Grovfoderseminar 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grovfoderseminar 2008"

Transkript

1 Grovfoderseminar 2008

2 Program Kaffe og velkomst. Kort orientering om, hvad der forventes I forbindelse med udvikling af: Slætprognosen i græs Høstprognosen i majs Aktuelt nyt om dyrkning af majshelsæd, kolbemajs og kernemajs. v/martin Mikkelsen, Landscentret, Planteproduktion Pause Aktuelt nyt om fodring med nye majsprodukter. v/ole Aaes, Dansk Kvæg Oplæg til handel med grovfoder. v/erik Bendix og Erik Maegaard, Landscentret, Dansk Kvæg og Planteproduktion Frokost Aktuelt nyt om dyrkning af græs samt samensilering. v/karsten A. Nielsen Bag om resultater fra Landsforsøgene. Hvad fortæller NorFor om de nye græsarter og blandinger på slætniveau? Status på samensilering af foderroer og majs. Er der forskel på underlagsfolie til ensilering? Maskinomkostninger til ensilering i Grovfodermatchen Pause Proteinkvalitet i ensilage. v/hanne Bang Bligaard, AgroTech, Biomarkører Effekt af kløver, fortørring og ensilering Aktuelt nyt om fodring med græs og lucerne. v/rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, Landscentret Hvad gør vi på Landscentret for at give jer lokalt den bedste service, især nu hvor centrene bliver større? v/alle deltagere. Ca Forventet afslutning Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne publikation 2 Grovfoderseminar 2008

3 Majsvarmeenheder 1 Aktuelt nyt om dyrkning af majshelsæd, kolbemajs og kernemajs. v/martin Mikkelsen, Landscentret, Planteproduktion Disposition Klimaprognose og majs Helsæd Kolbemajs Kernemajs Dansk Landbrugsrådgivning Nordjylland +27 MVE pr. år Figuren viser antallet af Ontario majsvarmeenheder fra 15. april til 15. oktober de seneste 9 år. En stigning på 27 MVE pr. år er lidt højere end den officille prognose på MVE pr. år. (Kilde Jørgen E. Olesen, Foulum) Dansk Landbrugsrådgivning Grovfoderseminar

4 Majsvarmeenheder Majsvarmeenheder Nordjylland Dansk Landbrugsrådgivning Den blå stiplede linie markerer niveauet for de færreste majsvarmeenheder, vi har haft i de seneste 9 år. Forudsat samme årlige variation i majsvarmeenheder fremover, markerer den blå stiplede linje det køligste, vi kan forvente indtil Da vi skal have minimum MVE for at få tidlige til middeltidlige majssorter moden til helsæd, kan dyrkning af majshelsæd betragtes som sikker i Nordjylland, som er det køligste område i landet. Dyrkning af kolbemajs eller kernemajs til ensilering kræver majsvarmeenheder. Prognosen er, at det kan betragtes som sikker, når vi nærmer os Kernemajs til tørring kræver som minimum majsvarmeenheder, for at få vandprocenten ned i kernerne, mens majsen står på roden. Det ligger længere ud i fremtiden for Nordjylland Øerne Øerne er det varmeste område i landet. Her har det været muligt at dyrke kolbemajs og kernemajs til ensilering siden slutningen af 90erne. Når vi nærmer os 2.015, bliver der mulighed for dyrkning af kernemajs til tørring Dansk Landbrugsrådgivning 4 Grovfoderseminar 2008

5 Fht. GJ pr. ha MJ pr. kg tørstof Helsæd Sorter NorFor og majssorter Valg af sorter - udbytte eller FK NDF? Stubhøjde Dansk Landbrugsrådgivning Norfor og majssorter ,70 6,60 6,50 R 2 = 0,9352 6,40 6,30 6,20 6,10 6,00 5,90 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 1,35 Kg tørstof pr. FE Dansk Landbrugsrådgivning Norfor og majssorter R 2 = 0, Fht. FE pr. ha Dansk Landbrugsrådgivning Figuren viser sammenhængen mellem foderværdien i kg tørstof pr. FE og i MJ pr. kg tørstof (NorFor). Det ses, at hvis en sort har haft en høj foderværdi angivet kg tørstof pr. FE, har den også haft en høj foderværdi, i NorFor angivet som MJ pr. kg tørstof. Det samme gælder sorter med en lav foderværdi. Nogle sorter har NorFor vurderet lidt højere, og andre sorter har NorFor vurderet lidt lavere. NorFor har derfor stort set ikke ændret rangeringen af sorter mht. foderværdi. Figuren viser sammenhængen mellem udbyttet af foderenheder og udbyttet af GJ pr. ha. Også her gælder, at hvis en sort har givet et højt udbytte af foderenheder, har den også givet et højt udbytte af GJ pr. ha. Som for foderværdien har NorFor vurderet udbyttet lidt højere for nogle sorter og lidt lavere for andre sorter. NorFor har stort set ikke ændret rangeringen af sorter mht. udbytte. Grovfoderseminar

6 Pct. NDF i tørstof NorFor og majssorter 2007 Dansk Landbrugsrådgivning 45,0 44,0 43,0 42,0 41,0 40,0 39,0 38,0 R 2 = 0,7252-2,5-2 -1,5-1 -0,5 0 0,5 1 1,5 Udbytte NorFor - udbytte FE (forholdstal) Norfor og majssorter 2007 Pct. i tørstof Fht. udbytte stivelse NDF FE GJ NK Bull 32,1 39, Figuren viser indholdet af NDF som funktion af forskellen på udbyttet (som forholdstal) i NorFor og udbyttet (som forholdstal) i foderenheder. Det ses, at sorter med et højt indhold af NDF, har givet et lidt højere udbytte i NorFor end i foderenheder. Det modsatte ved et lavt indhold af NDF. Det skyldes, at NorFor værdisætter grovfoder (NDF) højere end det gamle system. Omvendt værdisætter NorFor kraftfoder lavere end det gamle system. Figuren viser de to sorter i sortsafprøvningen 2007, som NorFor har haft størst betydning for. For NK Bull har NorFor reduceret udbyttet fra forholdstal 112 til 110. For Patrick har NorFor hævet udbyttet fra 104 til 106. Patrick 30,5 42, Dansk Landbrugsrådgivning NorFor og majssorter 2007 Stort set uændret rangering efter foderværdi udbytte Vurderer cellevægge højere Sorter med stor andel af NDF får en lidt højere foderværdi og et lidt højere udbytte Sorter med en lille andel af NDF (stor andel af stivelse) får en lidt lavere foderværdi og et lidt lavere udbytte Dansk Landbrugsrådgivning 6 Grovfoderseminar 2008

7 Sorter til helsæd pct. tørstof inden midten af oktober Mere end 30 pct. græs i foderrationen: Højt udbytte Høj foderværdi Mindre end 30 pct. græs i foderrationen: Højt udbytte høj FK NDF eller Lav indf Dansk Landbrugsrådgivning Sorter til helsæd, Figuren viser de bedste sorter indenfor de fire tidlighedsklasser meget tidlige, tidlige, middeltidlige og sildige sorter. Figuren med alle sorter, som har deltaget i afprøvningen 2006 og 2007, kan ses i Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 345. Dansk Landbrugsrådgivning ( ) = antal dage tidligere end Banguy Grovfoderseminar

8 FK NDF og udbytte i majssorter Grovfoder er 100 pct. majs 1 fht. FK NDF = 1 fht. udbytte Grovfoder er ½ majs + ½ græs 1 fht. FK NDF = 0,5 fht. udbytte Dansk Landbrugsrådgivning Hvis køer fodres med udelukkende majs som grovfoder giver sort A samme økonomi som sort B, hvis sort A har 1 forholdstal højere FK NDF, men 1 forholdstal lavere udbytte end sort B. Med andre ord En sort med 1 forholdstal højere FK NDF må give 1 forholdstal mindre i udbytte. Hvis der fodres med ½ græs og ½ majs, må en sort med 1 forholdstal højere FK NDF max. give 0,5 forholdstal mindre i udbytte for at økonomien er den samme. Forudsætninger: Der fodres med 12 FE majsensilage pr. ko pr. dag. For hver gang FK NDF stiger med 1 procentenhed stiger mælkeydelsen med 0,25 kg EKM. Fortjenesten er 0,25 kg EKM x 3,00 kr./liter EKM minus 0,25 kr. i foderomkostninger = 0,50 kr. pr. ko pr. dag eller 0,50 øre pr. 12 FE majs. For hele majsarealet vurderes effekten kun at være det halve, da omtrent halvdelen af majsen anvendes til opdræt, goldkøer og køer i den sidste del af laktationen. Dvs. en effelt som helhed på 0,25 øre pr. ko eller pr. 12 FE majs. Hvis udbyttet er FE pr. ha svarer fortjenesten til 208 kr. pr. ha eller 175 FE pr. ha, når en foderenhed sættes til 1,20 kr. Ved et udbytteniveau på FE/ha svarer 175 FE til 1,75 forholdstal. Da FK NDF er omkring 60 i majshelsæd svarer 1 enhed FK NDF til 1,7 forholdstalsenheder. Det betyder, at 1 forholdstal for NDF modsvarer 1 forholdstal for udbyttet af FE. Ved fodring med ½ græs og ½ majs i stedet for udelukkende majsfodring, er effekten af FK NDF i majsen kun den halve, dvs. effekten af 1 forholdstal NDF økonomisk svarer til effekten af 0,5 forholdstal for udbyttet, osv. 8 Grovfoderseminar 2008

9 Stubhøjde 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, Dansk Landbrugsrådgivning Udbytte pr. ha, i forhold til 20 cm stub 40 cm stub 60 cm stub Grønt, hkg -42 (-9%) -79 (-17%) Tørstof, hkg -8,4-17,5 A.e. -1,5-6,7 GJ -2,6-7,1 I hvert af årene 2006 og 2007 er der udført 2 forsøg med stubhøjde. Forsøgene er udført i 4 majssorter (Treasure, Rosalie, NK Bull og Banguy) som er høstet med 3 stubhøjder, 20, 40, og 60 cm. Alle sorter er høstet samme dag i hver af de fire forsøg. Forsøgene har ligget i tilknytning til sortsforsøgene i Hellevad og i Års. I 2006 har plantehøjden været usædvanlig høj, ca. 35 cm højere end i Tørstofprocenten har været høj i 2006 og noget højere end i I gennemsnit af de fire sorter og de fire forsøg har tørstofindholdet været 33 pct. Forsøgene fortsættes i Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 374. Stubhøjde - 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, Ændring i forhold til 20 cm stub 40 cm stub 60 cm stub Tørstof, % 1,3 2,2 Stivelse, % i ts. 2,3 3,7 NDF, % i ts. -2,3-3,3 indf, g pr. kg NDF FK NDF 1,6 2,8 Kg tørstof pr. FE -0,05-0,08 MJ pr. kg ts. 0,20 0,31 Dansk Landbrugsrådgivning Grovfoderseminar

10 Ændring i kg tørstof pr. FE Merudbytte, a.e. pr. ha Merudbytte, a.e. pr. ha Stubhøjde 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, Stubhøjde, cm En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm betyder mindre for udbyttet end en forøgelse af stubhøjden fra 40 til 60 cm. Dansk Landbrugsrådgivning Stubhøjde 60 contra 20 cm 4 forsøg, 4 sorter Dansk Landbrugsrådgivning Pct. tørstof med 20 cm stub P=0, Lineær (2007) Lineær (2006) En forøgelse af stubhøjden koster mere i tabt udbytte ved et lavt tørstofindhold end ved et højt tørstofindhold. Ved 30 pct. tørstof har en forøgelse af stubhøjden fra 20 til 60 cm kostet ca FE pr. ha. Effekten på udbyttet har været mindre i 2006 end i 2007, hvor planterne har været 35 cm længere end i Stubhøjde - 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, ,01-0,02-0,03-0,04-0,05-0,06-0,07-0,08-0, Stubhøjde, cm Figuren viser effekten af foderværdien ved at sætte en længere stub. Ændringen af foderværdien er sat i forhold til foderværdien med 20 cm stub. Virkningen på foderværdien har været omtrent konstant fra 20 til 60 cm stub, dog med tendens til lidt aftagende virkning. Dansk Landbrugsrådgivning 10 Grovfoderseminar 2008

11 Ændring i kg tørstof pr. FE 0-0,02-0,04-0,06-0,08-0,1-0,12-0,14 Stubhøjde 60 cm contra 20 cm 4 forsøg, 4 sorter Pct. tørstof med 20 cm stub Lineær (2007) Lineær (2006) Der er tendens til en mindre effekt på foderværdien ved et lavt tørstofindhold end et højt tørstofindhold. Effekten på foderværdien har været mindre i 2006 end i 2007, hvor planterne har været 35 cm længere end i Dansk Landbrugsrådgivning Stubhøjde foreløbig konklusion Ingen signifikant forskel på Tresure, Rosalie, NK Bull og Banguy 20 til 40 cm stub giver lille udbyttetab men stor effekt på foderværdien 40 til 60 cm stub giver stort udbyttetab men tendens til mindre effekt på foderværdien Effekten på udbyttet størst ved lavere tørstofprocenter Effekten på foderværdien mindre afhængig af tørstofindholdet Effekten på udbytte og foderværdi mindst ved stor plantehøjde Dansk Landbrugsrådgivning Kolbemajs Plantetal Høsttidspunkt Opbevaring Ensileringsmidler Dansk Landbrugsrådgivning Grovfoderseminar

