Rettevejledning til Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2004

Transkript

1 Reevejledig il Tag Med-Hjem-Eksame Makoøkoomi, 2. Åspøve Efeåssemese 2004 Modelle fo lukke økoomi geage fa opgave: De avedes defiiioee: Y = K α H L, 0 <α,<,α+ < () K + K = Y, 0 < < (2) H + H = s H Y, 0 <s H < (3) L + =(+) L, > 0 (4) y Y /L, k K /L,h H /L, c ( s H )y.. Pofimaksimeig idebæe, a de epæseaive viksomhed efespøge fysisk kapial K og abejdskaf L op il de puk, hvo disse fakoes gæsepoduke e lig med de give fakoløige, heholdsvis og w. Ved beegig af (speciel) abejdskafes gæsepoduk skal ages højde fo, hvoda dee påvikes af humakapiale. Da K, H og L e give (pædeemieede), og K og L udbydes uelasisk, e de gæsepodukee evaluee ved disse pædeemieede vædie, de skal svae il fakoafløigee. Da humakapial e uløselig kye il abejdee, og hve abejde ideholde samme mægde h, skal de skal ages højde fo H = h L ved beegig af abejdes gæsepoduk, dvs. h og ikke H skal holdes fas (så ved e øgig i L følge H auomaisk med): Y = K α (h L ) L = K α h L = αk α h L = αk α h (5) w =( α) K α h L α =( α) k α h, (6) som e opgaveekses (5) og (6) i le omskeve fom (he så k isedefok /L osv.). Fa () e pe capia podukiosfukioe y = k α h. De følge så fa (5) og (6), a k = αy og w =( α)y.

2 I e vilkålig peiode e ilsadsvaiablee K, H og L pædeemieede. Ligigee (), (5) og (6) besemme så dieke Y, og w. Med Y besem og de give K og H, faslægge (2) og (3) heholdsvi + og H +. Ligig (4) besemme dieke L + ud fa L. Nu haves æse peiodes vædie K +, H + og L + af de e ilsadsvaiable osv. (E illusaio af dyamikke i pilediagam pye). De følge, a give iiiale vædie K 0, H 0 og L 0 faslægge modelle de fulde foløb fo alle de edogee vaiable. 2. De dyamiske sysem, bevægelseslove, opsilles på e måde, som basal se kedes fa pesum (kapiel 6). De ka ages udgagspuk i kapialakkumulaiosligigee (2) og (3). Fa (2) fås ved (efe le omskivig) a dividee på begge side med L + (=(+)L ): hvo y = k α h dyamiske sysem: K + = Y + K k + = + (y + k ) k + = + (k α h + k ), blev bug il sids. Samme opeaioe ud fa (3) give i al de k + = + (k α h + k ) h + = + (s Hk α h + h ) som ved faækig af heholdsvis k og h på begge side ka skives: k + k = + (k α h k ) (8) h + h = + (s Hk α h h ) (9) Hve af disse sige, a ilvækse i kapial (fysisk elle huma) pe capia femkomme ved e bidag fa iveseig pe capia ( y = k α h og s H y = s H k α h fo heholdsvis fysisk og huma-kapial) behøig udyde af befolkigsvæks (fakoe /(+) foa paaese) og e fadag fa, a befolkigsvæks også udyde de alleede ilsedevæede mægde kapial (fadagee heholdsvis k /(+ ) og h /( + )). 2

3 3. Seady sae-vædiee fides ved a buge k + k =0og h + h =0. Ud fa (8) og (9) fides (ide seady sae-vædiee beeges k og h): k α h = k s H k α h = h Disse ka em løses, fx ved a isolee h ideføse: h = µ k og idsæe dee h i de ade skeve som s H k α = h : µ s H k α = k s H ³ sk = k k = µ s K s H Paellel hemed fo h og ide seady sae-løsige beeges med * haves: Heefe fås fa y = k α h : k = h = µ s K s H µ s α K s H (0) () y = µ s K s H α µ s α K s H, som ved omskivig og efefølgede bug af c =( s H )y give: ³ y sk ³ s ³ H =, c sk ³ s H =( s H ) (2) Fa (5) og fa w =( α)y : = α, w =( α) ³ sk ³ s H (3) 3

