Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Transkript

1 Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark og hvordan det er at gå på uddannelse i gymnasierne og du har en række etiske regler som bl.a. er at du må gå når du vil og du behøves ikke at svare på et spørgsmål, hvis du ikke gider. Altså de grundlæggende regler, men det vil ikke Det vil ikke blive et krydsforhør A: Vi bliver ikke pågående. T: Nej okay A: Men vi kan ligeså godt starte. Først vil vi gerne have lidt generelt info. Hvorfor valgte du at starte på gymnasiet? T: Jeg ville gerne ind og læse medicin, det havde jeg allerede besluttet i folkeskolen. A: Ja T: Også tænkte jeg, at jeg ville starte på Greve gymnasium, da det er det,der ligger tættest på. Jeg bor selv lige herover i Greve. A: Ja, så du havde en plan fra starten? T: Ja A: Øhhm, havde du gjort dig andre overvejelser end gymnasiet, altså nogle andre uddannelses steder. Inden du startede? T: Ja, jeg havde overvejet at tage Teknisk Gymnasium i stedet for. Men ellers ikke andet. K: Hvad gjorde skelsættende? altså hvad gjorde at du T: At jeg kunne læse bioteknologi her på Greve gymnasium. Page 1 of 7

2 A og K: Okay A: Øhhm, så har vi, hvad laver dine forældre? Arbejdsmæssigt. T: Min mor er revisor og min far er konsulent i et boligfirma. K: Så de har også gået på gymnasium? T: Min mor har gået på handelsskole min far har ikke. K: Nej okay. A: Hvordan var dine forventninger til dig selv, op til din gymnasietid. Havde du nogle forventninger om at klare dig specielt godt? T: Ja det havde jeg. Jeg havde klaret mig godt i folkeskolen, så jeg ville også klare mig godt i gymnasium håbede jeg. A: Og du levede umiddelbart op til dine forventninger? T: Jahh, nok bedre end forventet. A: Okay K: Hvordan kom det til udtryk? Fordi du fik lavet opgaverne og kom til tiden? T: Jeg tror bare, jeg havde forventet at det var sværere at starte på gymnasiet. K: Okay T: I hvert fald end hvad jeg følte det var eller hvad det er blevet. A: Havde du gjort dig nogenforestillinger om hvordan det ville være at gå på gymnasiet,før du startede? T: Jeg tænkte, at man ville virke lidt mere voksen. A: Ja. T: Når man i stedet for at gå på folkeskolen, men det synes jeg ikke jeg har oplevet det er det samme. K: Hvad med rent fagligt? Vidste du hvad fagene indeholdte? T: Ja det gjorde jeg. A: Var det fordi du havde været her ude, eller hørt om gymnasiet? Page 2 of 7

3 T: Jeg havde været her ude ved åbent hus og så synes jeg vores lærere i folkeskolen havde været god til at fortælle og hvad det var vi skulle lave på gymnasiet. A: Ja okay. Ja du har i virkeligheden lidt svaret på det. Men hvilke forestillinger har du om din fremtid? T: Jeg håber at komme ind på medicinstudiet i København A Ja okay, noget specifikt du vil bruge det til? T: Nej, det ved jeg ikke. A: Nej okay. T: Jeg vil måske blive forsker, men jeg ved det ikke. A: Okay. Er det nogen barrierer eller udfordringer ved at opnå det her? T: Der er gennemsnittet for at komme ind på København, som er rigtig rigtig høj. Det er den største udfordring. K: Og det skaber vel, på en eller anden måde, et pres for dig? T: Ja det gør det. Jeg bliver jo nødt til at tage mig virkelig sammen og få nogle rigtig høje karakterer i alle fag, ellers kan man ikke få så højt gennemsnit. K: Nej okay. A: Hvad har haft indflydelse på dit uddannelses valg? både egne tanker og udefrakommende indtryk? Er der noget der har gjort, at du valgte lige netop det her? T: Jeg tror at der var flere i min folkeskoleklasse, som ville læse medicin også tror jeg, at man blev påvirket den vej. Også tænkte jeg at det var en god ide og det er kun blevet bekræftet. A: Jo. Oplever du, at du har fri mulighed for at vælge uddannelse? T: Ja, det synes jeg. K: Så du har ikke følt at der er andre, som har synes du skulle tage en anden retning og derfor..? T: Nej, det er der ikke. K: Det er dit eget valg? T: Det er mit egen valg A: Har dine forældre store forventninger til dig? Page 3 of 7

4 T: Nej det har de ikke, det er kun mig selv, der har det. A: Fint. Hvordan har du det, med de faglige udfordringer her i gymnasiet? Synes du, at du er god til at tackle dem? T: Ja, det synes jeg. Men det er også nogle gange lidt hårdt. Der er mange udfordringer. A: Er det motivation eller hvordan er det? T: Nej jeg tror det er fordi vi skal have rigtig mange forskellige fag, så der er mange ting man skal sætte sig ind i. A: Føler du, at du opnår nok herude på gymnasiet, når du er her? T: Ja det synes jeg. Men jeg går også i en rigtig faglig stærk klasse, og det hjælper på det. A: Er der noget du synes. Du kan gøre bedre? Det kan både være socialt eller fagligt. T: Lave nogle flere lektier, i stedet for bare at springe dem over nogle gange. K: Og det er fordi du føler at det vil gør det nemmere? T: Det fordi det vil gøre det nemmere at følge med i timerne. Det kan godt ske, at man ikke når at lave alle lektier, også kan man falde lidt bagud i forhold til de andre, når de er rigtig godt med, så kan man godt falde lidt tilbage og ikke selv følge med. A: Jo. Mener du at du har en reel mulighed for at opnå mere? Det jo nemt nok at sige, at man kan gøre mere, men tror du, at du ville kunne det? T: Nej det tror jeg ikke. A: Nej. T: Jeg tror, at jeg gør det bedste jeg kan. A: Ja okay. Hvordan trives du her i gymnasiet? Det måske mere socialt. T: Det synes jeg er meget fint. Jeg synes vi har et meget godt sammenhold i vores klasse. Vi er alle sammen venner og laver en masse ting uden for skolen. A:Søde mennesker? T: Ja. K: Og det fungerer også godt fagligt? T: Ja det gør det. Page 4 of 7

