Fremtid VIA uddannelse

Transkript

1 Fremtid VIA uddannelse Møde med KKR den 8. november % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020! 1

2 FAKTA OM VIA Danmarks største professionshøjskole Ca STÅ Ca ansatte 26 adresser Flere uddannelsesniveauer MVU, KVU og HF 8 campusser 2

3 VIA TILBYDER Professionsbacheloruddannelser Korte videregående uddannelser Ungdomsuddannelser Videreuddannelser Kurser og konferencer REGIONENS UDDANNELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER Samarbejdet mellem kommuner og uddannelser i nord, syd, øst og vest til gavn for hele regionen fordrer: Visionær balance mellem langsigtede udviklings- og uddannelsesbehov og nødvendige budgetprioriteringer Løbende tilpasning: Ny regering, nyt ministerium og nye veje vi kender ikke helt dagsordenen Få viden i spil: Det regionale udviklingsbehov for anvendt forskning på alle uddannelses niveauer, hvor fundamentet er en sammenhæng mellem praksis, udvikling, uddannelse, innovation og forskning, der supplerer den traditionelle forskningsforståelse. 3

4 SAMARBEJDET OM UDDANNELSERNE Der er tale om et samarbejde, der finder sted i mange sammenhænge og fora fx i forbindelse med partnerskabsaftaler, i regi af uddannelsesudvalg og ved bidrag til udtalelser i forbindelse med akkreditering mv. Vi skal fremme kompetencerne i professioner, brancher og erhverv ved at tilpasse udbuddet af uddannelsespladser både i omfang og i lokalisering, fx i forlængelse af samarbejdet mellem RM, KKR, FTF og VIA om regional strategi for velfærdsuddannelserne justere uddannelser udvikle nye uddannelser sikre praktikpladser og en hensigtsmæssig dimensionering sikre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde SAMARBEJDET OM VIDENGRUNDLAGET Vi skal fremme erhvervsudviklingen så den er gearet til vækst og velfærd ved at gå sammen om forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter udvikling og anvendelse af digitale og teknologiske muligheder karriereplanlægning for medarbejdere og studerende udvikling af medarbejdere og studerendes professions- og tværprofessionelle kompetencer internationalisering ti i af arbejdspladserne, d medarbejdere og studerende udvikling af tværsektorielle organisations- og samarbejdsmodeller, fx for det offentlige og private samarbejde om anvendelse af ny teknologi Livslang læring! 4

5 HØJSKOLER OG VIDEREUDDANNELSE Pædagogisk-Socialfaglig Højskole Sundhedsfaglig Højskole Teknisk-Merkantil Højskole Højskolen for Design, Animation, Media and Business Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling UDFORDRINGERNE FOR VIDEREUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING Vilkårene omkring efter og videreuddannelse ændrer sig markant i de kommende år, og VIA forventer en vis afmatning, selv om der er store behov for kompetenceudvikling (især velfærdsprofessionerne) f Stort behov for rotationsprojekter, der giver dimittender mulighed for at få erhvervserfaring og giver færdiguddannede mulighed for opkvalificering VIA har nu partnerskaber om efter og videreuddannelse med alle kommuner i Midtjylland, bortset fra Aarhus og Samsø og søger at videreudvikle den tætte kontakt til kommunale beslutningstagere inden for kompetenceudvikling for professionsuddannede Skræddersyede forløb aftalt mellem kommune(r) og VIA giver den bedste effekt for brugere og rekvirenter VIA forventer et langt større udbud af netbaserede moduler og kurser med henblik på at øge fleksibilitet og reducere omkostninger for brugerne 5

6 PÆDAGOGISK-SOCIALFAGLIGE UDDANNELSER Lærer Pædagog Pædagogisk assistent Socialrådgiver Administrationsbachelor Kristendom, kultur og kommunikation HF i Nr. Nissum UDFORDRINGERNE FOR PÆDAGOGISKE OG SOCIALFAGLIGE PROFESSIONER Der er behov for at sikre tidssvarende og relevante uddannelser, det handler om: 1. Styrkelse af samarbejdet med aftagerne om udvikling af uddannelserne, om at tilpasse udbuddet af uddannelsespladser både i omfang og i lokalisering, om nye uddannelser, om praktikpladser mv. 2. Løbende og visionær udvikling af uddannelserne med professioner og aftagere, hvor revision af uddannelserne sker ved at a. Iagttage og udfordre professionernes udvikling og udviklingsbehov b. Iagttage g og tilpasse uddannelsesstrukturen 3. Implementering af nye undervisningsformer og didaktiske principper, der sikrer udvikling af de studerendes professionskompetencer og udbyder tidssvarende uddannelser, herunder netbaserede og fleksible uddannelsestilbud 4. At arbejde tværprofessionelt i uddannelserne og med andre uddannelser. 6

