Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1

2 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit bunde prøvefag, kommunerangering...7 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Egedal Kommune Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Egedal Kommune Socioøkonomisk reference...10 Andel af elever med karakteren 2 eller derover...12 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag...13 Nationale test...14 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser...15 Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse...15 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Egedal...15 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse...16 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Egedal Kommune...16 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Egedal...17 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Egedal...17 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Egedal...18 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag...19 OBLIGATORISK TRIVSELSMÅLING...20 Social trivsel...21 Faglig trivsel...24 Støtte og inspiration i undervisningen

3 Ro og orden...30 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag...33 KOMPETENCEDÆKNING...34 Oplysninger om andel af lærere, der har linje fag eller tilsvarende kompetence i de fag læreren underviser i...34 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Egedal Kommune.35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Egedal...36 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af status og beskrivelser af fremtidige tiltag for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning med 85 % i 2016, 90 % i 2018 og fuld kompetencedækning (95 %)i OPSAMLENDE VURDERING AF NIVEAUET I EGEDAL KOMMUNE...39 BILAG 1 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE...40 BILAG 2 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE...40 BILAG 3 DISTRIKTSSKOLE GANLØSE...40 BILAG 4 DISTRIKTSSKOLE SMØRUM

4 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsredegørelsen er udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner, der sikrer den videre udvikling på skolen. Kvalitetsredegørelsen vil blive fulgt op af to kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i december og oktober måned. 1. kvalitetssamtale i december vil følge op på kvalitetsredegørelsen, 2. kvalitetssamtale i oktober vil følge op på de initiativer skolen har beskrevet i handleplanerne. Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes 4 Distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsredegørelsen er at have fokus på elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport understøtter denne intention ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Kvalitetsredegørelsen skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 4

5 Egedal Kommune Egedal kommune er delt op i fire skoledistrikter, hver distriktsskole består af 2 4 afdelinger. Hvert skoledistrikt har én skoleledelse med en overordnet leder og daglige ledere ude på hver enkelt skole, der sikrer, at der altid er en faglig og pædagogisk ledelse lokalt, hvor børnene og medarbejderne opholder sig. Distriktsskole Afdeling Afdeling Afdeling Afdeling Ølstykke Hampelandskolen Maglehøjskolen Toftehøjskolen 10. kl. center Stenløse Bækkegårdsskolen Lærkeskolen Stengårdsskolen Veksø skole Ganløse Ganløse Skole Slagslunde Skole Smørum Balsmoseskolen Boesagerskolen Søagerskolen På hver af de fire distriktsskoler er der valgt en skolebestyrelse, med forældre, elever og medarbejdere, der i tæt samarbejde med lokale forældreråd og skoleledelsen kan beslutte individuelle løsninger for de skoler, der ligger i distriktet. 5

6 Resultatoplysninger 9. klasse prøverne Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Egedal Kommune Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Egedal Kommune 6

7 Karaktergennemsnit bunde prøvefag, kommunerangering 2015/ Hørsholm 8,6 2 Lyngby-Taarbæk 8,3 3 Rudersdal 8,2 4 Gentofte 8,2 5 Furesø 8,0 6 Allerød 7,9 7 Fanø 7,7 8 Dragør 7,7 9 Egedal 7,5 10 Frederiksberg 7,5 7

8 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Egedal Kommune Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Egedal Kommune 8

9 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Egedal Kommune Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Egedal Kommune 9

10 Socioøkonomisk reference De socioøkonomiske referencer viser, hvordan eleverne klarer sig ud fra deres forældres indkomst, uddannelse og jobsituation og elevernes køn og herkomst. Kommuner og skoler kan bruge resultaterne til at følge, hvorvidt de formår at løfte eleverne, fordi beregningerne tager højde for en række af de socioøkonomiske forskelle, der er blandt eleverne. Fakta om socioøkonomiske baggrundsvariable Beregningen af de socioøkonomiske referencer er baseret på oplysninger på individniveau. Karakterdataene er baseret på indberetninger til Styrelsen for It og Læring (STIL), mens alle oplysningerne vedrørende elevens baggrundsforhold er hentet fra registre hos Danmarks Statistik. Baggrundsoplysningerne er: Elevens køn Elevens alder Elevens herkomst Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes bruttoindkomst Faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus Faderens og moderens ledighedsgrad Antal børn i familien og placering i søskendeflokken Familietype Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Egedal Kommune Skole Distriktsskole Ganløse Distriktsskole Smørum Distriktsskole Stenløse Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2015/ / /2014 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference 7,6 7,7-0,1 7,9 7,9 0,0 7,3 7,4-0,1 7,6 7,6 0,0 8,1 7,6 0,5* 7,6 7,5 0,1 7,4 7,5-0,1 7,8 7,3 0,5* 7,2 7,1 0,1 10

