Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
|
|
- Tina Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
2 To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med autismespektrumforstyrrelser. Efter et år med co - teaching vil jeg rigtig gerne starte igen med nye børn. Co teaching virker! Børnehaveklasseleder Vi skulle også ændre praksis ift. vores specialistviden Det er blevet langt tydeligere for mig, hvor vanskeligt det kan være at fastholde specialpædagogiske tiltag til enkelte børn i en klasse med 24 elever. Det er vigtigt at udvikle metoder sammen, der kan gennemføres og forankres i en almenpraksis. Vi har også lært, at vi skal sætte barren langt højere ift. hvad børnene kan og skal kunne fagligt og socialt Specialpædagogisk konsulent/ medarbejder
3 Hvorfor co-teaching i Greve? Udfordringer inklusion: Børn præget af autismespektrumforstyrrelser og børn præget af sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder Projektsamarbejde med UVM Inklusion og co-teaching med børn som sparringspartnere 4 (5)skolebegyndere med autismespektrumforstyrrelser i en 0 klasse med i alt 24 børn. SFO tilbud tilknyttes for de børn, der har brug for det.
4 Hvad gjorde vi / hvad gør vi? Co-teaching projektmodel år 1: Ekstern ressourceperson ( PPR) og intern ressourceperson ( Ho) deler en hel stilling. Samarbejde med børnehavepædagoger i 0A om at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen. Udvikling af viden, co-teaching model og specialpædagogiske redskaber/metoder Supervision v/ psykolog fra PPR Co-teaching status implementering år 2 ff : Implementering af projektet i nuværende 1. A. - Udvikling af co-teachingmodel 6 nye skolebegyndere med autismespektrumforstyrrelser starter i 0A i skoleåret 2017/18. Samarbejde på tværs af klasser vidensdeling og opbygning af viden om co-teaching Plan: Co-teachingindsatser spreder sig i kommunen.
5 Hvad gjorde vi/ hvad gør vi? Visitation og økonomi: Visitation via Det centrale visitationsudvalg/cvi - Faglig rådgivning fra PPR, skoleledere beslutter. De enkelte skoler betaler til tilbuddet pengene følger barnet. Fokus på fortsat udvikling af et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud i almenrådet i grænsefladen mellem almentilbud og specialtilbud. Kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling år 1 via UVM oplægsholdere, vidensdeling Daglig gensidig vidensdeling om almen- og specialpædagogik / dialog om udvikling Supervision Oplæg Marylin Friend Samarbejde med Andy Højholt Løbende sparring med PPR
6 Børnenes perspektiv Co-teaching i praksis Kompasset : Omsorg Struktur Engagement- Passende udfordringer Forældrene Den usynlige klassekammerat Prioritering af løbende elev samtaler Spørgsmål via klassetrivsel. dk Planlægning Ugentlige teammøder Fælles viden om børnene Vidensdeling om almen og specialpædagogik Drift refleksion Fælles sprog fælles kompas Didaktik Gennemførelse Udvikling af læringsmiljøet og differentieringsmuligheder via 6 forskellige co teachingformer Udvikling og forankring af specialpædagogiske redskaber Evaluering Elevsamtaler Klassetrivsel.dk Læsetests Vurdering fra lærere Vurdering fra forældre Prioritering af Forældremøder Forældresamtaler Supervision
7 Seks co-teachingmetoder
8 Eksempel: Stationsundervisning
9 Hvordan trives og lærer børnene? Hvad siger børnene? Greveundersøgelse om elevernes trivsel, læring og fritid via Klassetrivsel. dk Læsetest Læsetest i 1. klasse forår 2017
10 Er du glad for at gå i skole? 1A+C Holmeager Ja 19 79,17% Nogle gange 4 16,67% Nej 1 4,17% Andre 1. klasser i undersøgelsen Ja ,80% Nogle gange 53 21,20% Nej 5 2,00%
11 Tror du din klasselærer er glad for dig? 1A+C Holmeager Ja 22 91,67% Nogle gange 2 8,33% Nej 0 0,00% Andre 1. klasser i undersøgelsen Ja ,80% Nogle gange 28 11,20% Nej 5 2,00%
12 Min lærer fortæller, om jeg har arbejdet godt med mine opgaver 1A+C Holmeager Nej 3 12,50% Nogen gange 9 37,50% Ja 12 50,00% Andre 1. klasser i undersøgelsen Nej 21 8,40% Nogen gange 85 34,00% Ja ,60%
13 Hvordan synes du, du har det udenfor skolen? 1A+C Holmeager Jeg er altid eller næsten altid glad 20 90,91% Jeg er midt imellem 2 9,09% Jeg er oftest trist 0 0,00% Andre 1. klasser i undersøgelsen Jeg er altid eller næsten altid glad ,42% Jeg er midt imellem 68 28,10% Jeg er oftest trist 6 2,48%