12 Netto merudbytte kerne a.e. pr. ha Nettomerudbytte stivelse a.e. pr. ha Plantetal høstet som majshelsæd 15 forsøg Planter pr. ha Avenir Manatan Banguy Ved beregning af nettomerudbyttet er der regnet med 0,6 kg stivelse pr. FE og 135 kr. pr. afgrødeenhed (140 kr. pr. hkg hvede), 650 kr. pr frø og 90 pct. markspiring. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2003, side 313. Dansk Landbrugsrådgivning Plantetal i kernemajs 1 forsøg 2007 i sorten Ecrin Dansk Landbrugsrådgivning Planter pr. m2 FEkv Fesv Ved beregning af nettoudbyttet er der regnet med 650 kr. pr frø, 150 kr. pr. hkg majs med 15 pct. vand og 90 pct. markspiring. Forsøgene fortsætter i Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 358. Frø pr. ha til kolbemajs/kernemajs Gode forhold Mindre risiko for tidlig nattefrost Såning i april Køligere forhold Risiko for tidlig nattefrost Såning i maj Dansk Landbrugsrådgivning 12 Grovfoderseminar 2008

13 Pct. udbytte i kolbe i forhold til udbyttet i helsæd med 32,4 pct. tørstof GJ pr. ha Pct. prøver 2007 Kolbemajs - høsttidspunkt 18 prøver Pct. tørstof Figuren viser resultatet af 18 foderanalyser af kolbemajs, høst Mere end halvdelen af prøverne har et lavere indhold af tørstof end ønsket. Kilde: Dansk Kvæg. Dansk Landbrugsrådgivning Kolbemajs høsttidspunkt 1 forsøg 2006 Kilde: Tabel U20 i tabelbilaget til Oversigt over Landsforsøgene Pct. tørstof Tresure kolbe Treasure helsæd Banguy kolbe Banguy helsæd Dansk Landbrugsrådgivning Kolbemajs høsttidspunkt 1 forsøg Pct. tørstof i kolben Treasure Banguy Dansk Landbrugsrådgivning Grovfoderseminar

14 Hkg stivelse pr. ha Høsttider Crescendo 4 forsøg /8 7/9 21/9 5/10 19/10 2/11 16/11 Dansk Landbrugsrådgivning Dato Årene 2002 og 2003 har været varme år med en tidlig høst. Året 2004 var et køligere år med høst i oktober. Midt i oktober 2004 kom middeltemperaturen under 10 o C. Året 2005 var også et køligere år, hvor der kom nattefrost midt i september. Halvdelen af bladmassen visnede herved. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2005, side 381. Kolbemajs høsttid Så vidt muligt pct. tørstof En uge efter at middeldøgntemperaturen passerer under 10 grader En uge efter at mere end halvdelen af bladene er svedet af frost Sen høst øger risikoen for angreb af Fusarium Dansk Landbrugsrådgivning Ved høst af kernemajs skal den sorte plet ved kernernes tilhæftningssted skal være synlig på kernerne midt i kolben. Dansk Landbrugsrådgivning 14 Grovfoderseminar 2008

15 Kolbemajs - opbevaring Dansk Landbrugsrådgivning FE pr. m 3 FE pr. m/balle Øre pr. FE Betonplads/bufferareal (22)* Plansilo (22)* Markstak 420 6* Lille silopose (Murska) * Stor silopose (AG) Wrap baller (25) *Inkl. indlægning og sammenkørsel samt læsning i baggeren/ballepresseren, ekskl. ensileringsmidd. ( ) = skøn Priserne inkluderer indlægning, sammenkørsel, plastfolie og net/dæk/sække med småsten. Data for stakke: Der er udarbejdet en enkel opgørelse af Dansk Kvæg, der viste 419 FE pr. m 3. Data for plansilo bygger på farmtesten beskrevet i Farmtest-Opbevaring af kolbe- og kernemajs, 16. oktober Data for lille silopose (Murska) er på grundlag af fakturaer og målinger indsendt og foretaget af Kvægbrugskonsulent Henning Pedersen, Landbo/Midt/Øst. På bedrift 1 er registreret følgende data: 50,6 pct. tørstof, 1,04 kg tørstof pr. FE, 275 FE pr. m 3, 691 FE pr. m pose og prisen har været 18 øre pr. FE for pakning i silopose inkl. plastposen, men ekskl. ensileringsmiddel. På bedrift 2 er der følgende data: 48,7 pct. tørstof, 0,98 kg tørstof pr. FE, 225 FE /m 3, 598 FE pr. m pose og prisen har været 26 øre pr. FE inkl. plastposen, men ekskl. ensileringsmiddel. Data for stor silopose(ag-bag) bygger på ovennævte Farmtest. Prisen er på grundlag af takster hos Stauning Maskinstation beregnet for en pose på 70 m, 185 kr. m, kr. i startgebyr og 2 timers kørsel a 450 kr. Grovfoderseminar

16 Kolbemajs ensileringsmidler Eksempler fra praksis, 2007 Bemærk, at der har været vanskeligheder med at styre doseringen af ensileringsmidlet. Pr. ton kolbemajs Øre pr. FE Krimpersile ,8 kg(3-6 l) 8,9 Sile-All Fireguard 592 g (250 g) 12,9 ()=Anbefalet dosering Kilde: Henning Pedersen, LandboMidt/Øst Dansk Landbrugsrådgivning Kolbemajs - ensileringsmidler Kilde: GrovfoderNyt Generelt ikke nødvendig Midler til kolbemajs skal have vist en godkendt effekt på stabiliteten i DLGgütezeichen Indeholde propionsyre, propionat (f.eks. Majs Kofasil Liquid) og/eller Benzoat/sorbat (f.eks. Majs Kofasil Liquid, Feedtech 22, Lactisil 200 NB) Dansk Landbrugsrådgivning Kolbemajs opbevaring Snitflade: max. 1 m 2 pr. FE pr. 100 køer Tildækning Tynd underlagsfolie 1-2 dækfolier Net, dæk Silo: sække med småsten langs kanter 2-3 rækker sække langs snitfladen Jord over i markstak Lodret snitflade Trækkes lige ud - Nix løfte! Dansk Landbrugsrådgivning 16 Grovfoderseminar 2008

17 Hkg majs pr. ha (15% vand) Kolbemajs opfodring Der ryddes op for at undgå varmedannelse Plastikken trækkes ned for snitfladen ved regnvejr Dansk Landbrugsrådgivning Kernemajs Kernemajs contra korn Opbevaring af kernemajs Dansk Landbrugsrådgivning Kernemajs contra korn Hkg vårbyg pr. ha (15% vand) Lager og formaling majs, 15 øre/fekv Lager og formaling majs, 35 øre/fekv Beregninger foretaget bl.a. på grundlag af Budgetkalkuler For vårbyg er der regnet med 15 øre pr. FEkv til tørring og lagring i en stålsilo samt formaling. Dansk Landbrugsrådgivning Grovfoderseminar

18 Høje udbytter i sortsforsøgene til kernemajs i Kilde: Hkg pr. ha 15 % vand a.e. pr. ha kvæg Sydjylland JB1* Langeland JB *vandet 1 gang, tørkeskadet Dansk Landbrugsrådgivning Kernemajs Pct. vand FE pr. m 3 Øre pr. FEkv 1) FEkv Stålsilo (inkl. tørring) /27 4) Gastæt m. topudtag (470) (17) Gastæt, bundudtag (470) 15 Gastæt, bundudtag 2) (470) 17 Silopose, Murska 3) Kilde: Øre pr. FE er fastsat med udgangspunkt i artiklen Kernemajs til svin i pjecen Produktionsøkonomi Planteavl Plansilo/betonpl. 3) (1000) (42)/28 4) 1) Opbevaring og crimpning/formaling 2) Med vand 3) Inkl. ens.middel og pose 4) Med og uden forr. og afskr. af silo, ()=skøn Dansk Landbrugsrådgivning Crimpning af majs, eks. fra Sydjyll. Kr. pr. tdr. Øre pr. FEkv, 35 % vand Crimpning, 12 kr./tdr. 12,0 15,2 4,5 l Krimpersile/ ton, 11,80 kr./l 7,10 9,0 Data er beregnet på grundlag af en faktura fra en maskinstation, der har crimpet 660 tdr. kernemajs i silopose (Murska). Kilde: Ken Brink Sønderjysk Landboforening. Silo bag,100 kr./m) 3,35 4,2 I alt 22,45 28,4 Kilde: Ken Brink, Sønderjysk Landboforening Dansk Landbrugsrådgivning 18 Grovfoderseminar 2008

19 Kernemajs Kernemajs fortrinsvis for svineproducenter Opbevaring og håndtering stor betydning for økonomien Gastætte siloer eller forhåndenværende plansiloer/betonplads billigst Gastætte siloer skal være behandlet indvendig f.eks. glasemaljeret Ensileringsmiddel anbefales ved opbevaring i siloposer, stakke eller plansiloer Ensileringsmidler skal baseres på: Dokumenteret effekt i DLG Gütezeichen Konventionelt: propionsyre/propionat i kombination med benzoat, f.eks Majs Kofasil Liquid Økologisk: Propionsyre Dansk Landbrugsrådgivning Forskel i restbeløb mellem forskellige majssystemer 20 cm stub 60 cm stub 20 cm stub + kolbemajs Forskel i kr./år 20 cm stub + kernemajs +1% ydel. v. høj stub Byg: -15 hkg Byg-15 hkg + 20kr Byg + 20 kr Byg: -20 kr Uændret m. ydelse Forudsætninger, se GrovfoderNyt nr Udgangspunktet for kornudbyttet er 58 hkg pr. ha og udgangspunktet for kornprisen er 140 kr. pr. hkg. Kilde: Ved. Dansk Landbrugsrådgivning Konklusion Høj stub, kolbemajs og crimpet kernemajs kræver, at græsensilagen udgør 30% eller mere af grovfoderet Høj stub, kolbemajs eller crimpet kernemajs er økonomisk fordelagtigt ved gode forhold for dyrkning af majs i forhold til korn (op i mod dobbelt udbytte i majs i forhold til korn) Økonomien i en høj stub afhænger af en stigning i mælkeydelsen En ændring af kornprisen har mindre betydning for økonomien i alt. majsprodukter Dansk Landbrugsrådgivning Grovfoderseminar

20 2 Aktuelt nyt om fodring med majsprodukter v/ole Aaes og Rudolf Thøgersen Fodring med kolbemajs til kvæg Med udbytter i majs, der især på sandjord, langt overgår udbytterne i korn, især udbytterne i vårsæd, er der forøget interesse for andre majsprodukter end den traditionelle majshelsæd. Det skyldes dels, at klima og sorter har gjort det muligt at lave andre majsprodukter end traditionelt majshelsæd og dels, at prisen på korn (energi) er steget voldsomt. Det er især kolbemajs, der er interessant som nyt fodermiddel i Danmark. Det skyldes, at det høstes med finsnitter med majsplukkebord, hvorefter det kan ensileres direkte uden yderligere forarbejdning. Kolbemajsensilage består af majskolberne med svøbblade, så vi har svøbblade, kerne og spindel. Foderværdi af forskellige majsprodukter Kolbemajsensilage er et stivelsesrigt fodermiddel, som er et alternativ til korn. Derfor vil det altid være at betragte som kraftfoder i de fleste henseender. Men som det fremgår af tabel 1, adskiller kolbemajsensilage sig fra kornprodukterne ved at have en høj tyggetid og fylde. Derved er det klassificeret som grovfoder og kan også indregnes i grovfoderandelen i økologisk sammenhæng. 20 Grovfoderseminar 2008

21 Tabel 1. Sammensætning og NorFor-foderværdi afmajsprodukter NorFor analyser Enhed Majshelsæd middel FK Kolbemajsensilage Formalet kernemajs, tørret Generel Tørstofindhold g/kg Råprotein g/kg Org. stof FK 76,7 80,6 89,0 NDF NDF g/kg TS Ufordøjelig NDF g/kg NDF Stivelse Stivelse g/kg TS Nedbrydningshastighed %/time Struktur/fylde Partikellængde mm 10,0 8,0 2,0 Tyggetid min./kg TS Fyldeværdi laktation FVL/kg TS 0,43 0,34 0,22 Standard foderværdi NELp 20 kg TS MJ/kg TS 6,73 7,41 7,93 AATp 20 kg TS g/kg TS PBVp 20 kg TS g/kg TS Foderenheder FE/kg TS 0,88 1,01 1,22 Indholdet af cellevægge (NDF) i kolbemajsensilage ligger midt imellem kernemajs- og majshelsæd, men da en stor del af cellevæggene er ufordøjelige, har det en god strukturværdi. I det nye fodervurderingssystem NorFor bliver grovfoder bedømt lidt højere end kraftfoder. Det betyder, at forskellen i NEL p 20 er mindre mellem produkterne end i det kendte FE-system. Ind til videre er fordøjeligheden beregnet som kraftfoder efter EFOS, men da kolbemajs jo hverken er ren kraftfoder eller ren grovfoder, så afventer vi, at der kommer fordøjeligheder baseret på fårefordøjeligheden, så det kan afgøres hvilken metode, der ligger tættest på sandheden. EFOS-metoden har dog vist gode resultater også med grovfoder, så det vil sandsynligvis være analysemetoden. Sammenhængen mellem EFOS og fårefordøjeligheden bør afklares. Grovfoderseminar