4 Ma bemæke, a e uafhægig af s H. (De iuiive foklaig heaf e ikke så ligeil og kæves ikke). Hvis velsad måles ved idkoms pe capia elle ev. ved ealløe ses, a søe vædie af og s H og mide vædie af, edee a give højee velsad. Foklaige e ligeil: Med højee ivseigskvoe akkumulees mee kapial pe capia i seady sae, me med højee befolkigsvæksae ydes kapial pe capia mee ud fa peiode il peiode og føe defo il mide kapial pe capia. Hvis velsad måles ved fobug pe capia, hvilke ka væe mee eleva, ses a mide ige give højee c (og af samme gud), me højee og s H vil ku give højee c op il golde ule-vædiee på heholdsvis α og (de vædie af og s H, de maksimee c ; disse fides ved diffeeiaio osv. af c mh. of s H ). Åsage e auligvis, a jo søe e adel af BNP, de ivesees, jo mide e adel e ilbage il fobug, hvilke give e modvikede fako il påvkige af y. Da α og omal ases fo a ligge på omkig /3, og obseveede iveseigsae ypisk ligge e del ude dee iveau, vil søe og s H omal også idebæe søe fobug pe capia i seady sae. Modelle fo åbe økoomi geage fa opgave: Y = K α H L (4) V = K + F (5) Y = Y + F, >0 (6) V + V = Y (8) H + H = s H Y (9) L + =(+) L (20) µ α µ K H = α (2) w =( α) L µ K L L α µ H (22) [De e ikke oge ligig (7), hvilke e e lille ummeeigsfejl i opgaveekse. Modelle, som de så, e imidleid koek, de beså blo af ligigee (4) - (6) sam (8) - (22). De sudeede e oplys om dee på hjemmeside ko efe eksames sa]. L 4

5 De avedes u også defiiioee: y Y /L, v V /L, f F /L, c ( s H )y. 4. Ligigee omales, fx sige (5) a Idlades eoakive i peiode e foskelle mellem de samlede fomue V eje af idlædige og de i Idlade placeede kapial K,og(6)defiee aioalidkomse, som de i Idlade skabe idkoms plus eooveføsle fa udlade (afkase på Idlades eoakive). Ligig (2) e de ceale ieaioale abiagebeigelse fo kapial. På veseside e de ieaioale ealee, på højeside gæsepoduke fo ideladsk kapial, dvs. afkasgade på (fysisk) kapial placee i Idlade. Hvis dee ovesige de ieaioale ealee vil kapial sømme id i Idlade, hvilke vil øge K og demed ække de ideladske kapialafkasgad ed mod (og vice vesa). Kapialidsømig (udsømig) sike således, a afkasgade på kapial placee i Idlade i hve peiode komme il a svae øje il de give ieaioale ealee. Med give (pædeemieede) vædie V, H og L af de e ilsadsvaiable ipeiode, ses de, a (2) besemme K (spigvis, dvs. ilpase ide fo é peiode) i oveessemmelse med de jus beskeve abiage. Da sålede e bleve besem, og H og L alleede va give, ses de, a (4) besemme Y,(5) besemme F (som de eoakive V K, de følge af K og de give V ), og (22) besemme w (som de imdeladske abejdskafs gæsepoduk ved de pædeemieede H og L og de ved abiage faslage K ). Med både Y og F besem faslægge (6) aioalidkomse Y, hvoefe (8) og (9) besemme V + og H +. Ligig (20) besemme dieke L +. Nu e de e ilsadsvaiables vædie i peiode +faslag osv. (Pilediagam pye ige). 5. Ligesom i de lukkede økoomi følge fa (4) y = k α h. Ma ka skive (2) som: = αk α h. Ved a gage med k på begge side fås: k = αk α h = αy. Fa (22) haves: w = ( α) k α h = ( α) y. Ved a summee de o sidse fås: k + w = y, så BNP (pe capia) fodele sig fuld ud på lø, som jo ideholde afkas il huma kapial, og afkas på fysisk kapial placee i Idlade med adelee α og α. (Dee foælle auligvis ikke oge om, hvoda aioalidkomse, BNI, fodele sig). Fa(6)fåsvedadivideepåbeggesidemedL og deefe buge (5) og y k = w : y = y + f = y + (v k )=y k + v 5

