Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema
|
|
- Ingelise Thomsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko og dels en konkret handleplan for den 6-årige planperiode ( ). Handleplanen bygger på en overordnet strategi og mål for risikohåndtering. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre A Team Plan B Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt D Beskrivelse af rev. Planens på miljøet, jf. lovens 7 stk. 2 og bilag 1 Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Begrænsninger og gener overfor befolkningen Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna) Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper indvirken i form af reduktion af risiko for smittefare i forbindelse med oversvømmelser. effekt, da de konkrete klimatilpasningsprojekter bidrager til at skabe yderligere natur og rekreative områder
2 Planens på miljøet, jf. lovens 7 stk. 2 og bilag 1 Natur- og fuglebeskyttelsesområder Økologiske forbindelseslinier Beskyttede naturtyper Beskyttede vandløb Grønne områder Bygge- og beskyttelseslinier Skovrejsning/skovnedlæggelse Fredninger Landskab og jordbund Landskabelig værdi Geologiske særpræg Jordforurening Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand De fremtidige indsatser kan betyde, at der skabes flere beskyttede naturtyper. De fremtidige indsatser påvirker ikke skovrejsningsområder eller medfører, at eksistrende skovarealer inddrages/ødelægges. De fremtidige indsatser påvirker ikke eksisterende fredninger. Grønne områder og oversvømmelsesområder kan understøtte eller genskabe landskabelige værdier. De fremtidige indsatser kan understøtte eller genskabe landskabelige værdier. Evt. jordforurening vil blive håndteret ifm. de enkelte projekter. Planen skal minimere risikoen for oversvømmelse. I forbindelse med oversvømmelse er der risiko for at vandet kan føre forurening med sig. På den måde lægger handlingsplanen op til at konsekvenserne af en stormflod begrænses. Overfladevand, herunder påvirkning Medvirker til forbedring af
3 Planens på miljøet, jf. lovens 7 stk. 2 og bilag 1 af vandløb og vådområder Udledning af spildevand Grundvandsforhold Risiko for forurening af grundvandsressourcen Trafik miljøtilstand i vandløb og i havet ved at et antal bassiner, overløbsbygværker og udløb bliver forbedret. Trafikafvikling/belastning Støj Energiforbrug Sikkerhed Risiko for ulykker Luft Risikostyringsplanens fremtidige indsatser skal bl.a. sikre, at beredskabsplanens opdateres i forhold til specifikke stormflodshændelser. Herunder drejer det sig hovedsageligt om sikring af farlige oplag og skade på kritisk infrastruktur. Luftforurening (støv og andre emissioner) Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Støj (ekskl. trafik) Støj Vibrationer
4 Planens på miljøet, jf. lovens 7 stk. 2 og bilag 1 Klimatiske faktorer Eventuel påvirkning af klima Kulturarv Kulturhistoriske værdier, herunder beskyttede sten og jorddiger Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug (ekskl. trafik) Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Planen skal afbøde konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer. Planen vil ikke medføre ændringer i anvendelse, bebyggelse og anlæg, som kan påvirke kulturarv eller arkæologiske forhold. Planen kan bidrage til at sikre kulturarvsværdierne ved at hindre alvorlige følgevirkninger af oversvømmelse. Der kan blive udpeget områder som forebyggelsesmæssigt vil blive friholdt for bebyggelse, da områder under en given kote vil være oversvømmelsestruet. Planen skal forebygge at miljøfarlige stoffer spredes som følge af stormflod På sigt kan de beskrevne handlinger i planen medføre en lokal klimasikring, der i begrænset omfang ville kunne influere på det visuelle udtryk.
5 Planens på miljøet, jf. lovens 7 stk. 2 og bilag 1 Lys og/eller refleksioner Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Socioøkonomiske effekter Planen medfører ingen forhøjet uheldsrisiko, men har bl.a. til hensigt at sikre risikoområdets kritiske infrastruktur, herunder beredskabets håndtering af følgevirkningerne af en oversvømmelse. Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv Områdeklassificering af jord Ja Nej Overføres areal fra landzone til byzone? Konklusion Fredericia Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening for, om risikostyringsplanens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver at der gennemføres en miljøvurdering. Forslaget til risikostyringsplan er blevet screenet i forhold til biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv. Fredericia Kommune vil med planen forebygge omfanget af fremtidige oversvømmelsesskader i forbindelse med stormflod. Der er gennemført en kortlægning af stormflodsscenarier på et nøje afgrænset havnært område fra Skanseodden til Sanddal (Røde Banke) og det havnære område omkring Skærbækværket. Der er lagt særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab. Disse tre fokusområder munder ud i en handlingsplan med målbare punkter til opfølgning. Planen skitserer initiativer, der skal iværksættes. Indtil det faktiske indhold af de respektive initiativer er beskrevet, vurderes Risikostyringsplanen ikke at have en væsentlig negativ på miljøet i henhold til miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3, og er derfor ikke miljøvurderet.
