Hepatitis C. Risici, forebyggelse og behandling. Prof., dr.med. Stefan Zeuzem. European Liver Patients Association
|
|
- Filippa Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prof., dr.med. Stefan Zeuzem Hepatitis C Risici, forebyggelse og behandling European Liver Patients Association F. De Renesselaan, 57 B 3800 Sint-Truiden, Belgium contact@elpainfo.org
2 Kære patient Formålet med denne brochure er at give dig et større indblik i din sygdom og i, hvordan du skal håndtere den. Den skal give dig mod på at opretholde en normal omgang med andre mennesker og ikke have ubegrundet angst for at smitte andre. Vi ønsker med brochuren også at informere dig om de helbredsmæssige konsekvenser af kronisk hepatitis C samt om mulighederne for behandling. Vi håber, at det kan være med til at hjælpe dig videre. Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du trygt henvende dig til den læge, der behandler dig. Nadine Piorkowsky Præsident for ELPA Prof. dr.med. Stefan Zeuzem ELPA's videnskabelige komité 2 Hepatitis C
3 Indhold Indledning s. 4 Leveren s. 5 Virushepatitis C s. 6 Smitte s. 7 Følgeskader ved hepatitis C s. 8 Blodprøver s. 12 Leverbiopsi (nålepunktur) s. 13 Behandling af hepatitis C s. 14 Findes der alternative s. 21 behandlingsmuligheder? Fremtidige behandlingsmuligheder s. 23 Kan man blive vaccineret mod s. 25 hepatitis C? Hvad skal jeg være opmærksom på omkring s. 25 min kost? Hepatitis C og graviditet s. 26 Om ELPA s. 27 Udgave: August 2009 Layout: 2007 by Deutsche Leberhilfe e. V. Hepatitis C 3
4 Indledning I Europa lider mange millioner mennesker af en kronisk leversygdom. Levercirrose (ardannelse i levervævet, også kaldet "skrumpelever") er den fjerde hyppigste sygdomsbetingede dødsårsag blandt voksne i alderen 30 til 50 år. Ud over alkohol er virusbetinget hepatitis B og C de primære sygdomsårsager til kroniske leversygdomme. Ved hepatitis forstås betændelse i leveren. I Europa regner man årligt med flere tusinde nye tilfælde af hepatitis B- og C-infektion. Udbredelsen af smitten med hepatitis C-virus skønnes afhængigt af det enkelte land at ligge på 0,5 5% (5 50 ud af 1000 indbyggere). 4 Hepatitis C
5 Leveren Leveren vejer ca g og er dermed menneskekroppens største indre organ. Leveren sidder øverst til højre i bughulen og er omgivet af en bindevævskapsel. Leveren er kroppens vigtigste stofskifteorgan. En af leverens opgaver er at nedbryde giftstoffer, der kommer ind i kroppen via tarmen, inden de ender i det store blodkredsløb. Næringsstoffer, der trænger ind i leveren via tarmen, viderebearbejdes i leveren. Leveren producerer vigtige proteiner, der fx er nødvendige for blodets koagulationsevne og for immunforsvaret.en anden vigtig opgave er produktionen af galdesyre, der udskilles til tolvfingertarmen via et særligt gangsystem. Galdesyren sørger for, at affaldsstoffer fra røde blodlegemer nedbrydes, og Leverarterie Galdeblære Portåre Hovedpulsåren Lever Milt Galdegange Mavesæk Tolvfingertarm Leverens placering øverst i bughulen samt dens blodkarforsyning. Det næringsstofberigede blod fra tarmen når leveren via portåren (vena porta). Hepatitis C 5
6 den står desuden for fedtfordøjelsen. Sammen med galden udskilles også forskellige giftstoffer fra kroppen. I selve leveren findes der ingen nervebaner, som vil kunne videresende smerteimpulser. Men der kan opstå smerter pga. spænding i bindevævskapslen, når betændelsen får leveren til at svulme op, eller når der dannes arvæv. Virushepatitis C Hepatitis C er en virusinfektion i leveren. Den fremkaldes af et hepatitis C-virus. Dette virus formerer sig i leveren og frigøres til blodet af levercellerne. Hos ca % af patienterne er kroppens eget immunforsvar ikke i stand til at bekæmpe dette virus og hepatitis C udvikler sig til et kronisk forløb. Hos de resterende % af patienterne helbredes hepatitis C i løbet af et halvt år efter infektionen uden nogen egentlig behandling. Symptomer på hepatitis C Symptomerne på hepatitis C er meget uanselige og de fleste patienter opdager slet ikke infektionen. Nogle patienter mærker en øget træthed, føler sig udmattede og svækkede eller har smerter øverst i højre side af bughulen. Udviklingen af gulsot er temmelig sjælden. 6 Hepatitis C