22 Majsprodukter til slagtekalve I Danmark opfedes slagtekalve hovedsagligt på meget koncentreret foder med stor kornandel. Derfor er kolbemajs interessant til slagtekalve, når prisen er fordelagtig. Den øgede strukturværdi af kolbemajs i forhold til kernemajs eller andet korn kan have betydning for vommiljøet hos slagtekalve og ungtyre, og kan derfor reducere problemet med leverbylder hos slagtekalve, uden det går ud over hverken tilvækst, slagtekvalitet eller foderforbrug. Samtidig kan det medvirke til at opfylde eventuelle krav om bestemte mængder grovfoder i rationen. Mens der næppe kan anvendes mere end ca. 35 pct. af foderenhederne i majshelsæd til slagtekalve og ungtyre, så kan der indgå op til 50 pct. kolbemajsensilage, uden det går ud over tilvæksten. Kolbemajs bliver i øjeblikket afprøvet i slagtekalvebsætninger. Anvendelse af de ensilerede produkter kræver imidlertid en fuldfoderblander, da foderet skal blandes til et fuldfoder for at fungere. Det kan hindre anvendelsen i en del staldanlæg. Kolbemajsensilage til malkekøer I rationer til malkekøer, er der ikke ønske om så store andele af stivelse som til slagtekalve. Til gengæld har placeringen af stivelsesfordøjelsen i fordøjelsessystemet hos køerne stor bevågenhed, fordi vommiljøet har stor betydning for både koens sundhed og for mælkeproduktionen. Der er desværre ingen belæg for at tro, at stivelse fra ensilerede majsprodukter har en lav vomnedbrydelighed, i lighed med kernemajs. Stivelse fra kolbemajsensilage er ligeværdig stivelseskilde sammenlignet med byg og hvede, og kan derfor erstatte disse. Anvendelsen vil imidlertid afhænge af, hvor meget stivelse rationen indeholder fra grovfoderet f.eks. majshelsæd. For at øge anvendelsen af de stivelsesrige majsprodukter, er det derfor nødvendigt at have en forholdsvis stor andel af græsensilage i rationen, da rationen derved kan "bære" mere stivelse. Der er ikke foretaget større forsøg med majskolbeensilage til malkekøer i Danmark, men der er meget positive meldinger fra besætninger, der anvender kolbemajs i kombination med græsensilage. Op til 8 FE pr. ko synes at kunne indgå i rationer uden problemer. Kolbemajs ensilerer let uden ensileringsmidler, men der kan være behov for ensileringsmiddel til at øge stabiliteten, hvis der f.eks. er for langsom fremdrift i siloen. 22 Grovfoderseminar 2008

23 Udnyttelse af bypassstivelse fra majsprodukter Ud over forskellen i antal FE pr. kg tørstof og proteinværdien udtrykt ved AAT og PBV, betyder nedbrydningshastigheden af stivelse i vommen en del, når de forskellige majsprodukter skal vurderes. Det skyldes, at nedbrydningshastigheden af stivelsen i vommen har betydning for hvor, og hvor godt stivelsen fordøjes, men også for hvilke nedbrydningsprodukter drøvtyggeren får stillet til rådighed til sin produktion. I vommen dannes flygtige fedtsyrer, mens det stivelse, der fordøjes i tarmen, leverer glukose til dyret. Der er flere mulige fordele ved at øge forsyningen med bypassstivelse til malkekøer: 1) Bypass stivelse flytter dele af stivelsesfordøjelsen ud af vommen. Dette er en fordel ifølge den generelle antagelse om, at nedbrydning af en stor mængde stivelse i vommen medfører uhensigtsmæssig forsuring af vommiljøet. 2) Energien i stivelse udnyttes mere effektivt, når stivelsen fordøjes i tyndtarmen i sammenligning med forgæring i vommen. 3) Bypass stivelse, der fordøjes i tyndtarmen og absorberes som glukose, har en større glukogen virkning sammenlignet med stivelse, der forgæres til kortkædede fedtsyrer (VFA) i vommen. Efter forgæring af stivelse er det alene propionat, isobutyrat, valerat samt dele af de mikrobielt dannede aminosyrer, der omsættes til glukose i leveren. Som det fremgår af tabel 1, så har stivelsen i tørret kernemajs en forholdsvis langsom nedbrydningshastighed, mens stivelsen i kolbemajs og majshelsæd nedbrydes hurtigt. Forskellen skyldes, at stivelsen bliver mere tilgængelig under ensileringsprocessen. Derfor vil ensileret kernemajs også adskille sig fra tørret kernemajs med hensyn til nedbrydningshastighed. Desværre ser de nyeste forsøg med forskellige stivelsesrige fodermidler ikke ud til at give de store fordele med bypassstivelse som kunne forventes. I undersøgelserne bidrog kolbemajs med bypassstivelse, der svarede til 10 % af indtaget stivelse, mens formalet kernemajs bidrog med 14 % af indtaget stivelse. Alm. hvede lå på 12 %. En sammenhæng mellem vomfordøjeligheden og tarmfordøjeligheden bevirker, at en lav nedbrydning i vommen samtidig betyder en lav tarmfordøjelighed. Der er derfor heller ikke en øget fodereffektivitet ved at fodre med bypass stivelse fra kernemajs. Den samlede udnyttelse af stivelsen falder for meget ved lav vomnedbrydelighed. Derfor er energiudnyttelsen af stivelse i tørret kernemajs ikke bedre end af stivelsen fra byg eller hvede. Grovfoderseminar

24 Kolbemajsensilage kan måske vise sig at have positiv betydning for malkekøernes vommiljø ved at give et højere ph end forventet. Det viser ny forskning fra DJF (Kristensen et al., 2007). I samme forsøg gav et højt stivelsesniveau eller kolbemajs imidlertid et andet forgæringsprodukt end forventet, nemlig capronsyre, som er en ketogensyre i lighed med smørsyre. Her indgik kolbemajsen i rationen med så store mængder, at det langt overgik de normale anbefalinger for stivelse. De høje mængder capronsyre gav et højt indhold af 3-hydroxybutyrat i blodet, sammenlignet med kernemajs. Det skulle give højere fedtprocent, hvilket det dog ikke gjorde, og ydelsen var derfor reduceret. Mere forskning vil være nødvendig, før vi kan anvende kolbemajs i øgede mængder ud over de nuværende anbefalinger for stivelse. Samensilering af foderroer og majshelsæd Allerede i 1920 fandt Statens Planteavlsforsøg, at roer kunne ensileres med tilfredsstillende resultat. I firserne blev det populært at samensilere roer med og uden top, med halm og/eller andre saftopsugende produkter. Det er nemlig alt afgørende at undgå saftafløb, hvis ikke ensileringstabet skal blive for stort. Der er flere faktorer, der skal iagttages når man ensilerer roer. Det er stabiliteten af ensilagen, dannelsen af alkohol, mængden af forgæringsprodukter i forhold til beregning af AAT-værdien af foderet samt sandindholdet i ensilagen. I tabel 2 er vist analyseresultaterne fra Analyseresultaterne fra høståret 2005, der blev præsenteret på Planteavlskongressen i 2007 er udeladt, fordi det var ensileret med en meget atypisk majshelsæd. Tabel 2. Sammensætning og foderværdi af samensileret majs og roer. Gennemsnit af 5 prøver fra høståret Analyse Værdi Foderværdi Værdi Tørstof, g/kg 314 Tyggetid, min/kg Ts 42 Råaske, g/kg Ts. 56 Fylde, FVL/kg Ts 0,39 Råprotein, g/kg Ts 78 AATp20, g/kg Ts 83 FK org. stof, % 79,3 PBVp20, g/kg Ts -57 Sukker, g/kg Ts 4 NELp20, MJ/kg Ts 6,95 Stivelse, g/kg Ts 325 Forgæringsprodukter Træstof, g/kg Ts 167 Total syre, g/kg Ts 92 NDF, g/kg Ts 334 Mælkesyre, g/kg Ts 64 indf, g/kg NDF 159 Eddikesyre, g/kg Ts 28 Ethanol, g/kg Ts Grovfoderseminar 2008

25 Ved samensilering med majs bliver roer og top samensileret med et meget let ensilerbar fodermiddel. Derfor kunne det måske forventes, at der var sukker tilbage i roerne, når ensileringsprocessen standser. Det er imidlertid ikke tilfældet, da der kun er 4 gram sukker i den færdige ensilage. Det betyder, at der er dannet store mængde forgæringsprodukter som mælke- og eddikesyre samt alkohol. I ældre undersøgelser med ensilerede roer fandt man omkring 40 gram alkohol, men her var der også tale om betydelig større andel roer. Mængden af alkohol kan dog være undervurderet, da der kun er målt ethanol. De store mængder alkohol og forgæringsprodukter betyder, at grundlaget for den mikrobielle proteinsyntese er reduceret, da sukker giver 4 gange så meget syntese, som de nævnte produkter. Det er da også vist, at hvis der ikke blev taget højde for dette ved tildeling af beskyttet protein, gav køerne for lidt mælk (Hermansen, 1989). Men med den rette proteinforsyning, så er ensilerede roer en fuldgyldig energisubstitut for kornprodukterne. I tabel 3 er vist foderværdien i samensileret roe-majsensilage sammen med roer og majsensilage. I NorFor beregnes AAT-værdien mere korrekt end i det oprindelige AAT/PBVsystem, når der var store mængder forgæringsprodukter. Tabel 3. Foderværdi i roe-majsensilage, roer og middelgod majsensilage. Fodermiddel Foderroer Majsensilage Roe-majsensilage AATp20, g/kg Ts PBVp20, g/kg Ts NELp20, MJ/kg Ts 7,12 6,65 6,95 Indholdet af sand var i 4 af de 5 analyser på gram pr. kg tørstof, og det var tilsvarende lavt i Så sandindholdet kan forventes at ligge mellem 15 og 20 gram pr. kg tørstof på let jord. Sortering Ved fodring med blandede produkter, er der altid risiko for at køerne kan sortere i foderblandingen. Med roer der ikke er fuldstændig moset, vil det være tilfældet. Derfor bør der være mindst en plads pr. ko ved foderbordet, hvis der fodres med samensileret roer og majs. Alternativet er flere udfodringer dagligt, men det er givet at nogle køer vil tilkæmpe sig næsten roer efter ædelyst, med risiko for vomacidose eller stærkt øget huld som konsekvens, hvis der er begrænset plads ved foderbordet. Fordelen ved, at det er ensileret Grovfoderseminar

26 roer er dog, at sukkeret ikke længere er til stede som sukker, men omdannet til syrer og alkohol. Økonomien i samensilering Samensilering af roer og majs har blandt andet den fordel, at omkostningerne til ensilering af roerne kan holdes på et relativt lavt niveau, fordi både høst og ensilering sker i én proces. Desuden reduceres omkostningerne til udfodring i forhold til fodring med friske roer, og ensilering giver mulighed for at fodre med roer året rundt. Forholdet mellem rod + top og majshelsæd er typisk cirka en tredjedel rod + top og to tredjedele majshelsæd. Tabel 4 viser økonomien i fodring med roer og samensilering af roer og majs i forhold til et traditionelt system med græs- og majsensilage. Ved en salgspris på korn på 0,80 kr. pr. kg er restbeløbet uændret ved fodring med friske roer, men et lille plus ved fodring med ensileret rod + top på både JB 1&3 og 5-6. Ved en salgspris på korn på 1,40 kr. pr. kg er der væsentlig stigning i restbeløbet især i systemerne med samensilering af rod top. Tabel 4. Forskel i restbeløb pr. årsko for roesystemer i forhold til et system baseret på græsog majsensilage suppleret med valset byg. Forudsætninger: Udbytte i vårbyg 38 hkg/ha på JB 1&3, 55 hkg/ha på JB 5-6, udbytte i rod + top FE på JB 1&3, FE på JB 5-6. Udfodringsomkostninger valset byg 0,10 kr./fe, foderroer 0,25 kr./fe og samensileret rod + top 0,15 kr./fe. Eksklusiv lageromkostninger. Jordtype/Kornpris Majsensilage + valset byg Majsensilage + foderroer Majs- og rod- + topensilage kr. pr. årsko JB 1&3 Salgspris på vårbyg 0,80 kr./kg Salgspris på vårbyg 1,40 kr./kg Salgspris på vårbyg 2,00 kr./kg JB 5-6 Salgspris på vårbyg 0,80 kr./kg Salgspris på vårbyg 1,40 kr./kg Salgspris på vårbyg 2,00 kr./kg Grovfoderseminar 2008

27 Kilder Kristensen N.B., Larsen M. & Hvelplund T Udnyttelse af bypassstivelse. Bilag til Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. Herning Kongrescenter, 28. august Hermansen, J. E., Samensilering af bederoer og halm teknisk og økonomisk belyst. I (Red.) Østergaard og Hindhede. Studier i kvægproduktionssystemer, 661. Beretning fra statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. Grovfoderseminar

