færre offentligt ansatte i 2011

Transkript

1 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i Hvis denne overskridelse hentes hjem med tilsvarende besparelser i 2011, vil den finanspolitiske stramning overgå kartoffelkuren i Det offentlige forbrug vil opleve en historisk reduktion på godt 1 pct. i 2011, og de vil bevirke færre offentlige ansatte i af chefanalytiker Martin Madsen 16. november 2010 Analysens hovedkonklusioner Alle økonomer er enige om, at regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 er urealistisk. Nulvæksten er fundamentet i regeringens økonomiske genopretningsplan, men samtidig også et skrøbeligt fundament, som allerede inden planen er trådt i kraft, er eroderet. Alternativet til, at VKO s økonomiske plan ikke hænger sammen, er en historisk kraftig finanspolitisk opstramning i 2011, hvor det offentlige forbrug vil blive reduceret for første gang siden Ifølge De Økonomiske Vismænds efterårsrapport vil den offentlige beskæftigelse falde med personer i 2011, hvis overskridelserne i 2010 modgås med tilsvarende historiske offentlige besparelser i Det er dog lavt sat, da der ikke tages højde for, at nulvækst i sig selv er lig med nedskæringer, når der tages udgangspunkt i Finansministeriets egen langsigtede antagelse om sammenhængen mellem offentlig forbrugsvækst og offentlig beskæftigelse. I så fald ventes færre offentligt ansatte alene i Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil mm@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Regeringens økonomiske plan skrider Alle økonomer er enige om, at regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 er urealistisk i lyset af forbrugsudviklingen i første halvår I figur 1 er vist seks prognosers skøn for den offentlige forbrugsvækst i 2010, der i gennemsnit skønner, at regeringens mål om nulvækst i 2010 overskrides med 1,8 pct. svarende til 9,2 mia. kr. Det fremgår af tabel 1. Man skal dog være opmærksom på, at der kan ligge et slør i tallene for det offentlige forbrug. Ifølge Finansministeriet kan offentlige udgifter til reparation og vedligeholdelse indgå i det offentlige forbrug. Det kan være en forklaring på, hvorfor de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer ikke steg så meget som planlangt, mens det offentlige forbrug er steget mere end planlagt. Tabel 1. Realvækst i 2010 ifølge diverse prognoser i pct. og mia. kr. Realvækst i 2010 pct. Offentligt forbrug i 2010 = Overskridelse i 2010 Mia. kr. Finansministeriet (august) Danske Bank (oktober) 2,4 12,3 DI (oktober) 1,9 9,8 Jyske Bank (september) 1,8 9,8 Nationalbanken (september) 1,8 9,2 Det Økonomiske Råd (oktober) 1,6 8,2 Nordea (september) 1,2 6,2 Overskridelse af regeringens nulvækstmålsætning, gennemsnit af seks prognoser 1,8 9,2 Kilde: AE pba. Finansministeriets Økonomisk Redegørelse (august 2010), Nationalbankens Kvartalsoversigt 3. kvartal (september 2010), Danske Bank, Nordisk økonomi (oktober 2010), DI efterårsprognose 2010 (oktober 2010), Nordea Økonomisk Perspektiv (september 2010), Jyske Bank Dansk Økonomi - 3. kvartal 2010 (september 2010), Det Økonomiske Råd efterår 2010 (oktober 2010). Ifølge et notat fra Finansministeriet den 11. oktober lægges der op til, at overskridelserne i 2010 skal hentes hjem i Men bliver dette tilfældet, er der tale om en historisk kraftig finanspolitisk opstramning i 2011, hvor det offentlige forbrug vil blive reduceret. Det sker samtidig med, at de offentlige investeringer er planlagt at skulle falde med 15 pct. i 2011, og at VKO sætter en række skatter op. Det trækker efterspørgsel ud af økonomien og koster arbejdspladser. Historisk forbrugsfald i 2011, hvis hele overskridelsen i år hentes med besparelser i 2011 Ifølge gennemsnittet af de seks prognoseskøn i tabel 1 vil den offentlige forbrugsvækst i 2010 blive på ca. 1,8 pct. altså 1,8 pct. over VK-regeringens mål om nulvækst. Hvis denne overskridelse i 2010 skal hentes hjem i 2011, vil det offentlige forbrug skulle falde med 1,2 pct., eftersom regeringen planlagde en forbrugsvækst på 0,6 pct. i Faldet i 2011 svarer således til den planlagte realvækst i 2011 på +0,6 pct. fratrukket overskridelsen i 2010 på 1,8 pct. Som det fremgår af figur 1, vil det være et historisk fald i de offentlige forbrug i Hverken under SRregeringen eller VK-regeringen er der sket fald i det reale offentlige forbrug. Man skal tilbage til Jævnfør link til Finansministeriets papir fra den 11. oktober tningsaftalen.ashx 2