11 Distriktsskole Ølstykke 7,9 7,1 0,8* 7,4 7,2 0,2 7,2 6,8 0,4 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Egedal Kommune Skoleår 2013/ /2016 Skole Distriktsskole Ganløse Distriktsskole Smørum Distriktsskole Stenløse Distriktsskole Ølstykke Karaktergennemsnit 7,6 7,7 7,8 7,7 7,5 7,2 7,5 6,9 Socioøk. reference 11

12 Andel af elever med karakteren 2 eller derover Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Egedal Kommune 2015/16 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Egedal Kommune 12

13 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Karaktergennemsnittet i fagene beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i Egedal Kommune ligger over landsgennemsnittet. Egedal Kommune ligger i skoleåret 2015/16 nr. 9 i sammenholdt med landets andre kommuner. Over en treårig periode er der en fremgang, men i forhold til skoleåret 2014/15 er der en mindre tilbagegang. Andelen af elever med mindst to i dansk og matematik viser den samme tendens som karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag med en mindre fremgang over en treårig periode og et fald i forhold til skoleåret 2014/15, resultatet ligger over landsgennemsnittet. Resultaterne i forhold til den socioøkonomiske reference viser at tre af distriktsskolerne har et resultat, der ligger bedre end, hvordan andre elever med samme sociale og økonomiske baggrund klarer sig på landsplan. Distriktsskole Ølstykke præsterer bedst af skolerne i forhold til den socioøkonomiske reference. Distriktsskole Ganløse ligger lige under det forventede resultat. Distriktsskolerne fremfører, at det er svært at rekruttere dygtige lærere, der er fortsat ansat en del ikke uddannede lærere i skolevæsenet efter fraflytningen af de mange lærere i forbindelse med skolereformen. En tid med ny ansættelser og vikardækning kan medføre manglende kontinuitet i relationen lærere/elever og hænger sammen med trivsel og læring og kan derfor have indflydelse på resultaterne. Skolerne iværksætter forskellige tiltag for at sikre en positiv kvalitetsudvikling på skolerne. Der etableres læseressourcecenter ansættes/ uddannes læsevejledere, matematikvejledere og fagudviklere, der skal være med til at sikre rådgivning og vejledning af lærere og pædagoger. Ledelserne på skolerne vil fremover sætte øget fokus på at gennemgå testresultater og skabe en faglig progression for den enkelte elev gennem hele skoleforløbet. Centeret har bedt om en handleplan for Toftehøjskolen, for at sikre at antallet af elever der får karakteren 2 øges. En uddybende beskrivelse af distriktsskolernes tiltag kan ses i den enkelte skoles kvalitetsredegørelse. 13

14 Nationale test De nationale obligatoriske test i skoleåret 2015/16 for Egedal Kommune viser et tilfredsstillende resultat med et niveau over landsgennemsnittet i alle test. Men der en bekymrende tendens for resultaterne i dansk. Alle testresultater er gennemgået med lederrepræsentanter fra den enkelte afdeling, distrikt skolelederen og forvaltningen. Gennemgangen viser, at der på alle afdelinger i Egedal Kommune er behov for et øget fokus på profilområdet afkodning i dansk. Der er en markant forskel på resultaterne i klasserne i kommunen, hvilket kræver en nærmere analyse på og der skal iværksættes støtende tiltag, hvor resultaterne er utilfredsstillende. I forhold til skoleåret 2014/15 er der fremgang i tre af 10 test, det er status quo i to af testene, mens der er en tilbagegang i fem af testene. Set over en treårig periode er der fremgang i fem af 10 test, det er status quo i en af testene, mens der er en tilbagegang i fire af testene. En uddybende beskrivelse af distriktsskolernes tiltag kan ses i den enkelte skoles kvalitetsredegørelse. 14

15 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Egedal 15

16 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Egedal Kommune 16

17 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Egedal Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Egedal 17

18 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Egedal 18

19 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Andelen af unge, der vælger at forsætte i en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, er relativt lavt, det betyder en stor del af vores unge vælger at gå i tiende klasse enten i folkeskolen, privatskole eller på efterskole. Når man ser på tallene fra 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse er en stor del af de unge i gang med en ungdomsuddannelse, det betyder at stort set alle elever der valgte at gå i tiende klasse fortsætter i en ungdomsuddannelse efter 10 klasseforløbet. Med hensyn til andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse ligger Egedal Kommune over landgennemsnittet med et tal på mellem 83 og 84 procent. Der er fokus på samarbejdet mellem skole og UU vejleder. På Distriktsskole Ganløse vil der fremadrettet være et øget fokus på en tidligere indsats og mere omfattende uddannelses- og erhvervsvejledning. Denne indsat følges nøje med henblik på videndeling skolerne mellem. En uddybende beskrivelse af distriktsskolernes tiltag kan ses i den enkelte skoles kvalitetsredegørelse. 19

