indspark #1 epuc epuc.dk Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Side 1
|
|
- Valdemar Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 indspark #1 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1
2 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på erhvervsskolerne Med EPUC indspark #1 ønsker vi at bidrage til udviklingen og implemente rin gen af det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Grundlaget viser sig som en stor udfordring, men samtidig som en stor mulighed for at få en fælles retningsbestemt udvikling på den enkelte erhvervsskole. Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag kom på banen, da regeringen og en række partier i november 2012 som en del af finanslovsaftalen vedtog Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. I den aftale er der 7 initiativer. De 7 initiativer 1. Kompetenceløft for lærere og ledere 2. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag 3. Styrket differentiering 4. Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel 5. Bedre skolemiljø 6. Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt mere praksisnære grundforløb 7. Mentorordning, kontaktlærerordning, styrket social og psykologisk rådgivning Formålet med det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag er at sammensmelte og skabe retning for de samlede initiativer på den enkelte skole. EPUC indspark #1 fokuserer på 4 centrale områder: Hvad er det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag? Hvordan undgår skolerne, at det fælles didaktiske pædagogiske grundlag bliver en papirtiger? Hvordan udvikler og implementerer skolerne et fælles didaktisk pædagogisk grundlag? 10 gode råd Side 2
3 Hvad er det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag? I dette afsnit konkretiserer vi, hvad det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag er for en størrelse. Det gør vi med udgangspunkt i finanslovsaftalen og i ministeriets udlægning af den. Som nævnt i indledningen er grundlaget et ud af syv kvalitetsinitiativer, men det kan samtidig være samlende for de øvrige. I finanslovaftalen for 2013 stk.2.2 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag står: De enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den enkelte skole skal der vedtages og implementeres et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, som afspejler de udfordringer, der knytter sig til planlægning og gennemførsel af både den teoretiske undervisning og værkstedsundervisningen, i forhold til den enkelte elevgruppe. Når der står i højere grad, antager ministeriet, at skolerne allerede i en eller anden udstrækning arbejder ud fra et sådant grundlag, men initiativet udtrykker ønske om en styrkelse af dette grundlag. Med at etablere menes at organisere og iværksætte noget, det vil sige en systematisk implementering. I vores optik indebærer det, at skoleledelsen planlægger en proces, hvor lærere, andet personale øvrige ansatte inddrages aktivt i udviklingen EPUC og implementeringen. - erhvervspædagogisk udviklingscenter I denne proces bestemmes det også, hvordan det didaktiske og pædagogiske grundlag efterfølgende skal praktiseres i: Den pædagogiske ledelses praksis Lærerteamets praksis Den enkelte læres praksis Med fælles menes, at grundlaget i praksis er fælles for alle skolens afdelinger og uddannelser. Men det skal naturligvis udmøntes forskelligt med udgangspunkt i den enkelte uddannelses kompetencemål, faglighed, elevsammensætning osv. Ministeriets inspirationspapir1 lægger op til et fælles anliggende for den samlede skoles ansatte at praktisere en fælles vedtaget konstruktiv didaktik og pædagogik i hverdagen. Endvidere peger papiret på et lærersamarbejde, hvor den enkelte lærer ikke bærer isoleret på sine egne problemer. Den enkeltes problemer skal tackles i fællesskab, hvor daglige didaktiske udfordringer drøftes med kollegaer og ledere. Dørene til undervisningsrummene er åbne og kollegial supervision og lederens oprigtige engagement i den enkelte læres arbejde er praksis. Set fra vores stol er denne form for fællesskab en fin vision. Men med udgangspunkt i skolernes nuværende praksis er det en vision, der kræver overkommelige og overskuelige delmål og processer. Det er ledelsernes udfordring at sætte dette fokus. 1 Kvalitetsintiativer(FL2013) Sagsnr.: L.391 Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 3