28 3 Oplæg til handel med grovfoder v/erik Bendix og Erik Maegaard, Landscentret, Dansk Kvæg og Planteproduktion Handel med grovfoder udgør en større og større andel af den måde hvorpå en mælkeproducent får afdækket sit årlige grovfoderbehov. I 2006 viser tal fra Økonomidatabasen, at mere end landmænd indkøbte for mere end kr. grovfoder. Af dem indkøbte flere end 750 landmænd for mere end kr. grovfoder, hvor gennemsnittet i denne gruppe var kr. Der blev således handlet for 225 mio. kr. i grovfoder i Årsagen til den relativ store mængde grovfoder, der omsættes kan skyldes mange faktorer. Når en mælkeproducent er interesseret i at købe grovfoder vil årsagen typisk være, at det er dyrere for ham selv at producere grovfoderet end det er for naboen. Dette kan ofte skyldes, at egne arealer ikke er så velegnet, som naboens til f.eks. dyrkning af majs. Årsagen kan også meget vel være harmoni i arbejdskraft, som kommer til udtryk ved, at mælkeproducenten har underskud af arbejdskraft til også at dyrke tilstrækkeligt grovfoder på eget areal. For mange rene planteavlere kan det være en fornuftig løsning at supplere sine rene salgsafgrøder med grovfoder. Dette kan skyldes overskud af arbejdskraft, overskud af maskinkapacitet, egnede arealer til f.eks. majs. En formodning om positive sædskifteeffekter af at få grovfoder i markplanen, kan også være en af årsagerne. Der er flere måder at handle grovfoder på og flere situationer, hvor det kan være relevant: 28 Grovfoderseminar 2008

29 1. På kort sigt, hvor mælkeproducenten i nærheden af høst finder, at der vil være behov for mere grovfoder end høsten (1. og 2. slæt og prognose over majs er mælkeproducentens grundlag for beslutning) 2. En handel på mellemlang sigt, hvor med med nabo aftaler køb af høst i forbindelse med markplanlægningen (typisk 1 årige aftaler). 3. En mere permanent aftale over flere år, hvor der træffes aftale om køb/produktion af grovfoder i flere år. Både for den pris, der er rimelig for begge parter og det aftalegrundlag, der bør være mellem parterne vil der være forskellig fokus afhængig af om det er en aftale om køb af grovfoder her og nu eller om der er tale om en flerårig aftale. I alle tilfælde vil det være fornuftigt med en skriftlig aftale, hvor der er aftalt forhold som: Levering af høst. o Aftales fast mængde eller areal, der skal høstes? Opgørelse af høstet mængde. o Hvilken kvalitet er aftalt og hvad skal ske hvis ikke der leves op til aftalt kvalitet? Hvordan opgøres den leverede mængde? o Skal afgrøden vejes eller opmåles, når den er lagt på lager? o Skal der ske en opmåling og regulering, når f.eks. majsensilagen har ligget på lager i en periode, så det rigtige udbytte kendes? Hvad skal betales for afgrøden? o Skal der ske regulering som følge af kvalitet? o Hvilket arbejde udfører køber og hvad skal betales for dette? o Hvornår skal der betales? o Skal der ske reguleringer, hvis prisniveauet ændres i aftaleperioden (især ved flerårige aftaler vil det være nærliggende, at koble en prisregulering på)? Den pris som parterne skal nå frem til at grovfoderet må koste, skal selvfølgelig afspejle, at begge opnår en "form for gevinst". Ellers kan der ikke være basis for at handle! Det betyder, at mælkeproducenten må "stille en pris" med baggrund i, hvad det koster ham selv at producere grovfoderet. Derfor er det vigtigt at få analyseret tallene fra årsrapporten sammen med registreringen fra årets produktionsdata for udbytterne på marken. Der igennem kan der opstilles en produktionsøkonomi for de enkelte driftsgrene af grovfoderet, og dermed er der et udgangspunkt for en prisforhandling. Fra sælgers side er det på samme måde vigtigt at få opgjort, hvad hans reelle dækningsbidrag er på de salgsafgrøder han har, så han kan beregne et alternativt dækningsbidrag og få vurderet, hvad han mister ved at dyrke grovfoder. Grovfoderseminar

30 Efter enighed om prisen på grovfoderet, skal men også aftale, hvorvidt der skal være en form for regulering, såfremt der hen over året sker store udsving i priserne. Tænk blot på de store stigninger i prisen på byg i Der er mange muligheder for regulering, men en oplagt metode, der kan anvendes, er udviklingen af kapiteltaksterne. Ved at bruge denne regulering vil sælgers risiko for at gå glip af en kraftig prisstigning på f.eks. foderkorn, der er hans alternative afgrøde, ikke være særlig stor. Og omvendt vil køber ikke komme til at betale urimelig meget for grovfoderet hvis priserne på alternativafgrøden falder kraftigt. Især ved langvarige kontrakter er det vigtigt at tage højde for en sådan regulering. Den mængde og kvalitet der leveres vil ofte være genstand for diskussion mellem køber og sælger er. En oplagt metode er at veje den høst, der leveres, nernæst måle tørstof og fordøjelighed og så bruge dette som grundlag for den leverede mængde. Dette kan imidlertid være vanskeligt og besværligt. Der skal jo principielt vejes alle læs. Tørstofprocent vil svinge hen over dagen, så der skal tages flere prøver. En anden metode er at udtage prøver m.v. af ensilagen, når den har ligget i nogle uger. Dette er en bedre måde at få opgjort kvalitet af varen på men det er vanskeligt at opgøre mængden på denne måde, især hvis der er leveret fra flere sælgere og det hele er kørt i samme silo/stak. Derfor er en kombination nok mest hensigtsmæssig, hvor man som minimum måler mængden ved høst, ved at veje enkelte læs og så tælle antal læs. Dette kombineres med prøver udtaget nogle uger efter høst. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man aftaler præcise retningslinier for, hvordan udbytte skal opgøres. Som inspiration vedlægges en standardaftale om køb af grovfoder. Denne er primært tænkt som tjekliste over det, man skal huske at aftale i forbindelse med køb/salg af grovfoder. 30 Grovfoderseminar 2008

31 Aftale om køb af grovfoder Aftalen består af følgende punkter: 1. Aftaleparter og grundlag Parter Areal Mængde Periode 2. Drift af areal og levering af afgrøden Sortsvalg Hvem udfører arbejdet Levering af afgrøden 3. Opgørelse af udbyttet Metode Brutto eller nettoudbytte 4. Pris Regulering for svind Regulering for indhold af tørstof Regulering for kvalitet Til vurdering af prisniveauet for majs og græs kan benyttes et regneark. I regnearket kan man både beregne en pris pr. bruttofoderenhed og en pris pr. beregnet nettofoderenhed. I regnearket kan tages højde for den situation, at køber afholder omkostninger til hjælpestoffer og maskinopgaver helt eller delvist. 5. Voldgift 6. Betalingsvilkår. Grovfoderseminar

32 Aftale om køb af grovfoder ved konventionel produktion (majs og andet grovfoder) 1. Aftaleparter og -grundlag Undertegnede (køber) indgår hermed aftale om køb af grovfoder fra (sælger) fra følgende arealer: ha majs og/eller ha (anden afgrøde). Arealerne er fastlagt ud fra et ønske om en leverance af cirka FE majs og/eller FE (anden afgrøde). Afgrøderne dyrkes på følgende marker (evt. angivelse af mark nr. og kopi af markkort): Hvis det samlede antal FE afviger fra det aftalte, er køber forpligtet til at aftage den høstede mængde under forudsætning af, at mængden kommer fra det aftalte areal. Sælger er forpligtet til at oplyse køber, så snart det kan konstateres, hvis udbyttet ser ud til at afvige mere end 20 pct. fra det forventede. Køber har ret til at besigtige afgrøderne i vækstperioden. Sælger erklærer, at afgrøden ikke er dyrket på marker, der indenfor de 3 seneste år har fået tilført spildevandsslam, husholdningsaffald eller gylle fra biogasfællesanlæg, der modtager slam fra offentlige eller private rensningsanlæg. De tre år gælder fra spredningstidspunktet for slammet til høsttidspunktet for grovfoderet. Halm er undtaget. Aftalen gælder for høståret 20 / høstårene. Aftalen kan opsiges skriftligt af både køber og sælger med mindst 3 måneders varsel inden 1.8 gældende for det kommende høstår. 32 Grovfoderseminar 2008

33 2. Drift af arealerne og levering af afgrøder Sælger forestår driftsledelsen for de involverede arealer. Afgrøden dyrkes og passes efter almindelige anerkendte principper. Der er aftalt følgende sortsvalg: Majs: Andet: Det er aftalt, at køber eller sælger udfører følgende arbejdsopgaver (sæt x ): Fordeling af arbejdsopgaver Sælger Køber Indkøb af hjælpestoffer Udsæd Planteværnsmidler Gødning Arbejdsopgaver Udbringning af husdyrgødning Udbringning af handelsgødning Såbedstilberedning Såning Sprøjtning Høst, finsnitning Transport til lager Indlægning og sammenkørsel Tildækning Køber skal udføre de aftalte opgaver efter aftale med sælger. Grovfoderseminar

34 Hver part bærer selv omkostningerne forbundet med den af dem udførte arbejdsopgave (sæt x) De udførte arbejdsopgaver afregnes på følgende grundlag (sæt x): Det er aftalt, at gødskning og planteværn skal følge en plan udarbejdet af det lokale rådgivningscenter (sæt x). Ved høst af majs, skal dette ske i tørvejr og så vidt muligt med et tørstofindhold på cirka 30 pct. Høst finder sted inden udgangen af oktober måned. Sælger fastsætter høsttidspunktet. Ved høst af anden afgrøde er følgende aftalt: Det er aftalt, at leveringen skal ske på følgende sted: Hvis sælger skal forestå indlægning og tildækning er følgende aftalt: Supplerende aftale: 3. Opgørelse af udbyttet De leverede mængder grovfoder opgøres efter en af følgende metoder (sæt x): Metode 1: Vurdering Køber og sælger fastsætter i fællesskab antallet af foderenheder på grundlag af en vurdering af kvaliteten og en vurdering eller opmåling af udbyttet tidligst på høsttidspunktet eller senest 4 uger efter levering*). 34 Grovfoderseminar 2008

35 Metode 2: Opmåling (beregnet nettoudbytte) Det lokale rådgivningscenter forestår inden 8 uger efter levering af afgrøder på lager en bestemmelse af antal FE på grundlag af foderanalyser og opmåling. Køberen er ansvarlig for, at rådgivningscentret orienteres om tidspunkt for høst af afgrøder. Rådgivningscentret modtager kopi af nærværende aftale i underskrevet stand inden såning. Metode 3: Vejning (høstet udbytte) Sælger forestår vejning af den leverede mængde ud fra nedennævnte vejemetode i forbindelse med høst, og meddeler resultatet straks derefter til køber. Det lokale rådgivningscenter forestår inden 8 uger efter levering af afgrøder på lager en bestemmelse af det leverede antal FE på grundlag af foderanalyse af den færdige ensilage og vejet mængde. Køber er ansvarlig for, at rådgivningscentret orienteres om tidspunkt for høstede afgrøder. Rådgivningscentret modtager kopi af nærværende aftale i underskrevet stand og inden såning. Som vejemetode er aftalt: Metode 4: Andet*) : *) Udbyttet, som skal danne grundlag for afregningen, bør tidligst vurderes på høsttidspunktet. Vurderes udbyttet tidligere, bringer det sælgers rådighedsperiode i fare i henhold til enkelbetalingsordningen, idet den økonomiske risiko for høsten kan anses for at være overgået til køber fra vurderingstidspunktet. Er den det, risikerer sælger at miste enkelbetalingsstøtten for arealet. Omkostninger til opmåling, vejning og analyse afholdes af køber/sælger (det ikke gældende streges ud). Grovfoderseminar

36 4. Pris Afregning af grovfoderet sker på grundlag af: Beregnet nettoudbytte, dvs. at der er indregnet et fradrag for svind, f.eks. opgjort ved metode 2 (sæt x). Høstet udbytte, dvs. det leverede antal foderenheder, f.eks. opgjort ved metode 3 (sæt x). Prisen er aftalt til: For majs kr. pr. FE majs ved kg tørstof pr. FE. For anden afgrøde: kr. pr. FE ved kg tørstof pr. FE. (anden afgrøde) For hver 0,01 kg tørstof pr. FE kvaliteten afviger fra det aftalte, reguleres prisen med 1 øre pr. FE. Ved mindre end det aftalte kg tørstof pr. FE, reguleres prisen op, og ved mere end det aftalte kg tørstof pr. FE reguleres prisen ned med 1 øre pr. FE for hver 0,01 kg tørstof pr FE. For majs reguleres den aftalte pris yderligere i forhold til et indhold af tørstof på pct. som vist i følgende tabel: For græs- og kløvergræsensilage reguleres den aftalte pris yderligere i forhold til et indhold af tørstof på pct. som vist i følgende tabel: Tørstofpct. Fradrag, øre pr. FE < 25,0-26,0-27,0-28,0-25,0 25,9 26,9 27,9 28,9 29,0-33,1-35,0-36,0-33,0 34,9 35,9 36,9 37,0-38,0-39,0- > 37,9 38,9 39,9 39,9 Tørstofpct. Fradrag, øre pr. FE < 20,0-21,0-22,0-23,0-20,0 20,9 21,9 22,9 23,9 24,0-25,0-26,0-27,0-28,0-24,9 25,9 26,9 27,9 28,9 29,0-30,0-29,9 40, Andet: 36 Grovfoderseminar 2008

