Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater

Transkript

1 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater December / 16

2 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 5 Konventionelle bedrifter med køer... 5 Konventionelle bedrifter med mellem køer... 6 Økologiske bedrifter med køer... 7 PROGNOSERESULTATER FOR DEN BEDSTE TREDJEDEL AF BEDRIFTERNE... 8 INVESTERING OG GÆLD... 9 FØLSOMHEDSBEREGNINGER Bilag 1: Prisforventninger og forudsætninger Bilag 2. Datamateriale og definitioner / 16

3 SAMMENDRAG Efter fem år med lav indtjening har malkekvægbedrifterne endelig udsigt til en markant fremgang i indtjeningen i Således forventes et driftsresultat på kr. på de mindre konventionelle bedrifter ( køer) henholdsvis kr. på de større konventionelle bedrifter ( køer) i Fremgangen skyldes først og fremmest en markant fremgang i mælkeprisen i løbet af Med de seneste stigninger i mælkeprisen ultimo september og oktober har prisen målt nominelt sat ny rekord (3,15 kr. pr. kg). Den stærkt stigende mælkepris gavner også de økologiske bedrifter, som har udsigt til et driftsresultat på kr. i Den fortsatte store spredning i bedrifternes driftsresultat betyder imidlertid også, at den bedste tredjedel af bedrifterne har udsigt til endnu bedre resultater. Således forventes driftsresultatet på disse bedrifter at blive 1,081 mio. kr. (konventionelle bedrifter med køer.); 1,913 mio. kr. (konventionelle bedrifter med køer) og 1,066 mio. kr. (økologiske bedrifter med køer) i Den markante fremgang giver de bedste bedrifter mulighed for at investere i en udvidelse af produktionen, mens bedrifter med mindre gode resultater får mulighed for at afdrage på den dyreste del af gælden. De høje priser betyder, at det er blevet endnu mere vigtigt at fokusere på at forbedre performance Udsigterne for 2014 tegner på nuværende tidspunkt også positive. Det skyldes, at mælkeprisen i 2014 antages at kunne fastholdes på omtrent det samme niveau som i Samtidig antages mindre fald i foderpriserne og et fortsat lavt renteniveau. Udsigterne for 2014 skal tolkes med varsomhed, idet udbuddet af mælk er følsomt overfor ændringer i vejrforholdene ligesom få store aktører ikke mindst Kina - præger efterspørgslen. Lige nu er efterspørgslen stærk, og selvom produktionen stiger i verden i øjeblikket, forventer analytikere ikke, at der kommer balance mellem udbud og efterspørgsel før hen på året i Prognosen forudsætter et fald i mælkeprisen fra det nuværende høje niveau, men om de indlagte fald i mælkeprisen er tilstrækkelige er usikkert. Der er ikke lavet prognose for Det skyldes, at det generelt er umuligt at forudse udviklingen i mælkeprisen så langt frem i tiden. Dertil er dynamikken på markedet for stor. Derudover er der yderlig usikkerhed omkring udviklingen i mælkeprisen i 2015, som følge af, at kvotereguleringen af mælkeproduktionen i EU ophører. Afviklingen af kvotesystemet kan få mælkeproduktionen til at stige i de lande, som i dag udnytter eller er meget tæt på at udnytte mælkekvoten. Til disse hører blandt andre Danmark Driftsresultat, kr Alle kvægbrug Konv køer Konv køer Øko køer Figur 1. Driftsresultat for alle malkekvægbedrifter (økologiske og konventionelle) samt for økologiske og konventionelle mindre bedrifter ( køer), konventionelle store bedrifter ( køer) i 2012 og forventninger til 2013 og 2014 KONTAKTPERSONER: Navn Chefkonsulent Susanne Clausen Konsulent Jannik Toft Andersen T M E suc@vfl.dk jta@vfl.dk 3 / 16