4 Didaktik betyder undervisningslære og med didaktisk menes, hvordan lærerene planlægger uddannelsens og undervisningens indhold og metoder med udgangspunkt i kompetencemål, undervisningsmål, elevforudsætninger, indhold osv. Eller med andre ord de overvejelser lærerne gør sig om, hvordan eleverne bedst lærer stoffet. Vi vil i de følgende modeller, udfolde de forskellige niveauer for arbejdet med at udvikle et fælles didaktisk pædagogisk grundlag. Det er med udgangspunkt i disse niveauer ledernes og lærernes opgaver og ansvarsområder kan organiseres. Vi foretager en hovedinddeling ved at skelne mellem: 1. uddannelsen - didaktisk udvikling og planlægning 2. undervisningen - didaktisk udvikling og planlægning Niveauer Skoleniveau Det fælles didaktisk pædagogiske grundlag er udgangspunkt for skolens aktiviteter. Uddannelsesniveau Grundlaget skal udfoldes konkret i forhold til de forskellige uddannelser. Udvikling og planlægning af uddannelsen som helhed. Fastholdelse af den røde tråd på tværs af grund- og hovedforløb og på tværs af de forskellige skoleperioder. Fælles forståelse og udgangspunkt. Hvad betyder det fx, at udgangspunktet for uddannelsen er kompetencemål og hvordan oversættes kompetencemålene til konkret undervisning? Sikre dækning af hele mål- og indholdsspekteret og af progression i indhold og mål gennem uddannelsen. Sikre at grundlagets kerner, f.eks. praksisnærhed, gennemsyrer uddannelsen. Undervisningsniveau Udvikling og planlægning af læringsaktiviteter og lektioner, elevopgaver. Sikring af effektive metoder og aktiviteter til læring. Sikre at grundlagets kerner, f.eks. praksisnærhed, praksisnærhed gennemsyrer undervisningen. Organisatorisk Skoleniveau Skoleledelsen- på det overordnede organisatoriske niveau omfatter skolens samlede aktiviteter. Uddannelsesniveau Afdelingen - en kollektiv opgave på tværs af grund og hovedforløb og på tværs af skoleperioderne. Undervisningsniveau Læringsaktiviteter: Lærerteamet i den pågældende aktivitet Lektionsniveau: Læreren i det konkret forløb og lektion. Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 4
5 Det didaktisk pædagogiske grundlag kan tydeliggøre den fælles retning for didaktikken på tværs af ovenstående niveauer. Grundlaget kan fastslå, hvilke pædagogiske og didaktiske værdier, retninger, teorier og overvejelser der skal udgøre grundlaget for den didaktiske planlægning og være udgangspunktet for planlægningen af de konkrete fag, tværfaglige forløb og læringsaktiviteter. Pædagogik er læren om opdragelse, undervisning, uddannelse og dannelse. I erhvervsuddannelse er det skolens opgave at danne eleven som borger og danne eleven til et bestemt fag medborger og medarbejder. Formålsformuleringerne i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser udgør grundlaget for dannelsesindholdet. Dannelsesindholdet skal slå igennem på forskellig vis afhængig af de forskellige uddannelsers faglighed, mål og indhold. Grundlag betyder, at det didaktiske og pædagogiske grundlag er udgangspunktet for uddannelsesplanlægningen, undervisningsplanlægningen, gennemførelse af undervisningen og evalueringen. Det gælder også andre uddannelses- og undervisnings bundne aktiviteter på skolen fx kontaktlærerarbejde og vejledning. Her er det vigtigt at overveje, hvad skolen konkret vil lægge i begrebet grundlag. Formålet står klart, men det er skolens beslutning at udmønte det. Vi har gennem årerne set lignende former for pædagogisk grundlag udformet på en række skoler. For at anskueliggøre, hvilke grøfter det kan ende i, skematiserer vi nogle typer. Skolens udgangspunkt Det teoretisk funderede - eller snarere funderet på teoretisk namedropping Vi bygger vores undervisning på Deweys teorier om learning by doing og på Kolbs teorier om refleksion over praksis. Grundlag fyldt af denne slags proklamationer, uden at nærme sig, hvad det betyder EPUC i praksis - og erhvervspædagogisk hvor disse proklamationer udgør udviklingscenter selve indholdet. Den metodefastlåste Skolens praksis bygger på, at der i undervisningen tages