5 K: Kan du fortælle os hvordan din almindelige skoledag ser ud? Det må også godt være i detaljer. T: Vi møder kl. 8, næsten hverdag, der er 2 dage hvor jeg møder kl. 10. Også går vi normalt i skolen til kl. 3 eller 4 for det meste 4. Det er nogle rigtig lange dage. K: Ja. T: Også her i 3.g er det lidt mere specificeret hvad vi har, vi har ikke så mange forskellige fag, i forhold til 2.g hvor vi havde rigtig mange forskellige fag og det har gjort det, en del nemmere, fordi der er færre fag, man skal koncentrerer sig om. K: Men det gør vel også at de fag du har nu, er der ekstra pres på? T: Ja det er der. Vi har rigtig mange bioteknologitimer og matematiktimer. A: Oplevet du nogle gange irritation eller besvær, er der noget der kan genere i løbet af en almindelig skoledag, noget der sker ofte? T: Nej det tror jeg ikke, det kan jeg ikke lige komme i tanke om. Ikke noget der sker ofte i hvert fald. K: Det går fint fra du kommer til du går? T: Ja det synesjeg. A: Når du skal ud og vælge en uddannelse, føler du så at der er et eller andet pres på, at man skal vælge noget bestemt taget i betragtning af det man vælger, skal man arbejde med resten af livet, skaber det et pres? T: Det virker som om, at der er et rigtig stort pres på at man skal vælge rigtig første gang. Man kan ikke tænke over det eller vælge noget andet. Man kan selvfølgelig skifte men, så mister man noget SU. K: Synes du så, at der er for mange valg? T: Ja det synes jeg, der er rigtig mange valg. Jeg tror også at der er rigtig mange uddannelser der handler om det samme, som kunne slås sammen. De er ens men alligevel forskellige. K: Det kan påvirke i en negativ grad? T: Ja. Der er så meget at tænke over og på den ene side virker de ens, men alligevel fører til noget forskelligt. K: Går du så igennem gymnasiet og tænker, den her kunne jeg have valgt og den her? T: Ja det synes jeg. Page 5 of 7

6 A: Har dit forventningspres påvirket dig igennem gymnasietiden? Fx manglende motivation. T: Hvis det ikke er gået som forventet,har det ført til manglende motivation? A: Ja. T: Jeg havde så stort pres, at jeg følte at jeg bliver nødt til tage mig sammen, hvis jeg skal klare det, til min egne forventninger. A: Har uddannelses-og arbejdsvalgene skabt et unødigt pres? Overstiger det på noget punkt? T: Selvfølgelig har det skabt et pres, men det er ikke noget jeg går og tænker over hele tiden.det er kun når vi hører om det eller skal til at vælge, eller når vi har studievejledning. A: Så det genere dig ikke i længere perioder? T: Det gør det ikke. K: Det er typisk kun i perioder? T: Ja, når vi lige hører om det og begynder at snakke om det i klassen, så får man et lille pres, men det forsvinder igen. A: Har du på noget tid i løbet af gymnasiet, med alle de her ting, som vi har snakket om i bagtankerne, ville du definere dig selv som stresset på noget punkt? T: Ja det synes jeg. Vi har mange afleveringer, især lige her til sidst, hvor vi er startet på slutspurten. A: Ja. T: Der har vi rigtig mange afleveringer og mange lektier og mange ting vi skal nå, inden vi er færdige. A: Hvordan kommer det til udtryk? Både tankemæssigt og fysisk. T: At jeg ikke når det hele? Jeg bliver sur når jeg ikke når det, irriterede over jeg ikke kan nå det hele på en gang. K: Og hvad med rent fysisk? A: Det kunne f.eks. være noget som træthed? T: Ja jeg er træt, det må man sige. A: Nu hvor vi snakker om stress, har der så været tiltaget på nogle tidspunkter? Har det været nogen perioder hvor der er slemmere end før? Page 6 of 7

7 T: Tiden op til SRP, der var man stresset, der var mange ting. Ellers synes jeg det var faktisk værre i 2.G end 3.G. K: Der var det mere længere varende? T: Ja. A: Og det var som følge af skolemæssige ting og ikke personlige ting? T: Nej det var skolemæssige ting, der har presset. K: Har du nogensinde følt, at det var simpelthen for meget og røget ned i kulkælderen? T: Nej. K. Det var altid i lige den her periode? T: Ja, det har ført til at jeg skal spring nogle ting over. Men har nået det vigtigste. Har aldrig følt mig så presset, at jeg var i virkelig problemer. A: Tror du, at hvis det tiltager sådan nogle af de her situationer, at du reelt vil blive stresset? T: Ja det kunne det nok godt. Nu skal vi til at trække eksaminer og efter hvad der bliver trækket, kan det godt føre til at jeg bliver en lille smule stresset. Hvis nu jeg trækker matematik, hvor der er rigtig meget, som skal genlæses. K: Men du ville ikke betegne dig som sygdomsmæssigt stress efter de situationer du har fortalt om? T: Nej det har jeg aldrig haft. A: Jeg har ikke mere. K: Næ. A: Det var det. Page 7 of 7