37 5. Voldgift I tilfælde af uenighed kan hver part vælge at lade tvisten afgøre ved voldgift. Voldgiftsretten består af 3 medlemmer, hvoraf den ene er formand. Hver part udpeger sin voldgiftsmand. De to voldgiftsmænd udpeger i fællesskab en formand. Hvis de ikke kan blive enige, udpeges formanden af den stedlige civildommer. Parterne giver hinanden skriftlig meddelelse om, hvem der er udpeget som voldgiftsmand. Undlader en part at udpege en voldgiftsmand inden 14 dage efter modtagelse af denne skriftlige meddelelse, er den anden part berettiget til at anmode den stedlige civildommer om at udpege vedkommende. Voldgiftsretten fastlægger selv proceduren. Voldgiftsrettens afgørelse træffes ved kendelse, som skal være skriftlig og indeholde en kort sagsfremstilling samt en begrundet afgørelse af de omtvistede punkter. Voldgiftsretten træffer også i kendelsen bestemmelse om betaling af udgifterne ved voldgiften, samt om det skal pålægges en part at betale sagsomkostninger til den anden part. Hvis parterne er enige, kan de i stedet for voldgift udpege en enkelt person til at afgøre tvisten. 6. Betalingsvilkår Køber betaler et acontobeløb pr. afgrøde på kr. pr. ha/ kr. pr FE, senest 1. juni. Acontobeløbet reduceres for afholdte omkostninger til hjælpestoffer. Restbeløbet, beregnet for de enkelte afgrøder, forfalder til betaling senest 14 dage efter opgørelse af den leverede mængde. Prisen reguleres hvert år med procent af ændring i kapitelstaksten for byg for. Reguleringen sker i forbindelse med offentliggørelse af kapitelstaksten de kommende år. den (sælger) (køber) Grovfoderseminar

38 4 Aktuelt nyt om dyrkning af græs v/karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteproduktion Bag om resultaterne fra Landsforsøgene Gennem en lang årrække har de anvendte blandinger til græsmarker været domineret af alm. rajgræs og hvidkløver og primært været målrettet afgræsning. Et stort ønske om blandinger med nye typer, målrettet til slæt, med et stort udbytte ved et lavt input af kvælstof, et rimeligt højt energiindhold og en større persistens (evnen til at producere et stor udbytte det efterfølgende år) er afprøvet gennem de seneste år for at øge kendskabet til arter og blandinger. Arternes forskellige egenskaber bliver kombineret i De Anbefalede græsblandinger til græsmarker. Forsøgsgrundlaget Græs og græsblandingen i renbestand er tilført 350 kg kvælstof pr. ha. Kløvergræsblandingerne er tilført 250 kg kvælstof pr. ha, hvilket er tæt på Plantedirektoratets kvælstofnormer. Lucernen i renbestand er ikke tilført kvælstof. Rajsvingel af strandsvingel typen og blanding 49 med den tidlige rajsvingelsort Hykor er ved første slæt høstet cirka ti dage før de øvrige blandinger og ved anden slæt cirka tre dage tidligere. I de øvrige slæt er alle blandinger høstet samtidig. Der er gennemført fire eller fem slæt i blandingerne af græs, kløvergræs og i lucerne/græsblandingen. I lucerne er der efter planen kun høstet tre eller fire slæt. Både forsøgene og græsblandingen er udlagt i Forsøgene med arter er udlagt i dæksæd om foråret i 2005 og forsøgene med blandinger er udlagt i renbestand i foråret 2005, hvorefter der er høstet tre til fire slæt i efteråret 2005, dvs at græsblandingerne ret produktionsmæssig er tredje brugsår. I den efterfølgende tekst benævnes de dog som resultater fra 2. brugsår. 38 Grovfoderseminar 2008

39 Arter af græsmarksplanter Konklusion De nu afsluttede forsøg med nye græsarter med og uden rød- og hvidkløver til slæt har vist, at i forhold til rajgræs har» rajsvingel af rajgræstypen givet lidt større udbytte i det første brugsår, og i andet brugsår har udbyttet været fra 5 til 14 procent større. Det større udbytte i andet brugsår er et udtryk for en bedre persistens,» rajsvingel af rajgræstypen en lidt lavere fordøjelighed på cirka 3 enheder. Denne forskel reduceres delvis ved dyrkning i blanding med hvid- eller rødkløver,» rajsvingel af strandsvingeltypen givet et meget større udbytte i renbestand på 31 procent, i blanding med hvidkløver 24 procent og i blanding med rødkløver henholdsvis 12 og 29 procent i første og andet brugsår,» rajsvingel af strandsvingeltypen en meget lavere fordøjelighed på op til 6 enheder. Denne store forskel reduceres kun meget lidt ved dyrkning i blanding med hvidkløver og kun lidt ved dyrkning i blanding med rødkløver. Derudover er sukkerindholdet lavere,» hybrid rajgræs givet 5 til 8 procent større udbytte i det første brugsår, og i det andet brugsår har udbyttet været på niveau med rajgræs ved dyrkning i renbestand og 5 procent større ved dyrkning i blanding med hvid- og rødkløver,» hybrid rajgræs haft en fordøjelighed og et indhold af sukker på niveau med alm. rajgræs. I blanding med rødkløver er forskellen mellem græsarternes udbytte næsten blevet "overruled" af rødkløvers høje udbyttepotentiale. I det første brugsår har alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræstypen og hybrid rajgræs givet cirka foderenheder pr. ha mere i blanding med rødkløver end i renbestand og i blanding med hvidkløver. I det andet brugsår har alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræstypen og hybrid rajgræs givet cirka foderenheder pr. ha mere i blanding med rødkløver end i renbestand. Rajsvingel af rajgræstypen og hybrid rajgræs har haft samme udbytteniveau i blanding med hvidkløver og i blanding med rødkløver. Det største udbytte er høstet i rajsvingel af strandsvingeltypen, dyrket i renbestand. Grovfoderseminar

40 Alm. rajgræs er kendt for: et stort udbytte, et højt energiindhold, et middelhøjt til højt indhold af sukker, tendens til stængeldannelse og moderat persistens. De nye arter vil i forhold til almindelig rajgræs blive kendt for: Hybrid rajgræs et meget stort udbytte i første og eventuelt andet brugsår, et højt energiindhold, et middel indhold af sukker, en stor tendens til stængeldannelse, en opret vækstform og en meget moderat persistens. Arten kan være opslidt efter andet brugsår. Rajsvingel af rajgræstypen Rajsvingel af strandsvingeltypen meget tidlig vækst, et stort udbytte i første brugsår og et meget stort udbytte i de efterfølgende brugsår, et lidt lavere indhold af energi og sukker, især i anden og tredje slæt, hvor tendensen til stængeldannelse er stor, en opret vækstform og en god persistens, dog ikke på humusrige arealer. Fortørrer hurtigt. en meget tidlig vækst, et meget stort udbytte i første og efterfølgende brugsår, meget lavt til lavt indhold af energi og sukker, kun stængeldannelse i første slæt, bladene er brede, stive og delvis oprette, ekstremt stor persistens, også på arealer med længere tids oversvømmelse i vinterperioden. Fortørrer meget hurtigt. Bælgplanter Hvidkløver Rødkløver Lucerne moderat vækst i foråret, middelstort udbytte, et højt energiindhold, dog ikke hvis den blomstrer, moderat evne til at opsamle kvælstof, god persistens. tidlig forårsvækst, meget stort udbytte i første og andet brugsår, et energiindhold på niveau med eller lidt lavere end hvidkløver, meget stor evne til at opsamle kvælstof, moderat persistens, kan være vanskelig at fortørre ved første slæt. tidlig forårsvækst, stort udbytte af protein og tørstof, hvor vandforsyningen er tilstrækkelig, et lavt indhold af energi og sukker, god evne til at opsamle kvælstof og god persistens i to til tre år. Kræver god kornjord eller vanding. 40 Grovfoderseminar 2008

41 Udvalgte blandinger fra De Anbefalede græsblandinger til græsmarker, samt lucerne Konklusion I forhold til en ren græsblanding af alm. rajgræs» har alle blandinger med et indhold af hvidkløver givet et mindre udbytte af afgrødeenheder det første og andet brugsår. Det gælder ikke den nye blanding nr. 46 med rajsvingel, der i andet brugsår har givet et større udbytte,» har alle blandinger med et indhold af rødkløver eller en kombination af hvid- og rødkløver givet et større udbytte af afgrødeenheder i første og andet brugsår,» har de nye blandinger med to typer af rajsvingel det første brugsår haft et udbytte på samme niveau. I det andet brugsår har udbytteniveauet været fra 9 til 17 procent større. Det større udbytte i andet brugsår er et udtryk for en bedre persistens,» er det kun blanding nr. 49, der indeholder rajsvingel af strandsvingeltypen, som i gennemsnit af slæt har haft et betydeligt lavere indhold af sukker, lavere fordøjelighed og dermed et betydeligt lavere energiindhold,» har lucerne givet cirka kg tørstof mindre det første brugsår og kg tørstof mere i det andet brugsår,» lucerne et højt indhold af protein, et markant lavere indhold af sukker, lavere fordøjelighed og en meget dårligere kvalitet af cellevæggene. Til gengæld er andelen af cellevægge meget mindre end i kløvergræs. Grovfoderseminar

42 a.e pr. ha a.e. pr. ha Aktuelt om arter af græsmarksplanter Udbytte, 1. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Midt. alm. rajgræs har haft den laveste produktion i foråret. Bemærk at rajsvingel af strandsvingeltypen er høstet ca. 10 før de øvrige arter Udbytte, 2. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Hybr. rajgræs 42 Grovfoderseminar 2008

43 Pct. råprotein a.e. pr. ha a.e. pr. ha Udbytte, 3. slæt Rødkløver begynder at være dominerende med hensyn til produktion ved 3. slæt i forhold til hvidkløver Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 18 Udbytte, 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl Proteinindhold, 1. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Hybr. rajgræs Indholdet af råprotein er væsentlig lavere i rajsvingel end i alm. rajgræs ved 1. slæt. Det kan skyldes den større produktion i rajsvingel. Rødkløver øger indholdet af råprotein. Grovfoderseminar

44 Pct. påprotein Pct råprotein Pct. råprotein Proteinindhold, 2. slæt Indholdet af råprotein er også væsentlig lavere i rajsvingel end i alm. rajgræs ved 2. slæt. Det skyldes ikke en større produktion i rajsvingel. Rødkløver øger indholdet af råprotein Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 25 Proteinindhold, 3. slæt Indholdet af råprotein er næsten ens i rajsvingel og i alm. rajgræs ved slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Proteinindhold, 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 44 Grovfoderseminar 2008

45 Kg ts. pr. FE Kg ts. pr. FE Kg ts. FE 1,30 1,25 1,20 Energiindhold, 1. slæt Ved 1. slæt er energiindholdet væsentlig lavere i rajsvingel end alm. rajgræs, især hvis rajsvingel dyrkes i renbestand. Der er hhv. medgået 1,15 0,15 og 0,11 og 0,04 kg tørstof mere 1,10 1,05 1,00 0,95 0,90 Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Hybr. rajgræs til en foderenhed i ren græs, hvidkløvergræs og rødkløvergræs. I rajsvingel af strandsvingeltypen, har det ikke været muligt at forbedre foderværdien i disse forsøg ved samdyrkning med kløver. Energiindhold, 2 slæt Samme konklusion som i 1. slæt. 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 1,35 1,30 Energiindhold, 3. slæt I 3. slæt har energiindholdet været større i rajsvingel af rajgræstypen end i alm. rajgræs. 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Grovfoderseminar

46 Pct. sukker Pct. sukker Kg ts. pr. FE Energiindhold, 4. slæt 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl Sukkerindhold 1. slæt Ved 1. slæt har indholdet af sukke været på samme niveau i alm. rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen, når de er dyrket sammen med kløver. Rajsvingel af strandsvingeltypen har altid et lavt indhold af sukker. 0 Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Hybr. rajgræs Sukkerindhold, 2. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel Hybr. rajgræs st.type renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 46 Grovfoderseminar 2008

47 Pct. NDF Pct. sukker Pct. sukker Sukkerindhold, 3, slæt Ved 3. slæt har sukkerindholdet været betænkelig i alle kombinationer med kløver, især rødkløver Midt, rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st,type Hybr, rajgræs renbestand m. hvidkl, m. rødkl, Sukkerindhold, 4. slæt Også ved 4. slæt har indholdet af sukker været betænkelig lav i blandingerne med kløver Midt, rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st,type Hybr, rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 55 NDF indhold, 1. slæt Ved 1. slæt er der væsentlig mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Grovfoderseminar

48 Pct. NDF Pct NDF Pct. NDF 60 NDF indhold, 2. slæt Ved 2. slæt er der også mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 60 NDF indhold, 3. slæt Ved 3. slæt er der også mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 55 NDF indhold, 4. slæt Ved 4. slæt er der også mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 48 Grovfoderseminar 2008