3 for overhovedet at se et realt forbrugsfald og helt tilbage til 1984 for at se et større fald, end det som bliver tilfældet, hvis overskridelsen i 2010 hentes hjem med tilsvarende besparelser i Så det må siges at være et i nyere tid historisk fald. Figur 1. Offentlig forbrugsvækst, hvis overskridelse af nulvækstmål i 2010 hentes hjem i 2011 Pct. 4,5 Pct. 4,5 3,0 3, * 11* Årlig realvækst i offentligt forbrug Gnst. SR-regering Gnst. VK-regering - Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Opstramningen i 2011 koster offentlige arbejdspladser Ifølge De Økonomiske Vismænds efterårsrapport vil den offentlige beskæftigelse falde med personer i , når Vismændene forudsætter, at overskridelsen af nulvækstmålsætningen i 2010 hentes med tilsvarende besparelser i De Økonomiske Vismænds forventning til overskridelsen i 2010 på 1,6 pct. ligger dog under gennemsnittet af de seks prognoser, hvor overskridelsen i 2010 er 1,8 pct. Det vil isoleret set tale for, at der ikke kun bliver færre offentligt ansatte i 2011, men færre offentligt ansatte. Samtidig er beskæftigelsesfaldet lavt sat, da det baserer sig på en meget optimistisk antagelse om det offentlige vare- og tjenestekøb. Man skal huske på, at det offentlige forbrug består af både offentlige ansattes lønninger og det offentliges køb af varer og tjenester i den private sektor. Det offentliges køb af varer og tjenester i den private sektor dækker over udgifter til private konsulentydelser, medicin, private hospitaler, vikarer samt generelt øget anvendelse af private leverandører, herunder som led i fritvalgsordninger. Ifølge Finansministeren vil den offentlige beskæftigelse være upåvirket af VKO s plan om tre års kommunal nulvækst. Det baserer finansministeren på, at hele tilpasningen af de offentlige forbrugsudgifter sker i det offentliges køb af varer og tjenester i den private sektor, dvs. køb af private konsulentydelser, medicin, private hospitaler, vikarer mv. skal udgøre en stadig mindre andel af økonomien. Men finansministerens antagelse er et brud på de seneste 25 års tendens i det offentlige vare- og tjenestekøb, 2 Se Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2010 (oktober) side

4 som bare er steget og steget som andel af økonomien. Det fremgår af figur 2, som er en figur i Finansministeriets Konvergensprogram (februar 2010). Historisk er varekøbskvoten steget siden midten af 80 erne (faldet omkring 1984 skal ses i lyset af et rekord stort forbrugsfald, der ikke er set større i Nationalregnskabets periode). Derfor er finansministerens antagelse om, at det nu skal falde, næppe særlig realistisk. Faktisk er antagelsen så urealistisk, at Finansministeriet heller ikke benytter den i sine egne lange fremskrivninger 3. Benytter man det, Finansministeriet med egne ord kalder en neutral antagelse om, at vare- og tjenestekøbskvoten udgør en konstant andel af økonomien, vil kommunal nulvækst betyde, at antallet af kommunalt ansatte skal reduceres med personer frem mod 2013 eller ca personer for hvert år med nulvækst ifølge AE s beregninger 4. Nulvækst er altså lig med nedskæring af personalet med en meget moderat antagelse om væksten i det offentlige vare- og tjenestekøb. Figur 2. Finansministeriet forudsætter at det offentlige varekøb bryder mangeårig stigende trend Kilde: Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2009 (februar 2010) side 106 figur 4.2a. Tillægges de færre offentlige stillinger som følge af regeringen mål om kommunal nulvækst i 2011 til Vismændenes skøn af færre offentligt ansatte i 2011, vurderes det, at for at VKO s økonomiske plan kan hænge sammen, så skal der nedlægges offentlige stillinger i Det fremgår af figur 3. 3 Finansministeriet skriver i sin 2015-plan, teknisk baggrundsrapport (side 46-47, fodnote 5), at der kræves en realvækst i det offentlige forbrug på (0,7 pct. + ¼ pct.) ca. 1 pct. årligt, for at antallet af offentligt ansatte pr. bruger kan være konstant, når den befolkningsmæssige udvikling indregnes. Det kalder Finansministeriet selv et neutralt forløb og forudsætter, at varekøbskvoten er konstant. Der står således: I et neutralt forløb med uændret befolkningssammensætning og uændret beskæftigelse, hvor det nominelle offentlige forbrug udgør en uændret andel af økonomien, varekøbskvoten er konstant, og produktivitetsvæksten i den private sektor udgør 2 pct. om året, opgøres en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,7 pct. om året. Denne realvækst indebærer, at antallet af offentligt ansatte pr. bruger kan være konstant, og realvæksten i varekøbet kan udgøre 2 pct. om året på linje med den forudsatte produktivitetsvækst i den private sektor. I tillæg til denne neutrale realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,7 pct. om året vil der ved forskydninger i befolkningens sammensætning komme et demografisk bidrag til den reale forbrugsvækst. Det demografiske træk udgør i 2015-fremskrivningen ca. ¼ pct. om året i gennemsnit fra 2008 til %20Danmark%202015%20Teknisk%20baggrundsrapport/~/media/Files/Publikationer/2008/Download/Mod_nye_maal_Danmark2015_tekni sk_baggrundsrapport.ashx 4 Jf. AE-analysen (januar 2010) 4

