Byskovskolen: Tovholder Ledelsen/fællesplanudvalg(F FU) Ledelse/SUN/DA SUN
|
|
- Carl Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byskovskolen: Ved dannelsen af den nye skole i Benløse har ledelsen lagt vægt på 4 grundlæggende værdier: Fællesskab, trivsel, faglighed og kommunikation og en overordnet målsætning for denne proces, som ledelsen oplever god tilslutning til, er - At skabe en ny skole, der udnytter mulighederne i den besluttede skolestruktur bedst muligt - At skabe en skole hvor læring og trivsel går hånd i hånd Mål Medarbejdernes kompetenceudvikling Indsatser Overordnede temaer på personalemøder (PR, LM, ) Kurser, kollega-workshops, studiekredse, hver mandag (for SFO på andre tidspunkter) Skolens udviklingsnetværk (SUN) udarbejder årshjul ift. tilbud Fælles skabelon for centerafdelingens statusrapport/udviklingsplan Tovholder Ledelsen/fællesplanudvalg(F FU) Ledelse/SUN/DA SUN DA Resultatindikatorer Grundlag for fremadrettede beslutninger Fælles viden og sprog At SUNs tilbud efterspørges Fastsat i kalender 2012/ /13, 2013/14, Kommende skoleår Udvalgsarbejde Tidsplan Evaluering/opfølgning Bilag 1 drøftelse før planlægningen af næste skoleårs indsatser og planlægning Foråret med igangsætning
2 Mål *Holddannelse og tolærerordninger Inklusionsprojekter Søge centrale midler En samlet centerafdeling Indsatser I et tæt samarbejde med distriktsafdeling på matrikel Asgård ift. til årgangsteam Tovholder Ledelsen UPPR-koordination DA Resultatindikatorer Færre skolens elever modtager undervisning i eksterne tilbud Fra d. 1/ Udvalgsarbejde Tidsplan Evaluering/opfølgning Hvert år i februar/marts før skoleårets planlægning Foråret 2013, implementeret i i dette skoleårs planlægning samt langsigtet handleplan for de kommende skoleår *Indsatsområdet er ift.de økonomiske rammer modsatrettet mht. det fjerde indsatsområde om forøgelse af elevernes timetal ( ). Center- og K-afdelingen har stor erfaring med at anvende tolærerordninger indenfor den vidtgående specialundervisning. Holddannelse anvendes primært ift.for små faglokaler. Resurser anvendes i stort omfang til støttestrukturer og stilladser ift. undervisningen og lærernes tilrettelæggelse af den ift. mest mulig inklusion. 1 1 Baseret på forskning af bl.a. 2
3 Pædagoger indgår i undervisningen ift. indskoling og familieklasser. Mål Indsatser IT-strategi Udforske IT-skyens muligheder Udarbejde investeringsplan i takt med at provenuet fra skolestrukturen udmøntes Intern kursus/vidensdeling/workshop Anvendelse af ipad og Apps i taleundervisningen H-elever får personlig computer Tovholder Medarbejdere/IT-vejledere/ledelse Ledelse/IT-vejledere SUN/ledelse DA og talepæd. DA og HN Resultatindikatorer Eleverne medbringer egne devices Velfungerende infrastruktur Medarbejderne udnytter mulighederne i undervisningen og i deres egen forberedelse 5-årigt perspektiv? 5-årigt perspektiv Begyndende H-elever Tidsplan Evaluering/opfølgning TUS/MUS/GRUS På talepædagogmøder løbende Mål Forøgelse af elevernes timetal ( )* Indsatser Økonomiske beregninger af om der kan gives flere timer til eleverne indenfor budgettet Den hele skoledag i centerafdelingen Ledelsen DA Tovholder Sven Erik Nordenbo, Dansk Clearinghouse, DPU/Århus Universitet, 2008 Anne Marie Østergaard, Masterprojekt: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber. DPU/Århus Universitet 2008 Susan Tetler m.fl., Effekter af specialpædagogiske indsatser, DPU/Århus Universitet,
4 Resultatindikatorer Flere timer flere fag på vejledende timetal Tidsplan I takt med at provenuet fra skolestrukturen udmøntes kan tidsplanen laves Udvalgsarbejde i Evaluering/opfølgning Årlig optælling og sammenligning Foråret 2013, implementeret i i dette skoleårs planlægning samt langsigtet handleplan for de kommende skoleår *Indsatsområdet er modsatrettet indsatområde 2, da flere timer kan nedsætte muligheden for tolærertimer, holddannelse og inklusionsfremmende stilladser/støttestrukturer. 4
5 Mål Udvikle fælles kulturforståelse Indsatser Sammenlægnings event d. 15/8 luftfoto og finsk råbekor Temauge uge 46 På tværs af boldbanerne Personalefest i september Fælles jule- og sommerferiefrokost Fælles idrætsdag Et fælles center (se teamsam.) Tovholder LBP/EN Årgangsteam A&B Arbejdsgruppe Ledelsen Tværlærerarbejdsgruppe Glæde Resultatindikatorer Sprogbrug mere vi end os og dem Lyst til at deltage i aktiviteterne Fra 15/8 og frem Tidsplan Evaluering/opfølgning Mini-surwey Hvad skal der mere til fremadrettede initiativer 5
6 Mål Udvikle arbejdet med inklusion Indsatser Status på de to/tre skolers (og fleres medarbejderes) hidtidige arbejde med akt, sociale læreplaner, familieklasse, inklusion og supervision Nyt koncept på baggrund af synergien i de fælles muligheder: center/distrikt, K/distrikt og distrikt/distrikt Drøftelser på personalemøder Tema på året teamsamtaler Tovholder Udvalg, nøglepersoner og ledelse Udvalg, nøglepersoner og ledelse Ledelse Team/ledelse Resultatindikatorer Samlet koncept/katolog over inklusionsfremmende indsatser/arbejdsformer/til bud på skolen Flere af skolens egne elever får et udviklende skoletilbud på skolen Flere børn i særlige vanskeligheder får et udviklende skoletilbud i/i tættere tilknytning til skolens almene miljø 2012/ /13 og frem 2012/13 og frem Tidsplan Evaluering/opfølgning Konceptet drøftes på Pædagogisk Rådsmøde (PR)/lærermøder (LM)/skolebestyrelse(SB) i det tidlige forår aht. det kommende skoleårs planlægning. Antallet af elever i eksterne tilbud opgøres 1/ I centerrapport 6