7 Sygdomsmekanisme Ved en kronisk infektion smittes nye leverceller konstant af hepatitisvira. Som tegn på betændelse bevæger hvide blodlegemer sig ind i levervævet. De sørger for, at smittede og døde leverceller fjernes og tilintetgøres. Selve virusset kan de som regel ikke bekæmpe. De døde leverceller kan efterfølgende erstattes af bindevæv (=arvæv). Hvis der sker ændringer i bindevævet i leveren, taler man i det tidlige stadium om en leverfibrose, senere om en levercirrose (skrumpelever). Det cirrotiske arvæv kan af kroppen ikke længere omdannes til levervæv. Smitte Smitte med hepatitis C-virus sker oftest ved direkte eller indirekte blodkontakt (parenteral overførsel).før 1990 var smitte med hepatitis C-virus ved overførsel af blod- og plasmaprodukter ikke sjælden. I dag kan hepatitis C-positive bloddonorer identificeres ved hjælp af moderne testmetoder. Den resterende risiko for hepatitis C-infektion ved en blodtransfusion er i dag minimal. Virus kan også overføres ved inficerede kanyler, fx ved narkotikamisbrug. Tatoveringer og piercing er andre risikofaktorer for infektion med hepatitis C- virus. Overførsel via åbne sår, barbergrej eller tandbørster er også tænkelig. Seksuel overførsel af virus er mulig. Risikoen for smittede patienters seksualpartnere vurderes dog Hepatitis C 7
8 som værende lille. Overførselsrisikoen afhænger af den seksuelle adfærd. Overførsel af virus gennem intakt hud eller spyt er hidtil ikke set. Infektion via service, glas eller bestik er altså ikke at frygte, så længe der ikke foreligger forurening med blod. Følgeskader ved hepatitis C På baggrund af kronisk hepatitis (leverbetændelse, hvor der foreligger tydelige tegn på betændelse) udvikler der sig hos ca. 30% af patienterne i de følgende år en levercirrose (skrumpelever). Risikoen for udvikling af skrumpelever afhænger bl.a. af patientens alder på det tidspunkt, hvor infektionen finder sted, samt sygdommens varigheden, dvs. sygdommen har ofte et hurtigere forløb ved en infektion i en højere levealder (over 40 år). Faktorer, der kan fremskynde udviklingen af levercirrose, er bl.a. andre samtidige, kroniske leversygdomme, som fx infektion med andre levervira (fx en samtidig infektion med hepatitis B-virus) eller stoffer, der skader leveren på anden vis. Det drejer sig først og fremmest om alkohol. Man taler om levercirrose, når en stor del af levervævet er blevet erstattet af bindevæv. Derved ødelægges levervævets normale struktur. Dette medfører, at blodgennemstrømningen ændres, hvilket kan føre til forhøjet blodtryk i portåren (blodåre mellem tarm og lever). En ophobning af blodet kan medføre udvidelse af venerne (varicer) i 8 Hepatitis C
9 spiserøret og i maven. Hvis disse kar sprænges, kan det give alvorlige mave/tarm-blødninger. Risikoen for blødninger øges af, at blodets koagulationsevne er nedsat pga. den reducerede proteinsyntese i leveren og det mindre antal blodplader (thrombocytter). Der kan bl.a. ske aflejring af kropsvæsker i bughulen (ascites) pga. det forhøjede blodtryk før leveren. Giftstofferne, der ender i blodet via mave/tarmkanalen, kan ved levercirrose ikke længere nedbrydes fuldstændigt af leveren, og ender derfor i kroppens kredsløb. Her kan de medføre øget træthed og koncentrationsbesvær (hepatisk encephalopati, encephalon = hjerne). Pga. den nedsatte proteinproduktion i den cirrotisk ændrede lever opstår der ud over forstyrrelser i blodets koagulationsevne også manglende produktion af stoffer, der er nødvendige for immunforsvaret. Konsekvensen er en øget modtagelighed for infektioner. Pga. ophobningen af galdesyre giver en alvorlig leversygdom ofte gulfarvning af øjne og hud (ikterus). Dette er ofte forbundet med kløe. Samtidig kan der ske mørkfarvning af urinen. Efter et længere forløb med kronisk hepatitis C er der desuden en øget risiko for udvikling af leverkræft (hepatocellulært karcinom). Hos de fleste patienter udvikler det hepatocellulære karcinom sig ud fra en levercirrose, men der er dog også fundet levercellekarcinomer hos få patienter med kronisk hepatitis C, uden at der forelå levercirrose. Derfor er regel - mæssige ultralydskontroller og blodprøver hensigtsmæssige. I nogle tilfælde har hepatitis C et så alvorligt forløb, at det kan blive nødvendigt at foretage en levertransplantation. Hepatitis C 9