5 I Finansministeriets Konvergensprogram 2008 forventede man, at den offentlige beskæftigelse skulle stige med godt personer om året fra pga. det befolkningsmæssige pres på service fra flere ældre. Hertil kommer tabet af alle de private arbejdspladser, som er konsekvensen af regeringens såkaldte genopretningsaftale. Genopretningsplanen dækker ud over lav vækst i det offentlige forbrug og kommunal nulvækst også aftrapningen af de offentlige investeringer, fastfrysning af progressionsgrænserne i skattesystemet samt en gradvis finansiering af skattereformen. Det vil primært være private job, som mistes bl.a. som følge af reduktionen og skattestigningerne i de offentlige investeringer. Man skal huske på, at de offentlige investeringer udføres af private håndværkere, leverandører, transport- og rådgivningsvirksomheder. Figur 3. Offentlig beskæftigelse, skøn for personer personer Kilde: AE pba. De Økonomiske Vismænd og Finansministeriet. Det forhold, at der skal skæres i den offentlige beskæftigelse, kan nu også ses tydeligt i statistikken over varslede fyringer. Antallet af varslede fyringer i den offentlige sektor er steget kraftigt i forhold til tidligere. I september og oktober var der fyringsvarsler på personer inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. Der er alene i oktober måned 4½ gange så mange varslede offentlige fyringer som samme måned sidste år. Det fremgår af figur 4. 5

6 Figur 4. Varslede fyringer Varslede fyringer varslede fyringer Privat Offentlig Kilde: AE pba. Jobindsats.dk. Historisk stram finanspolitik i 2011 Hvis overskridelserne af det offentlige forbrug i 2010 skal hentes hjem i 2011, vil den finanspolitiske stramning blive på ca. 1,1 pct. i Det vil være en større stramning, end man så med kartoffelkuren i Den finanspolitiske stramning under kartoffelkuren var på 1,0 pct. ifølge Finansministeriet. Det fremgår af figur 5, der viser den ét-årige finanseffekt fra 1980 til Hertil kommer, at udbetalinger af SP og selvpensioneringskonti yderligere bidrager negativt til aktiviteten med 0,3 pct. enheder, som ikke fremgår af figur 5. Alt i alt kan finanspolitikken og SP s samlede aktivitetsvirkning i 2011 derfor trække BNP-væksten ned med ca. 1½ pct. enheder. 6

7 Figur 5. Finanspolitikkens bidrag til BNP-væksten (Et-årig finanseffekt), Pct. enheder Pct. enheder 1,0 1,0 0,5 0,5-0,5-0,5-1,0-1, Kilde: AE pba. Finansministeriet. Den helt store forskel fra midten af 1980 erne til nu er imidlertid, at mens økonomien under kartoffelkuren var overophedet, har den økonomiske vækst endnu ikke bidt sig så meget fast i dag, at det kan betegnes som et selvbærende opsving. De positive væksttal for 1. halvår af 2010 har jo i høj grad været trukket af det offentlige forbrug og andre ekstraordinære forhold, som ikke driver en selvbærende vækst. Endvidere skal opstramningen ses i lyset af, at Finansministeriet vurderer, at der fortsat er et stort negativt outputgab i 2011, hvilket vidner om, at der på nuværende tidspunkt stadig er stor ledig kapacitet i økonomien. Overskridelsen skal hentes hjem, men først når der er rigtigt gang i dansk økonomi AE mener, at overskridelsen skal hentes hjem, men at hente det hele med tilsvarende besparelser i 2011 er for risikabelt ift. at få et selvbærende økonomisk opsving og fremgang i beskæftigelsen. En så historisk kraftigt opstramning af finanspolitikken i 2011 vil dæmpe væksten til næste år, og det er kun lige efter, at dansk økonomi er kommet ud af fryseren og er ved at tø op. AE anbefaler en neutral finanspolitik i 2011 (dvs. en finanseffekt på pct.). Hvis regeringen i 2011 vil tage noget af opstramningen af det offentlige forbrug, så må man kompensere med offentlige investeringer og ikke reducere investeringerne med 13½ pct. i 2011, som ligger i regeringens plan. AE advarer endvidere mod det meget kortsigtede udsagn, som har været fremme i debatten, om at så længe jobnedlæggelserne i den offentlige sektor sker via naturlig afgang, er det ok. For hvis vi samtidigt godt vil have, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, så skyder vi os selv i foden med denne naturlige afgang, da folk, der går på efterløn eller pension, næppe kommer tilbage, når dansk økonomi igen mangler arbejdskraft. Grundlæggende er der et problem ved begrebet naturlig afgang. Undersøgelser har vist, at hvis virksomhederne opfordrer medarbejdere til at blive på arbejdspladsen, så er der en del, som godt kan fortsætte. Samtidig er der i dag ikke en øvre fast pensionsalder. 7