6 y = w + v (23) Naioalidkomse pe capia e summe af ealløe og afkase på aioalfomue pe capia. Idkomskildee e således abejdskaf som udsye med huma kapial pe capia og aioal fomue pe capia. Fo e give (pædeemiee) vædi fo h (= H /L ), besemme (2), skeve som = αk α h, spigvis k som: k = hvoefe y - sadig give h -fay = k α h og w =( α)y e så: y = h, (24) må væe: w =() De ka ev. bemækes, a k /y (= K /Y ) spige dieke il: µ k = α, ligesom k /w spige dieke il: µ k w y = α h (25) α h (26) 6. De dyamiske sysem fo de åbe økoomi opsilles som følge, hvo femgagsmåde kombiee udledige ked fa pesums kapiel 4 og 6: Fa (8) e V + = V + Y, så ved a dividee på begge side med L + (= (+)L )ogdeæsbuge(23)og(26)fås: v + = = + (v + y )= + (v + (w + v )) w z } { ³ ᾱ + ( + s K ) v + ( α) h. Fa (9) e H + = H + s H Y, hvofa ved ligede opeaioe fås: h + = + (h + s H y )= + (h + s H (w + v )) w z } { ³ = ᾱ + s H v + h + s H ( α) h. 6

7 Nå syseme udykkes i ædige ove id (heholdsvis v og h ækkes fa på begge side) fås: w z } { v + v = ³ ᾱ + ( s K ) v + ( α) h (27) w z } { h + h = ³ ᾱ + s H v h + s H ( α) h (28) De iuiive foklaig af (27) e: Tilvækse v + v i fomue pe capia komme faebidagfaiveseigifomuepecapia( y = w + v ) udyde af befolkigsvæks og e fadag fo, a alleede akkumulee fomue pe capia udydes ved befolkigsvæks. Ligig (28) umme de ilsvaede elemeee, blo fo humakapial. Beigelse > (29) e imelig ud fa empiisk baseede ovevejelse, ide med L foolke som effekiv abejdsipu, hvo e væksae i abejdssyke i effekiviesehede, e fx =0, 025 imelig, mes fx e på 0,25 og e på 0,05 må ases fo soe vædie. Med disse vædie e (29) igelig opfyld (0, 025 > 0, 025). 7. Seady sae beeges fa v + v =0og h + h =0. Dee give, å de kosae vædie beeges v og h: ( ) v = ( α) h h = s H v + s H ( α) h Ma ka gå fem som følge. De e he - fo ekelheds skyld - valg e øjeblik a buge beævelse q fo e idgåede fako: q ( α) Fa de føse af de ovesåede ligige fås så: v = q h, 7

8 som ved idsæig i de ade give: h = s H q h +sh q h = µ sk s H + s H h = s H q µ sh h = q, hvofa fås ved idsæelse i udykke fo v ovefo: v = s µ Kq sh q = sk s H q h = s H q h µ q. Nå u defiiioe af q idsæes, og beegelse * buges fo seady sae, fås em opgaveekses (30) og (3), dvs.: v =( α) h =( α) sk sh s H µ α µ 8. Tidligee fades i ligig (26) ealløe w udyk ved h. Nå seady sae-vædie h fo h idsæes fa (3), fås seady sae-vædie fo ealløe: " w = ( α) ( α) = ( α) ( α) s H s H µ ()() Ved a lægge ekspoee koek samme osv. fås så: µ # (30) (3) ³ w =() ᾱ µ sh (32) De e bekvem a udykke øvige seady sae-søelse ved w og paamee. Vædie fo w ka alid hees fa (32), å de skal buges. Fa (30) og (32) fås ved de elevae fokoige: v w = 8

9 Fa(3)og(32)påligedevis: v = h w = w (33-) s H Da w =( α)y haves: h = s H w (33-2) y = α w (34) Fa (23) e y = w + v. Seady sae-vædie y fås ved a idsæe w fo w og v fa (33-) fo v : y = w + w = hvofa c følge af c =( s H )y : c =( s H ) Ved a gå ilbage il (24) og (26) fås (som alleede bemæke): k = ᾱ w ( α), w (35-) w (35-2) hvofo: k = ᾱ ( α) w (36-) Så fås fa f = v k og ved a buge (33-) og (36-): µ f sk = ᾱ w ( α) = ( α) α ( ) w ( α) ( ) α = ( α) ( ) w, hvofa: f = s α K α ( ) w (36-2) De ses dieke fa (36-2), a med de gjoe aagelse - heude > -haves a f > 0 eop å >α/.fa(3)eα/ seady sae-ealee fo de 9