7 Mål Udvikle nyt læseindsatskoncept Indsatser Gøre status på hidtidig indsat på de to skoler Udarbejde anbefalinger til fremtidig indsats/koncept Planlægning af fremtidig indsats Tovholder Udvalg/læsevejledere Udvalg/læsevejledere Udvalg/ledelse Resultatindikatorer Koncept for læseindsats fra 2013/14 og frem Læseresultater over landsgennemsnit Skoleåret 2012/13 Skoleåret 2012/13 og frem Tidsplan Evaluering/opfølgning Udvalgets anbefalinger drøftes på Pædagogisk Rådsmøde (PR)/lærermøder (LM)/skolebestyrelse(SB) i det tidlige forår aht. det kommende skoleårs planlægning. Læseresultater drøftes og vurderes på årlige læsemøder og klassekonferencer Konceptet evalueres senest forår
8 Campusskolen: Mål Indsatser Tovholder Resultatindikatorer Tidsplan: Evaluering/opfølgning Fokus på fremmøde: Fokus på fremmøde: Fokus på fremmøde: At antallet af ulovlige forsømmelser går mod 0. Læseindsats: At alle elever forbedrer deres læsestandpunkt, således at det ikke er en hindring for at tage en ungdomsuddannelse AKT indsats: At eleverne bruger undervisningstiden på faglig og social læring Skolen anskaffer fra opstarten august 2012 et program til registrering af elevers fremmøde samt efterfølgende SMS-kommunikation til forældre ved fravær. Læseindsats: At lærerne fra opstarten august 2012 superviseres i at implementerer en bredspektret læseindsats bestående af læsebånd, læsekurser og læsning i alle fag AKT indsats: August 2012 iværksættes et 3 årigt udviklingsarbejde af medarbejderkompetence: at definere skolens sociale mål. Dette arbejde beskriver rammer, indhold og metode for skolens indsats for eleverne. Ledelsen anskaffer og sikrer implementering af programmet og pc-adgang Medarbejderne fører fravær i 1. lektion, klasselærer samler op på ulovligt fravær i forhold til forældrene. Ledelsen orienterer kvartalsvis bestyrelsen om ulovligt fravær. Læseindsats: Eftersommer 2012 testes alle elever med TL. Vi anvender frivillige og obligatoriske nationale test AKT indsats: Pædagogisk Udvalg er tovholder, og fase 1 er beskrivelsen af det sociale mål og handleplansarbejdet. Fase 2 har fokus på metoder til arbejdet med eleverne IT: IT: IT: 8
9 At skyen implementeres som IT platform for undervisningen Timetal: Eleverne skal rustes bedst muligt i forhold til fremtidens uddannelseskrav Holddeling og 2 lærerordning: Kvalificere elevers læring Skyen er indkøbt til skolen i forbindelse med renoveringen. Medarbejderne får et introduktionskursus i brugen i efteråret 2012, og skolen arbejder på at anskaffe PC og projektorudstyr til at understøtte undervisningen i samarbejde med elevernes eget udstyr såkaldte vilde klienter Timetal: Skolen arbejder hen imod at tilbyde klasserne det vejledende timetal i alle fag. Holddeling og 2 lærerordning: Der arbejdes med holddeling i situationer hvor medarbejdere aktivt har ønsket parallellagte fagtimer, og skemalægningen har givet plads til det. På 10 årgang arbejdes med holddeling i mange fag. Det springer ud af den linjebaserede undervisning hvor elevers muligheder er meget fleksible. I specialundervisningen bruges ressourcerne til at forskellige grupper undervises sammen. Elevernes skema er fuldstændigt parallellagt. Elevtallet muliggør, at eleverne kan være i samme lokale. Kommunens IT afdeling driver installationen. Skolen oparbejder en IT- og projektorbeholdning og arbejder på at skyen kan tilgås af vilde klienter. Timetal: Skolen tilpasser timetallet til ministeriets vejledende timetalsplan. Holddeling og 2 lærerordning: Lærerne søger muligheden ved fagfordelingen. 9
10 Dagmarskolen: POLITISKE MÅL: DAGMARSKOLENS MÅL: INDSATSER: Tovholder Medarbejder es kompetence udvikling Medarbejderes kompetenceudvikling: - inklusion - pædagogisk grundsyn - samarbejdsformer - kompetenceudvikling i fællesskab - individuel faglig kompetenceudvikling Udvalget for skole og pædagogisk udvikling bidrager til kompetenceudviklingen ved at tage del i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der er relevante til belysning af og dygtiggørelse indenfor målområderne. Den fælles kompetenceudvikling omfatter medarbejdere i skole og SFO. Tematiseret kompetence-udvikling i fællesskab vil være det højest prioriterede indsatsområde i 2013 / JBT På Dagmar vil vi blive klogere på det vi gør På Dagmar vil vi gøre det vi siger og sige det vi gør Holddeling og tolærerordni nger IT - strategi På vej mod mere inklusion - inklusionsprojekter - holddeling på tværs af klasser IT strategi Skolens bestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe, der i samarbejde med medarbejderne vil udarbejde en ny IT strategi for Dagmarskolen gennemfører i år første del af et flerårigt projekt for inkludering af specialklasse og distriktsklasse. Projektet støttes med kommunale midler, og der opsamles systematisk resultater og erfaringer til videre brug for det inkluderende arbejde, både internt, men også til videndeling med andre interesserede skoler. Bevidst anvendelse af holddeling / tolærerordninger på tværs af klasser, er et inkluderende tiltag, der kan bringe gode resultater for elever i distriktsklasser. Det arbejdes der generelt med, mest af hensyn til elevernes konkrete læring, men også med henblik på at opsamle ny viden og praksis vedr. inklusion. Flerårigt indsatsområde Dagmarskolen har tradition for at prioritere IT læremidler højt. Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der vil udarbejde forslag til den bedst mulige relation mellem IT og konkrete lærings og dannelsesmål. JBT På Dagmar søger vi viden om det, der virker På Dagmar skaber vi rum til alle børn På Dagmar deler vi viden med andre SL 10