49 Pct. NDF Pct. NDF Pct. NDF NDF indhold i græs Indholdet af NDF stiger fra 1. til 2. slæt i alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræstypen og i hybridrajgræs. I rajsvingel af strandsvingeltypen er den konstant høj slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs NDF indhold i hvidkløvergræs I hvidkløvergræs stiger indholdet af NDF fra 1. til 2. slæt i alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræstypen og i hybridrajgræs. I rajsvingel af strandsvingeltypen er den konstant høj slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs NDF indhold i rødkløvergræs I rødkløvergræs stiger indholdet af NDF fra 1. til 2. slæt i alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræstypen og i hybridrajgræs. I rajsvingel af strandsvingeltypen er den konstant høj slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Grovfoderseminar

50 indf, g/kg NDF indf, g/kg NDF indf, g/kg NDF Kvalitet af cellevægge, 1. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type renbestand m. hvidkl. m. rødkl. Hybr. rajgræs Især i alm. rajgræs har kløver stor indflydelse på kvaliteten af cellevægge. I strandsvingeltypen har kløver næsten ingen betydning. 250 Kvalitet af cellevægge, 2. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 300 Kvalitet af cellevægge, 3. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl. 50 Grovfoderseminar 2008

51 indf, g/kg NDF indf, g/kg NDF indf, g/kg NDF Kvalitet af cellevægge, 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs renbestand m. hvidkl. m. rødkl Kvalitet af cellevægge i græs - renbestand Kvaliteten af cellevægge gennem vækstperioden slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs 250 Kvalitet af cellevæge i hvidkløvgerbl. Kvaliteten af cellevægge gennem vækstperioden slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Grovfoderseminar

52 Karakter indf, g/kg NDF 300 Kvalitet af cellevægge i rødkløverbl. Kvaliteten af cellevægge gennem vækstperioden slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Stængeldannelse, 2. brugsår 1. slæt 2. slæt 3. slæt Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs Tendens til stængeldannelse gennem vækstperioden. Alm. rajgræs og især rajsvingel af rajgræstypen og hybrid rajgræs har tendens til stængeldannelse i 1. til 3. slæt. Rajsvingel af strandsvingeltypen bliver næsten færdig med stængeldannelsen i 1. slæt selvom den ved 1. slæt er høstet ca. 10 dage før de øvrige arter. 52 Grovfoderseminar 2008

53 Kg ts. pr. FE a.e. pr. ha Græsblandinger 45 Udbytte pr. slæt, 2. brugsår Blanding nr. 45 og 46 indeholder ca. 40 pct. rajsvingel og har en meget tidlig og stor produktion om foråret. Her har der været mellem 800 og 900 FE pr. ha i forhold til rene rajgræsbaserede blandinger. I den øvrige del af vækstperioden har produktionen været på niveau med eller lidt under rene rajgræs baserede 10 1.slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Lucerne blandinger. Bemærk, at blanding nr. 49 er høstet ca. 10 dage før ved 1. slæt. 1,45 1,40 1,35 1,30 1,25 Energiindhold Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca. 40 pct. Rajsvingel, har lidt lavere energiindhold ved 1. slæt. Der er medgået ca. 0,06 kg ts. mere pr FE. Det større udbytte er også 1,20 1,15 1,10 1,05 medvirkende til den lavere foderværdi. Det er overraskende, at 1,00 0,95 1.slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt energiindholdet ikke har været væsentlig forskellig fra blandingerne, Lucerne der er baseret på rajgræs i den øvrige del af vækstperioden. Grovfoderseminar

54 Pct. NDF Pct. sukker Pct. råprotein Proteinindhold 1.slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Lucerne Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca. 40 pct. rajsvingel, har haft et væsentlig lavere indhold af råprotein end blandinger, der kun er baseret på rajgræs ved 1. slæt. Blandinger, der er baseret på rødkløver, har generel lidt højre indhold end hvidkløverblandinger gennem hele vækst perioden Sukkerindhold 1.slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Lucerne Indholdet af sukker er meget afhængig af temperaturen og i 2007 er der sket et fald fra 1. til 2. til 3. slæt. Den lidt større indhold af sukker i bl. 45 end i bl. 42 kan skyldes, at rajsvingel har en større persistens end alm. rajgræs og at rajsvingel også giver rødkløveren større konkurrence end alm. rajgræs NDF indhold 1.slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Lucerne Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca. 40 pct. rajsvingel har en lidt større indhold af NDF i 1. slæt end blandinger der er baseret på alm. rajgræs. I resten af vækstperioden er der ingen større forskel. I blandingerne med rajsvingel er der tendens til, at rødkløver giver lidt mindre indhold af NDF end hvidkløver. 54 Grovfoderseminar 2008

55 Karakter indf, g/kg NDF Kvalitet af cellevægge Kvaliteten af cellevægge har været faldende fra 1 til 3. slæt (stigende mængde indf af NDF mængden). Kun blanding nr. 42 har en lidt dårlige kvalitet af cellevægge. Det tyder på, at rødkløver har været dominerende i blandingen. Lucerne er mht. til cellevæge meget forskellig fra blandinger med hvid- og rødkløver. 0 1.slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Lucerne Stængeldannelse 1.slæt 2. slæt 3. slæt Blandinger med et andel af hybridrajgræs og især rajsvingel har en større tendens til stængeldannelse. Stængeldannelsen i rajsvingel af strandsvingeltypen ophører stort set med stængeldannelse efter 1. slæt. I bl. 49 er det antagelig rajgræs, der stængler. Grovfoderseminar

56 Status om samensilering af foderroer og majs Projektet om optagning af foderroer med en helplantehøster og samensilering af foderroer og majs er et innovationsprojekt mellem DLF-Trifolium, maskinstationen Mosegaarden i Gludsted og maskinfabrikken Thyregod A/S i Give. Yderlige medvirker Karsten Jensen fra kvægbrugskontoret fra Heden og Fjorden samt Karsten A. Nielsen fra Landscentret, Planteproduktion. Projektet er startet i I 2005 til 2007 er der gennemført optagninger og samensileringer under praktiske forhold for at udvikle helplantehøsteren og produktet. I 2008 skal de seneste data af kvalitetsanalyser behandles, og der vil blive suppleret med en række specialanalyser af de hele roestykker og af majsensilagen. Sortsvalg og høsttidspunkt Foderroer: Ved valg af foderroer lægges der vægt på følgende egenskaber i prioriteret rækkefølge:» et højt udbytte af rod,» størst mulig renhed (dvs. så lidt vedhængende jord som muligt),» lille rodfure,» topskivens placering over jorden (ikke for dybt, ikke for højt), dvs. 7 til 8 cm,» lille topskive,» stor ensartethed (dvs. at topskiverne er placeret i en ensartet højde),» tørstof indhold i roden (middel til høj, dvs. 19 pct. tørstof eller derover),» lille tendens til stokløbning,» god resistens mod bladsygdomme,» et højt udbytte af top. Der findes ingen sorter, som opfylder alle de ønskede egenskaber. Men egenskaber, der begrænser mængden af jord på roden og sikrer, at roden bliver stående efter aftopning har en høj prioritet. 56 Grovfoderseminar 2008

57 Erfaringer med sorter I udviklingsperioden har der været dyrket flere forskellige sorter. Magnum har været dyrket med et godt resultat på de fleste bedrifter, men også Colosse og Kyros har været anvendt i meget begrænset udstrækning. Sorten Magnum har et højt udbytte og middel høj tørstofindhold. Rodfuren har en begrænset dybte og topskiverne er ensartet placeret over jorden. Toppen holder sig generel frisk sidst i vækstperioden og sorten er kun lidt modtagelig for angreb af bladsvampe. Sorten Kyros har et lavt udbytte og tørstofindhold. Rodfuren er meget lille, men topskiverne er for højt og uensartet placeret over jorden og er derfor ikke egnet til optagning med oppehjul. Sorten Colosse har et højt udbytte i roden, men en relativt lavt tørstofindhold. I forsøgene har sorten haft et relativ høj sandindhold i rodtørstoffet. Topskiverne er små og placeret i en ensartet og passende højde over jorden. Udbyttet i top er lavt og toppen kan få kraftige angreb af Ramularia, som er udbredt ved roer med en rødfarvet rod. Majs Den valgte majssort bør kunne opnå et tørstofindhold på ca. 32 pct. inden forventet høst midt i oktober. Dvs. at majssorter udvælges efter det samme kriterium som ved valg af majssort til helsæd i det pågældende område. Det betyder, at der ikke er den samme sort, der skal vælges i dyrkningssikre egne som i egne, hvor de klimatiske betingelser ikke er optimale for majsdyrkning. Ved valg af foderroer lægges der vægt på følgende egenskaber i prioriteret rækkefølge:» kan opnå et tørstofindhold på ca. 32 pct. ved høst inden midten af oktober,» har en god standfasthed,» har et stort og stabilt udbytte igennem flere år,» ligger under 1,20 kg tørstof pr. foderenhed,» har en god kulderesistens,» har en god resistens mod Fusarium. Grovfoderseminar

58 Høsttidspunkt Foderroer I foderroer er bruttoudbyttet af top og især af roden stigende i oktober og november. I perioden fra den første halvdel af oktober til begyndelsen af november er udbyttet øget med ca. 50 FE pr. ha pr. dag. (Oversigt over Landsforsøg, 1985). Majs I majs er bruttoudbyttet og foderværdi faldende, når dagtemperaturen er under 10 C o i efterårsperioden. Udbyttetabet er meget afhængigt af de givende temperaturer og nedbørsmængder. I ældre forsøg har udbyttetabet i oktober været ca. 30 FE pr. ha pr. dag (8. Beretning fra fællesudv. for Statens Planteavls- og Husdyrbrugsforsøg). I nye forsøg med høsttider med majssorterne Anvil og Patrick har udbyttetabet været henholdsvis 70 og 35 FE pr. ha pr. dag fra den første halvdel af oktober til begyndelsen af november, se figur 1 (Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 376). Figur 1. Forskellige tidspunkter for høst i foderroer og i majs. I majs er første høsttid gennemført ved optimalt tidspunkt for høst af helsæd og 2. høsttid er gennemført ca. tre uger senere (Landsforsøg 2007). I foderroer er forsøgene gennemført i 1983, 1984 og Grovfoderseminar 2008

59 Konklusion Med hensyn til det totale udbytte bør optagning af roer og samensilering med majs påbegyndes, når majs har opnået et tørstofindhold på ca. 32 pct. En yderligere udsættelse af optagningstidspunkt vil øge udbyttet i roer, men give et udbyttetab af tilsvarende størrelse i majs. Produktet Målet er, at roerne knuses, så de får en diameter på maksimum 10 til 12 cm og minimum 5 cm. Større stykker øger risikoen for, at dyrene kan selektere på foderbordet, og mindre stykker øger risikoen for saftafløb. Mål/planlægning Dyrkning af foderroer med eller uden samensilering med majs er især interessant i de områder, hvor udbyttepotentialet i foderroer er 30 til 40 pct. større end det er ved dyrkning af majs. Økonomien i dyrkning øges med en stigende pris på korn. Det planlægges således, at der kan samensileres ca. 1 ha foderroer med 3 ha majs. Ved en forskel i udbyttepotentialet på majs og foderroer på 40 pct. vil andelen af roer + top udgøre ca. 32 pct. af blandingen og majsen ca. 68 pct. af blandingen. Dette uanset om det er ved et lavt udbytteniveau (8.000 FE i majs og FE i rod og top pr. ha) eller ved et højt udbytteniveau ( FE i majs og FE i rod + top pr. ha). Arealet med foderroer bør:» være rektangulær og helst uden foragre,» have et begrænset indhold af sten og helst ingen sten over 10 cm i diameter» være lette jordtyper, dvs. at lerjord er uegnet til optagning med helplantehøster.» være fri for ukrudt, kvikgræs og roer, som er løbet i stok,» være tæt på lagret, således at hjemtransporten kan udføres med en vogn til frakørsel. Er der længere afstand mellem roeareal og lager, skal der indsættes flere vogne, således at helplantehøsteren kan udnyttes effektiv. Grovfoderseminar

60 Maskinen Helplantehøster (Thyregod). Maskinen er bygget på basis af en 3-rækket sukkerroeoptager, udstyret med oppelhjul og rensesektion. Toppen transporteres med bånd direkte fra aftopperen op i tanken. Roden passerer på sin vej gennem maskinen hen over flere forskellige rensesystemer, hvoraf den ene er udstyret med en børste og alle har til opgave at fjerne såvel sand som mindre sten. Umiddelbart før roden falder ned i tanken, knuses den mellem to roterende valser. Det er muligt at holde jordprocenten på et tilfredsstillende lavt niveau. Ensileringen Ensileringen kan foregå i plansilo eller markstak. Majs og roer udlægges skiftevis i tynde lag, helst med vogne, der kan aflæsse bagud, mens der køres hen over stakken. Omhyggelig komprimering og tildækning af stak er - som altid ved ensilering - meget vigtigt. Ensileringen af roer + majs foregår let, og der bliver ikke dannet væsentlige mængder uønskede syrer eller alkohol ved processen, ligesom der heller ikke er varmedannelse ved udtagning. Ensilagen og analyseresultater Køerne æder gerne majs-roeensilagen. De vil gerne finde roestykkerne og æde dem først. Det er derfor vigtigt, at der er god plads ved foderbordet. Der er ikke konstateret forhøjet antal sporer i mælken ved brug af roe+majs ensilage. De hidtidige opmålinger viser, at der er omkring 200 til 250 FE pr. m 3 ensilage. Nedenfor ses analyseresultaterne af i alt 10 ensilager med roer + majs. I 2005 havde majsen en meget lav foderværdi ved indlægning pga. af de klimatiske forhold i efteråret. I 2006 var den gennemsnitlige foderværdi (4 steder) 1,08 kg tørstof pr. foderenhed (Variation: 1,05 1,13). Tabel 1. Analyser fra 10 kvægbrug af roe/majsensilage, høst 2005 (5 steder) og 2006 (5 steder). Prøver er udtaget i foråret 2006 og År Pct. af tørstof Antal Pct. Mælkesyre syre sporer Eddike- ph anaerobe tørstof Råaske Sand Smørsyre Ethanol ,2 4,9 1,4 5,73 2,37 u. 0,01 0,57 3, ,4 5,6 1,8 1) 6,37 2,83 u. 0,01 2,96 3, ) 1) =kun 4 steder. 60 Grovfoderseminar 2008