10 lukkede økoomi, u kalde c. Beigelse fo a Idlade ede som eokedio efe e åbig e alså, a > c, alså a de ieaioale ealee e søe ed de ealee, Idlade selv ville fembige som lukke. Iuiiv e dee jo eop beigelse fo, a kapial vil søge ud af Idlade, og demed gøe Idlade il eokedio, å fie kapialbevægelse illades. Ved ispekio af(ev. diffeeiaio på) fomlee (32) og (35) ses, a de (ligesom i de lukkede økoomi) gælde, a søe vædie fo og s H og mide vædie fo ække ealløe w og aioalidkomse y i seady sae eydig opad, fosa give esikioe >. A have mege kapial - fysisk elle huma - pe capia øge fosa aioalidkomse pe capia. Mekaisme hvoved højee ække w opad e dee gag lid subil: Højee beyde højee aioalidkoms i seady sae, fodi aioalfomue (il fas foeig) vokse, og de højee aioalidkoms geeee mee humakapial pe capia, hvilke ække abejdes gæsepoduk opad. De e e modsa effek fa og s H på c af samme gud som i de lukkede økoomi. De e dee gag ikke oge meigsfuld golde ule (vædie fo og s H, de maksimee c ), ide hvis vokse mod /, davily gå mod uedelig (foudsa / <), og de samme vil så c (foudsa / s H > 0). Åsage e, a Idladeefoudsaakueblivevedmedaplaceefomueilefasealee, uase hvo mege fomue, de alleede e akkumulee, dvs. Idlade e ikke udelag dimiishig eus il fomue. Dee skyldes esseiel aagelse om e lille åbe økoomi, som auligvis ikke e imelig, hvis Idlade bygge eksem megefomueop. IdeilfældemåIdladeemligpåvikedefysiskekapial gæsepoduk global. De vil væe igig flo, hvis e besvaelse på dee puk afpøve, om søe vædie af og s H ud fa plausible savædie edee a øge c (hvilke ypisk vil væe ilfælde). 9. Ud fa (27) og (28) opsilles beigelsee fo hhv. v v + v =0og h h + h =0: q h =( ) v s H v = h s H q h, hvo beegelse q ige e bug fo ekelheds skyld. Ma ka (fx) skive disse ligige som hhv.: v = q h v = h s H q h s H 0

11 Iev h diagam (se edefo) ligge de føse af disse med de give paameevædie som e paabel geem (0, 0). De ade skæe h -akse fo h = s H q (fides ved a sæe v =0) og e hefa voksede. Kuvee fo v =0og h =0ligge fo aleksemple som afø i figue edefo kosuee i Excel egeak. Ud fa fomlee (30) og (3) fides em a: v =76, 52 og h =38, 26, hvilke ses a passe med kuvees skæigspuk. h v- Pilee kosuees ved a ma (omhyggelig!) ud fa hhv. (27) og (28) aalysee, hvoda e ædig i ee v elle h påvike foege på v elle h ud fa e sasiuaio hvo v =0elle h =0. Beag fx (27). Ud fa e kombiaio af v,h,hvov + v =0, vil e højee vædi fo h give v kla idebæe a højeside blive posiiv, dvs. v > 0. Defo skal de ove kuve fo v =0gælde, a v e voksede som agive af pilee, og så femdeles. Simuleede spo skal ligge i sil med (me ikke eksak som) de spo, de e agive i figue ovefo. De skal auligvis foeligge dokumeaio fo figue, dvs. de il kosukioo af figue elevae egeaksøvelse e.l. skal foekomme

12 som bilag. Se de bilage Tabel il spøgsmål 9 fo é af simulaioee e vis aal peiode fem. De beegede spo yde på (me veificee ikke geeel) koveges mod seady sae. 0. Defié x som foholde mellem seady sae-idkoms pe capia i åbe økoomi y og lukke økoomi y c (fodeg c buges ige som beegelse fo lukke ). Fa (35-) med idsæesle af (32) sam fa (2) fides: x y y c = ( α) ᾱ α sk α s H som med passede fokoige osv. give: x =( α) µ Fa de lukkede økoomi huskes fa (3): så x ka skives: ³ s H α α c = α,, x =( α) µ α µ, α, c hvo α < fa > ( α/ >α α <). Ma vise u i e skid:. Fo =e x =(femgå ved idsæelse). 2. De aflede d l x d α = α + α α α α e ul fo =(femgå ved idsæelse). 3. Samme aflede e voksede i så læge α < (femgå dieke ved ispekio -diffeeiaio ikke ødvedig). Demed følge, a x som fukio af ha eydig miimum fo =,og miimumsvædie fo x e é. Dee beyde eop, a y >y c udage i ilfælde =,svaedeil = c = α. Iuiioe e dee: Hvis Idlade som lukke (på lag sig) ville dae e ealee, de va søe ed de ieaioale ealee ( < c), da ville idlædige 2

