PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Transkript

1 PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette. 1

2 Produktionsskoleforeningen (PSF) Dæmningen 33, 2. tv Vejle Tlf.: Produktionsskolen er en Anden Vej til Ungdomsuddannelse Juli 2013 Forsiden: Sara, Odder Produktionsskole 2

3 En reform af erhvervsuddannelserne kan sikre flere unge en erhvervsuddannelse, men det er ikke tilstrækkeligt. Skal vi nå målet, kræver det også en anerkendelse af produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse Produktionsskolerne anbefaler, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal gøre, hvad de er gode til. I det følgende vil vi gerne pege på, hvordan vi som produktionsskoler kan medvirke til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, samt hvordan lovgivningen kan ændres, så den understøtter dette. Herunder også hvordan der bør gøres op med den økonomiske incitamentsstruktur, der i dag modarbejder overgangen mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, og reelt vanskeliggør den enkelte unges vej til uddannelse. Baggrund og analyser Nogle af de vigtigste mål, som alle aktører i den aktuelle debat om erhvervsuddannelserne er enige om, er, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, men også at eleverne skal være afklarede og motiverede for uddannelserne, og at kravene til uddannelserne derfor skal være tydelige. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at søgningen til erhvervsuddannelserne i de senere år er dalet kraftigt, mens tilgangen til de gymnasiale uddannelser har været tilsvarende stigende. I debatten er indgået en række synspunkter omkring, hvordan man kan forberede de unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen til snarest derefter at gå i gang med en ungdomsuddannelse, herunder hvordan man kan motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasial uddannelse. Debatindlæg og kommende initiativer Hvad angår indlæg og ventede initiativer omkring denne indsats i overgangen efter grundskolen for at motivere flere unge til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, skal bl.a. nævnes: I maj kom et udspil fra LO og DA med bl.a. et forslag om at etablere en erhvervsintroducerende 10. klasse i erhvervsskolernes regi (LO og DA). Lederne på erhvervsskolerne har foreslået indførelse af et basisår på erhvervsskolerne forbeholdt unge efter 9. og 10. klasse. Der har været debat om en foreløbig skitse fra undervisningsministeriet til den flexuddannelse, som regeringen ventes at fremsætte mere konkret forslag om i efteråret Regeringen vil fremsætte forslag til styrkelse af erhvervsuddannelserne med de oven for anførte mål. Dette forslag ventes også at være klart i løbet af efteråret

4 Stort set alle unge går en eller flere omveje på vejen til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse Vi finder det vigtigt at slå fast, at der altid har og altid vil være unge, der ikke går den direkte vej - ad hovedvejen - til erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser, samt at mange unge, uanset start på et af hovedsporene, afbryder uddannelsen uden med det samme at fortsætte ad hovedvejen. Analyser og tal viser, at målsætninger og idealer om, at stort set alle burde kunne tage den direkte vej, er urealistiske. Hertil kommer, at der stadig er en stor gruppe af unge, som - når de er oppe i 20 erne - endnu ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, ligesom der er et stort antal unge i aldersgruppen år, som aktuelt hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. I den forbindelse skal bl.a. henvises til følgende: En analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri fra foråret viser, at stort set alle unge, har haft en eller flere omveje på deres vej til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Færre end 1 ud af 20 går den lige vej, og samlet set har f.eks. alle nyuddannede i 2011 brugt godt 5 år ekstra på at fuldføre deres 2 uddannelse målt fra afslutningen af 9. klasse. Samme analyse viser desuden, at børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse bruger mest tid på omveje, nemlig mere end 6 år. 3 En anden analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver 6. elev, der forlader 1 folkeskolen, ikke får en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne. Det er på trods af, at 8 ud af 10 har påbegyndt mindst én ungdomsuddannelse. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor en fjerdedel af undervisningen bliver brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen. Ifølge en aktuel opgørelse fra Danmarks Statistik var det samlet set kun 67 pct. af de 25-årige, der havde fuldført en ungdomsuddannelse i Aktuelt er knap hver tiende af alle danske unge mellem 15 og 30 år hverken i uddannelse 5 eller i arbejde, i alt over unge. 4 1 Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri. Maj Mere end halvdelen af den ekstra tid er brugt uden for uddannelsessystemet. Hvis man fraregner pauser, der både kan være erhvervsarbejde, rejser eller højskoleophold, har de nyuddannede i gennemsnit brugt 2,3 år på omveje i uddannelsessystemet. 3 Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Maj Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 280, 27. maj Citeret ifølge senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i artikel i Politiken 19. juni 2013.