11 Forøgelse af elevernes timetal 2013 / 2014 Dagmarskolen. Vi ser det som en vigtig del af denne opgave at den valgte strategi tager afsæt i udviklingen af konkrete vilkår så som VDI-løsning på skolen. Bestyrelse og medarbejdere vil drøfte prioritering af indsatsen med undervisning, svarende til de konkrete økonomiske muligheder. Der vil blive anvendt faglige, inklusionsmæssige og praktiske kriterier i arbejdet med elevernes timetal Dagmarskolens organisering - faseopdelt eller enhedsskole - sammenhæng mellem specialklasser og distriktsklasser Værdierne på arbejde! - læring - anerkendelse - fællesskab - glæde Hvad medfører disse værdier af konkrete handlinger og opfattelser i det daglige arbejde med børnene? Udvikling af en fælles evaluerings og refleksionskultur Det er målet at strategien er flerårig Drøftes i forbindelse med klassedannelsen primo 2013 i alle organer internt på skolen Opdelingen i årgangsteam fastholdes, mens vi forud for skoleåret 2013 / 2014 træffer beslutning om den fremtidige organisering. Der arbejdes i retning af en ændret tilknytning mellem distriktsklasser og specialklasser. Vi arbejder for at udvikle tværfaglige sammenhænge mellem skole og SFO. Det inkluderende perspektiv er bærende i arbejdet, der strækker sig over en årrække. Udvalget for skole og pædagogisk udvikling (SPU) søger at understøtte et professionsbaseret arbejde med de grundlæggende værdier, de fælles mål, den gennemgående kultur og det pædagogiske grundsyn for Dagmarskolen. Arbejdet, der omfatter skole og SFO, er kontinuerligt over flere år Udvalget for skole og pædagogisk udvikling (SPU) arbejder med metoder og processer for evaluering og dokumentation. Herunder efterspørges især udvikling af en tryg refleksions - og evaluerings-kultur og konkrete operationelle målepunkter med lidt længere SL JBT På Dagmar skal vi både lære noget og være nogen JBT JBT 11
12 sigte (2 3 år). Kildeskolen: Mål Indsatser Tovholder Resultatindikatorer Det gode børneliv i skole og SFO. Alle børn skal føle sig som en ligeværdig del af fællesskabet. Børnene skal lære at sætte ord på deres følelser, samt lære at sætte sig ind i andres følelser og bidrage med løsninger hertil. De skal lære at give udtryk for meninger og holdninger, samt at kunne udsende tydelige signaler, og aflæse andres signaler. De skal lære at vente på tur i forsamlinger samt at være aktiv lyttende. Tidsplan Der indføres ugentlige klassemøder i alle skoleafdelinger, hvor AKT-vejleder samt pædagog fra SFO (indskoling og mellemtrinnet) deltager fast. Klassemøderne afholdes i klassens tid. Klassemøderne startes op ved skolestart i august 2012 og evalueres marts Evaluering/opfølgning Evaluering: I afdelingerne med AKT-vejleder På lærerudvalgsmøde, hvor elevernes udsagn inddrages. Vi vil gerne opnå at eleverne trives og er glade for at gå i skole. 12
13 Det gode børneliv i børnehaven. Vi vil udvikle børnenes sociale kompetencer og alsidige personlige udvikling. Indsats: De 3 årige børn: Barnet lærer at opleve sig selv som en del af en gruppe og en fælles kultur. De arbejder med smiley-ark. Barnet lærer at blive selvhjulpen i hverdagen. De 4. årige børn: Barnet lærer at forstå og respektere egne og andres signaler. Der arbejdes med trin for trin, den gode stol, smiley-ark samt stop. Barnet lærer at blive selvhjulpen i hverdagen. De 5. årige børn: Barnet lærer at forstå og respektere egne og andres signaler. Der arbejdes med trin for trin, den gode stol, smiley-ark samt stop. Barnet lærer at være i centrum samt give plads til andre. Barnet lærer regel-lege. Barnet lærer at blive selvhjulpen i hverdagen samt have fokus på hygiejne. Forløbet startes op i august 2012 og evalueres i januar Der evalueres ud fra skema til målformulering og evaluering. At udvikle personalets kompetencer så personalet er kvalificeret til at skabe det gode børneliv for alle elever. Der afholdes pædagogisk udviklingsweekend, hvor UPPR inddrages som konsulenter. Der følges op med pædagogiske rådsmøder. Der vil blive arbejdet med den anerkendende tilgang, relationskompetence, forældresamarbejde, reflekterende team samt indretning af lokaler og valg af undervisningsmetoder Udviklingsprojektet er et 2 årigt forløb, og i gangsættes august 2012 med en fælles pædagogisk weekend for alle implicerede. Forløbet evalueres undervejs af konsulenter fra UPPR samt VH og KR 13
14 Personaleudvikling i børnehaven. Personalet skal møde alle børn med respekt og anerkendelse og med fokus på børnenes ressourcer. Børnene skal tilbydes fleksible og udviklende læringsmiljøer som de kan profitere af. Alt personale udvikles i fællesskab via kurser, pædagogiske dage og gennem pædagogiske drøftelser på personalemøder. Alle læser samme litteratur f.eks. bogen Godt for børn og Inklusion når det lykkes. Kisser sørger for, at det bliver sat på dagsordenen samt kurserne bliver planlagt. Sprog og læsning: At udvikle børnenes kommunikative evner, så de er i stand til at udtrykke sig sprogligt og skriftligt. Børnene skal ligeledes være i stand til at søge informationer gennem tekst. Børnehaven arbejder med at lære børnene at udtrykke sig sprogligt om ønsker og behov i forhold til andre. Det skrevne sprog introduceres for de 3 årige børn, hvorved der skabes en interesse for bogstaver. Der arbejdes med mundmotorik. Skolen: Der etableres daglig læsebånd startes op i foråret 2013 Der laves faglige læsekurser. Der vælges fælles læseforståelsesstrategier, som alle elever introduceres for Startes op i efteråret 2012 Eleverne med IKT-rygsæk får et ugentlig kursus, hvor de lærer at benytte pc én, samtidigt er lærerne i samarbejde ansvarlig for at IKT inddrages i undervisningen. Der udarbejdes en handleplan for hvad IKT eleverne skal kunne på forskellige trin. Startes op i efteråret 2012 Der etableres et tæt samarbejde mellem skolens læsevejleder og børnehavens sprogvejleder, med det formål at gøre børnehavebørnene nysgerrige og åbne over for skriftsproget. Læsebånd: VH + PN Læsekurser: PN IKT-rygsæk: MJ Samarbejde mellem læse- og sprogvejleder: PN + PB + VH + KR Der evalueres efter hvert forløb. 14