13 ved e åbig af økoomie kue dage fodel af a låe il de elaiv lave ieaioale ee og placee i ideladsk kapial il højee foeig. I modsa ilfælde ( > c) ka idlædige ved e åbig dage fodel af a omplacee kapial fa Idlade il de ieaioale kapialmaked med e højee foeig. De beskeve kapialbevægelse vil auligvis udlige afkasgade mellem ideladsk placee kapial og kapial placee på de ieaioale kapialmaked, me de heil medgåede kapialplaceige øge alså Idlades aioalidkoms.. Ved a gå ilsvaede fem fo ealløigee fås fa (32) og (3): ( α) ᾱ α ³ z w w c = = ( α) = ( α) s H ( α) α s H µ α α µ s K µ α α µ s K µ = ( α) c µ = ( α) α Ã α α µ α α α! c, og de huskes a α <, dvs. </α.. Fo =e z =(femgå ved idsæelse) og fo gåede op mod /α gå z mod uedelig (femgå ved ispekio). De aflede beeges: d l z d α = α + α α α, 2. Dee aflede e lig med ul eop fo = α+ aflede lig med ul og løse fo ). De gælde < α+ < α. (femgå ved a sæe de 3. Fo 0 < < α+ e de aflede < 0, mes fo α+ < < α e de > 0 (femgå ved ispekio). Demed følge, a z som fukio af ha eydig miimum i >, hvoz α+ aage e vædi, de e mide ed é, mes fo =e z =og fo gåede op mod /α vokse z mod uedelig. Dee beyde, a fo < svaedeil <c, vil de gælde w >wc,alsåa seady sae-ealløe e søe i de åbe økoomi ed i de lukkede. Foklaige 3

14 e, a å < c vil e åbig beyde, a kapial sømme il Idlade, hvilke øge Idlades kapialiesie og demed abejdes gæsepoduk, e effek ligesom i pesums model ude humakapial. Heil komme, a de øgede aioalidkoms pe capia (spøgsmål 0) give mee humakapial pe capia i Idlade (fodi e besem adel af aioalidkomse ivesees i humakapial), hvilke ække abejdskafes gæsepoduk ydeligee opad. De følge også, a fo > svaede il > c,vildeoveevisieval gælde w <w c,mefo ilsækkelig æ op mod /α, måw >w c.(deeksake skæigsvædi fo e ikke afgøede he). De e he o modsa eede kæfe i spil. Kapialudsømige give mide ideladsk kapialiesie, hvilke i sig selv ække abejdes gæsepoduk edad. Me de gælde sadig, a de øgede aioalidkoms pe capia (spøgsmål 0) give mee humakapial pe capia i Idlade, hvilke ække abejdskafes gæsepoduk opad. Hvis e so ok i fohold il c, ka fodele mh. y ved a ivesee kapial ieaioal blive så so, a de give så mege eksa humakapial, a abejdes gæsepoduk og demed ealløe sige, selv om kapialfluge edee a sede samme gæsepoduk edad. 2. Ved a buge de elevae seady sae-fomle fo de lukkede økoomi fides fo vedesøkoomie ved idsæelse af de aage paameevædie: k = 234, 8 h = 57, 4 ȳ = 38, 9 c = 97, 2 = 0.02, w = 92, 6 Fo Idlade som lukke fides ved ige a buge de elevae seady sae-fomle fo de lukkede økoomi og idsæe aage paameevædie: k c = 36, 2 h c = 8, y c = 8, 7 c c = 7, 4 4

15 c = 0, 08, w c = 5, 8 Hvo faig de lille aioale økoomi e i fohold il vede fø åbig ka måles ved fx yc ȳ = w c w c c = 0, 06, c = 0, 08, dvs. mål på geemsisidkoms og -lø beyde foskellee i iveseigs- og befolkigsvæksae, a idlade ligge på (ku) 6% af vede. Mål på fobug e de ca. 8%. Nå de aioale økoomi åbe sig buges de elevae seady sae-fomle fo de åbe økoomi med = =0, 02 og de i øvig aage paameevædie. Dee give: w = 6, 8 v = 76, 5 h = 35, 4 k = 420, 9 y = 25, 3 y = 8, 4 c = 5, 6 f = 344, 4 f = 6, 9 På lag sig e pespekive fo de lille, elaiv faige økoomi ved e åbig af kapialposee god e fodoblig af geemsisidkoms og -fobug og ca. e edoblig af løigee i lade. Dee e gaske beydelige foøgelse. Resulaee femkomme ved e massiv kapialidsømig, foåsage af de høje ealee, Idlade ville fembige som lukke. Dee beyde, a Idlade i seady sae få e so udladsgæld (eo), som de må beale ee på, hvofo e del af de ideladsk skabe idkoms gå il Vede som oveføsle. Ikke deso mide blive såvel idkoms som fobug pe capia, og i sælig gad ealløigee, højee på lag sig som følge af e åbig (i følge voes model). 3. Relevae simulaioe skal udføes og dokumeees. Tallee skal se ud som agive i bilage Tabel il spøgsmål 3 (fo e begæse aal peiode fem). E pa gafiske illusaioe ka væe som edesåede, de illusee udviklige i hhv. eallø og aioalidkoms pe capia. 5