udgangspunkt i arbejdet med læringsstile, cooperative learning, PBL eller... Grundlag, hvor skolen bekender sig til en bestemt metode. Den generelle og abstrakte Vi bygger vores undervisning på en humanistisk tradition, hvor dialogen er det bærende. Grundlag, hvor skolen typisk bekender sig til nogle meget overordnede retninger, som eksempelvis dannelsessyn eller demokrati. Den handleorienterede Undervisningen skal være tydelig praksisnær, så eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening for eleven og retning for uddannelsen. Grundlag, hvor skolen sætter tydelig retning for undervisningen. Vi har set disse typer i ren form, men også som krydsninger mellem disse typer. Vi anbefaler den handlingsorienterede. Den type kan selvfølgelig også indeholde sine faldgruber. F.eks. kan grundlaget fungere indsnævrende i forhold til den professionelle læres velfunderede overvejelser og beslutninger om den gode undervisning. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 5
6 Hvordan undgå, at fælles didaktisk og pædagogisk grundlag bliver en papirtiger? Det er et klassisk problem med pædagogiske grundlag, lokale undervisningsplaner og andre typer grundlag, at de kan blive til papirtigre. De forbliver fine ord og proklamationer. Men de anvendes ikke og præger ikke skolens praksis. I dette afsnit peger vi på tre nedslag som afgørende for, at grundlaget bliver anvendt og slår igennem i skolens daglige undervisningspraksis. De tre nedslag er: Indhold og udformning af grundlaget Udviklings- og implementeringsprocessen Ledelsens og lærernes ansvar for praktisk anvendelse Første nedslag Indhold og udformning af grundlaget I forrige afsnit skematiserede vi forskellige typer af grundlag. Vi pegede på et handlingsorienteret grundlag som idealet. Vores erfaring er, at de andre typer har store oversættelsesproblemer i forhold til praksis. Kort kan det siges således: Det teoretisk funderede - eller snarere funderet på teoretisk namedropping Der eksisterer ikke en rød tråd fra teori til praksis. Teorierne kan være svære at håndtere i forhold til praksis på en erhvervsskole, som udgør en anden kontekst end den teorien kommer fra. Den metodefastlåste Den nyeste forskning om god undervisning fx Hilbert Meyers, John Hatties og Andreas Helmkes peger på metodemangfoldigheden som et af kendetegnene ved god undervisning. Derfor kan den indsnævre lærerens professionelle overvejelse om, hvordan eleven lærer bedst. Den generelle og abstrakte Proklamationerne bliver så generelle, at stort set hvad som helst kan tolkes ind i det. Det generelle niveau forbliver abstrakt i forhold til den konkrete undervisning. Den handleorienterede Kan sige noget mere præcist om, hvad der skal karakterisere skolens undervisning ud fra lærernes erfaringer, hvad de har eksperimenteret sig frem til og hvad forskning og undersøgelser peger på. Det handlingsorienterede har også den fordel, at det er nemmere at udforme så ledere og lærere kan se sig selv i det og se meningen. Derfor vil det også mere effektivt kunne implementeres. Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 6
7 Andet nedslag Udviklings- og implementeringsprocessen Udviklings og implementeringsprocessen er central for forståelsen og anvendelsen af det fælles didaktisk pædagogiske grundlag. Ledelsen skriver grundlaget, lægger det ud på hjemmesiden og meddeler lærerne, at sådan gør vi her på skolen! Og den daglige undervisning fortsætter, som den plejer og tager ikke udgangspunkt i det nye grundlag, godt papir men ingen forandring eller forankring. Som vi skrev i forrige afsnit, lægger ministeriet op til en systematisk implementering. Det indebærer, at ledelsen tager initiativ til at planlægge og gennemføre en proces, hvor lærere og andet pædagogisk personale inddrages aktivt i udviklingen og implementeringen. Den proces er nødvendig, hvis ikke det didaktiske pædagogiske grundlag skal opleves som noget påtvunget, produceret af ledere, der ikke selv underviser. Ved at arbejdet med det i en proces, får lærerne mulighed for at sætte deres professionelle kunnen og viden i spil med forskningsresultater. Den ledelsesstyrede og ledelsesgennemførte proces Det er karakteristisk i denne proces, at ledelsen