5 Produktionsskolen er en Anden Vej til Ungdomsuddannelse I den erhvervs- og uddannelsesforberedende indsats har produktionsskolerne igennem mange år spillet en vigtig rolle for unge op til 25 år. Debatten om at få flere i erhvervsuddannelserne og de anførte analyser og tal om de unges (om) veje til uddannelse viser imidlertid, at der er et påtrængende behov for anerkendelse af produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse en nødvendig og ligeværdig vej, som kan være enten en anden start på en ungdomsuddannelse eller et led i en allerede påbegyndt ungdomsuddannelse. Kort sagt: Er en ung begyndt på en produktionsskole, så er han eller hun i gang med sin ungdomsuddannelse! En anerkendelse af produktionsskolerne som en anden vej og dermed som en del af uddannelsesforløbet, skal samtidig gøre op med det traditionelle udgangspunkt, nemlig at de unge mangler kvalifikationer kvalifikationer som de måske har manglet gennem det meste af deres tid i grundskolen. Vi vil gøre endeligt op med dette mangelsyn og beskrive de unge positivt: De er ikke på produktionsskolen, fordi de ikke kan og/eller ikke vil de er som deltagere på produktionsskolen i gang med ungdomsuddannelse, men ad en anden vej end hovedsporet. Vi mener, der er behov for at anerkende produktionsskolerne som en anden vej til ungdomsuddannelse, og dermed også at anerkende produktionsskoledeltagerne som unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at anerkende produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse: Positiv beskrivelse i loven af produktionsskolerne som en start på eller del af en ungdomsuddannelse. Positiv beskrivelse i loven af målgruppen som unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne tilbyder en anden måde at lære på Mange af de unge, der går en anden vej, har også brug for en anden måde at lære på end den, de har været vant til. Udførelse af reelle produktions- og arbejdsopgaver er det pædagogiske redskab, der danner fundamentet for produktionsskolernes tilbud om en anden måde at lære på. På værkstederne møder de unge en autenticitet i opgaverne, der skal udføres, fordi de er nødvendige. De unge bliver dermed udfordret på deres ansvarlighed og evne til at samarbejde i et forpligtende arbejdsfælleskab sammen med andre unge for at færdiggøre en opgave. Læringen sker således i en social praksis, der involverer og udvikler de unge fagligt, socialt og personligt, og som tilrettelægges individuelt i forhold til den unges forudsætninger og ønsker, så arbejdet hele tiden giver mening for den enkelte unge. 5

6 Produktionsskolerne tilbyder den enkelte unge et individuelt forløb, som tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Men det individuelle forløb er ikke i modsætning til, at produktionsskolerne samtidig stiller et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø til rådighed. Produktionsskolernes tilbud er fortrinsvis rettet mod erhvervsuddannelserne Det er allerede bestemt i lovgivningen, at produktionsskolernes tilbud fortrinsvis skal være tilrettelagt med henblik på, at de unge opnår kvalifikationer, så de kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Med den praktiske læringsform er produktionsskolerne særligt velegnet enten som 6 start på eller som led i en allerede påbegyndt erhvervsuddannelse. I den forbindelse skal her fremhæves følgende karakteristika for produktionsskolerne: Undervisningen er baseret på reelle praktiske arbejdsopgaver og produktioner, som skal kunne bruges og sælges. Individuelt tilrettelagte forløb i praktiske arbejdsfællesskaber i mindre værkstedsenheder. Vejledningen af den unge på produktionsskolen bygger på reelle praktiske erfaringer med fagene, i modsætning til den meget talte vejledning, som de unge møder. Teoretisk undervisning i dansk og matematik, som i videst muligt omfang skal være integreret og tæt forbundet med det praktiske arbejde. Dokumentation af opnåede kompetencer under forløbet i et kompetencebevis, herunder med mulighed for at opnå merit, når den unge går videre eller tilbage til en erhvervsuddannelse. Tæt samarbejde med erhvervsskolerne om fx kombinationsforløb for produktionsskolernes elever på erhvervsskolerne og fx om de krav, der stilles til den enkelte unge for at kunne gennemføre en konkret erhvervsuddannelse. Tæt samarbejde med det lokale/regionale erhvervsliv om praktikforløb mhp. brancheafprøvning og dermed øget branchekendskab og -afklaring. 6 Produktionsskolelovens 1, stk. 3: Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. 6 Bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud, 5, stk. 4: Produktionsskolerne skal udbyde en flerhed af værkstedsundervisningstilbud, der indholdsmæssigt dækker mindst tre beskæftigelsesområder. Tilbuddene skal fortrinsvis have relation til erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser, sådan at deltagerne sikres mulighed for at orientere sig mellem flere beskæftigelsesområder. De skal desuden give faglige, personlige og sociale kompetencer, der gør den unge bedre i stand til at gå videre i en erhvervsuddannelse og gennemføre den.