4 INDLEDNING I forhold til september prognosen 2013 er der sket følgende væsentlige ændringer i forudsætningerne: Mælkeprisen er hævet med 2 øre pr. kg for 2013 og 7 øre pr. kg for Prisen på oksekød er sænket med 35 øre pr. kg i 2013 og 1,01 kr. pr. kg i Prisen på foderbyg er nedjusteret med 3 øre pr. kg i 2013 og 7 øre pr. kg i Prisen på rapskager er hævet med 3 øre i 2013, men prisen på sojaskrå er sænket med 7 øre pr. kg. I 2014 er prisen på sojaskrå sænket med 25 øre pr. kg, mens prisen på rapskager er uændret. Fremgangen i køernes ydelse er hævet fra 0,5% til 1,0% i Renteniveau inkl. rentemarginaler og bidragssatser er hævet en anelse i 2013 og Ovenstående ændringer betyder, at der regnes med et lidt bedre bytteforhold i december prognosen sammenlignet med september prognosen. Prognosen er baseret på vejede 2012 resultater. Kvægbedrifterne opnåede i 2012 et driftsresultat på kr. En væsentlig del af dette resultat ( kr.) skyldtes positive værdiændringer på besætning og beholdninger. I forhold til driftsresultatet i 2012 er der udsigt til et betydeligt bedre resultat i 2013, ikke mindst som følge af en markant højere mælkepris. Udsigterne for 2014 tegner også positive. Det forventes, at mælkeprisen i 2014 vil falde i forhold til det nuværende meget høje niveau, men at prisen i 2014 samlet set vil være en smule over niveauet i Holder prisforudsætningerne, er der også udsigt til gode økonomiske resultater i Forudsætningerne vedrørende mælkeprisen er selvsagt forbundet med usikkerhed, idet udviklingen afhænger af udviklingen i udbud og efterspørgsel. Det nuværende meget høje prisniveau skyldes, at udbuddet var lavt i begyndelsen af 2013, samtidig er efterspørgslen fortsat høj. Det har ført til stigning i priserne på mejeriprodukter og til meget små lagre. Lige nu ser det ud til, at det nuværende høje prisniveau fortsætter ind i 2014 således, at prisen fortsat vil være høj i begyndelsen af De høje priser har ført til, at mælkeproduktionen stiger i store dele af verden i øjeblikket. Derfor forventes det, at der kommer bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i løbet af Det vil samtidig betyde, at der er stor sandsynlighed for, at mælkeprisen vil falde fra sit nuværende meget høje niveau. Hvor meget den vil falde, er imidlertid usikkert. Prognoseresultaterne for 2013 og 2014 inkluderer ikke eventuelle tab på finansielle forretninger. Disse kan forekomme, men er umulige at kvantificere på nuværende tidspunkt. Prognosens resultater for 2013 og 2014 kan derfor være for positive i forhold til de senere realiserede driftsresultater. Prognose for driftsresultat i 2013 og 2014 Kvægprognosen omfatter prognoser for malkekvægbedrifternes driftsresultat i 2013 og Modsat de andre driftsgrene er der ikke lavet prognose for Det skyldes, at det generelt er umuligt at forudse udviklingen i mælkeprisen så langt frem i tiden. Dertil er dynamikken på markedet for stor. Derudover er der yderlig usikkerhed omkring udviklingen i mælkeprisen i 2015, som følge af, at kvotereguleringen af mælkeproduktionen i EU ophører. Afviklingen af kvotesystemet kan få mælkeproduktionen til at stige i de lande, som i dag udnytter, eller er meget tæt på at udnytte mælkekvoten. Til disse hører blandt andre Danmark. 4 / 16