tager styringen af, hvordan processen skal gennemføres. Ledelsen gør selv arbejdet og bestemmer indholdet i grundlaget. Den professionelt ledelsesstyrede proces med høj lærerdeltagelse og stor indflydelse Det er karakteristisk, at processen er gennemtænkt og velplanlagt. Den opfattes som en udviklingsproces med læringspotentiale for organisationen. Den bygger på solid viden om eleverne og deres læreprocesser. Den tager udgangspunkt i forskning og i egen viden om, hvad der virker. Laissez faire Det er karakteristisk, at ledelsen har intentioner om en god proces, men rammerne, planerne og ledelsen af selve processen er løs. Så løs at der ikke foregår en samlet koordineret proces, der omfatter hele skoleorganisationen og som heller ikke er styret i de enkelte afdelinger. Udviklings- og implementeringsprocessen skal gennemtænkes og planlægges nøje. En skoleudviklingsproces kræver omstilling, udvikling og kompetenceløft hos ledere og lærere. Der findes ikke nogen facitliste til den rigtige måde. Det handler om den konkrete skoleorganisation, traditioner, faglighed, lokale forhold osv. I næste afsnit tager vi fat på, hvad der skal overvejes i implementeringsprocessen. Tredje nedslag Ledelsens og lærernes ansvar for praktisk anvendelse af det fælles didaktisk pædagogiske grundlag Dette tredje nedslag refererer til implementeringsprocessen og det efterfølgende arbejde med at få grundlaget til at gennemsyre såvel den lokale undervisningsplan som den daglige praksis i undervisningen. Det handler om praktisk udvikling og anvendelse af det didaktisk pædagogiske grundlag på følgende niveauer: Side 7
8 I den pædagogiske ledelses praksis I afdelingens praksis I lærerteamets praksis I den enkelte læres praksis Det vil sige overvejelser om, hvordan der på forskellige niveauer arbejdes konkret med det didaktisk pædagogiske grundlag. Mere konkret: Hvordan arbejder de forskellige aktører som uddannelseschefer, uddannelsesledere, teamledere og lærere med grundlaget?- Og hvilket ansvar og arbejdsopgaver varetager de hver især? Dette handler i høj grad om professionel ledelse og om en professionel varetagelse af læreropgaven. Det drejer sig om: At ledelsen tager ansvaret for at stå i spidsen for implementering og anvendelse. At lærerne påtager sig opgaven som professionelle med ansvaret for undervisningen og for at eleverne lærer mest muligt. Hvordan udvikler og implementerer skolerne det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag? Vi starter med at slå fast, hvordan vi ser på opgaven med at udvikle og implementere det fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Det er skoleudvikling forstået som en koordineret EPUC - læring erhvervspædagogisk på mange niveauer med den udviklingscenter hensigt at forbedre kvaliteten af elevernes læring 2 Nogle af de vigtige træk i en sådan proces i forhold til det didaktiske og pædagogiske grundlag er skitseret i nedstående (inspireret af Leif Moos). Organisationsniveau Etablering af en pædagogisk offentlighed på skolen om arbejdet med grundlaget. Samfundsmæssige krav, aktuel forskning og sektorviden formidles. Processen og resultaterne evalueres løbende. Ledelsesniveau Ledelsens opgave er at sikre en løbende åben debat om grundlaget. At sikre planlægning af processen og fremdrift i processen, kvalitet i proces og produkt. Feedback til lærerne. Sikre kompetenceudviklingen. Lærerteamniveau Sikre udviklingen og implementeringen på uddannelse/trin som teamet er ansvarlig fortløbende evaluering. Løbende ajourføring af grundlagets betydning for undervisningens planlægning og gennemførsel. Elevniveau Løbende evaluering. Lærerne er ansvarlige for evaluering af grundlagets betydning for elevernes læring. 2 Leif Moos: Pædagogisk ledelse Børsen 2003 Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 8