7 SUNDHEDSUDDANNELSER Bandagist Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring- og sundhed Fysioterapeut Global Nutrition and Health Master i sygepleje Psykomotorisk terapeut Sygeplejerske UDFORDRINGERNE FOR SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONER Der er behov for at styrke uddannelser og professioner inden for de sundhedsfaglige professioner, det handler om: 1. Sundhedsteknologiske løsninger vinder frem - både som velfærdsteknologi og telemedicin. Det fordrer en stærkere inddragelse af sundhedsteknologi i uddannelserne. 2. Behov for nye samarbejds- og organisationsformer. Der er generelt et øget behov for såvel et velfungerende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde mellem aktørerne i det danske sundhedsvæsen som udvikling af nye ledelses- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. 3. Nye modeller for sundhedsydelserne - en ændret forståelse af forholdet mellem brugere af sundhedsvæsenet og de sundhedsprofessionelle udøvere kræver nye modeller for sundhedsydelserne. Konsekvens: de sundhedsprofessionelle vil skulle påtage sig andre roller i forhold til andet sundhedspersonale - f.eks. social- og sundhedsassistenter - og i forhold til borgere/patienter i relation til egen sundhed. 7

8 TEKNISK-MERKANTILE UDDANNELSER Adgangskursus Byggetekniker Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Civil Engineering Constructing Architect Global Business Engineering International Sales and Marketing Management ICT Engineering Kort- og landmålingstekniker Markedsføringsøkonom TEKNISK-MERKANTILE UDDANNELSER Marketing Management Maskiningeniør Mechanical Engineering Produktionsteknolog Produktudvikling og Teknisk Integration Value Chain Management 8

9 UDFORDRINGERNE FOR TEKNISKE OG MERKANTILE ERHVERV Der er behov for at fremme erhvervsudviklingen og det teknisk-merkantile uddannelsesbehov i hele regionen, det handler om: Videreudvikling af samarbejdet med erhvervsvirksomheder om F&U-projekter, praktikpladsordninger og karriereplanlægning Videreudvikling af samarbejdet med kommuner og regionen omkring erhvervsstrategi, prioritering af fagområder, etablering af projekter mm. Styrkelse af eksisterende og nye uddannelser samt spidskompetencer inden for bl.a. bæredygtigt byggeri, jordvarme, sundhedsteknologiske løsninger til plejesektor, værdikædeoptimering og globaliseringsprocesser. DESIGN, ANIMATION, MEDIA AND BUSINESS UDDANNELSER Professionsbachelor i Design og Business Uddannelsen i tekstile fag og formidling Diplomingeniør i Materialeteknologi Karakteranimatoruddannelsen Design and Business Tekstile fag og formidling Designteknolog Beklædningshåndværker 9

10 UDFORDRINGEN FOR KREATIVE ERHVERV Der er behov for at styrke uddannelse og vækstlag inden for de kreative erhverv, det handler om: 1. Stærke og internationale uddannelsesmiljøer i VIA inden for de kreative erhverv (mode og livsstil, animation og medier) som fundament for en strategisk satsning (TEKO og The Animation Workshop) 1. Behov for stærkt partnerskab mellem kommunerne og VIA i hele regionen a. Etablere platform for nye kreative partnerskaber b. Understøtte udvikling af nye uddannelser, kompetenceudvikling samt forskning og udvikling rettet mod de kreative erhverv c. Udvikle next practice -erhvervsfremmemodeller rettet mod kreative erhverv 2. Baggrund: Erhvervspolitisk styrke og betydning for regional udvikling (største erhvervsklynge?) 3. Uddannelse og kreative iværksættermiljøer i kommunale / regionale erhvervsstrategier, jf. også initiativerne Aarhus Kulturby 2017, Districts of Creativity, Kreative partnerskaber, Shareplay, studentervæksthuse /incubatormiljøer mv.(ex.: Arsenalet i Viborg). REGERINGENS MÅLSÆTNING FOR % af en ungdomsårgang skal have ungdomsuddannelse 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i % af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse i 2020 flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse gerne som et skridt til en videregående uddannelse forbedre muligheder for at ufaglærte senere i livet kan tage en kompetencegivende uddannelse. 10