10 Sund lever Akut betændt lever Kronisk betændt lever, begyndende ardannelse (fibrose) Fuldstændig ardannelse i leveren, levercirrose Levercirrose med leverkræft Billede: Forløb over, hvorledes en kronisk hepatitis C i løbet af et par årtier kan føre til cirrose (skrumpelever) og leverkræft. Behandling og sund livsstil kan standse dette forløb eller reducere hastigheden. 10 Hepatitis C
11 Aktiviteten i betændelsen i leveren og omfanget af fedtaflejring omkring leveren samt bindevævsforandringerne kan kun konstateres ved lysmikroskopi (histologisk). Til det formål skal der udtages væv fra leveren (leverbiopsi). Indirekte metoder, som fx elastografi, kan ligeledes give en god bedømmelse af leverfibrosens omfang. Hepatitis C 11
12 Blodprøver Hepatitis C-virus kan påvises i blodet enten direkte ved hjælp af dets arveinformation (RNA) eller indirekte ved hjælp af de antistoffer, som dannes af patientens hvide blodlegemer. Et positivt RNA-resultat taler for et aktivt sygdomstilfælde. Forekomsten af antistoffer mod hepatitis C-virus (anti-hcv) kan ikke se forskel på en helbredt hepatitis C-infektion og en fortsat eksisterende, kronisk infektion. Også hos patienter, der er helbredt for hepatitis C, kan der selv længe efter konstateres antistoffer, men ikke HCV-RNA. Grundlaget for diagnosen hepatitis C er påvisningen af hepatitis C-antistoffer (anti-hcv). Hvis en patient er anti-hcv-positiv (altså har hepatitis C-virusantistoffer i blodet), bør der foretages en direkte påvisning af virus, fx med en såkaldt PCR (polymerasekædereaktion). Dette er en særligt følsom test til påvisning af hepatitis C-vira i blodet.i alle tilfælde, hvor en antiviral behandling overvejes, anbefales det desuden, at bestemme mængden af vira i blodet (virusbelastning) samt genotypen for hepatitis C- virusset. Levertallene (ALT, AST også kaldt transaminaser ) giver med visse begrænsninger oplysning om hepatitisinfektionens betændelsesaktivitet. Normale levertal er dog ikke ensbetydende med, at en kronisk hepatitis C kan udelukkes. Levertallene findes også med henblik på kontrol af forløbet under behandlingen. Da patienter med kronisk hepatitis C har øget risiko for udvikling af leverkræft, bør levercellekarcinomets tumormarkør, alfafetoproteinet, i blodet undersøges med jævne mellemrum (seks til tolv måneder). Med 12 Hepatitis C
13 samme intervaller bør der foretages en ultralydsundersøgelse. Leverbiopsi (nålepunktur) For at kunne vurdere andelen af bindevævsfibre, betændelsens aktivitet samt graden af fedtaflejring omkring leveren, kan en nålepunktur være hensigtsmæssig. Ved en nålepunktur udtages et lille stykke væv under lokalbedøvelse. Vævet undersøges ved lysmikroskopi (histologisk). Ved en fuldstændig, histologisk bedømmelse bestemmes betændelsens aktivitet (grading) og fibrosestadiet (staging) uafhængigt af hinanden. Sunde og raske bærere af hepatitis C-virus (vira påvist i blodet, normale levertal og normale levervævsprøver) forekommer kun meget sjældent. Hos flertallet af patienterne kan der selv ved normale levertal findes tegn på kronisk hepatitis i levervævet. Hepatitis C 13