5 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne Konventionelle bedrifter med køer Tabel 1 viser det opnåede driftsresultat i 2012 på konventionelle kvægbedrifter med køer samt prognose for driftsresultatet i 2013 og Tabel 1. Resultatopgørelse i kr. for konventionelle bedrifter med køer * 2014 * Produktion: Årskøer Kg EK mælk pr. årsko kr. Bruttoudbytte Heraf kvæg Stykomkostninger Heraf kvæg Dækningsbidrag Heraf kvæg Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf værdiændringer Likviditet før investeringer * 2014 * Realiserede gev./tab i alt -51?? heraf real. gev./tab gæld -2?? heraf real. gev./tab finansaktiver -49?? Med udsigt til et driftsresultat på kr. i 2013 henholdsvis kr. i 2014 er der, efter nogle økonomisk hårde år, endelig udsigt til pæne driftsresultater på de mindre bedrifter. I forhold til 2012 tegner resultatet til at blive forbedret med kr. Ses der bort fra værdiændringer, er der tale om en forbedring på lige knap kr. I forhold til september prognosen er forventningen til 2013 nedjusteret med kr. Nedjusteringen skyldes forventning om et lidt lavere dækningsbidrag og højere finansieringsomkostninger. Mælkeprisen er opjusteret med 2 øre, mens prisen på korn og sojaskrå er nedjusteret en smule. Alligevel er der et mindre fald i forhold til september prognosen som følge af forventningen om lidt lavere oksekødspriser, som også resulterer i en mindre ændring i værdien af besætningen end forventet i september prognosen. Derudover er finansieringsomkostningerne justeret op som følge af forventning om et lidt højere renteniveau inklusive rentemarginaler og bidragssatser. 5 / 16

6 Forventningerne til 2014 er ligeledes positive, men selvsagt også forbundet med betydelig usikkerhed. Hvis det lykkes at fastholde mælkeprisen på et niveau svarende til knap ti øre over det gennemsnitlige niveau i 2013, og hvis renteniveauet ligeledes forbliver lavt, har bedrifterne med køer udsigt til et driftsresultat på kr. i gennemsnit i Det svarer til en forbedring på kr. i forhold til det forventede 2013 resultat. Konventionelle bedrifter med mellem køer Tabel 2 viser det opnåede driftsresultat i 2012, forventning til 2013 resultaterne samt prognose for driftsresultatet i 2014 på bedrifter med køer. Tabel 2. Resultatopgørelse i kr. for konventionelle bedrifter med køer * 2014 * Produktion: Årskøer Kg EK mælk pr. årsko kr. Bruttoudbytte Heraf kvæg Stykomkostninger Heraf kvæg Dækningsbidrag Heraf kvæg Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf værdiændringer Likviditet før investeringer * 2014 * Realiserede gev./tab i alt -125?? heraf real. gev./tab gæld -23?? heraf real. gev./tab finansaktiver -102?? De store bedrifter opnåede et driftsresultat på kr. i 2012, heraf var kr. imidlertid positive værdiændringer på besætning og beholdninger. Ligesom for de mindre bedrifter er der imidlertid udsigt til en markant forbedring af driftsresultatet i 2013, idet dette ventes at blive på kr. Det svarer til en forbedring på kr. i forhold til Ses der bort fra værdiændringer, bliver forbedringen på kr. I forhold til september prognosen er der tale om en nedjustering på kr.. Årsagen er ligesom for de mindre bedrifter, at oksekødsprisen er justeret ned, og at der som følge deraf ikke er indregnet en positiv 6 / 16

7 værdiændring på besætning. Samtidig regnes der med lidt højere finansieringsomkostninger end i september prognosen. Holder prisforudsætningerne i 2014, er der udsigt til yderligere forbedringer af driftsresultatet således, at dette når op på over 1,1 mio. kr. i gennemsnit. I forhold til prognosen i september er der sket en opjustering af forventningerne med godt kr. Årsagen er forventning om en lidt højere mælkepris og lidt lavere foderomkostninger. Økologiske bedrifter med køer Tabel 3 viser det opnåede driftsresultat i 2012 på økologiske kvægbedrifter med køer og forventningen til driftsresultatet på disse bedrifter i 2013 samt prognose for driftsresultatet i Tabel 3. Resultatopgørelse i kr. for økologiske bedrifter med køer * 2014 * Produktion: Årskøer Kg EK mælk pr. årsko kr. Bruttoudbytte heraf kvæg Stykomkostninger heraf kvæg Dækningsbidrag heraf kvæg Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf værdiændringer Likviditet før investeringer * 2014 * Realiserede gev./tab i alt -82?? heraf real. gev./tab gæld -6?? heraf real. gev./tab finansaktiver -76?? De økologiske bedrifter opnåede et driftsresultat på kr. i 2012, hvoraf kr. var relateret til positive værdiændringer på besætning og beholdninger. Ligesom de konventionelle bedrifter profiterer de økologiske bedrifter også af den stærkt stigende mælkepris i Derudover udgør andelen af hjemavlet foder en større andel af foderrationen på disse bedrifter sammenlignet med de konventionelle bedrifter. De økologiske bedrifter er derfor, sammenlignet med de konventionelle bedrifter, mindre følsomme overfor udsving i priserne på indkøbt foder. Driftsresultatet i 2013 ventes at blive kr. i gennemsnit på de økologiske 7 / 16

