs. en værdi, der alt andet lige vil kunne komme enhver køber til gode, eller b) en latent værdi, der er afhængig af, at køber kommer med relevante kontakter til kunder? Hvis ja til b: Hvilken værdi havde Y primo 2002 for en køber, der ikke var i besiddelse af relevante kontakter til kunder? Besvarelse: Den beregnede værdi i spørgsmål 2 og 3 er opgjort på baggrund af de forelagte og meddelte oplysninger, dvs. at den potentielle køber selv havde opbygget et netværk af kunder. Ja til b. Såfremt en køber ikke var i besiddelse af relevante kontakter til kunder, da ville værdien være mindre end de anførte værdier i spørgsmål 2 og 3. Værdien ville i så fald være tæt på realisationsværdien af Y for køber.

3 - 3 - Af en rapport af 22. marts 2013 udarbejdet af Eksportrådet fremgår bl.a., at det var almindeligt i 2002, at en direktør af et litauisk selskab, der var ejet af en udenlandsk tekstilproducent, var udstationeret fra ejerens hjemland eller andet fremmed land det første halve år til to år, indtil en lokal leder var uddannet. Der var dog i og tidligere ikke mange topledere og specialister af den nødvendige type i Litauen, ligesom de udenlandske ejere havde mistillid til de lokale specialister, især i begyndelsen. Der er under sagens behandling i landsretten fremlagt en rapport af 25. juni 2013 fra HayGroup bl.a. om lønvilkår for ledende udstationeret i Litauen. Forklaringer C har for landsretten supplerende forklaret blandt andet, at B er hans hustrus bror. Ordre om produktion af tekstilvarer blev alene givet til X ApS, og det var primært fra danske virksomheder. Det er alene skattemæssigt begrundet, at Y siden 1998/1999 har udstedt fakturaer til kunderne og modtaget betalingerne. Der var ingen, der kontaktede Y for at få syet noget. Kundernes materialer blev leveret til X ApS, der herefter sendte det til syning hos Y i Litauen. Det vidste kunderne godt. De inviterede også kunderne til produktionen i Litauen som en del af en salgsproces. Der var cirka 100 ansatte i Y. De var primært specialiserede i syning af strikvarer. Hvis der skulle sys i vævede varer, var det nødvendigt at lade underleverandører udføre dette, da Y ikke havde kapacitet til dette. Det var X ApS, der fandt frem til underleverandørerne, men det blev kørt igennem Y. Over 50 procent af omsætningen i Y stammer fra underleverandører. Det var X ApS, der stod for papirarbejdet vedrørende Y. De forsøgte i 1998 forgæves at sælge Y til en tredjemand. Køber skulle selv finde en leder med de fornødne kompetencer. De solgte Y til X ApS for bl.a. at kunne oprette en kassekredit i Danmark til Y. Det var rent formelt, at købet fandt sted. Der er 4 årlige kollektioner i branchen, og de produkter, der skal sys, er derfor vidt forskellige. Det indebærer, at maskinerne skal omstilles flere gange om året. De kunne derfor alene se en ordretilgang 2-3 måneder frem i tiden. Y eksisterer stadig i dag og beskæftiger sig