14 Hvem ser eleverne som en god kammerat?
15 Læsetest Forår 2017 Bedre læsetestresultater end øvrige 1. klasser på Holmeagerskolen
16 Hvad siger forældrene? "Noget af det vigtigste for mig som forældre er, at lillegruppens forældre ikke er bange for at tale åbent om deres børns udfordringer. Da der jævnligt er forældrearrangerede aktiviteter i og uden for skolen, er det en stor hjælp for de deltagende forældre at kende til særlige hensyn el.lign., så det kan blive en god oplevelse for alle." "Netop de ekstra hænder i klassen ser jeg også som en overvejende årsag til, at vi kun få gange har hørt X (almen pige) klage over larm og uro i klassen, og aldrig fra bestemte børn, men mere fra drengene som helhed." "Det er meget positivt set fra vores side, at der køres tæt parløb mellem lærer og pædagog, da børnene bestemt lærer bedre på denne måde." "Jeg har skrevet til Skolelederen, at jeg gerne ser vores anden datter komme i 0.a, det kan da vist kun betyde, at vi er godt tilfredse." X (almen pige) også er rigtig glad for at sidde ved siden af Y (lille gruppe dreng), han er en af de bedste sidemakkere hun har haft, dette har hun lige sagt i sidste uge.
17 Hvad siger forældrene? Vores dreng har længe været fagligt dygtig, specielt til at læse. Hvis han udviser kedsomhed på et tidspunkt, ville vi ikke tøve med at tale med lærerne om det. Det lader til, at der er overskud i klassen til at rumme børn, der gerne vil lære mere. Det kan være svært for vores dreng sige fra - og det er heller ikke altid lige nemt at forstå signalerne fra andre børn, når man har en autismeforstyrrelse. Men vi oplever fuld inklusion af vores barn. Og vi oplever forståelse, når vi og X viser særlige behov - f.eks. til at få en pause fra den store klasse engang imellem, og til at håndtere nogle - for X- svære sociale situationer. Der er også altid stor forståelse, hvis vores dreng f.eks. ikke kan holde ud at være til en børnefødselsdag p.g.a. for megen larm. Det er vigtigt, at der ikke er flere end de 24 elever, der er i klassen nu. Specielt fordi 14 af eleverne er drenge. Forældrene til lillegruppen skal være åbne omkring deres barns udfordringer fra starten.
18 Hvad siger lærere, pædagoger og ressourcelærere i 1.klasse? Jeg har ikke haft erfaringer med at undervise børn med autismespektrumforstyrrelser. Ressourcepersonernes viden har været en redningsplanke og den daglige sparring har udviklet min viden og kompetencer. Jeg ville godt have vidst noget mere om både autismespektrumforstyrrelser og co-teaching inden vi startede i 1. klasse. Jeg oplever en klasse i rivende udvikling både fagligt og socialt og at jeg har mere tid til den enkelte (Almenlærer 1. klasse) Vi har for lidt tid til samarbejde med hinanden og forældre. Når vi har et fælles ansvar for alle børn kræver det mere tid til både planlægning og deltagelse i forældremøder. Det er afgørende betydningsfuldt, at vi voksne har et stærkt, anerkendende og positivt samarbejde det skaber engagement, børn i trivsel og et godt læringsmiljø. ( Almenlærer og ressourcelærer 1. klasse)
19 Læringspointer De seks co-teachingmetoder Skaber mulighed for i højere grad at tilpasse undervisningen til klassen og den enkelte elevs behov. De 4 dimensioner Omsorg, struktur, engagement og passende udfordringer giver fælles sprog ift. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Faglige og menneskelige ressourcer samt tilstrækkelig tid = succes = inklusion Ressourcer er med til at sikre, at den enkelte elevs og klassens samlede trivsel kan tilgodeses bedst muligt. Samarbejde, faglighed og relationer Øget og højt prioriteret mødevirksomhed i lærerteamet er med at fremme ligeværdigt samarbejde og respekt mellem de forskellige fagligheder.