15 Inddragelse af IT i undervisningen At benytte IT i undervisningen for på denne måde at udfordre eleverne på deres faglige niveau. Inddragelse af bevægelse i undervisningen: At det er en naturlig del af undervisningen på Kildeskolen at eleverne benytter kroppen samt udemiljøet i undervisningen. I løbet af installeres der interaktive projektorer i alle klasselokaler Der indkøbes nye pc er så der er let adgang til pc er fra alle lokaler. En gruppe lærere forpligter sig på at have særlig fokus på inddragelse af IT i undervisningen samt videregive deres erfaringer til resten af lærerpersonalet. Skoleåret En gruppe lærere forpligter sig på at have særlig fokus på inddragelse af bevægelse samt udnyttelse af udemiljøet i undervisningen samt videregive deres erfaringer til resten af lærerpersonalet. Skoleåret To lærere samt to pædagoger deltager i kursus om brug af udemiljøet. Skoleåret VH sørger for at det sættes på dagsorden til lærerudvalgsmøder i oktober og marts, samt sørger for at erfaringerne samles. VH sørger for at det sættes på dagsorden til lærerudvalgsmøder i november og april, samt sørger for at erfaringerne samles. Holdundervisning. Kildeskolen har siden august 2012 arbejdet med aldersintegreret grupper. Vi har nedlagt de almindelige klasser og i stedet dannet tre afdelinger, som eleverne går i. Denne omstrukturering har bl.a. betydet, at vi har fået mulighed for at have flere lærere og/eller pædagoger med i undervisningen, så de er flere om eleverne. Aldersintegreret undervisning giver os mulighed for at tilgodese elever, som har behov for særlig tilrettelagt undervisning. Vi har opnået at lave en vedkommende undervisning for alle elever ved at benytte undervisningsmetoder, som tager hensyn til, at elevernes forudsætninger og potentialer er forskellige. Undervisningen giver ligeledes mulighed for at skabe et læringsmiljø, som giver eleverne mulighed for at lære af hinanden. Aldersintegreret undervisning medfører en bevægelse i elevgruppen, da eleverne skifter mellem at være stor og lille i gruppen. Det betyder, at eleverne naturligt har mulighed for at skifte rolle. Aldersintegreret undervisning er ligeledes med til at skabe et tæt socialt miljø på tværs af grupperne. Kildeskolen har oplevet, at vi gennem de seneste to skoleår har forbedret vores testresultater, samt fået skabt et miljø, hvor eleverne trives. 15
16 Timetallet. På Kildeskolen følger eleverne det vejledende timetal. Dog udemærker vi os ved at tilbyde eleverne flere timer i følgende fag: Dansk 120 timer i løbet af et helt skoleforløb Matematik 30 timer Idræt 60 timer i løbet af et helt skoleforløb Billedkunst 60 timer i løbet af et helt skoleforløb Håndarbejde 60 timer i løbet af et helt skoleforløb Musik opfyldes dog kun med minimumstimetallet, idet vi har valgt at prioritere andre kreative fag, hvilket skyldes, at vi ikke har lærere som underviser i musik. Vi benytter derfor en musiklærer fra musikskolen. Nordbakkeskolen: Mål Indsatser Tovholder Tidsplan Skoleåret Herefter skoleåret I indeværende skoleår prioriterer vi opkvalificering af vores ressourcepersoner, da en mangeårig erfaren kollega er gået på efterløn. Vi arbejder med en opkvalificering af den samlede medarbejdergruppe ( SFO personale + lærere) ved afholdelse af 2 fyraftenskurser på årsplan. Vi opkvalificerer en medarbejder fra SFO i udeliv/ -undervisning. Resultatindikatorer Medarbejdernes kompetenceudvikling: Opkvalificering prioriteres i forhold til de udmeldte indsatsområder og skolens behov. Holddeling og tolærerordninger: Holddelinger praktiseres løbende over skoleåret mellem primært parallelklasser og i emneuger. Holddeling skal udfordre og gavne såvel fagligt Skoleåret Forventes udbygget i skoleåret 13 14, hvis ressourcerne er til det. Skemaet er indrettet så det kan lade sig gøre. Tolærerordninger prioriteres efter behov, men vores opmærksomhed er meget rettet mod indskolingen. SFO personale er tilknyttet primærklasser og deltager i skoledagen og div. møder til stor gensidig gavn. Evaluering/opfølgning Løbende også i forhold til evt. personaleudskiftning. Hver gang en medarbejder har været på kursus fremlægges udbyttet på et efterfølgende personalemøde. Skolelederen / SFO lederen er tovholder. Evalueringen foregår i forbindelse med planlægning af nyt skoleår. Hvordan der arbejdes og planlægges med holddeling skal fremgå af årsplanerne. Og kvartalsvis i forbindelse 16