8 bedrifter svarende til en forbedring på kr. i forhold til Ses der bort fra værdiændringen, bliver forbedringen fra 2012 til 2013 på kr. I forhold til september prognosen er forventningen til 2014 resultatet nedjusteret med kr. på de økologiske bedrifter. Ligesom for de konventionelle skyldes dette lidt lavere oksekødspriser samt, at finansieringsomkostningerne forventes at blive lidt højere. I 2014 forventes faldende priser på konventionel soja. Dette prisfald forventes ikke indenfor økologisk protein. Det medfører et fald på ca kr. i kraftfoder for de konventionelle mælkeproducenter, som ikke forventes ved de økologiske mælkeproducenter. PROGNOSERESULTATER FOR DEN BEDSTE TREDJEDEL AF BEDRIFTERNE Prognosens resultater præsenteres som et gennemsnit af en størrelsesgruppe. Inden for disse grupper er der særdeles stor spredning i bedrifternes resultater. Således opnåede den bedste tredjedel af bedrifterne markant bedre driftsresultater end gennemsnit af bedrifterne i de enkelte størrelsesgrupper. Forskellen mellem den bedste tredjedel af bedrifterne og gennemsnittet var i 2012: kr. for konventionelle bedrifter køer kr. for konventionelle bedrifter køer kr. for økologiske bedrifter køer Større udbytte kombineret med lavere omkostninger forklarer forskellen, og er i meget høj grad knyttet til den måde, bedriften bliver ledet på. Ser man på forventningen til driftsresultatet i 2013 og 2014 på bedrifterne tilhørende den bedste tredjedel, tegner der sig et endnu lysere billede af indtjeningen i indeværende år og næste år (se figur 2) Driftsresultat, kr Konv køer Konv køer Øko køer Figur 2. Prognose for driftsresultatet på den bedste tredjedel af bedrifterne. Den høje mælkepris i 2013, og forventningen om en fortsat høj mælkepris i 2014 gavner selvsagt også den bedste tredjedel af bedrifterne. Således har den bedste tredjedel af de konventionelle bedrifter med køer udsigt til et driftsresultat på 1,081 mio. kr. i 2013 henholdsvis 1,266 mio.kr. i 2014, mens de store bedrifter ( køer) har udsigt til et resultat på 1,913 mio. kr. i 2013 og 2,360 mio. kr. i Endelig har de 8 / 16

9 økologiske bedrifter ligeledes udsigt til pæne driftsresultater på henholdsvis 1,066 kr. (2013) og 1,183 kr. (2014). Det er værd at bemærke, at også blandt bedrifterne tilhørende den bedste tredjedel er der meget stor forskel i de opnåede driftsresultat. Dette varierede således i 2012: Fra kr. til kr. (konventionel fra køer) Fra kr. til kr. (konventionel fra køer) Fra kr. til kr. (økologiske bedrifter fra køer) Variationen bliver beregnet på baggrund af et gennemsnit af de ti bedrifter i hver gruppe, der henholdsvis ligger omkring 66 % fraktilen og 99 %. Variationen vidner om, at selv blandt den bedste tredjedel af bedrifterne er der gode muligheder for at forbedre resultaterne yderligere. INVESTERING OG GÆLD Investeringerne blandt de konventionelle producenter faldt fra 2011 til 2012, mens de steg lidt for de økologiske bedrifter. For begge produktionsgrene ventes der i prognoseperioden et investeringsniveau, der svarer til de driftsmæssige afskrivninger. Selvom der er udsigt til fremgang i indtjeningen i 2013, vil dette næppe føre til en generelt nemmere adgang til kapital, og investeringerne forventes i høj grad at blive finansieret med egne midler. Investeringerne i prognose perioden vil typisk have karakter af nødvendig udskiftning af nedslidt driftsmateriel og staldinventar. Gælden målt pr. ko ventes at falde med kr. frem mod 2014 på de konventionelle bedrifter og med ca kr. på de økologiske bedrifter med køer. Tabel 4. Gældsforholdene på gennemsnitsbedrifterne i 2012 Konventionel køer Konventionel køer Økologisk køer Antal årskøer/antal ha 123 køer/122 ha 280 køer/225 ha 121 køer/167 ha Gæld i alt, kr Gæld pr. ko, kr Gældsprocent 73 % 90 % 71 % Tabel 5. Gældsforholdene på bedste tredjedel i 2012 Konventionel køer Konventionel køer Økologisk køer Antal årskøer/antal ha 124 køer/131 ha 283 køer/240 ha 118 køer/172 ha Gæld i alt, kr Gæld pr. ko, kr Gældsprocent 60 % 76 % 57 % 9 / 16