9 Udvikling og implementering af det fælles didaktisk pædagogiske grundlag som en skoleudviklingsproces stiller bestemte krav til rammerne for den proces. De rammer skal ikke nødvendigvis være til stede på forhånd, men de kan skabes som en del af implementeringsprocessen. Læringsmiljøet for lærernes og ledernes læring Udviklingskulturen; det vil sige en kultur hvor udvikling af den gode undervisning konstant er på dagsordenen og hvor medarbejderne løbende uddanner sig såvel på kurser og uddannelser, som ved læring på skolen i det daglige lærerarbejde. Er der mulighed for erfaringsudveksling og vidensdeling, så der kan læres af egne og andres erfaringer? Er der rammer tilstede så ovenstående er muligt? Hvis ikke hvordan skabes de så? Adgang til ny forskning og praksisviden på det didaktiske og erhvervsfaglige område I arbejdet med at udvikle og implementere det fælles didaktiske pædagogiske grundlag er det nødvendig med tilgang og brug af begreber og teorier som produktive bidrag til nytænkning og nyudvikling. Ellers er der fare for, at arbejdet blot bliver reproduktion af det, der sker i forvejen. Det kan være i form af konsulenter, forskning, litteratur, organiserede diskussioner, og bidrag fra lærere på den erhvervspædagogiske diplom osv. Den enkelte lærer og leders læringspotentiale Denne kategori er den sværeste at ændre drastisk på - på den korte bane. Her taler vi om den enkelte medarbejders behov for og ønsker om at indgå i en kompetenceudviklingsproces, som arbejdet med grundlaget også er. Vi taler om, at den enkelte medarbejder kan se meningen og derfor vil indgå i processen på en engageret og givende måde. Dette afhænger jo af mange faktorer blandt andet den enkeltes livssituation, professionelle situation, tryghed i ansættelsen, tillid til ledelsen osv. har i øjeblikket flere projekter i gang på skolerne med fælles didaktisk og pædagodisk grundlag og pædagogisk ledelse. Vi kan hjælpe jer med: Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere Projektudvikling planlægning og beskrivelse Projektledelse og styring Input i udviklingsforløbet, f.eks. den gode erhvervsskole undervisning, det professionelle lærearbejde, pædagogisk ledelse, kvalitetsudvikling eller... epuc Kontakt os for et møde Erhvervspædagogisk udviklingscenter www. Layout og opsætning Bente Asbjørn Jørgensen, tlf Side 9
10 indspark #1 10 gode råd til arbejdet Som opsamling og konklusion på dette skrift slutter vi af med disse gode råd til arbejdet med de fælles didaktiske pædagogiske planer. 1. Inddrag alle ledere, lærere og andre pædagogiske medarbejdere i arbejdet. 2. Sæt fokus på, at det er en udviklingsproces alle skal blive klogere af, og ikke en produktionsproces, hvor der bare skal fremstilles et papir. 3. Inddrag nyere pædagogisk forskning, undersøgelser af erhvervs uddannelserne og skolens egne genererede erfaringer i udviklingsarbejdet. 4. Etabler en dygtig projektledelse til at planlægge, lede, beskrive og til løbende at evaluere og tilrette projektet. Gerne med inddragelse af lærerne, da det ofte vil give et bedre medejerskab og andre vinkler på arbejdet. 5. Sørg for, at der ligger en projektplan med formål, beskrevne delprojekter, mål, indhold, aktiviteter og kriterier for, at projektet er fuldført. Samt beskrivelser af hvem der er ansvarlig for hvad, før projektet for alvor sættes i gang. 6. Definer tydeligt ledelsens ledende opgaver i projektet og i ledelsen af processerne. 7. Gå efter et tydeligt handlingsorienteret grundlag. 8. Det vigtige implementeringsarbejde ligger efter vedtagelse af grundlaget. Det gælder om at få det til at gennemsyre den daglige undervisning. 9. Indikatoren for et udviklet grundlag er, at det kan ses i den lokale undervisningsplan, at det kan ses i lærernes praksis og at det kan ses i elevernes praksis. 10. Det er nødvendigt med et grundlag for evaluering og udvikling, så til implementeringen hører, at I udvikler et kvalitetssystem, der beskriver hvorledes grundlaget anvendes til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af lærernes undervisning og elevernes læreprocesser. epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 10
Kvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereepuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter
epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereFra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereREFORM indspark #3 Til overvejelser og ideer. Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC
epuc REFORM indspark #3 Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1 Hvad er pædagogisk ledelse? Pædagogisk ledelse