4 - 4 - fortsat inden for tekstilbranchen. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Det litauiske selskab Y blev stiftet i 1996, og selskabet havde ifølge ledelsesberetningen i regnskabet for 2001 en tilfredsstillende omsætning og et resultat på mere end kr. Af ledelsesberetningen fremgår, at selskabet i det kommende år vil få et bedre resultat. Aktierne i Y var ejet af A og B. Aktierne blev med overtagelsesdag den 1. juli 2002 overdraget til X ApS, der ligeledes var ejet af A og B. Overdragelsen af aktierne skete således mellem interesseforbundne parter, og den aftalte salgssum kan derfor ikke uden videre lægges til grund for aktiernes reelle handelspris på overdragelsestidspunktet. Fastsættelsen af salgssummen skal herefter som udgangspunkt ske til handelsværdien. Der er enighed om, at selskabets indre værdi i 2002 var kr. Der er endvidere enighed om, at der ikke var et egentlig marked for omsætning af aktier i selskaber, der svarede til Y. Skønnet af værdien af aktierne er derfor forbundet med betydelig usikkerhed, og skattemyndighederne må derfor indrømmes en vis skønsmargen. Skønsmanden har vurderet værdien af aktierne i selskabet med udgangspunkt i, at selskabet blev overdraget som going concern. Skønsmanden har anvendt en tilnærmet DCF-model (Discounted Cash Flow) baseret på et normaliseret driftsresultat som grundlag for at værdiansætte aktierne. Skønsmanden har i svarene på spørgsmål 2 og 3 angivet værdien af de samlede kapitalandele i Y i 2002 under 2 forskellige forudsætninger - henholdsvis således at overdragelsen skulle ske til en uafhængig 3. part (spørgsmål 2), eller således at overdragelsen skulle ske til X ApS

5 - 5 - (spørgsmål 3). Landsdommerne Stig Glent-Madsen og Marie L. Boel Ubbesen (kst.) udtaler herefter: Under hensyn til at overdragelsen af aktierne i Y er gennemført som sket, herunder således at C og B fortsat skulle tilknyttes selskabet, og til at der ikke var et egentlig marked for handel med de pågældende aktier, finder vi, at det i beregningen af selskabets goodwill skal tillægges betydning, hvilken værdi aktierne har for X ApS. Det bemærkes, at den værdi, aktierne har for X ApS, må antages at kunne opnås ved salg til 3. part, såfremt dette skete på tilsvarende vilkår. Som følge af ovenstående finder vi, at de forudsætninger, som skønsmanden har anvendt i svaret på spørgsmål 3, er bedst egnet til at give et retvisende udtryk for værdien af aktierne, som skønsmanden herefter beregner til cirka kr. Det bemærkes, at der efter bevisførelsen for landsretten ikke er tilstrækkelig grundlag en korrektion af de udgifter, som Y har afholdt til administration, ledelse mv. Efter det ovenfor anførte har X ApS ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse - der ikke afviger væsentligt for den værdi, som skønsmanden er nået frem til - er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. På den baggrund stemmer vi for at stadfæste byrettens dom. Landsdommer Hanne Harritz Pedersen udtaler: Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 2 defineret markedsværdien som den pris, som selskabet må forventes overdraget til i fri handel mellem en uafhængig køber og sælger med rimelig viden om alle relevante forhold vedrørende selskabet og tekstilindustrien. Han har ved sin beregningsmetode blandt andet korrigeret for aktiernes manglende omsættelighed (illikviditetsdiscount). I relation til markedsværdien har skønsmanden lagt vægt på, at værdien af selskabet for en

6 - 6 - uafhængig 3. part primært er værdien af allerede indgåede kontrakter, medarbejderstaben samt produktionsudstyr og lokaler. Han har endvidere lagt til grund, at værdiansættelsen af Y s kundekreds og forretningsforbindelser var tæt knyttet til B og C s personer, og at Y s primære konkurrencemæssige fordel derfor var forankret til disse kontakter, der reelt ikke ville blive overført ved et salg til en uafhængig 3. part. Han har som følge heraf defineret værdien af selskabet ud fra den merindtjening, som en 3. part ville kunne opnå ved at købe et selskab som Y frem for at opstarte en ny virksomhed. Jeg finder, at de forudsætninger, som skønsmanden har anvendt i svaret på spørgsmål 2, er bedst egnet til at give et retvisende udtryk for handelsværdien af aktierne, som skønsmand-en herefter har værdiansat til kr. Det bemærkes, at jeg er enig med flertallet i, at der ikke skal ske korrektion af de udgifter, som Y har afholdt til administration, ledelse mv. Efter det ovenfor anførte finder jeg, at skattemyndighedernes beregnede værdi af aktierne kan tilsidesættes. Jeg stemmer derfor for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at byrettens dom stadfæstes. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal X ApS betale sagsomkostninger for landsretten med i alt kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. X ApS skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for landsretten med kr.

7 - 7 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.