14 Behandling af hepatitis C For at bremse eller forhale sygdommens forløb, er der mulighed for at give en ansvarligt udført behandling med interferon alfa, evt. kombineret med ribavirin. Ribavirin er en substans, der hæmmer hepatitis C- vira ved hjælp af endnu ikke nærmere bestemte mekanismer. Den er især effektiv kombineret med interferon alfa og indtages som tablet eller kapsel. Interferon er et protein, der dannes naturligt i kroppen, og som bl.a. produceres af de hvide blodlegemer, især når kroppen skal forsvare sig mod viral infektions smitte. Den interferon alfa, der bruges til behandling af virushepatitis er fremstillet bioteknologisk. Interferon alfa skal sprøjtes ind i fedtvævet under huden, på samme måde som fx insulin ved behandling af sukkersyge. For at forbedre responsraten og patientens tolerance over for interferon alfa-behandlingen, kan interferon kobles sammen med polyetylenglykol (PEG) (pegyleret interferon alfa, peginterferon alfa). Interferon, der er ændret på denne måde, bevarer sin effektivitet i kroppen i længere tid og skal kun gives som injektion én gang ugentligt. Polyetylenglykol omgiver interferon alfa som en beskyttelseskappe og forhindrer således en for tidlig nedbrydning af medikamentet. De steder, der er vigtige for interferonens antivirale virkning, blokeres dog ikke af dette. Der kan således opretholdes et jævnt effektivitetsniveau og virusformeringen kan begrænses konstant over en længere periode. En anden teknologi til forlængelse af interferon alfas virkning er koblingen til human serumalbumin. Albumin er en naturlig substans med en lang halve- 14 Hepatitis C
15 ringstid, som har mange forskellige opgaver i kroppen. Interferon alfa koblet til albumin (albuferon) bevarer den antivirale effekt fra interferon, men skal på grund af den lange halveringstid fra albumin kun gives som injektion hver anden til fjerde uge. Kliniske undersøgelser har vist, at den vedvarende virologiske responsrate er væsentlig bedre hos patienter med kronisk hepatitis C med det langtidsvirkende interferonpræparat end med den korttidsvirkende standardinterferon. Ved at kombinere langtidsvirkende interferon med ribavirin kan helbredsraterne øges yderligere. Denne kombination er også kombinationen af standardinterferon og ribavirin overlegen med hensyn til patientens tolerance. De anbefalede doser af interferon er vist i tabellen på denne side. Også ribavirindosen bør bestemmes individuelt af din læge i forhold til dit blodbillede (især det røde blodfarvestof [hæmoglobin]), din vægt samt HCV-genotypen. Dosis ligger typisk mellem 800 og mg dagligt, fordelt på to portioner morgen og aften. Hos særligt tunge patienter kan Standarddosering af interferon Interferon alfa-2a Interferon alfa-2b Peginterferon alfa-2a Peginterferon alfa-2b Albuferon alfa-2b 3 6 millioner enheder tre gange ugentligt 3 5 millioner enheder tre gange ugentligt 180 µg én gang ugentligt 1,0 1,5 µg/kg kropsvægt én gang ugentligt 900 µg én gang hver anden uge Hepatitis C 15
16 det overvejes at give en højere dosis. Afhængigt af patientens vægt bør dosissen af ribavirin ved infektion med HCV-genotype 1 og 4 ligge på ca. 15 mg pr. kg kropsvægt, ved genotype 2 og 3 ca. 13 mg pr. kg kropsvægt. Det primære mål for behandlingen er, at sygdommen hos de berørte patienter ikke udvikler sig yderligere (forhindring af bindevævsformering [cirrose] i leveren med efterfølgende komplikationer). Dette mål opnås bedst, hvis hepatitis C-virusset bekæmpes fuldstændigt i kroppen, dvs. at HCV-RNA selv med de mest følsomme metoder permanent ikke længere kan påvises. Responsraten (antal patienter, hvor der under behandlingen ikke længere kan påvises vira i blodet) for en behandling med langtidsvirkende interferon og ribavirin ligger typisk på %. Desværre kommer det hos nogle patienter, som i første omgang har reageret på terapien, endnu under behandlingen (sjældent) eller efter at de er holdt op med medikamenterne til gentagen forekomst af vira. Alt i alt ligger det konstante behandlingsresultat for en kombinationsbehandling med langtidsvirkende interferon plus ribavirin derfor på %. Regelmæssig indtagelse af medikamenterne er særlig vigtig. Hvis der under en interferon alfa/ribavirinbehandling optræder kraftige bivirkninger (fx depression), skal bivirkningerne behandles med medicin, samtidig med at indtagelsen af de antivirale medikamenter fortsættes, hvis dette er muligt. Da bivirkningerne af interferon alfa/ribavirin-behandlingen hurtigt aftager ved behandlingens ophør, kan behandlingen af bivirkningerne atter indstilles. Særligt gode behandlingsresultater opnås, hvis behandlingen startes så tidligt som muligt. En kronificering af en akut hepatitis C kan forhindres med en 16 Hepatitis C
