MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
|
|
- Freja Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EKOLOGIKA
2 MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
3 Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører sig ansvarligt i en verden, hvor der på verdensplanen årligt dør ca. 15 millioner børn af sult Sparer på jordens i forvejen knappe ressourcer Bidrager til at begrænse CO 2 -udslippet, så drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning bremses Som gennemsnitsfamilie sparer kr. om året på madindkøb. Madspildet i storkøkkener repræsenterer forbrugte skattekroner, som vi har pligt til at anvende optimalt
4 MADSPILD I FØDEVAREKÆDEN Engros/ transport Detail Forarbejdning Storkøkkener Primær produktion Madaffald Madspild Skjult madspild Husholdninger
5 Definition af madspild Madspild: Madaffald, der kunne være spist af mennesker. Skjult madspild: Spild af spiselige fødevarer forskellige steder i fødevarekæden Biprodukter: Organisk affald fra produktionen, Ikke egnet som menneskeføde, men måske ikke udnyttet optimalt.
6 Madspild i verden Vi smider 1,3 mia. ton mad ud om året i hele verden Madspildet kunne brødføde 3 mia. mennesker Kunne vi undgå madspild, var der mad nok til alle Mellem 30 og 50 % af verdens fødevarer ender som affald. Madspild i storkøkkener er skønnet til ton om året Kilder: Silvio Greco, Formand for Slow Fish Advisory Committee, FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, Aarhus Universitet, Fødevareministeriet - tal fra 2010 og 2011.
7 Så meget koster madspildet dig Madspildet koster danskerne mellem 8 og 16 mia. kr. om året En dansk familie på fire personer smider mad ud for kr. om året Hver dansker smider 42 kg mad i skraldespanden om året Vi smider flest grøntsager, brød og mejeriprodukter i skraldespanden.
8 Madspild i mio. kroner pr. år i kæden Primærproduktion: Forarbejdning: 797 Engros/transport: 201 Storkøkken: 474 Detail: 688 Husholdningen: I alt: mio. kr./år Kilde: Jørgen Dejgård Jensen, 2011
9 Madspild i mio. kroner pr. år på produktniveau Korn, mel, brød 124 Frugt og grønt 126 Mælk, æg, mejeriprodukter 122 Kød og kødprodukter 102 Total = 474 mio. kr./år Kilde: Jørgen Dejgård Jensen, 2011
10 MADSPILD I STORKØKKENER Symptomer på: Dårlige måltidssituationer / spisemiljø, hvor brugeren mister lysten til at spise maden. Dårlig madkvalitet, hvor maden på tallerkenen ikke står mål med brugerens forventning til måltidet. Vanskelig styring og planlægning i køkkenet. Gratister, der jo kun spiser rester Resultatet er overflod og manglende respekt for råvarer og ressourcer.
11 MADSPIL I STORKØKKENER -BRUG TID PÅ AT ANALYSERE HVOR I KØKKENETS FØDEVAREKÆDE DER ER MADSPILD. SNUPTAGSLØSNINGER. DER ER INGEN
12 FOREBYGGENDE HANDLINGER Lokale køkkener med godt kendskab til Brugerne, deres spisemønstre og portionsstørrelser er med til at mindske spild af mad.
13 FOREBYGGENDE HANDLINGER Centrale køkkener med decentrale modtagere vil altid producere mere madspild fordi det er standardiserede portionsstørrelser Og der skal være mad nok
14 FOREBYGGENDE HANDLINGER Tallerkenspild Afslører hvis portionerne er blevet for store. Obs på opøser eller brugeren selv
15 FOREBYGGENDE HANDLINGER Passer serveringsformen til brugerne?? Er det noget køkkenet har indflydelse på??
16 FOREBYGGENDE HANDLINGER Spild fra bulk, fade og gryder afslører overbestilling og fejldisponering. F.eks. kan børnegruppen være svær at ramme mht. portionsstørrelsen
17 FOREBYGGENDE HANDLINGER Storkøkkenet kan hindre/mindske madspild andre steder i fødevarekæden: Ukurante grøntsager og frugt. Restproduktioner fra leverandører Sæsonvarer Produkter med skønhedsfejl
18 OPGAVER Kom med forslag til alternativ anvendelse for restproduktioner? Diskuter madspildet i dit køkken i gruppen Udveksl gode ideer til hvordan det kan mindskes. Hvis du vil vide mere: søg madspild.