Miljøvurdering og miljørapport
Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Tillæg nr. 3 til Råstofplan 2012 Udvidelse af graveområde Hillerslev Kalkværk Thisted Kommune Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport
Læs merePlan og Erhvervsudvikling. Marts 2014. Lokalplan nr. 1120. Boligområde på Holbækvej 45, Slagelse FORSLAG
Plan og Erhvervsudvikling Marts 2014 Hvedevej Kløvervej rgvej Lokalplan nr. 1120 Boligområde på Holbækvej 45, Slagelse Holbækvej Lucernevej Bakkevej FORSLAG Hvad er en lokalplan? HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereVejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse
Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:
Læs mereHåndbog om Miljø og Planlægning
Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne 4 Håndbog om Miljø og Planlægning Forord 5
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL-program 2013
Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag
Læs mereVejledning om miljøvurdering af planer og programmer
Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12
Læs mereForvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF
Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION
Læs mereKlimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning
Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Vejledning Indhold Forord 3 DEL 1 DEL 2 DEL 3 Sådan gribes den nye opgave an! Aftale mellem regeringen og KL Planens indhold Proces og tidsplan Organisering og
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,
Læs mereTænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats
Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats 2010 Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats
Læs mereDen statslige interesse i grundvandsbeskyttelse
NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen
Læs mereEN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND
Velfærd Bæredygtighed Naturpleje Kyst og klit Vandløb og eng Hav Økonomi Landbrug og Skovbrug Naturbeskyttelse Naturovervågning Nationale naturområder Biologisk mangfoldighed EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur
Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,
Læs mereHillerød Kommune - Teknik. Lokalplan nr. For et område ved Tirsdagsskoven til haveboliger og fritidsformål
Hillerød Kommune - Teknik Lokalplan nr. For et område ved Tirsdagsskoven til haveboliger og fritidsformål 344 Hillerød Kommune - Teknik nr. 344 Generel lokalplan information Generel lokalplan information
Læs merePå basis af det i forslaget oplyste er linieføringen skitseret i Figur 7.7 og tilslutning til Helsingørmotorvejen skitseret i Figur 7.8.
Den foreslåede alternative linieføring vedrører den vestlige del af Nordhavnsvej og tilslutningen til Helsingørmotorvejen. Det antages, at den østlige del af Nordhavnsvej har linieføring som Vejforslag
Læs mereDeltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge
#BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse af Samsø Syltefabrik A/S og Peder Kremmer Jensen, samt afgørelse om ikke-vvm pligt af ansøgt ændring
Tillæg til miljøgodkendelse af Samsø Syltefabrik A/S og Peder Kremmer Jensen, samt afgørelse om ikke-vvm pligt af ansøgt ændring Tillægget vedrører: Ændring i tilladt ph af det udspredte spildevand til
Læs mereOplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)
Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet
Læs mereTEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold
Spildevandsplan 2015-2018 Struer Kommune TEKSTBILAG 18-11-2014 28-08 Forslag Lovgivning og administrative forhold Indholdsfortegnelse 1 Lovgivning...4 1.1 Overordnet lovgrundlæg...4 1.2 Miljøbeskyttelsesloven...5
Læs mereSådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark
Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark December 2012 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Sådan håndterer vi skybrud
Læs mere10.1 TRAFIKALE KONSEKVENSER 10.1.1 Overordnede trafi kale konsekvenser
10. DRIFT 10.1 TRAFIKALE KONSEKVENSER 10.1.1 Overordnede trafi kale konsekvenser Det primære formål med Cityringen er at sikre en effektiv kollektiv betjening af tætbyen, dvs. Indre By, Østerbro, Nørrebro,
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald
BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald Udarbejdet af GEUS og DD for en Tværministeriel arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Februar 2015 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBaggrund og formål Beliggenhed og eksisterende forhold Lokalplanens indhold Forhold til andre planer og love Forhold til anden planlægning Forhold
Baggrund og formål Beliggenhed og eksisterende forhold Lokalplanens indhold Forhold til andre planer og love Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlægning Eksisterende lokalplaner Kommuneplanen
Læs merePunkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1
Punkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage
Læs mereKortlægning af klimaforandringer
Kortlægning af klimaforandringer - muligheder og barrierer for handling Maj 2012 Task Force for Klimatilpasning ISBN 978-87-7279-608-6 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 5 2. SAMMENFATNING OG OPSAMLING
Læs mereIntroduktion til Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse... 2
Indholdsfortegnelse Introduktion til Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse... 2 Hvorfor bør myndigheder udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser?... 2 Principper i ROS-modellen...
Læs merePolitik Politik for for Herning Herning Kommune
Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder
Læs mere