61 Med de opnåede resultater kan roe+majs-ensilagen indgå i en foderplan med FE pr. ko pr. dag. Sammen med 4-6 FE godt græsensilage giver det en meget høj andel af hjemmeavlet foder til køerne. Omkostninger pr. produceret foderenhed. Ved beregning af den interne pris på foder er der taget udgangspunkt i følgende:» der samensileres 1 ha foderroer med 3 ha majs,» udbyttepotentialet er 40 pct. større i foderroer end i majs,» andelen af roer + top udgør ca. 32 pct. af blandingen, og majsen ca. 68 pct. af blandingen,» ved traditionel dyrkning af foderroer, hvor toppen ikke bjærges, er omkostninger til optagning og transport hhv og kr. pr. ha og pr. ha. I forhold til de ensilerede produkter skal man være opmærksom på, at omkostninger til udfodring vil være væsentlig større for hele roer bjærget på traditionel vis end for ensilage og perioden for anvendelsen vil være væsentlig kortere, dvs. ca. 5 måneder, ellers vil tabet ved lagring blive meget stor. De anvendte forudsætninger for helplantehøst af foderroer, dvs. udbytterelationer, kapacitet og omkostninger til optagning, hjemtransport og indlægning fremgår af tabel 2. Tabel 2. Anvendte udbytterelationer mellem vårbyg og forskellige foderemner til kvæg samt omkostninger til helplante-høst, hjemtransport og indlægning i silo. Udbytte pr. ha Kap. ha Vårbyhøst u. top Helplante- Roer Omkostninger kr. ha Majs pr. time Jordtyper hkg FE rod + Ged/stakudjævner FE FE Helplante-høster Vogn kerne top I alt JB 1 og 3 uden vanding 1) , JB 1 og 3 dyrkningssikker 2) , JB 5 til 6 1) , ) Budgetkalkuler, direkte, ) Budgetkalkuler plus ca. 20 pct. Grovfoderseminar

62 I figur 2 ses den interne pris ved et lavt udbytte niveau f.eks. uvandet sandjord på hhv. samensileret foderroer og majs, majshelsæd og foderroer, hvor toppen ikke er bjærget. Den interne pris er sat i relation til salgsprisen på vårbyg. I figur 3 ses tilsvarende for foderemnerne ved et middel høj udbytteniveau, fx vandet sandjord. I figur 4 ses tilsvarende for foderemnerne på god kornjord JB 5 & 6 ved et højt udbytteniveau. Figur 2. Intern pris på samensileret foderroer og majs, majshelsæd og foderroer i forhold til salgsprisen på foderkorn på f.eks. u-vandet sandjord med en relativ lav udbytteniveau, dvs. hhv , og FE pr. ha i de ovenstående foderemner. Der regnes med en kapacitet på helplantehøster på 0,6 ha i timen. 62 Grovfoderseminar 2008

63 Figur 3. Intern pris på samensileret foderroer og majs, majshelsæd og foderroer i forhold til salgsprisen på foderkorn på dyrkningssikker jord med et middelhøjt udbytteniveau, dvs. hhv , og FE pr. ha i de ovenstående fodermidler. Der regnes med en kapacitet på helplantehøster på 0,55 ha i timen. Grovfoderseminar

64 Figur 4. Intern pris på samensileret foderroer og majs, majshelsæd og foderroer i forhold til salgsprisen på foderkorn på god JB 5 & 6, med et højt udbytte i korn og et udbytteniveau, på hhv , og FE pr. ha i de ovenstående foderemner. Der regnes med en kapacitet på helplantehøster på 0,5 ha i timen. 64 Grovfoderseminar 2008

65 I figur 5 ses de individuelle omkostninger til dyrkning, høst, hjemtransport og indlægning på lager. Figur 5. Den interne pris på de forskellige foderemner. Foderemnerne er sat i forhold til salgsprisen på korn på dyrkningssikker jord med et middelhøjt udbytteniveau, dvs.46 hkg vårbyg, i helplantehøst af foderroer og top, i majs og FE i foderroe bjærget uden top pr. ha. Grovfoderseminar

66 Konklusion Under de opstillede forudsætninger er en foderenhed af et samensileret produkt (1/3 roer + top og 2/3 majshelsæd):» mellem 2 og 4 øre billigere pr. foderenhed end i majshelsæd ved en pris på korn på 140 pr.100 kg,» denne forskel bliver hhv. mindre eller større ved en lavere eller højre pris på korn.» der er tilsyneladende kun en mindre forskel pr. produceret foderenhed ved de forskellige metoder,» den økonomiske fordel ved at samensileret foderroer og majs skal tilskrives, at samensileret foderroer kan erstatte dyrt korn i foderrationen og denne forskel er væsentlig med en stigende pris på korn. 66 Grovfoderseminar 2008

67 5 Proteinkvalitet i ensilage v/hanne Bang Bligaard, AgroTech, Biomarkører Sammendrag Proteinkvaliteten i den færdige ensilage bestemmes af afgrødens sammensætning og udviklingstrin, fortørringens forløb og effektiviteten i ensileringsprocessen. Ensilage med en lav andel opløseligt råprotein har en højere AAT-værdi og en lavere PBV-værdi end ensilage, hvor en stor del af proteinet er nedbrudt før opfodring. Protein i bælgplanter har generelt en højere opløselighed end græsser, mens rødkløver adskiller sig ved en begrænset proteinnedbrydning, fordi planten indeholder enzymet polyphenol oxidase, der hæmmer nedbrydningen. En optimal fortørring og forgæring bidrager til en forbedret proteinkvalitet, hvilket understreger betydningen af at sætte fokus på ensileringsforløbet. Baggrund I NorFor-systemet opdeles råprotein i følgende tre fraktioner: Opløseligt, potentielt fordøjeligt og ufordøjeligt råprotein. Opløseligt råprotein består af peptider, frie aminosyrer, ammoniak m.m. (McDonald et al., 1991). Opløseligt protein i ensilagen kan udnyttes af vommens mikroorganismer til mikrobiel vækst (og dermed AAT), men det er optimalt at få så meget unedbrudt protein som muligt til vommen, da renprotein er den kvælstofkilde, der udnyttes mest effektivt i den mikrobielle proteinsyntese. Desuden giver unedbrudt protein mulighed for by-passprotein (Jones, 2002). Grovfoderseminar

68 Sker der en stor nedbrydning af protein under fortørring eller ensilering, bliver proteinets nedbrydningsgrad i vommen større og ensilagens AAT-værdi mindre. Derfor ønskes det at minimere andelen af nedbrudt protein i ensilagen. I frisk græs udgør renprotein pct. af råproteinet. I græsensilage af god kvalitet udgør renproteinet ca. 50 pct. af råproteinet, mens renprotein i græsensilage af dårlig kvalitet udgør ca. 20 pct. af renproteinet (Jones, 2002). Nedbrydningshastigheden i vommen af den opløselige fraktion er i NorFor fastsat til en konstant på 150 pct. pr. time og den opløselige fraktion følger vommens væskefases passage (12 pct. pr. time). Det potentielt fordøjelige råprotein har en nedbrydningshastighed i vommen på 9,2 pct. pr. time for kløvergræsensilage og følger grovfoder-ndf-fasens passage ud af vommen (1,8 pct. pr time). Nedbrydnings- og passagehastighederne betyder, at næsten hele den opløselige fraktion bliver nedbrudt i vommen og kun en meget lille del passerer unedbrudt til tyndtarmen. Andelen af opløselig råprotein har således betydning for, hvordan koen kan udnytte råproteinet. Figur 1 viser, at der er en meget stor variation i, hvor stor andel af proteinet i kløvergræsensilage, der er nedbrudt til opløseligt råprotein under høst og ensilering. Det er interessant at vide, hvilke faktorer der er med til at bestemme, hvor stor del af proteinet, der nedbrydes før opfodring, fordi det måske er muligt at påvirke proteinkvaliteten under produktionen af ensilagen. 68 Grovfoderseminar 2008

69 Figur 1. Opløseligt råprotein i prøver af kløvergræsensilage fra Lige stor variation i majs- og græsensilage En opgørelse af alle ensilageprøver analyseret på Eurofins, Steins Laboratorium A/S i perioden 2006 til midten af september 2007 viste, at prøver af første slæt kløvergræsensilage indeholdt i gennemsnit 648 g opløseligt råprotein pr. kg tørstof, mens prøver af andet slæt indeholdt i gennemsnit 562 g opløseligt råprotein pr. kg tørstof (tabel 1). Der var generelt en niveauforskel mellem første og øvrige slæt, idet første slæt typisk indeholdt g/kg råprotein mere opløseligt råprotein end øvrige slæt. Der var ingen forskel mellem øvrige slæt. Der var en stor variation inden for slæt illustreret med 10 og 90 pct. fraktilerne i tabellen. Grovfoderseminar

70 Tabel 1. Proteinkvalitet og fordøjelighed i 1. og 2. slæt kløvergræsensilage samt majsensilage fra høståret Gennemsnit og spredning samt 10 og 90 % fraktiler. Org. Opløseligt Tørstof Råprotein NH 3 N AAT p20 PBV p20 stof råprotein Antal ford. g/kg g/kg TS g/kg g N/kg råprotein N g/kg TS g/kg TS % OM 1.slæt 1510 Gns Std slæt 1037 Gns Std Majs 1486 Gns Std Majsensilage indeholder væsentligt mindre råprotein end kløvergræsensilage og andelen af opløseligt protein er også på et helt andet niveau (450 g/kg råprotein) end i kløvergræsensilage. Interessant er det dog, at variationen i opløseligt råprotein er lige så stor i majsensilage som i kløvergræsensilage og at der dermed er lige stor mulighed for at påvirke afgrødens AAT-værdi i de to typer ensilage. Mere AAT p20 ved mindre opløseligt protein Figur 2 viser den beregnede AAT p20 -værdi for majsensilage og kløvergræsensilage, når andelen af opløseligt råprotein er lav eller høj. I majsensilage falder AAT p20 -indholdet fra 86 til 83 g/kg TS, når andelen af opløseligt råprotein falder fra 533 g/kg råprotein (90 % fraktilen) til 369 g/kg råprotein (10 % fraktilen). Samtidigt stiger PBV p20 -indholdet fra -57 til -52 g/kg TS. 70 Grovfoderseminar 2008

71 I kløvergræsensilage af 1. slæt sker der et tilsvarende fald i AAT p20 -indhold fra 81 til 78 g/kg TS, når andelen af opløseligt råprotein stiger fra et lav (10 % fraktil) til høj (90 % fraktil), mens 2. slæt falder fra 76 til 73 g/kg TS. Samtidigt stiger PBV p20 -indholdet med 5-6 g/kg TS i 1. og 2. slæt. Figur 2. Virkning af øget andel opløseligt råprotein på AAT p20 -indhold i majs- og kløvergræsensilage. Der er brugt værdierne for 10 og 90 % fraktilerne som variationsområde for opløseligt råprotein i de forskellige ensilagetyper. Her er der alene regnet med den direkte effekt af opløseligt protein på AAT p20 -indholdet. Når en lav andel opløseligt protein er opnået ved en effektiv fortørring og ensilering kan effekten på proteinkvaliteten betragtes som en gratis bonus oven i de positive effekter, der i øvrigt er for ensilagekvaliteten. Forskel mellem græsser og bælgplanter Lucerne indeholder mere opløseligt råprotein end græsser. Hvidkløver har formentligt et niveau, der ligger tættere på lucerne end græsser, mens andelen i rødkløver er på niveau med græsser eller måske endda lavere. Et eksempel på dette er vist i figur 3, hvor andel bufferopløseligt protein er analyseret i friske prøver af lucerne, rødkløver og rajgræs med stigende vækststadie i planterne. Grovfoderseminar

72 Rødkløver indeholder enzymet polyphenol oxidase, der inhiberer de proteaser, der nedbryder proteinet og det er formentligt derfor, man ser en mindre proteinnedbrydning i rødkløver. Figur 3. Bufferopløseligt råprotein i frisk afgrøde med stigende vækststadie (Hoffman et al., 1993). Det fremgår af figuren, at andel opløseligt protein er højest ved det tidlige vækststadie, hvilket kan skyldes en stigende andel af cellevægsbundet protein, når planten udvikles. I analysen af kløvergræsensilageprøver fra databasen fandt vi, at indholdet af opløseligt råprotein var højest i prøver med en lav andel indf (figur 4). Andelen af NDF, der er ufordøjelig (indf angivet som g/kg NDF) beskriver en kombination af stigende udviklingstrin i græsserne og en stigende kløverandel i afgrøden, idet kløver indeholder mere indf end græsser. 72 Grovfoderseminar 2008