17 24-ugers monobehandling med (peg)-interferon alfa. Behandlingen af den akutte hepatitis C bør til det formål være begyndt tre til fire måneder efter tidspunktet for infektionen. Behandlingen af den kroniske hepatitis C giver mere positive resultater hos yngre patienter og et kort sygdomsforløb end hos ældre patienter, som allerede har nået stadiet for levercirrose. Derudover er sandsynligheden for en permanent virologisk reaktion (helbredelse) på en kombinationsbehandling hos patienter, som er inficeret med HCV-genotype 2 eller 3, væsentligt bedre end hos patienter, som er inficeret med HCV-genotype 1 eller 4. Også behandlingens varighed har stor indflydelse på behandlingsresultaterne ved kronisk hepatitis C. De aktuelle retningslinjer (2009) for behandling af kronisk hepatitis C anbefaler en 24-ugers standardbehandling for patienter med HCV-genotype 2 eller 3, som i bedste fald kan reduceres til 16 uger (normalvægtig patient, ingen levercirrose, lav virusbelastning inden behandlingens start og hurtig virologisk reaktion med manglende påvisning af HCV- RNA i 4. behandlingsuge). Patienter med HCVgenotype 2 eller 3, hos hvem der i 4. behandlingsuge endnu kan påvises HCV-RNA i blodet, har muligvis gavn af en behandlingsvarighed på mere end 24 uger (36 48 uger). Standardlængden på behandling af patienter med HCV-genotype 1 eller 4 udgør 48 uger, men kan dog hos patienter (uden levercirrose), hvor der inden behandling kan påvises en lav virusbelastning og hvor der efter 4 ugers behandling ikke kan påvises HCV-RNA i blodet, reduceres til 24 uger, uden at chancerne for en permanent virologisk reaktion forringes. Patienter med HCV genotype 1 eller 4, som Hepatitis C 17
18 reagerer langsomt på en antiviral behandling med langtidsvirkende interferon og ribavirin (HCV-RNA kan stadig påvises i 12. behandlingsuge, men negativ i 24. behandlingsuge), ser ud til at have gavn af, at behandlingsforløbet forlænges til 72 uger. Ud fra virusbelastningen ved start og det begyndende fald i virusbelastningen i blodet kan det hos behandlede patienter allerede efter fire og tolv uger afgøres, hvorvidt der er gode chancer for permanent virusbekæmpelse. Jo hurtigere og jo tydeligere det initiale fald i virusbelastningen forløber, jo bedre er chancerne for helbredelse. Ringe chancer for permanent virusbekæmpelse findes hos patienter, som i de første 12 uger af behandlingen ikke opnår et fald på mindst 99% i virusbelastningen. Forskellige undersøgelser har vist, at der ved en positiv kombinationsbehandling med interferon og ribavirin sker et fald i indholdet af bindevævsfibre i leveren og at hyppigheden af udvikling af leverkræft reduceres. Men selv efter fuldstændig bekæmpelse af hepatitis C-virus er risikoen for leverkræft fortsat øget i mange år, og derfor er regelmæssige ultralydsundersøgelser af leveren også vigtige efter vellykket behandling. Som udgangspunkt anbefales antiviral behandling hos alle patienter med kronisk hepatitis C og øget betændelsesaktivitet i leveren, såfremt der ikke foreligger andre sygdomme eller omstændigheder, som forbyder en sådan behandling. De valgte præparater, doser samt varigheden af en behandling bør altid kontrolleres individuelt af den læge, der behandler dig. 18 Hepatitis C