7 Vi mener, at værkstederne, som er produktionsskolernes omdrejningspunkt, skal have øget fokus. En fremtidig finansiering bør derfor sikre, at værkstederne er opdateret med maskiner og udstyr, således at der kan skabes et autentisk værkstedsmiljø med mulighed for faglig læring og afklaring. Forslag til initiativer, der styrker produktionsskolernes målrettethed mod erhvervsuddannelser: Styrkelse af produktionsskoleværkstedernes faciliteter og udstyr, også økonomisk. Adgang til længere og mere fleksible forløb på produktionsskolerne Hvad angår produktionsskolernes muligheder for at være en del af den anden vej til ungdomsuddannelse for unge i aldersgruppen op til 25 år, er der en række barrierer, som ofte fører til, at skolerne ser sig nødsaget til at udskrive unge uden at kunne fastholde dem i et videre uddannelsesperspektiv. 7 Det drejer sig især om unge, der falder for 1-årsregelen. Disse unge er ofte blandt dem, der har størst behov, og som derfor har brug for en længerevarende indsats, hvori der kan indgå produktionsskoleophold, der samlet set kan strække sig væsentligt udover et år, uden at der stødes på økonomiske barrierer. Som institutioner er produktionsskolerne også ramme for de særlige individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser: Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse 8 (STU) 9 Den Produktionsskolebaserede Erhvervsuddannelse (PBE) Fælles for disse uddannelser - ligesom for en stor del af de øvrige ungdomsuddannelser - er, at det i de fleste tilfælde ikke er muligt for de unge at gennemføre disse uddannelser i en tidlig alder. Der vil derfor ofte være behov for en række forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige tiltag og aktiviteter, som dels bør kunne indgå i produktionsskolernes tilbud, dels bør kunne inddrage de tilbud, der i øvrigt eksisterer lokalt, og som bør tilrettelægges i et velkoordineret samarbejde mellem de vigtigste lokale aktører (uddannelsesinstitutioner, kommuner, virksomheder m.fl.). 7 En ung kan i perioden fra udskrivning af grundskolen og op til det fyldte 25 år højst opholde sig på en produktionsskole i samlet 1 år, hvis der ikke foreligger særlige forhold, der betinger, at skolen inden for en kvoteramme kan forlænge opholdet i nogle måneder, og hvis kommunen ikke er indstillet på at betale udgiften til et forlænget ophold som led i en aktiveringsindsats. 8 EGU og STU er kommunalt baserede ungdomsuddannelser. Omkring ¾ af produktionsskolerne har aftaler med kommunerne om at iværksætte EGU. Omkring 1/3 af produktionsskolerne har enten særlige værksteder for STU-elever eller enkelte elever i gang med STU. 9 I Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis af praktisk oplæring på produktionsskolen, mens produktionsskolen i praktikforløbet fungerer som praktikvirksomhed. Uddannelsen har samme mål og niveau som ordinær erhvervsuddannelse, og afsluttes med svendeprøve, der efterlever de samme krav som ordinær erhvervsuddannelse. 7

8 Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at styrke de elementer, der kan understøtte unge med behov for en længerevarende og fleksibel indsats: Afskaffelse af de nuværende begrænsninger for, hvor længe man kan være ordinær produktionsskoleelev. Mulighed for længerevarende virksomhedspraktik som led i produktionsskoleforløb. Mulighed for længerevarende gensidige kombinationsforløb mellem produktionsskolerne og erhvervsskolerne (herunder gennemførelse af dele af grundforløb på produktionsskolerne). Etablering af mulighed for at alle produktionsskoler kan iværksætte og gennemføre EGU. Forandring af finansieringsstrukturen Overgange mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner bør altid ske med den enkelte unges uddannelsesmuligheder for øje. Som det er i dag, modarbejder den økonomiske incitamentsstruktur overgangen mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er med til at vanskeliggøre den enkelte unges vej til uddannelse. Finansieringsstrukturen bør være sådan, at kommuner og skoler ikke har økonomiske incitamenter, der kan påvirke deres afgørelser i forhold til valg af det rette tilbud på det rette tidspunkt til den enkelte unge. Vi mener derfor, at som led i en anerkendelse af produktionsskolerne som en nødvendig og ligeværdig anden vej til en ungdomsuddannelse, bør den gældende bidragspligt for kommunerne afskaffes. Uddannelse skal koste det samme for kommunen, hvad enten den unge er i gang med en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller er i gang på en produktionsskole. Forslag til ensartet finansiering: Den kommunale bidragspligt for unge på produktionsskolerne afskaffes. 8

9 Hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere unge får en ungdomsuddannelse, samt forslag til ændret lovgivning, der understøtter dette OVERSIGT Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at anerkende produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse: Positiv beskrivelse i loven af produktionsskolerne som en start på eller del af en ungdomsuddannelse. Positiv beskrivelse i loven af målgruppen som unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Forslag til initiativer, der styrker produktionsskolernes målrettethed mod erhvervsuddannelser: Styrkelse af produktionsskoleværkstedernes faciliteter og udstyr, også økonomisk. Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at styrke de elementer, der kan understøtte unge med behov for en længerevarende og fleksibel indsats: Afskaffelse af de nuværende begrænsninger for, hvor længe man kan være ordinær produktionsskoleelev. Mulighed for længerevarende virksomhedspraktik som led i produktionsskoleforløb. Mulighed for længerevarende gensidige kombinationsforløb mellem produktionsskolerne og erhvervsskolerne (herunder gennemførelse af dele af grundforløb på produktionsskolerne). Etablering af mulighed for at alle produktionsskoler kan iværksætte og gennemføre EGU. Forslag til ensartet finansiering: Den kommunale bidragspligt for unge på produktionsskolerne afskaffes. 9

10 10

11 Produktionsskoleforeningen (PSF) Dæmningen 33, 2. tv Vejle Tlf.:

12