16 Reallø w Naioalidkoms pe cap y

17 De e maka, a de alleede i føse peiode efe åbige ske e mege kafig kapialidsømig, så f i peiode aage e so egaiv vædi, og k, y,ogw spige kafig opad i peiode som følge af kapialidsømige. Også y og c spige maka opad alleede i peiode, me ikke så kafig som k, y,ogw, ide de lige fa sae skal beales ee på de soe og pludselig opsåede udladsgæld. Deimod ædes v og h ikke i peiode ovehovede, da ædige hei ku ka komme fa æde iveseig ud af idkoms i foide. De beskeve bevægelse e alle esula af, a kapial øjeblikkelig søge il Idlade som følge af de mege beydelige iiiale eefoskel mellem Idlad og Vede. De e edvidee maka, a efe peiode udvikle alle søelse sig gaske lagsom og gadvis, da alle bevægelse efe peiod foåsages af almidelig kapialakkumulaio, dvs. af a øge aioalidkoms give øge akkumulaio af fomue og humakapial, og Idlades iveseigskvoe e e beskede. De e auligvis i e udvikligspespekiv ieessa fo Idlade, a e elaiv so del af de lagsigede gevis ved e åbe sig komme alleede fa sae, fx foekomme god halvdele af de samlede, lagsigede ealløssigig alleede i peiode (sefigu), mes de fo aioalidkoms pe capia e oge ude halvdele, me sadig e pæ hop opad fa føse peiode. Dee skyldes auligvis i høj gad de e ideale modelfoudsæig, a de øjeblikkelig eablees fuldsædig fi bevægelighed fo kapial og demed ske e øjeblikkelig udligig af kapialafkasgadee mellem Idlad og Vede, e foudsæig, som de ka væe svæ a eablee i vikelighedes vede. Ikke deso mide e edese i esulaee fa spøgsmål 2 og 3 kla og pege på beydelige og iiial huig foekommede udvikligsmæssige gevise fo faige økoomie ved a åbe sig fo omvedee. 4. Som æv i opgaveelse ha mage elaiv faige lade haf i fohold il ovesåede aalyse skuffede efaige med a illade fi bevægelighed fo kapial. Idbygig af ladeisiko i modelle, så foeigskave fo kapialplaceig i Idlade ikke e de ieaioale ealee, me de ieaioale ealee med e isikoilæg ε esuleede i e foeigskav på + ε, ka foklae, hvofo kapial ikke, elle ku i mide gad, søge il Idlade ved e åbig. I aleksemple, hvo =0, 02 og c =0, 08, vil e ladeisiko-illæg på ε =0, 06 idebæe, a kapial hveke sømme id elle ud af Idlade som følge af e åbig, og e edu søe ladeisiko vil idebæe, a kapial sømme ud. Udvikligspespekive ovefo lå eop i, a kapial skulle sømme il Idlade 7

18 - ikke mids i kaf af de gusige og huig kommede effek, dee havde på Idlade ealløige. Dee dieke gusige effek udeblive auligvis, hvis kapialidsømige ikke foekomme. Alligevel ka de ikke eydig kokludees, a e åbig vil væe skadelig (ikke il fodel) fo Idlade, hvis ladeisiko idebæe, a kapial sømme fa Idlade (med de beagede paameevædie i øvig). Nå de ages hesy il isikoe, foeække de ideladske ivesoe jo a placee kapial i udlade (idil udligig af isikokoigeede afkasgade), og hvis dees isikovudeig elles e igig, vil de fakisk gave Idlades mh. aioalidkoms pe capia og defo muligvis også på lag sig mh. ealløige, a ideladske ivesoe gives mulighed fo a ivesee i udlade. 8