Læs mere2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"
Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereUVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag:
Af 09.10.2017 1 UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag: De enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den enkelte skole skal der
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet
Læs mereRamme for organisatorisk og pædagogisk handleplan
Ramme for organisatorisk og pædagogisk handleplan 2016-2019. Indhold Handleplanen og kerneopgaven... 2 Om Pædagogisk X... 2 Tværgående projekter og indsatser 2016-2019... 2 Pædagogiske projekter... 2 Kulturforandringsprojekt
Læs mereErhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015
Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereKvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler
Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereepuc Aktuelt fra EPUC erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk
Aktuelt fra EPUC epuc.dk Finansloven er i hus og der skal skæres, spares og i værste fald fyres personale, selvom der blev afsat lidt til kvalitetsudvikling på erhvervsskolerne i 2016. Så vi ved godt,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereVIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereDet afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereIdé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne
Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne Indledning Erhvervsuddannelsesreformen indebærer nye udfordringer for erhvervsskolerne. De mange nye tiltag
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereFra individuel undervisning. Velkommen til reformen til effektiv undervisning. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC
epuc REFORM indspark #1reformINDSPAR Fra individuel undervisning Velkommen til reformen til effektiv undervisning Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs merePædagogisk Ledelse p.t.
Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereKvalitetsløft og OK Side 1
Kvalitetsløft og OK 13 Side 1 Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal
Læs mereFra kompetencemål til undervisning. Karsten Holm Sørensen Torben Størner
Fra kompetencemål til undervisning Karsten Holm Sørensen Torben Størner Hårdt og spændende arbejde På erhvervsskolerne har lærere og ledere knoklet med udforme den lokale undervisningsplan (herefter LUP).
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereMonitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik
Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereUndervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del
Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33
Læs mereAfrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereTeamets plan for helhedsorienteret undervisning
Vejledning Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Den røde tråd er et materiale, der består af denne vejledning, teambrikker og en orienteringstavle. Materialet er udarbejdet for at understøtte
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereProjektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse
Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål
Læs mereDET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE
DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE Indhold SKOLENIVEAU... 3 LÆRELYST... 3 ERHVERVSKOMPETENCER... 3 PÆDAGOGISKE MÅL... 4 DIGITALISERING OG NYTÆNKNING AF UNDERVISNINGSMILJØ...
Læs mereBilag Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer. Kapacitetsopbygning for grunduddannelser aktuelle initiativer
:\Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2015\Bestyrelsesmøde marts\bilag 4.2 20150325 Kapacitetsopbygning for grunduddannelser.docx Bilag 4.2 20150325 Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereEvaluering af udviklingskapacitet
Evaluering af udviklingskapacitet et redskab til at skabe blivende forandringer Karin Mortensen, Programleder for NEUC Jan Sølberg, Lektor, KU 1 Program Introduktion til kapacitetsopbygning (og en øvelse)
Læs mereHandelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015
Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth
Læs mere