19 Hvilke bivirkninger kan der forventes ved en behandling med interferon alfa og ribavirin? Der optræder hyppigt bivirkninger ved brug af interferon alfa ved behandlingens start, men disse aftager som regel kraftigt i løbet af behandlingen. De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer som feber, hoved-, led- og muskelsmerter, træthed, appetitløshed og vægttab. Af og til forekommer der også forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion. Enkelte patienter lider under behandlingen af ekstratør hud og/eller midlertidigt hårtab. Der kan desuden forekomme humørsvingninger og depression. Derudover er det vigtigt at holde øje med ændringer i blodbilledet, især de hvide blodlegemer. Både interferon alfa og ribavirin kan udløse allergiske reaktioner. Den hyppigste bivirkning af ribavirin er midlertidig blodmangel (anæmi). Regelmæssige kontroller af blodbilledet anbefales derfor kraftigt. Patienten bør under behandlingen løbende tale med den behandlende læge og oplyse alle bivirkninger nøjagtigt. Mange bivirkninger af kombinationsbehandlingen med interferon alfa og ribavirin kan påvirkes positivt ved tilpasning af doseringen eller ved en (midlertidig) udskrivning af yderligere medikamenter. Alle muligheder skal altid først være afprøvet, inden en behandling afbrydes på grund af manglende tolerance eller bivirkninger. Det kan på ingen måde udelukkes, at risikoen for misdannelser hos fostre øges af brugen af ribavirin. Patienter, som behandles med ribavirin, skal derfor under behandling og frem til et halvt år efter behandlingens afslutning anvende en sikker form for prævention. Hos kvinder, som allerede er gravide inden Hepatitis C 19
20 behandlingens start, kan der ikke gennemføres behandling. Hvad skal jeg være opmærksom på under en behandling med interferon alfa og ribavirin? Under en behandling med interferon alfa og ribavirin skal der foretages regelmæssig kontrol af levertal (ALT, AST), blodbillede og skjoldbruskkirteltal. Efter en behandlingsvarighed på fire og tolv uger (i enkelte tilfælde også efter 24 uger) skal virusbelastningen (HCV-RNA) i blodet desuden måles. Man taler om en hurtig virologisk reaktion (RVR = rapid virologic response ), når der allerede i 4. behandlingsuge ikke længere kan påvises HCV-RNA i blodet ved hjælp af en følsom testmetode. I 12. behandlingsuge skelnes der mellem en komplet reaktion (cevr = complete early virologic response ) og en partiel reaktion (pevr = partial early virologic response ). Ved en komplet reaktion (cevr) kan HCV-RNA ikke længere påvises i blodet i 12. uge, mens virusbelastningen i 12. uge ved en partiel reaktion (pevr) er faldet med faktor 100 i forhold til virusbelastningen inden behandlingens start, men der fortsat kan påvises HCV-RNA i blodet. Ved hjælp af HCV-RNAresultaterne i 4. og 12. behandlingsuge er det muligt at bedømme, om behandlingen vil give et positivt resultat og hvor længe den skal fortsætte. 20 Hepatitis C
21 Findes der alternative behandlingsmuligheder? Behandlingen med interferon alfa alene eller kombineret med ribavirin er for øjeblikket den eneste mulighed for at bekæmpe hepatitis C-virus permanent fra kroppen. Derudover ses der med jævne mellemrum positive resultater med såkaldte alternative stoffer. Kontrollerede undersøgelser, hvor effekten af sådanne præparater undersøges, findes dog ikke. Derfor bygger alle oplysninger om sådanne resultater på ikke kontrollerede beretninger. Substanserne, som anvendes til be hand - ling af le ver syg - domme, er fx marie - tidsel ekstrakt (silymarin), artiskokpræparater og glycyrrhizin, som frem for alt anvendes i den syd - østlige del af Asien. Be stemte silymarinpræparater (silibinin) kan sænke virusbelastningen, hvis de dagligt gives intravenøst i høje doser. Det Marietidsel er dog hidtil uklart, om substansen i denne dosis er sikker og ikke kun sænker virusbelastningen, men også forbedrer helbredelsesraten ved en peginterferon/ribavirin-behandling. I alle øvrige doser givet som tablet har silymarin ingen effekt på virusformeringen. Maria-Lanznaster/Pixelio.de Hepatitis C 21
22 Alle plantebaserede og andre alternative præparater kan have farlige bivirkninger, skade leveren eller udvikle krydsreaktioner med andre medikamenter. Patienter skal altid oplyse den behandlende praktiserende læge eller specialist om øvrige anvendte præparater, så lægen kan vurdere tolerance og evt. risici. 22 Hepatitis C