10 FØLSOMHEDSBEREGNINGER I forhold til tidligere prognoser er der denne gang valgt at se på den økonomiske betydning af ændringer i priserne indenfor et øvre henholdsvis nedre spænd i prisen på mælk og foder samt renteniveau. Tabel 6 viser de økonomiske konsekvenser af ændringerne indenfor disse prisspænd for prognoseresultatet i 2014 for konventionelle bedrifter med køer. Tabel 7 viser de tilsvarende konsekvenser for konventionelle bedrifter med køer. Tabel 6. Følsomheden i prognoseresultatet for konventionelle bedrifter med køer Konv årskøer Pris 2014 resultat (1.000 kr.) Ændring (1.000 kr.) Mælkepris høj Afregningspris 2,96 kr. pr. kg Mælkepris lav Afregningspris 2,80 kr. pr. kg Foder høj Lav pct. bl. 242 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 268 kr. pr. hkg Foder lav Lav pct. bl. 178 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 299 kr. pr. hkg Renten høj Renten op med 0,3 procentpoint Renten lav Renten ned med 0,2 procentpoint Tabel 7. Følsomheden i prognoseresultatet for konventionelle bedrifter med køer Konv årskøer Pris 2014 resultat (1.000 kr.) Ændring (1.000 kr.) Mælkepris høj Afregningspris 2,96 kr. pr. kg Mælkepris lav Afregningspris 2,80 kr. pr. kg Foder høj Lav pct. bl. 242 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 268 kr. pr. hkg Foder lav Lav pct. bl. 178 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 199 kr. pr. hkg Renten høj Renten op med 0,3 procentpoint Renten lav Renten ned med 0,2 procentpoint OPSAMLING Efter 5 år med lav indtjening har malkekvægbedrifterne endelig udsigt til en markant fremgang i driftsresultatet i 2013 først og fremmest som følge af en stærkt stigende mælkepris i løbet af Samtidig er renteniveauet fortsat lavt, hvilket selvsagt også har en positiv indflydelse på resultatet. Prognose for 2014 er ligeledes positiv og holder forudsætningerne, er der udsigt til yderligere fremgang i driftsresultatet. Prognosen for 2014 er imidlertid forbundet med noget større usikkerhed, hvorfor resultaterne skal tolkes derefter. Lige nu ser det dog ud til, at mælkeprisen kan forblive på et højt niveau i starten af 2014, og at en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel først sker hen på året. Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at mælkeprisen vil falde fra sit nuværende meget høje niveau. 10 / 16