17 stærke som svagere elever. med udnyttelse af vores ressourcetimer. Samt efter akut opståede behov. IT. Stategi: Skolen computere står for udskiftning. Udskiftningen vil ske i forhold til kommunens overordnede plan. Forhåbentlig skoleåret afhængig af økonomiske muligheder. Skoleleder og IT- lærer i samarbejde med IT afd. Forøgelse af elevernes timetal: Afhængig af økonomi. På NB ligger vi næsten hele vejen i gennem på uvm,s vejledende timetal. Udbygges 13 14? Skoleleder. Fokus på læsning: Vi har de sidste 2 år haft fokus på læsning i forhold til det fælleskommunale fokusområde. Fokus på bevægelse: Vi har generelt sat fokus på mere bevægelse i skolen og SFO. Vi oplever en stor del Vi har lavet et læse- / bevægelses bånd hver dag i indskolingen og 3 gange om ugen på mellemtrinnet. Vi har på fælles forældremøder gjort forældregruppen opmærksom på indsatsen og på hvordan de kan være med til at støtte op omkring læsning. Vores læse- bevægelse lektioner er kun et tiltag. Vi deler viden om, hvordan bevægelse kan integreres i undervisningen. Vores SFO bruger vores hal hver dag. Vi har indledt et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Vi benytter idrætskonsulenten efter behov. Vi har udnævnt en bevægelseskoordinator på skolen. Skoleleder sammen med læsevejleder og øvrige lærere. Endvidere er vi blevet tilknyttet et projekt under University syd, der vil undersøge sammenhængen mellem bevægelse og læring. Skole- og SFO leder samt øvrige personale. Evaluering gennem det projekt, vi skal være en del af. 17
18 urolige børn, der ofte har brug for pauser i undervisningen. Den bevægelse, der er lagt ind i læse-/bevægelseslektioner ne har altid et fagligt/ socialt formål. Udarbejdelse af skolens profil: Sættes i sammenhæng med kommunens B/ U politik. Vi har igennem 2 år haft en proces i medarbejdergruppen frem mod formulering af en fremadrettet profil for NB. I samordnes arbejdet med skolebestyrelsen og de øvrige forældre. Vurdering ud fra vores læseresultater. Evaluering i forhold til konflikter i f. eks frikvarter. Iagttagelse af de urolige børns behov for2 afbræk i undervisningen. Skole- og SFO leder, skolebestyrelsen, skolens udviklingsgruppe. Sprog og høflighed: Vi ønsker at opdrage børnene til almindelig høflig omgang med såvel børn- som voksne. Vi ønsker en anstændig og respektfuld sprogbrug Vi har i personalegruppen arbejdet med holdninger til dette og vi har meldt ud på årets forældremøder, at det er et område, vi har fokus på. Alle. 18
19 Søholmskolen: Mål Indsatser m. tidsplan Tovholder Fortsat udvikling mod mere inklusion Resultatindikatorer: Ingen eller meget få børn udskilles til andre skoletilbud. Trivsel og læring for alle på Søholmskolen. 1. Kvalificering af arbejde med ipads som redskab til inklusion af børn i vanskeligheder. Studiegruppe for alle lærere fra august til december Studietur i april 2013 for interesserede lærere til venskabsskolen Longfield Academy uden for London. Skolen har stor erfaring i brug af ipads. 3. Fokus på forældrenes rolle i forhold til inklusion. Emne på pædagogisk rådsmøde og løbende tema året igennem. Samarbejde med skolebestyrelsen. 4. Forebyggende AKT-indsats i indskolingen i form af arbejde med værdierne RESPEKT, TOLERANCE, MOD og OMSORG. Emne for pædagogisk debat i personalegruppen og skolebestyrelsen. 5. Fortsat indsats i sfo omkring børn og sprog. Evaluering/opfølgning Ledelse, ressourcelærer Karen Schmidt, styregruppe for ipad-projektet. Engelsklærer Mette Justesen. Ledelse, børnehaveklasseleder Kirsten Lybecker, Karen Schmidt. AKT-teamet. Sfo-ledelsen. 19
20 Justering af skolens værdisæt og drøftelse af skolens aktivitetsniveau og profil Resultatindikatorer: Høj grad af fælles fodslag i personalegruppen og tydelighed i forhold til omverdenen. Udviklingsarbejde i engelsk Styrkelse af elevernes interkulturelle og kommunikative kompetencer. Resultatindikatorer: Resultaterne i de nationale test i engelsk (7. kl. testen som prøvetest i slutningen af 6. klasse). Drøftes i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen i løbet af skoleåret. Samarbejde på 5. og 6. klassetrin med venskabsskolen i Kent om fælles projekter via elektroniske medier og gensidige studiebesøg i november og maj. 14 dages kursus i Comenius-regi på Malta for engelsklærer. Ledelse. Klasse- og engelsklærer Mette Justesen. 20
21 Læsning i fagene Alle elever har brugbare læsekompetencer og læselyst. Resultatindikatorer: Fælles ansvar i teamet for faglig læsning. Årets fremtidskompetence: Sundhed, 1. del af 2 Fokus på trafikkultur i samarbejde med lokalsamfundet. Fokus på kost og bevægelse. Resultatindikatorer: Flere børn, der går og cykler i skole. Mere bevægelse i sfo/skole. Politiske indsatsområder 1. Medarbejdernes kompetenceudvikling Resultatindikatorer: Skolens behov og medarbejdernes ønsker om udvikling og Aktiviteter beskrevet i den lokale læsepolitik og handleplan for skoleåret, bl.a. to temadage for kl. om genre-skrivning. Alle team beskriver deres indsats i årsplanerne. Aktiviteterne er ikke endeligt fastlagt, men indebærer bl.a. en emneuge før efterårsferien. Fortsat høj prioritering af den samlede personalegruppes kvalificering i forhold til centralt udmeldte eller lokale indsatsområder. F. eks. årets temaer i relation til inklusion, alle læreres engagement i Læsning i fagene og den løbende kompetenceudvikling på it-området. I overensstemmelse med dette imødekommes i videst muligt omfang den enkelte medarbejders eller medarbejdergruppes behov for videreuddannelse fag-fagligt eller Læsevejleder Marianne Hvid. Styregruppe bestående af repræsentanter fra skolebestyrelse, elevråd og personale. Ledelse 21
22 kvalificering tilgodeses. 2. Holddeling og tolærerordninger Resultatindikatorer: Optimal, kreativ og fleksibel udnyttelse af personaleressourcer. 3. IT-strategi Resultatindikatorer: Personalets it-kompetencer udvikles løbende. Den tekniske dimension fungerer, og it opleves som umiddelbart tilgængelig It bruges som understøttelse af læringsmål, ikke som mål i sig selv. f.eks. i forhold til inklusionsopgaven. Studiegrupper, fagudvalg, deltagelse i kommunale netværk og vidensdeling internt og i forhold til andre skoler i kommunen støttes. Børnehaveklasseårgang med 34 elever organiseres med én pædagog og én børnehaveklasseleder i to sammenhængende lokaler. Fleksibel brug af holddeling/delehold i klasser med mange eller udfordrende elever. Brug af ansat med løntilskud som undervisningsassistent. Deltagelse af sfo-personalet i kl. og i praktisk-musiske fag. Udviklingsprojektet med ipads (beskrevet ovenfor) har som delmål at undersøge forskellen på elev- og undervisningsdifferentiering. Didaktiske overvejelser vil være centrale for arbejdet i studiegruppen. Børnenes fritidskompetencer inddrages ved brug af mobiltelefoner, egne tablets m.m. og ved tildeling af medansvar for oprydning og uddannelse af it-bodies. Alle lærere, der har elever med it-rygsække, deltager i det kommunale kursus. Det lokale udviklingsarbejde i engelsk Ledelse Ledelse, it-vejleder og styregruppe for ipad-forsøg. Ledelse 22
23 (beskrevet ovenfor) baseres i høj grad på it. 4. Forøgelse af elevernes timetal ( ) Resultatindikatorer: Målet på Søholmskolen er minimum at ligge på de vejledende timetal. I skoleåret ligger børnehaveklassen 90 timer over minimum, i alt 45 timer over vejledende og kl. på vejledende timetal. Vi vil gerne kunne bibeholde eller forøge dette i Mulighederne er meget afhængige af klassekvotienterne, og af om der er klasser, som skal deles. En klasse med mange elever kan få flere skematimer end to klasser på samme trin med få elever. 23
24 Valdemarskolen: Mål Indsatser Tovholder Resultatindikatorer Tidsplan Evaluering/opfølgning 1. Medarbejdernes kompetenceudvikling Udvikling af et kompetencecenter Der skal udvikles et kompetencecenter, som samler alle skolens specialressourcer til en fælles enhed, der i samarbejde med PPR og sagsbehandlere kan styrke den inkluderende vinkel i skolens hverdag. Kompetencecenteret skal indgå i næste skoleårs planlægning med opstart d Hovedmål: Opstart af et velfungerende kompetencecenter, som i løbet af skoleåret giver endnu færre ekskluderede elever. Udviklingen af elever placeret andre steder en på Valdemarskolen skal måles og følges. Juni 2012 Udviklingsgruppen fastsætter mødeforløb og kommissorium. D Fælles orientering på pæd. dag (præsentation af kommissorium) August/september 2012 Udviklingsgruppen påbegynder sit arbejde December 2012 Midtvejsevaluering og opstart af aktionsforskning (afprøvning) af delresultater. Marts 2013 Udviklingsgruppen præsenterer en drejebog for et kompetencecenter med opstart d April/maj 2013 Kompetencecenteret indgår i skolens fagfordeling. Ledelsen indkalder til mødet Ledelse/tovholder informerer. Inden præsentation kvalificeres drejebogen af skolebestyrelse og ledelse. Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse, så forventningerne til opgaveløsning er tydelig. 24
25 Videreudvikling af selvstyrende team i indskolingen (spor c og d) De nuværende selvstyrende indskolingsteam er meget små og sårbare. Derfor prøver vi at slå to team sammen, for at opnå en mere robust enhed. Hovedmål: Skabe mindre sårbare indskolingsteam, som bidrager til større trivsel (børn og voksne) og til endnu bedre faglig sparring. D skal spor C og D være et selvstyrende team med afklaring på opgavefordeling og etiske spilleregler. Videreudvikling af læsning i alle fag på 2. og 4. årgang. Læsevejlederen opkvalificerer faglærerne i brugen af værktøjer til faglig læsning gennem kursusvirksomhed, sparring og deltagelse i undervisningen. Hovedmål Forbedre læseresultaterne på 4. og 5. årgang. Læseresultaterne for 4. og 5. klasse i skoleåret skal være bedre end de foregående år (måles) Juni 2012 Fælles forberedelsesmøder August 2012-Inden skolestart Flytninger af klasser således at spor c og d er i samme hus. Fællesmøde med beslutning om fælles forventninger og etiske spilleregler. December 2012 Midtvejsevaluering Marts 2013 Evaluering og nedskrivning af erfaringer til gavn for andre. August - oktober Der udarbejdes handleplaner for faglig læsning i alle klasseteam. November februar Læsevejleder i klasserne (sparring og afprøvning af metoder) Ledelsesdeltagelse efter behov. Ledelsesopfølgning på afdelingsmøde. Koordineres af ledelsesteam i samarbejde med Ejendomscenter Ledelsesdeltagelse ved opstart og til kvalificering af slutprodukt. Ledelsesdeltagelse Teamet præsenterer for ledelse og LU Læsevejleder/ledelse igangsætter, følger op og afslutter på afdelingsmøder (august november) Ledelsesopbakning efter behov 25
26 Etablering af familieklasser Hovedmål Støtte til ressourcesvage familier således at gråzonebørn forbliver inkluderet i almenklasserne. Familieklassens metodik efterleves af alle medarbejdere på skolen (2 årig tidshorisont). Der laves en skriftlig evaluering i maj 2013 (efter de første familieklasseforløb er gennemført) 2. Holddeling og tolærerordninger Status Holddeling i kreative fag. Derudover har Valdemarskolen ikke de store erfaringer med holddelinger i undervisningen. Tolærerordninger i indskolingen i forbindelse med skolestart. SFO ens medarbejdere lægger tilsammen gennemsnitlig 4 lektioner pr. uge som samarbejdstimer i indskolingen. I dette skoleår er skolens 4 indskolingsspor rent fysisk blevet flyttet sådan, det åbner op for et tættere samarbejde for dels A/B sporet og C/D sporet. Specielt C/D sporet benytter sig af mulighederne og arbejder meget på tværs af klasserne i relevante hold. Udvikling af holddeling I forbindelse med næste års skemalægning vil fagbånd blive opprioriteret. Alle årgange skal 3 gange i løbet af skoleåret gennemføre temaforløb baseret på holddelinger på tværs af alle klasserne. Temaforløbene planlægges på afdelingsmøderne lige før sommerferien og i forbindelse med skolestarten Oktober december 2012 Uddannelse af lærere og pædagoger. December 2012 Alle lærere geninformeres om familieklasserne. Metodikken skal videreføres i de klasser, som leverer elever til familieklasserne. Januar 2013 Opstart af familieklasser April/maj lærere og 2 pædagoger uddannes af Skole og Familiehuset Ledelsen/AKT-koordinator informerer Ledelsen igangsætter familieklasserne i samarbejde med Skole og Familiehuset Kan ses i skemalægningen 26
27 Maj/juni/august 2013 Indgår i årsplanerne 3. IT-Strategi Status Skolen har kun få nyere bærbare computere, men 2 veludstyrede lokaler med stationære computere. Skolen er med i et udviklingsprojekt, hvor der bruges I-PAD i undervisningen. I denne forbindelse er der indkøbt 20 I-PAD. Det trådløse netværk er ikke tilfredsstillende. I SFO etablerer Tabulex elektronisk registrerings- og kommunikationssystem pr. 1/ Brugerne undervises i brugen af systemet. IT-Strategi de næste skridt Installering af VDI Skolens multimedieplan skal opdateres i takt med indførsel af VDI-løsning Lærere og pædagoger skal uddannes i brugen af VDI Der skal laves en flerårig investeringsplan for IT-udstyr Maj/juni 2013 Maj/juni 2013 August 2013 April 2013 august 2016 Skoleledelse/IT-vejleder/IT-af delingen IT-vejlederteam Skoleledelse/IT-afdelingen Skoleledelse/IT-vejleder/MED 27
28 4. Forøgelse af elevernes timetal Status Valdemarskolen lever op til minimumstimetallet men ikke til det vejledende timetal. Forøgelse til vejledende timetal. Valdemarskolen vil afsætte økonomi til at hæve elevernes timetal til vejledende. Dette vil dog afstedkomme nedprioriteringer på andre områder, hvis ikke den ny skolestruktur generer økonomi til dette (ca kr.). August 2013 Skoleleder 28
29 Vigersted skole: Pædagogisk målsætning Vigersted Skole for skoleårene & Politiske indsatsområder: - Medarbejdernes kompetenceudvikling - Holddeling og tolærerordninger - IT-strategi - Forøgelse af elevernes timetal ( ) : Mål Indsatser Tovholder Politisk indsatsområde: Medarbejdernes kompetenceudvikling At skabe en skole- og klassekultur i samarbejde med eleverne, som fremmer den faglige læring. At skabe en inkluderende / fællesskabsorienteret skolekultur Trivsel for alle børn Optimal læring for alle børn Resultatindikatorer: At der opleves arbejdsro i klasserne Trivsel og Læring Distriktsskolen, incl sfo. Konkret arbejde med spilleregler og sociale læreplaner mv. i klasserne. Social adfærd ses i et læringsperspektiv, både i forhold til enkeltelever og til klassen. Klasseteamene er ansvarlige. Skoleåret starter med nysammensatte klasser jf skolestrukturen: Klasseteamene tilrettelægger fællesskabsopbyggende aktiviteter i klasserne fra skoleårets start både som selvstændige aktiviteter og som en dimension i undervisningen. Tidsplan: Skoleårene / , Løbende kursus/ oplæg omkring sociale Kursus/ oplæg/ sparring til medarbejderne: Anne Marie Østergaard, konsulent og Anette Lund-Hansen, psykolog. Planlægning. Ovenstående, skole- og sfo-leder, medarbejdere. Evaluering/ opfølgning: Trivselsundersøgelse i klasserne (AKT-lærer, skoleleder, klasseteam). Løbende faglig evaluering ses også i relation til elevernes generelle skoleadfærd. (Klasseteam, ressourcecenter-medarbejdere og skolens ledelse) Udviklingsforløbet evalueres i marts 2013 med henblik på tilrettelæggelse af indsatsen i skoleåret
30 læreplaner, klasseregler, metoder med videre, for alle medarbejdere i distriktsskole og sfo, i alt 10 timer i Sparring i klasseteam efter behov. Politiske indsatsområder. Medarbejdernes kompetenceudvikling IT-strategi At styrke den fagdidaktiske anvendelse af IT i undervisningen At introducere VDI-løsningen for lærere overbygningen IT-investeringstrategi At undersøge hvilken effekt benyttelse af ipad har for elever med IKT-rygsæk og for det sociale samspil i klassen, hvis alle elever har mulighed for at anvende ipad. Resultatindikatorer At IT/ VDI-løsningen anvendes undervisningen ud fra fagdidaktiske overvejelser At IT anvendes som en naturlig dimension i undervisningen At elever med IT-rygsæk er motiverede for at anvende IT som et kompenserende hjælpemiddel Fagdidaktisk anvendelse af It i undervisningen Distriktsskole og a-afdeling Fagdidaktisk anvendelse af IT i undervisningen: Minimum 4 kursusgange første halvår for alle lærere i distriktsskole og centerafdeling. Fælles kursus for alle og opdelte kurser målrettet VDI, humanistiske fag, matematik og naturfag. Konkret arbejde i undervisningen imellem kursusgangene. Udmøntning af IT-investeringsstrategi: Distriktsskolen IT-strategien søger udmøntet i forhold til de budgetmæssige muligheder. Projektor + pc i alle klasser udskolingen har første prioritet Rullevogn med fleksibel projektor og pc i hver afdeling (indskoling, mellemtrin og udskoling). Kommunale konsulenter: Anne Marie Østergaard, Christina Skovgaard og Frederik Bagger er instruktører. Lærernes erfaringer fra gang til gang sættes i spil. Evaluering: Sidste fælles kursusgang er der planlagt erfaringsudveksling/ evaluering. Skolens ledelse og IT-vejledere har udarbejdet strategien. Skolens ledelse er budgetansvarlige. Evaluering: Optælling/ registrering af antal projektorer. 30
31 Politisk indsatsområde: Holddeling og tolærerordninger At give skemamæssige muligheder for holddeling. At ressourcecenteret fortsat anvendes til fleksible holddeling og tolærerordning. Resultatindikatorer: At der praktiseres holddeling og tolærer-ordning ipad projekt : Distriktsskolen To elever i 8b med IKT-rygsæk har fået ipads i stedet, desuden er der indkøbt 10 ipads, således at de øvrige elever kan arbejde parvis eller skiftevis med ipads. Kursus og didaktisk vejledning for klasseteamet. Tidsplan: Angivet under de forskellige punkter Distriktsskolen: I forbindelse med skemalægningen for skoleåret blev det tilstræbt at parallellægge fag på trin med flere klasser, med henblik på at give muligheder for holddeling på tværs af klasser. Vigersted Skole har gennem flere år organiseret den specialpædagogiske bistand i et Ressourcecenter. Det er et mål at sikre en fleksibilitet og at en stor del af undervisningen gives som holddeling og tolærerordninger med revurdering en gang pr. kvartal. Medarbejderne i ressourcecenteret modtager i dette skoleår sparring/ supervision med henblik på at kvalificere arbejdet generelt herunder arbejdet med dokumentation. I indskolingen er der en pædagog fra sfo på Evaluering: Klasseteamet, IKT-ressourceperson, IT-vejleder og konsulent for området. Konsulent, Projektet er delvist centralt finansieret. Eleverne inddrages i evaluering ved spørgeskema før og efter. Skoleleder Lærere Lærer i ressourcecenteret i samarbejde med distriktspsykolog. Evaluering: I forbindelse med planlægningen af næste skoleår evalueres indsatsen. Der skal løbende foretages vurderinger af hvordan ressourcerne anvendes, således at undervisningen justeres ind i forhold til hvad der virker. 31
32 arbejde hver formiddag med henblik på at støtte undervisningen, tage med på ture etc. Politisk indsatsområde: Forøgelse af elevernes timetal ( ) Indføre svømmeundervisning på Vigersted Skole Resultatindikatorer: At en gruppe elever modtager undervisning i svømning Eget indsats område: At opbygge et fællesskab blandt medarbejderne på Vigersted Skole, Pr. 1/8 er der: 27 lærere i distriktsskolen, heraf er 8 nyansatte. 10 pædagoger i sfo heraf 3 nyansatte. 19 lærere/ pædagoger i a-afdelingen heraf 5 nyansatte Resultatindikatorer: Distriktsskolen Skolebestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af timefordelingsplanen i foråret 2012 prioriteret at indføre svømning. Ressourcerne til en lektioners ekstra idrætsundervisning i 4. og 5. klasse er afsat og svømning er indført med et halvt år af 2 lektioner på de to klassetrin. Tidsplan: Skoleåret Hele skolen : Foråret 2012: Nye medarbejdere deltager i planlægningen af skoleåret August 2012: diverse kurser/ møder omkring rammer og principper for distriktsskolen /9 fælles seminar for alle 60 medarbejdere med fællesskabsopbyggende aktiviteter. Temaer på Pædagogisk Råd omkring hvordan kompetencerne fra de forskellige afdelinger/ faggrupper kan bringes i spil i Skoleleder i samarbejde med skolebestyrelse og medarbejdere Evaluering: Opfyldes Fælles mål for faget idræt? Skolens ledelse planlægger i samarbejde med medarbejderne Evaluering: Skolens ledelse afholder evalueringssamtaler med de nye medarbejdere. MED-udvalg evaluerer i december og i juni. 32
33 At medarbejderne kender hinanden og oplever et fællesskab omkring deres arbejdsplads fællesskabet. Mentorordning mv. Forvaltningsmæssigt/ Eget indsatsområde At afklare hvordan vi kan nedbryde eventuelle barriere mellem almen-området og specialområdet med henblik på at skabe inkluderende fællesskaber og samfundsmæssig inklusion. At alle elever i de to klasser oplever at være betydningsfulde for fællesskabet i klassen både det sociale og det faglige. At alle elever i de to klasse har øje for deres kammeraters ressourcer. At der sker en gensidig læring hos de involverede medarbejdere. Distriktsskole og a-afdeling Etablering af to inklusionsprojekter i to af vores klasser hvor der tilføres ekstra lærerressourcer fra almen-området og ekstra pædagogressourcer fra a-afdelingen. I begge klasse starter elever med særlige behov (Autisme og ADHD-diagnoser). Klasseteamet skal fortsat være den bærende enhed. De ekstra ressourcer anvendes i fællesskabet ud fra det dobbelte perspektiv: Læring i samarbejde som en forudsætning for faglig læring og social læring som en dimension i undervisningen (jf. indsatsområdet Trivsel og læring). Skoleleder og skolens øvrige ledelse er tovholder på projekterne i tæt samarbejde med Ringsted kommunes inklusionskonsulent. Der gives mulighed for løbende refleksion/ supervision med/ af medarbejderne. Evaluering: Forældrene til børnene med særlige behov inddrages via ekstraordinært skole-hjemsamarbejde og en egentlig evaluering i foråret med henblik på næste skoleår. De fire medarbejdere, som udgør de ekstra ressourcer til klasseteamene udarbejder en redegørelse over den organisatoriske læring. 33
2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereReferat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen
Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: 51-2012/13: 5 min. Godkendelse
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereAnsøgninger - indkøb af IT-devises 3
Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. 2019 PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereKlassedannelsesprincip Byskovskolen
Klassedannelsesprincip Byskovskolen Lovgrundlag/baggrund Folkeskolelov: 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs merePrincip for klassedannelse
Overordnet mål At gøre klassedannelsen gennemskuelig og give et arbejdsgrundlag, der sikrer dette, på Byskovskolen én skole, med ét skoledistrikt og to afdelinger. Princip Klasser på Byskovskolen dannes
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereI Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler
I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler Kære kommende elev og forælder i Ringsted Kommunes folkeskoler
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereMål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mere