23 Fremtidige behandlingsmuligheder Forskellige behandlingsinitiativer testes for øjeblikket klinisk, bl.a. hæmmende stoffer af HCV-specifikke enzymer, som er ansvarlige for virusformeringen (protease, helikase, NS5A og polymerase inhibitorer). Længst i den kliniske udvikling er to HCV-protease hæmmende stoffer (boceprevir og telaprevir), som begge kombineret med peginterferon alfa og ribavirin kan forbedre den permanente virologiske reaktionsrate hos genotype 1-inficerede patienter med ca. 20 % til ca %. Man regner med at godkende begge disse substanser i Europa i 2011/2012. Andre udviklinger gælder såkaldte immunmodulatorer og medikamenter, som hæmmer de af cellernes egne strukturer, som medvirker ved virusformering samt terapeutisk vaccine, dvs. vaccinationsstoffer, som skal understøtte kroppens eget immunsystem i at Hepatitis C 23
24 bekæmpe hepatitis C-virusset eller forhale sygdomsforløbet. På længere sigt håber man at kunne behandle hepatitis C-virusset med positivt resultat uden injektion af interferon. Dette vil dog kræve en kombination af mindst to til tre hæmmende stoffer. Ved de nye substanser er det vigtigt, at de alene eller i kombination med andre ikke tillader nogen resistensvarianter af hepatitis C-virusset. Samlet set må det understreges, at ingen nye substanser vil kunne blive godkendt, uden at der foreligger omfattende data fra kliniske tests om virkning, tolerance og sikkerhed. Patienter, som har interesse i at få de fremtidige medikamenter allerede i dag, skal henvende sig til store levercentre og søge oplysning om løbende behandlingsrapporter. 24 Hepatitis C
25 Kan man blive vaccineret mod Hepatitis C? Det er kun muligt at blive vaccineret mod hepatitis A og B, men ikke mod hepatitis C. Heller ikke inden for en overskuelig fremtid vil der sandsynligvis findes en effektiv vaccine mod hepatitis C. Hvis du ikke har haft hverken hepatitis A eller hepatitis B tidligere, bør du blive vaccineret mod disse to virustyper. Det er vigtigt, at du diskuterer dette spørgsmål med din læge, idet en akut koinfektion med hepatitis A- eller hepatitis B-virus kan få et meget alvorligt forløb hos patienter med kronisk hepatitis C. Hvad skal jeg være opmærksom på omkring min kost? Så længe leverfunktionen ikke er nedsat, skal der ikke følges nogen særlig diæt ved kronisk hepatitis C. Hvis leverfunktionen er nedsat, kan det være nødvendigt at begrænse indtagelsen af protein (kød og mælkeprodukter) samt salt. Det er noget, du skal aftale med din læge og evt. med en diætist. Det er vigtigt, at du ikke indtager alkohol. Hepatitis C 25
26 Hepatitis C og graviditet Risikoen for at overføre hepatitis C-virus fra mor til barn under graviditeten betragtes som værende meget lille. En overførsel finder som regel først sted under fødslen. Sandsynligheden for infektion hos nyfødte med hepatitis C-virus ligger dog under 5 %. Hos patienter, som også er smittet med AIDS-virus (HIV), er sandsynligheden for overførsel af hepatitis C-virus større.der er stadig uenighed om, hvorvidt en hepatitis C-infektion kan overføres via amning. De fleste børnelæger fraråder dog generelt ikke HCV-smittede mødre at amme deres børn. 26 Hepatitis C
27 Om ELPA ELPA er opstået hos europæiske selvhjælpsgrupper for mennesker med leversygdomme, som har et ønske om udveksling af de erfaringer, man har gjort med den ofte meget forskellige tilgangsvinkel i forskellige lande. I juni 2004 mødtes 13 patient - grupper fra ti europæiske lande og middelhavslande for at søsætte organisationen. ELPA blevofficielt grundlagt den 14. april 2005 på leverkongressen EASL (European Association for the Study of the Liver). ELPA s mål er at repræsentere interesserne hos mennesker med leversygdomme, især mht.: information om problemets udbredelse oplysning og forebyggelse at gøre opmærksom på, at leversygdomme bliver tillagt alt for lille betydning sammenlignet med andre medicinske områder som fx hjertesygdomme. udveksling af information om vellykkede aktiviteter og initiativer samarbejde med professionelle institutioner, som EASL og EU, for at sikre, at behandling af og pleje i forbindelse med leversygdomme lever op til de højeste standarder i hele Europa. Hepatitis C 27
28 European Liver Patients Association (ELPA) F. De Renesselaan, 57 B 3800 Sint-Truiden, Belgium contact@elpa-info.org Din lokale kontaktperson: Supported by an unrestricted grant from Novartis.
Hepatitis B. Risici, forebyggelse og behandling. Prof. Dr. med. Stefan Zeuzem. European Liver Patients Association
Prof. Dr. med. Stefan Zeuzem Hepatitis B Risici, forebyggelse og behandling European Liver Patients Association F. De Renesselaan, 57 B - 3800 Sint-Truiden, Belgium email: contact@elpa-info.org Kære patient
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereViral hepatitis. Hepatitis C
Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereHepatitis C. en overset sygdom
Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sebivo Resumé En
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereHvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende
Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereBirk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)
Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereAgomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne
Vigtig information Må ikke smides ud! Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne Ordinationsvejledning Information til læger og sundhedspersonale Anbefalinger vedrørende: Monitorering
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereFRA L E V E RFORE NINGE N
OPLYSNING OM LEVERCIRROSE FRA L E V E RFORE NINGE N Leverforeningen Landsforeningen for levertransplanterede og andre med sjældne leversygdomme. Leverforeningen er en patientforening, der blev startet
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereAciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir
Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereDin guide til primær biliær cholangitisa (PBC) Tidligere kaldet primær biliær cirrose.
Din guide til primær biliær cholangitisa (PBC) 1 a Tidligere kaldet primær biliær cirrose. Velkommen til din nye guide om primær biliær cholangitis (PBC) Det kan være en stor hjælp at vide så meget som
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol
INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette læge middel, da den indeholder vigtige
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereInformation om risikominimerende undervisningsmateriale til voksne med major depressionsperioder i behandling med Agomelatin Glenmark
Agomelatin Glenmark 25 mg Information om risikominimerende undervisningsmateriale til voksne med major depressionsperioder i behandling med Agomelatin Glenmark Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB Skeppsbron
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereAciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Zovir 200 mg, 400 mg og 800 mg tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereHIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende
HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir
Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir Alternova 200 mg tabletter. aciclovir
Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Alternova 200 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereHIV, liv & behandling. Behandlingsstart
HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereInformation til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter.
Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter. Hvis du har en håndkøbspakning med maks. 20 tabletter, skal du læse indlægssedlen på side 2.
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs merelevertumorer hos børn
i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar
Læs mereInformation om øjenlågsoperationer
Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereDu kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.
Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mere