11 Bilag 1: Prisforventninger og forudsætninger Prognosen for år bygger på forudsætningerne gengivet i Tabel 1. Tabel 1: Prisforventninger** * 2014* 2015* Bytteforhold Hele landbruget Mælkeproducenter Svineproducenter Planteproducenter Mælkeproduktion Mælkepris (kr./kg. standard mælk) 2,10 2,37 2,64 2,54 2,88 2, Mælkepris (kr./kg. økologisk) 2,71 2,97 3,22 3,09 3,43 3, Mælkeydelse pr. ko (stigning i pct. pa.) 1,00 1,00-1,00 1,00 1,00 1, Oksekødproduktion Oksekød ældre køer ( ) 12,50 13,65 16,54 20,46 20,77 20,03 20,48 Svineproduktion Svinekød (kr./kg.) 9,33 9,83 10,68 11,85 11,94 12,11 11,55 30 kg beregnet smågris (kr./stk.) kg beregnet smågris (kr./stk.) Grise pr. årsso 27,5 28,1 28,8 29,6 30,2 30,8 31,4 Planteproduktion Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg (kr./hkg.) Maltbyg (kr./hkg.) Raps (kr./hkg.) Kartofler, konsum (kr./hkg.) Foder mv. Soyaskrå (kr./hkg.) Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg Rapsskrå (kr./hkg.) Gødning (indeks) Dieselolie (øre/l) * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Prisprognosen udtrykker forventningerne til den gennemsnitligt handlede pris for alle mængder; spot, kontrakt og internt på bedrifterne. ** Priserne er plus efterbetaling og minus diverse produktionsafgifter. Prognosen for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og en meget usikker konjunktursituation. Prognosen for 2015 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, herunder pejlinger fra FAO/OECD s forventede prisbevægelser og er udelukkende at betragte som retningsgivende. 11 / 16

12 Salgspriser Kornpriserne holder sig nogenlunde i ro, og der forventes ikke væsentlige forskydninger i den nærmeste fremtid. Hvedeprisen forventes på samme niveau i 2014, som i slutnignen af 2013 dog med et svagt fald i høsten Der er meget foderbyg på markedet, og bygprisen forventes derfor reduceret til omkring 125 kr. hkg. i første halvdel af Sojaprisen har ligget højt, dog tyder det på, at prisen er under pres nedad. Over 80 pct. af sojamarkederne i Brasilien er tilsået, og såningen skrider hurtigt frem. Kina har annulleret en ordre på tons soja fra USA, så det kunne tyde på, at markedet er mættet. Vi skønner derfor, at sojaprisen i 2014 kommer ned under 300 kr. pr. hkg. Rapsprisen er fortsat under pres, og prisen ventes ikke at komme over 300 kr./hkg. i Prisen på mælk i EU følger verdensmarkedet, som domineres af få store udbydere og få store importører. Det gør verdensmarkedet følsomt overfor disse aktørers ageren. På udbudssiden er produktionen i New Zealand, Australien og Argentina primært græsbaseret, hvilket gør produktionen afhængig af vejrforholdene. I EU og USA er produktionen mere intensiv og følsom overfor ændringer i prisen på indkøbt foder. Mælkeproduktionen faldt i starten af I Europa som følge af et usædvanligt koldt forår, mens tørke var årsag til et markant fald i mælkeproduktionen på New Zealand. Europæerne og amerikanerne spiser flest mejeriprodukter, men forbruget vokser mest i lande, som oplever stor økonomisk vækst - eksempelvis Kina. Den stigende økonomiske vækst giver flere forbrugere mulighed for at købe mejeriprodukter, ligesom forbruget pr. indbygger stiger. Derimod vil efterspørgslen i USA og Europa fortsat være præget af lav til moderat økonomisk vækst i USA og Europa. Da efterspørgslen uden for Europa og Nordamerika fortsat er stærk og lagrene små, har dette medført markante stigninger i mælkeprisen henover året. Produktionen er begyndt at stige, og generelt forventes produktionen at stige i alle de store eksportlande. Det betyder mere mælk på verdensmarkedet i løbet af Det betyder bedre balance på mælkemarkedet i løbet af 2014 og et faldende prisniveau. Prognosen for svinenoteringen er stort set uændret i forhold til prognosen fra september. I 2014 forventes en produktion af svinekød i EU, der ikke vil ligge langt fra niveauet året før. Dermed er der også udsigt til en udvikling i noteringen i 2014, der ikke vil afvige voldsomt fra Til forskel fra 2013 er der dog mulighed for en mere normal vejrsituation i forårsmånederne 2014, som kan danne baggrund for et bedre forårssalg af grillprodukter end året før. Ud over et skuffende salg af grill produkter i foråret 2013 er noteringen i år også blevet negativt påvirket af en styrket euro (og kronekurs) overfor en række eksportvalutaer. Til gengæld har et fald i EU produktionen af svinekød i størrelsesorden 1-2 pct. påvirket priserne positivt i Samlet for 2013 ser den gennemsnitlige notering ud til at lande tæt på niveauet i Prognosen for 2015 er sat ned med 25 øre, hvorved noteringen ventes at ligge 50 øre under niveauet i Købspriser Vedr. afgrødepriser se ovenfor. 12 / 16