19
20 EKSEMPLER Kristian Madsen, kantinekok hos Rosendahl Design Group Årets kantinekok 2013 (Landbrug og Fødevarer) bl.a. fordi han bruger alt fra alle råvarer i sit køkken Intet kasseres Kødrester plukkes fra benene, opvarmes og blandes i salater Tørt rugbrød brødcroutoner Æbleskrog / pæreskrog tilsættes hvidvinseddike -> æbleeddike / pæreeddike efter 1 md Grønkålsstokke presses til juice sammen med æbler og ingefær Blommesten tilsættes vineddike -> blommeeddike Blade fra blomkål koges møre i sødmælk, pureres, bruges som spread på brød eller dip til grøns Tilberedte grøntsager puréer Tørt hvedebrød rasp Pæreskrog marmelade Ben, hvor kødrester er fjernet koges til suppe
Guide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereSPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen
SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild
Læs mere21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi
Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7
Læs meretlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereMad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012
Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel
Læs mereDet bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok
Det bæredygtige måltid Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Fokus punkter i foredraget i dag Spiste madmængder set udfra mæthedseffekt fra ernæring og smag Mad spild - opmærksomhedspunkter
Læs mereEksempel på et omlægningstjek
Eksempel på et omlægningstjek December 2017 Dette omlægningstjek er til: Institutionens navn: Unavngivet Plejehjem Kontaktperson: Skriv her Telefonnummer: Skriv her E-mail: Skriv her Dette omlægningstjek
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereKøbenhavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:
Læs mereVi handler Det forpligter!
Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereIdentificerede barrierer 6. maj 2015
Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus
Læs mereSTOP SPILD AF S T O P SPILD AF
STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen
Læs merehttp://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche
http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html
Læs mereMadspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled
Lisbeth Mogensen, John Hermansen, Marie Trydeman Knudsen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 14. marts 2011 Notat vedrørende: Madspild i
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereMyte om forbruget af kød
Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden
Læs mereEn IPhone / IPad /Android telefon Fire målespande (afhængig af størrelse køkken)
OM SWOF (overbar 1) Indledning: Stop Waste Of Food er et simpelt applikationsredskab, som kan anvendes af storkøkkener til at registrere deres madspild. Det er udviklet af køkkenfagfolk til køkkenfagfolk.
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs merePortionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Læs mereØkologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi
Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereSommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010
1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereMåltidspolitik januar 2011
Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have
Læs mereKartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt
Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder
Læs mereRådgiverens guide til omlægningstjek
Rådgiverens guide til omlægningstjek Koncept Rådgiveren har på forhånd modtaget kundens menuplaner, samt kostpolitik. Inden besøget skal rådgiveren bearbejde materialet, og indsætte kommentarer i omlægningstjekket
Læs meremadspild kræver en fælles indsats
madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt
Læs mereCopyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare
Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:
Læs mereLÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD
LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet
Læs mereHar du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereDeViKa. Velkommen til. Find ud af:
Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen
Læs mereOKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)
(OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) OKSEKØD KRYDRET OKSEKØDSPIE SVENSK FARSBRØD AMERIKANSK FARSBRØD UNGARSK RISFAD OKSEKØD I FAD VINTERGRYDE BØFGRYDE M/ GRØNSAGER UNGARSK PAPRIKAGRYDE STRIMLEBØF ALM. GULLASCH
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel
Læs mereDer smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud
Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,
Læs mereOMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereStay strong Chris MacDonald
10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereTroldebo Naturbørnehus kostpolitik
Troldebo Naturbørnehus kostpolitik Uden mad og drikke, siger et gammelt Ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring i ny og næ, det ved
Læs mereviden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9
viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereDet økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Læs mereAndagt vedrørende madspild og gud
Til spejderlederen: Andagt vedrørende madspild og gud Mad skal ikke gå til spilde! Tværtimod skal man sige tak for mad både til den der har lavet maden og til Gud. Det er der to grunde til. For det første
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereMadspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året. www.stopspildafmad.dk
Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året Stop Spild Af Mad er en forbrugerbevægelse, som har siden 2008 sat fokus på madspild og er grunden til at emnet er blevet så stort i Danmark. Udvalg
Læs mereKLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER
KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende
Læs mereråvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen
atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen
Læs mereSprøde grøntsager med leftover kød og dampet ris
Sprøde grøntsager med leftover kød og dampet ris En nem lille ret med kød af resterne fra julebordet. Her har jeg brugt vores rester af kamstegen, men det fungere lige så godt med fx and, eller okse (
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereMADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled
MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled LISBETH MOGENSEN, JOHN HERMANSEN OG MARIE TRYDEMAN KNUDSEN DCA RAPPORT NR. 017 FEBRUAR 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereFødevarer, madspil og samarbejdsformer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning
Fødevarer, madspil og samarbejdsformer i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereKANTINE & PERSONALERESTAURANT
KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG
HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber
Læs mereSandved Børnegårds Kostpolitik
Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser
Læs mereDagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.
Dagens måltider Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider. 2018 Velkommen til DKM Kære borger Vi vil gøre vores bedste for, at maden bliver et højdepunkt
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereSKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK
SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereFuture food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker
Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid
Læs mereDe praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer
De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mere