20 Film om co-teaching og specialpædagogik Holmeagerskolen 0. klasse ( 2015/16)
21 I er velkomne til at kontakte os Kontaktperson: Lone Christensen, PPR Greve Mobil
22 Refleksion Hvad lægger I især mærke til eller hvad bliver I især optaget af? Hvad er det bedste råd, I kan give os ift. fortsat udvikling af co-teaching og nestinspirerede klasser? Hvad er det bedste råd, I kan give jeres kommune omkring co-teaching og nestinspirerede klasser?
Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber
NEST Komparativ analyse af kommuner som har såkaldte Nestklasser, der er kendetegnet ved at der kun er 14-16 elever i klassen, hvoraf fire er børn med Autismespektrumforstyrrelser. Organisering af inkluderende
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereTemapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1
Temapakker fra PPR KL konference juni 2015 Side 1 Ca. 48.000 borgere Greve kommune Børne- og Ungeområdet Ca. 2500 børn på Dagtilbudsområdet 32 dagtilbud - mange dagplejere - 3 specialtilbud i Basisgrupper
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereVelkommen i praktik på Odder lille Friskole
Velkommen i praktik på Odder lille Friskole Vi håber, du/i må trives med at være i praktik på Odder lille Friskole. Vi vil gerne lære af jer som praktikanter ligesom I forhåbentlig vil opleve at jeres
Læs mereVelkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019
Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019 Informationsmøde tirsdag d. 25. september 16:00-17:00 Informationsmøde 0. klasse Tiden nærmer sig, hvor dit barn skal skrives op til skolestart. Det er en spændende
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereGældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereTemamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?
Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 15.30 Velkommen Benedikte Kiær 15.35 Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereVelkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018
Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018 Informationsmøde tirsdag d. 9. januar kl. 16:30-17:30 Informationsmøde 0. klasse på Amagerskolen 2018 Tiden nærmer sig, hvor dit barn skal skrives op til skolestart.
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereVærdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Læs mereCo-teaching Andy Højholdt
Co-teaching Andy Højholdt Definition af co-teaching Co-teaching er en undervisningsform, hvor to forskellige undervisere sammen planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning af en heterogen gruppe
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereHandleplan til forbedring af trivsel
Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereHøjmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi
Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi Højmark Børneverden Trivselsvision værdisæt, politik og antimobbestrategi Det er vort mål, at trivslen i Højmark Børneverden ligger helt i top. Dette
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereIndholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereGældende fra den
Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.
Læs mereAntimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereTemapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereTårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereNy drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB
Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse
SFO & Klub Mål og indholdsbeskrivelse Revideret februar 2016 1 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereE klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereKALØVIGSKOLEN. Uddannelsesplan 2016/ pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen
Uddannelsesplan 2016/2017 3.pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen Skolens kultur og elevsammensætning. Kaløvigskolen er Århus Kommunes specialskole som er beliggende i Studstrup.
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs mereLABYRINTEN. Vi er forskellen
LABYRINTEN Vi er forskellen LABYRINTEN MASSER AF GLADE BØRN OG UNGE Velkommen til Labyrinten Det er en stor ting at starte på en ny skole, og derfor skal I både føle jer trygge og overbeviste. Det vil
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejde
Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereDet gode samarbejde mellem skole og hjem
Det gode samarbejde mellem skole og hjem Princip vedtaget i Østerhåbskolens bestyrelse august 2017 2 Velkommen til et forpligtende fællesskab Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en vigtig forudsætning
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mere