13 Det længe ventede prisfald på handelsgødning er indtruffet, og vi forventer, at gødningspriserne falder i både 2014 og 2015, da billige varer bider sig fast i det danske marked. Der er fortsat stor geopolitisk og konjunkturel usikkerhed om energipriserne, som også har stor indflydelse på gødningsprisen. Priserne på reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige pris- og lønudvikling. Vi forventer, at priserne på bekæmpelsesmidler vil stige med knap 10 pct. i løbet af 2014 på grund af nye afgifter. Hele afgiftsstigningen slår igennem i løbet af Konjunktur og renter Gennem det meste af 2013 har den globale vækst befundet sig på et stabilt, men ganske moderat niveau et stykke under det langsigtede vækstpotentiale. I løbet af andet halvår har der dog været tegn på vækstafmatning. Hovedscenariet for prognosen er en fortsat svag, men positiv vækst i den globale økonomi i hele prognoseperioden. Og inflation vil fortsat ikke være et tema i denne periode. USA s vækst har gennem året været stigende, men mod slutningen af året er væksten aftaget. Den amerikanske centralbank (FED) stimulerer økonomien med massive likviditetsudpumpninger og nul-renter. Afgørende for, hvornår FED begynder at trappe likviditetsprogrammet ned, bliver i inflationen og ledigheden. Ledigheden skal under 6,5 pct., før likviditetsudpumpningen ophører. I det lys ligger en aftrapning endsige ophør ikke lige om hjørnet, og også de amerikanske renter vil forblive ekstremt lave en rum tid endnu. Kina oplever en styret økonomisk afmatning. Japan derimod har i lighed med USA indledt en voldsom ekspansiv pengepolitik, hvilket har ført til kraftigt stigende vækst. Japan ridder fortsat på bølgen. Siden den Europæiske Centralbank tilkendegav ubegrænset støtte til de kriseramte europæiske lande i august 2012, har situationen på de finansielle markeder været mere stabil. De store rentespænd mellem Tyskland og de sydeuropæiske lande er indsnævret, og det spekulative pres er aftaget. Gældssituationen i euroområdet vil dog sammen med likviditetstilførsler lægge loft over de danske renter. Danmarks favorable makroøkonomiske balancer giver fortsat kronens status som flugtvaluta og sikrer meget lave renter. Der er dog fortsat en række risici, som kan føre til uro på de finansielle markeder. For eksempel konflikter i Mellemøsten og stigende oliepriser, skuffende vækst i Kina samt gældskrisen i Sydeuropa, hvor Grækenland får brug for endnu en hjælpepakke, flere lande fortsat er i recession, og gælden stadig stiger,. Selvom renten allerede er meget lav, kan yderligere rentenedsættelser fra den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank ikke helt udelukkes. En rentestigning fra ECB og dermed også Nationalbanken vil dog næppe finde sted i 2014 eller Tabellen viser, hvilke renteforudsætninger prognosen bygger på. Tabel 2: Renter inkl. bidrag mv * 2014* 2015* Realkredit, fast, dkr. 5,31 5,16 4,78 4,83 4,98 5,13 Realkredit, flex, dkr. 2,59 2,41 2,11 1,85 1,92 2,13 Realkredit, flex, euro 1,87 2,21 1,95 1,67 1,74 1,95 Finanslån, valuta 4,86 5,37 5,86 5,80 5,87 5,98 Kassekredit, dkr. 6,50 7,04 7,42 7,46 7,53 7,64 Banklån, dkr 5,67 5,72 5,97 5,92 6,12 6,22 13 / 16

14 Bilag 2. Datamateriale og definitioner Datamateriale Udarbejdelsen af prognosen sker ud fra historiske regnskabsresultater samt forventede ændringer i produktion, effektivitet, købs- og salgspriser, investeringer og finansielle forhold mv. Prognosen er baseret på de endelige vejede 2012 regnskabsresultater fra økonomidatabasen. Regnskabsresultaterne er repræsentative for de enkelte grupper af mælkekvægbrug, der indgår i denne prognose, idet de er vejet op til i henhold til Danmarks Statistisk landbrugstælling fra I 2012 resultater indgik regnskaber fra heltids mælkeproducenter (økologer som konventionelle). Disse blev vejet op til bedrifter. I gruppen med konventionelle heltidstids mælkeproducenter med årskøer indgår der 711 regnskaber. Disse er vejet op til bedrifter. I gruppen med økologiske heltidstids mælkeproducenter med årskøer indgår der 130 regnskaber. Disse er vejet op til 175 bedrifter. I gruppen med konventionelle heltidstids mælkeproducenter med årskøer indgår der 183 regnskaber. Disse er vejet op til 265 bedrifter. Indkomstprognoserne for er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s økonomidatabase for 2012 samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår ovenfor. Et heltidsbrug er defineret som et brug, hvor årets produktion kræver en arbejdsindsats, der er på mindst normtimer. Klassifikationen af mælkekvæg er baseret på EU s standarder om dette. Grundprincippet er at mindst 50 % af omsætningen skal komme fra kvæg- og grovfoderproduktion. Derudover skal mindst 50 % af omsætning fra kvæg stamme fra mælkeproduktion. Bedrifterne, der indgår, skal være på mindst 10 ha, eller værdien af et standardoutput (omsætning) skal være på mindst euro. Årsrapporten skal derudover indeholde privatøkonomiske data. Kun kalenderårsbedrifter indgår i 2012 resultaterne. For at være defineret som et landbrug skal mindst halvdelen af omsætningen stamme fra landbrugsproduktionen. Definitioner Alle bedrifter: Inkluderer alle bedrifter over 10 ha eller med et standardoutput over euro. Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til produktionsapparatets størrelse. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo. Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo. Årets resultat: Driftsresultat plus nettoindtjening uden for landbruget. Likviditet før investeringer: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger. Likviditetsoverskud/-behov: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger minus faktiske investeringer. 14 / 16

15 Afkast af investeret kapital: (Resultat af primær drift plus EU-støtte plus anden virksomhed plus nettoforpagtning minus ejerløn) divideret med (nettorentebærende gæld plus egenkapital (investeret kapital)). Indtil juni 2013 har Afkastningsgrad og Lønningsevne været anvendt til at vise indtjeningsevnen i landbruget. Disse erstattes nu af Afkast af investeret kapital, da dette nøgletal giver bedre overensstemmelse mellem det afkast, der måles, og den kapitalindsats, afkastet måles i forhold til. Derudover medtages kun den del af kapitalen i nævneren, som kræver et afkast den forpligtende kapital - dvs. nettorentebærende gæld og egenkapitalen. For det tredje er der bedre sammenlignelighed over til virksomheder i andre brancher. Afkast af investeret kapital giver således samlet set et godt billede af landbrugets evne til at forrente den indsatte kapital. Bytteforhold Bytteforholdet beskriver udviklingen i producenternes salgspriser i forhold til deres købspriser. Der tages udgangspunkt i gennemsnittet af de månedlige observationer i årene , som angives med indeks 100. En værdi over 100 betyder, at bytteforholdet er bedre end gennemsnittet af og vice versa. ø Indeksene for salgs- og købspriserne er vægtede ud fra de enkelte salgsprodukters og omkostningsarters gennemsnitlige andel i årene af henholdsvis den samlede omsætning og de samlede omkostninger. Der er kun medtaget indtægter og omkostninger, der er en del af resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte. Udviklingen i renteniveauet påvirker således ikke bytteforholdet. 15 / 16

16