20 Obligatorisk trivselsmåling Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Indikatorerne for hvert klassetrin på skolerne er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten, men de må gerne offentliggøres. 20

21 Social trivsel Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Egedal Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Egedal 21

22 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/

23 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/

24 Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Egedal Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Egedal 24

25 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/

26 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/

27 Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Egedal Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Egedal 27

28 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/16 28

29 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/

30 Ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Egedal Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Egedal 30

31 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/

32 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/

33 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9.) kl. data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Trivselsmålingen 2015/16 i Egedal kommune viser en faldende tendens i forhold til trivselsmålingen i 2014/15. Resultaterne kræver en nærmere undersøgelse af klassernes besvarelser og der skal iværksættes støtende tiltag, hvor resultaterne er utilfredsstillende. Det strategiske mål Sund i Egedal 2017 indeholder et 1 årigt centermål hvor skolerne I forbindelse med, at UVM i har sat fokus på mobning. Skolerne i Egedal er i den forbindelse i gang med at forberede en trivselsuge med fokus på at undgå mobning. Trivselsugen kommer til at ligge i efteråret 2017 Skolerne skal i forbindelse med det 4 årige strategiske mål med overskriften Trivsel, læring og dannelse sætte fokus på, at al læring sker med fokus på børn og unges trivsel i fællesskaber baseret på respekt og anerkendelse, der gør dem til selvstændigt tænkende mennesker. En uddybende beskrivelse af distriktsskolernes tiltag kan ses i den enkelte skoles kvalitetsredegørelse. 33

34 Kompetencedækning Der anvendes følgende definition af undervisningskompetence i faget og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Oplysninger om andel af lærere, der har linje fag eller tilsvarende kompetence i de fag læreren underviser i Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Egedal Kommune 34

35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Egedal Kommune 35

36 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Egedal 36

37 Kommunens redegørelse: indeholdende vurdering af status og beskrivelser af fremtidige tiltag for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning med 85 % i 2016, 90 % i 2018 og fuld kompetencedækning (95 %)i 2020 I Egedal Kommune er der et fald i kompetencedækningen fra 85 % i 2014/15 til 82,5 % i 2015/16 Distriktsskolerne fremfører, at det er svært at rekruttere lærere med de linjefag de mangler, og der er fortsat ansat en del ikke uddannede lærere på skolerne efter fraflytningen af mange lærere i forbindelse med skolereformen. Desuden er lærernes kombinationer af linjefag med til at vanskeliggøre den generelle dækning, da det ikke er muligt at fagfordele nok timer til de enkelte lærere indenfor deres fagområder. Skolerne får i forbindelse med linjefagsopdatering dækket kursusudgifterne af en pulje i UVM, men skal selv finansiere time- og vikarforbrug. Over den sidste treårige periode har efteruddannelsesressourcerne i høj grad været brugt på den kommunale inklusionsuddannelse, hvor alle lærere og pædagoger har deltaget. Skolerne skal udarbejde handleplaner for kompetencedækningen for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning. Handleplanerne skal være tilgængelige på skolernes hjemmesider. 37

38 Inklusionsgrad, tre skoleår, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Egedal (bopælskommune) 38

39 Opsamlende vurdering af niveauet i Egedal Kommune Skolerne i Egedal Kommune ligger samlet på et tilfredsstillende fagligt niveau ud fra en samlet vurdering. Der er ikke entydige faldende eller stigende tendenser, når resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve, de nationale test og kommunale analyseres. Når man ser på den enkelte afdeling kan der forekomme udsving. Resultaterne her kræver en nærmere undersøgelse af klassernes resultater, og der skal iværksættes støtende tiltag, hvor resultaterne er utilfredsstillende. Resultaterne af trivselsmålinger viser en faldende tendens og kræver derfor et øget fokus. Skolerne vil sætte fokus på trivslen i arbejdet med de strategiske må. Sund i Egedal og og det 4 årige strategiske mål Trivsel, læring og dannelse. Skolerne lever ikke op til målsætningen om fuld kompetencedækning på alle fagområder. Generelt har distriktsskolerne svært ved at rekruttere lærere med de linjefag de mangler, og der er fortsat ansat en del ikke uddannede lærere på skolerne efter fraflytningen af mange lærere i forbindelse med skolereformen. Skolerne skal udarbejde handleplaner for kompetencedækningen for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning. Samtidig med at der skal være fokus på rekrutteringen af nye lærere. 39