73 Figur 4. Andel opløseligt råprotein i kløvergræsensilage (1. slæt) falder med stigende andel indf i ensilagen. Ensilage af rød- og hvidkløverblandinger Græsblandingerne 22 og 43 indeholder græsser og hvidkløver, mens blanding 42 og 45 indeholder græsser samt både hvid- og rødkløver. Figur 5 viser andel opløseligt råprotein i 133 prøver af 1. slæt, der var mærket med blandingsnummer. Indholdet af opløseligt råprotein var godt 30 g/kg tørstof højere i de græsblandinger, der kun indeholdt hvidkløver i forhold til de blandinger, der også indeholdt rødkløver. Andelen af hvid- og rødkløver kan variere meget afhængig af dyrkningsforholdene og vi har ikke nogen oplysninger om, hvor stort kløverindholdet i de aktuelle prøver reelt har været. Afgrøder med en stor andel rødkløver er typisk vanskeligere at fortørre en faktor, der formodentligt vil have en modsatrettet effekt i forhold til rødkløverens langsommere proteinnedbrydning. Grovfoderseminar

74 Figur 5. Opløseligt råprotein i ensilage af rene hvidkløverblandinger (blanding 22, N=41 og 43, N=44) samt af blandinger, der både indeholder hvid- og rødkløver (blanding 42, N=6 og 45, N=42). Effektiv fortørring hæmmer proteinnedbrydningen Andelen af opløseligt råprotein i den færdige ensilage påvirkes både af afgrødetypen, fortørringsforløbet og ensileringsprocessens forløb, idet en effektiv fortørring er med til at begrænse proteinnedbrydningen. I 2007 blev der indsamlet prøver af kløvergræsensilage sammen med oplysninger om blandt andet fortørringsforløbet. Prøverne blev karakteriseret efter om der havde været et effektivt eller et langsomt fortørringsforløb som beskrevet i tabel Grovfoderseminar 2008

75 Tabel 2. Antal ensilageprøver, der har ligget på skår i 1-5 dage opdelt efter, om det var effektiv (E) eller langsom (L) fortørring samt om græsblandingen kun indeholdt hvidkløver (H) eller både rød- og hvidkløver (R). Antal dage på skår HE HL RE RL Gennemsnit 1,78 2,38 1,07 2,53 Prøver med et effektivt fortørrringsforløb lå i gennemsnit på skår i mindre end 2 dage, mens prøver der havde et langsomt fortørringsforløb i gennemsnit lå på skår i mere end 2 dage. Forskellen mellem de to grupper blev desværre ikke så entydig som ønsket, i forhold til at se en reel effekt af fortørringsforløbet. Tabel 3 viser, at de effektivt fortørrede prøver havde opnået et højere tørstofindhold end de langsomt fortørrede prøver, men der var ingen signifikant forskel i andel opløseligt råprotein. Ser man på sammenhængen mellem antal dage på skår og andelen af opløseligt råprotein går resultatet i retning af mere opløseligt protein ved øget antal dage på skår, selvom effekten langt fra er signifikant. Dette tyder på, at forskellen i fortørringseffektivitet ikke har været stor nok mellem de to grupper af prøver. Tabel 3. Proteinkvalitet i kløvergræsensilage opdelt efter om det var effektiv (E) eller langsom (L) fortørring samt om græsblandingen kun indeholdt hvidkløver (H) eller både rødog hvidkløver (R). HE HL RE RL Antal Tørstof (g/kg) Råprotein (g/kg TS) Opl. Råprotein (g/kg råprotein) NH 3 -N (gn/kg N) AAT p20 (g/kg TS) PBV p20 (g/kg TS) Grovfoderseminar

76 Resultater fra litteraturen viser, at en hurtig fortørring til pct. tørstof er med til at begrænse proteinnedbrydningen i afgrøden. Effektiv ensilering giver mindre opløseligt protein Nedbrydningen af protein i den friske afgrøde og under fortørring skyldes primært planternes egne proteaser, mens den videre nedbrydning under ensileringsprocessen skyldes mikrobiel nedbrydning. En effektiv forgæringsproces med et hurtigt ph-fald begrænser nedbrydningen i stakken mest muligt. Effekten af forgæringsprocessen på andelen af opløseligt råprotein i kløvergræsensilage (1. slæt) afspejlede sig ved en signifikant effekt at mælkesyreindhold og ph således, at et højt mælkesyreindhold og en lav ph medvirkede til en lavere andel opløseligt råprotein (figur 6). Forskellen i opløseligt råprotein som funktion af forgæringsparametrene afhang imidlertid af afgrødens proteinindhold således, at der ved et meget lavt proteinindhold var stor forskel afhængig af forgæringsparametrene, mens der kun var meget begrænset effekt af forgæringsparametrene ved et højt proteinindhold (ses som afstanden mellem kurverne). Proteinindholdet kan have direkte indflydelse på andel opløseligt protein gennem en øget bufferkapacitet med stigende proteinindhold. Samtidigt kan der være en indirekte effekt, idet proteinindholdet typisk falder med stigende udviklingstrin i planterne og ved at proteinindholdet typisk er højere i bælgplanter end i græsser. Det er ikke umiddelbart muligt at adskille disse modsatrettede - effekter i opgørelsen. 76 Grovfoderseminar 2008

77 Forgæring Figur 6. Vekselvirkning mellem råproteinindhold og forgæringsparametre i kløvergræsensilage. Kurven meget dårlig beskriver prøver med et lavt mælkesyreindhold og en høj ph, mens kurven meget god beskriver prøver med et højt mælkesyreindhold og en lav ph. Begrænset effekt af ensileringsmidler Brug af homofermentative mælkesyrebakterier som ensileringsmiddel i en høj kvalitetsafgrøde fremskynder ensileringsprocessen og kan dermed begrænse proteinnedbrydningen. For 29 prøver af første slæt kløvergræsensilage (tabel 4) og 9 prøver af majsensilage (tabel 5) var det angivet, at der var anvendt homofermentative mælkesyrebakterier. I begge tilfælde var der en anelse lavere andel opløseligt protein og et højere indhold af NH 3 -N blandt de prøver, hvor der var brugt ensileringsmiddel. Datamaterialet er dog meget lille, så resultaterne skal tages med forbehold. Grovfoderseminar

78 Tabel 4. Effekt af homofermentative mælkesyrebakterier som ensileringsmiddel på opløseligt råprotein og NH3-N i 1. slæt kløvergræsensilage. Ensileringsmiddel Antal Tørstof (g/kg) Opløseligt råprotein (g/kg NH 3 N (g/kg N) NDF (g/kg TS) indf (g/kg TS) råprotein) Homofermentativ Ingen Tabel 5. Effekt af homofermentative mælkesyrebakterier som ensileringsmiddel på opløseligt råprotein og NH3-N i majsensilage Ensileringsmiddel Antal prøver Tørstof (g/kg) Opløseligt råprotein (g/kg NH 3 N (g N/kg N) NDF (g/ kg TS) indf (g/ kg TS) råprotein) Homofermentativ Ingen Litteratur: Hoffman, P.C., Sievert, S.J., Shaver, R.D., Welch, D.A. & Combs, D.K In Situ Dry Matter, Protein, and Fiber Degradation of Perennial Forages. J. Dairy Sci., 76: Jones, R., The impact of silage quality and lactic acid bacteria on feed intake and milk production. Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, Herning d. 27. August, pp McDonald, P., Henderson, N. & Heron, S., The Biochemistry of Silage, 2. Udgave, Chalcombe Publications, Marlow. 78 Grovfoderseminar 2008

79 6 Aktuelt nyt om fodring med græs og lucerne v/rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, Landscentret Vurdering af sandindhold i græsensilage Sand i ensilage er uønsket, fordi det giver risiko for dårlig ensilagekvalitet og udvikling af anaerobe sporer, og fordi det ikke bidrager med næringsstoffer til koen. Specielt i græsensilage er der fokus på sandindholdet, fordi skårlægning, vending og rivning af græsset giver risiko for indblanding af sand, hvis marken er ujævn eller udstyret bruges forkert. Normalt bedømmer man indholdet af sand ud fra indholdet af aske, men det kan give risiko for forkerte vurderinger. Askeindholdet afhænger f.eks. også af forholdet mellem græs og kløver, fordi kløver har et højere indhold af mineraler end græsser. Analysér for sand, hvis du vil have en sikker vurdering Man bør derfor analysere græsensilagen for sand, hvis man vil have en sikker vurdering af sandindholdet. Vi har kun ganske få analyser fra praksis, men i forbindelse med Græsmatchen i 2006 og Grovfodermatchen i 2007 blev indholdet af sand analyseret i det ensilerede græs. Tabel 1 viser det gennemsnitlige indhold af analyserne. Sandindholdet varierede totalt fra 0,4 til 2,5 pct. af tørstof med et gennemsnit fra 0,9 til 1,4 i de forskellige slæt, men der var ikke nogen tydelig udvikling i sandindholdet over sæsonen. Derimod var der en tydelig stigning i askeindholdet gennem sæsonen, hvilket blandt andet skyldes stigende kløverandel. Grovfoderseminar

80 Tabel 1. Indhold af sand og aske i kløvergræsensilage fra Græsmatchen i 2006 og i Grovfodermatchen i slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Antal prøver Sand Gennemsnit 0,9 1,3 1,4 1,1 1,4 Min. 0,4 0,7 0,6 0,6 0,7 Max. 1,6 2,5 2,2 2,2 2,5 Aske Gennemsnit 9,4 10,3 10,8 11,1 11,8 Min. 7,0 8,4 9,8 9,7 9,9 Max. 11,2 13,0 11,8 12,5 12,1 Målet er max. 1 procent sand Figur 1 viser sammenhængen mellem aske- og sandindholdet for de enkelte slæt. Der er en tydelig stigning i sandindholdet med stigende askeindhold, men når askeindholdet er over 8 9 procent, er der stor variation i sandindholdet. Totalt indeholder cirka 70 procent af prøverne omkring eller under 1 procent sand. Målet må derfor være, at græsensilage højest indeholder 1 procent sand. Hvis man ikke analyserer for sand, kan man først ved et askeindhold på over 13 procent med sikkerhed sige, at sandindholdet er forhøjet. Og kun ved et askeindhold under 8 procent, kan man med sikkerhed sige, at indholdet af sand er lavt. 80 Grovfoderseminar 2008

81 Figur 1. Sammenhæng mellem aske- og sandindhold i kløvergræsensilage fra Græsmatchen i 2006 og Grovfodermatchen i Lavt indhold af fytoøstrogener i rødkløvergræsensilage Rødkløver er karakteriseret ved at have et højt indhold af fytoøstrogener og mistænkes derfor i nogle tilfælde for at kunne give reproduktionsforstyrrelser hos kvæg. Der er imidlertid ikke analyseret prøver af dansk dyrket rødkløver. På initiativ af Sydvestjysk Landboforening har vi derfor fået analyseret to prøver af rødkløvergræsensilage på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum. Resultaterne i tabel 2 viser, at der kun var et moderat indhold af fytoøstrogener, hvis vi sammenligner med niveauet i en tidligere svensk undersøgelse. De kritiske stoffer for kvæg er daidzein og formononetin, der omdannes i vommen til equol, der har østrogen effekt hos både énmavede og drøvtyggere. Biochanin A og genistein, der har en tydelig østrogen effekt hos énmavede dyr, har ingen betydning hos drøvtyggere, fordi de nedbrydes i vommen. Grovfoderseminar

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Aktuelt om dyrkning af majs

Aktuelt om dyrkning af majs Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) De store mængder regn den

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Sidste nyt inden for dyrkning af majs Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed

Læs mere

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu

Læs mere

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Aktuelt inden for dyrkning af majs Aktuelt inden for dyrkning af majs ved Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl Disposition Frøkvalitet og markspiring Plastdækning af majs Høsttider og vurdering af høsttidspunktet Høst af majs til modenhed

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Aftale om handel med foder

Aftale om handel med foder Aftale om handel med foder Køber Navn: Adresse: Postnr. og by: Aut.nr.: CVR.nr.: Sælger Navn: Adresse: Postnr. og by: Aut.nr.: CVR.nr.: Side 1 af 8 1. Formål at sikre køber en forsyning af foder i et omfang

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter v/ Konsulent Erik Bendix Jensen, Dansk Kvæg Disposition Handelspris for grovfoder i

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER 6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet

Læs mere

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017 Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse

Læs mere

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Den økonomisk robuste kvægbedrift Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel

Læs mere

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. Side HP-Pulp 2 HP-Pulp kort fortalt 3 HP-Pulp i plansilo 4-7 HP-Pulp i Hård-Pak 8-9 Eksempler på foderplaner 10-11 2 HP-Pulp HP-Pulp er et unikt foderstof

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Foto: Helle Dahl Schmidt

Foto: Helle Dahl Schmidt Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Udnyttelse af bypass stivelse

Udnyttelse af bypass stivelse Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Nr. 7 - uge 33. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 7 - uge 33. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 7 - uge 33 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majsdag 2018 Produktion af ekstra foder frem til efteråret 2019 Majshøst GrovfoderNyt 15. Aug 2018 Bedriften lige nu Kornhøsten

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke

Læs mere

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere