Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt

Transkript

1 Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Ny kræftmedicin er en revolution 18. SEP 2015 PETER ASTRUP PEA@SONDAGSAVISEN.DK En ny kræftbehandling har vist sig at være meget effektiv, og det ser ud til, at den bliver endnu bedre For cirka tre uger siden fik Jørn Søndberg at vide, at han sandsynligvis slet ikke skulle dø alligevel. Det havde ellers ligget i kortene siden 2008, da han fik konstateret knoglemarvskræft, der indtil for kort tid siden slog patienterne ihjel i løbet af få år. Men takket være en ny behandling med immunterapi kunne lægerne ikke finde et eneste spor af Jørns kræftsygdom, da de undersøgte ham for tre uger siden. Sygdommen er tilsyneladende forsvundet.»nu kan jeg alt det, en rask person kan. Jeg kan tage til mit hus i Spanien med min søn og mine to børnebørn,«siger 71-årige Jørn, som dog stadig skal gå til kontrol hver uge. 71-årige Jørn Søndbergs kræftsygdom er helt forsvundet takket være en ny behandling med immunterapi. Foto: Maria Hedegaard Angriber dig, ikke kræften Jørn Søndberg er blevet behandlet med såkaldt immunterapi. Det er en ny behandlingsform, som slet ikke er rettet mod kræftcellerne, men i stedet mod kroppens immunforsvar. Behandlingen omprogrammerer immunforsvaret til at kunne kende forskel på raske celler og kræftceller. Og så kan kroppen selv nedkæmpe sygdommen. Den behandling, som Jørn Søndberg har fået, er netop blevet indført i Danmark.»Vi har oplevet et gennembrud i den seneste tid. Det vil blive mere og mere fremtrædende over de næste år,«siger Inge Marie Svane, professor og overlæge i cancer- og immunterapi på Herlev Hospital. IMMUNTERAPI Immunterapi er en af mange behandlinger, som har været på vej de seneste år. I modsætning til andre eksperimentelle behandlinger er der nu udviklet meget effektive behandlinger mod konkrete kræftsygdomme. Alt tyder på, at der kommer mange flere. Amerikaneren James P. Allison var i 2011 den første, der udviklede et såkaldt antistof, som ikke angreb kræftcellerne direkte, men i stedet påvirkede dele af det almindelige immunforsvar. Det gjorde, at immunforsvaret pludselig opdagede kræftcellerne og dermed kunne ødelægge dem. Immunterapi kan ikke udvikles til at ramme alle kræftsygdomme på én gang. Der skal udvikles en behandling til hver enkelt sygdom. Behandlingen formes efter den individuelle patients dna, og medicinen sprøjtes ind i blodårerne.

2 Det er lige begyndt Helt konkret går lægerne ind og påvirker nogle molekyler i immunforsvaret, så det kan angribe kræftceller. Ifølge Inge Marie Svane er der op mod 100 molekyler, man kan påvirke. Indtil videre har man kun forsøgt sig med to. I første forsøg fik man udviklet en meget effektiv behandling mod modermærkekræft. I anden omgang fik man udviklet effektive behandlinger mod lungekræft og knoglemarvskræft. Ifølge Inge Marie Svane er de imponerende resultater med immunterapi kun i den tidlige fase.»det er et kæmpe, kæmpe felt, der er åbnet for. Det kan simpelthen ikke være rent held, at virkningen har været så stor,«siger hun. Immunterapi har flere andre fordele i forhold til kemoterapi. For det første er bivirkningerne som regel meget mindre. For det andet har man med immunterapi mulighed for at dræbe den allersidste kræftcelle i kroppen. Det kan kemoterapi ikke, fordi den kun angriber kræftceller, som er ved at dele sig. Derfor vil der altid være en lille rest af celler tilbage, som bliver ved med at sprede sig. Derudover virker kemoterapien kun, når patienten bliver behandlet med den. Immunforsvaret vil med immunterapi kunne huske, hvordan man bekæmper kræftceller. Ganske som det kan huske skoldkopper og mæslinger, som man som bekendt kun bliver syg af en enkelt gang. Er det så en decideret kur mod kræft?»det er altid et stort ord at kalde det for en kur. For mange tror jeg, at det kan blive en kur mod deres kræftsygdom. Men der vil altid være patienter, som det ikke virker på,«siger Inge Marie Svane. MIRAKLET FRA USA I USA forsvandt en stor kræftknude fuldstændig fra huden under en kvindes bryst i sommer, efter at den var blevet behandlet med immunterapi i tre uger. Tilbage var kun et hul, hvor svulsten havde været.

3 Myelomatoseforeningens brev til Søndagsavisen den 28. september 2015 Vi har som patientforening fået henvendelse fra flere medlemmer i anledning af graverende fejl i artiklen september: "Ny kræftmedicin er et mirakel. Vi vil bede Søndagsavisen bringe som minimum en rettelse af de faktuelle fejl, som artiklen er behæftet med. Det er også særdeles uheldigt, at artiklen efterlader læseren med det indtryk, at patienten i casen er blevet rask. Dette ville være en verdenssensation, da myelomatose desværre stadig er en uhelbredelig kræftsygdom. Vi har store forhåbninger til immunterapi i de kommende år, men der er ikke, som artiklen hævder, allerede udviklet en effektiv behandling mod knoglemarvskræft. Dansk Myelomatoseforening har 550 medlemmer. For at illustrere, at artiklen har afstedkommet af falske forhåbninger hos rigtig mange af jeres læsere, er her uddrag af et brev, vi har modtaget fra et medlem, som er pårørende til en patient med myelomatose: "Hvert år diagnosticeres 300 danskere med myelomatose. Ca 2000 personer lever med sygdommen, hvis de nydiagnosticerede har et netværk svarende til vores, bliver mindst mennesker berørt årligt. Vi har 5 børn, 4 svigerbørn og 9 børnebørn. Min mand har 3 søskende med ægtefæller, 7 nevøer med familier. Alle er berørt. Alle vores venner og bekendte er berørte. I vores nærmeste familie og vennekreds er mere end 50 mennesker berørt af min mands sygdom. Da Søndagsavisen i en artikel den august 2015 under overskriften Ny kræftmedicin er en revolution bekendtgjorde, at en patient med myelomatose efter behandling var blevet rask (Billedtekst: 71-årige Jørn Søndbergs kræftsygdom er helt forsvundet takket være en ny behandling med immunterapi), åndede mindst 50 personer i vores familie og omgangskreds lettet op. Min mand kunne blive rask!" Men artiklen har grundlæggende det problem, at den er mangelfuldt researchet og faktatjekket. Hermed en oversigt over de faktuelle fejl, som også overlæge Torben Plesner i Vejle kan stå inde for: 1. Patienten i casen lider af myelomatose/knoglemarvscancer, en desværre uhelbredelig kræftsygdom. Og dog fremstår det, som om patienten har modtaget en behandling, der har gjort ham rask. Dette er desværre ikke muligt. Hans sygdom er slået ned, dvs. han er i remission, men dette kan også opnås ved kemoterapi, stamcelletransplantation og behandling med andre stoffer, der ikke er kemoterapi. Og sygdommen vil blusse op igen, det er blot et spørgsmål om tid. Det er ikke det indtryk, artiklen efterlader. 2. Der findes grundlæggende 4 former for immunterapi mod kræft: Antistofbehandling, cytokiner, kræftvacciner og celleterapier (t-celleterapi og dendritcelle-terapi). Patienten i casen er behandlet med et antistof, Elotuzomab, af hæmatolog Torben Plesner i Vejle. Men i stedet for at interviewe behandlende læge, har journalisten valgt at interviewe ekspert i immunterapi Inge Marie Svane, Herlev Hospital. Hun udtaler sig imidlertid om sin egen forskning i celleterapi, altså en helt anden og potentielt kurativ form for immunterapi, end den patienten i casen har modtaget.

4 3. Det er ikke korrekt, at der i dag findes en effektiv behandling mod knoglemarvskræft. Der findes celleterapi rettet mod modermærkekræft og lungekræft. Endnu ikke mod myelomatose. Ved University of Pennsylvania ser det allerførste fase 1 forsøg med t-celleterapi mod myelomatose dog meget lovende ud. Men det er ikke noget, vi endnu har forsøg med i Danmark. Og slet ikke behandling! 4. Antistofferne Elotuzumab og Daratumumab mod myelomatose er endnu ikke godkendt til behandling i Danmark uden for kliniske forsøg. Det er altså ikke korrekt, at behandlingen som patienten i casen har modtaget, netop er blevet indført i Danmark, som der står i artiklen. Antistofferne forventes godkendt i EU inden for 6-12 måneder. Herefter starter så den danske godkendelsesprocedure. Vi imødeser en rettelse på synlig placering snarest. Mens vi har sympati for ønsket om at bringe en god historie om helbredelse af kræft, mener vi ikke, at læserne (hverken vores medlemmer og deres netværk eller Søndagsavisens læsere generelt) er tjent med at få bibragt forkerte oplysninger og falske håb. Med venlig hilsen, Dansk Myelomatoseforening Torben Plesners kommentarer til foreningens kritik: Jeg er helt enig i den rejste kritik af artiklen. Patienten er behandlet hos mig, og jeg har svaret på spørgsmål fra journalisten, men jeg har ikke set eller godkendt artiklen før den gik i trykken. Mange hilsener, Torben Plesner Jounalistens svar den 28. september 2015 Jeg er blevet meget ked af at læse din mail og vil gerne undskylde dybt for, at min artikel har givet nogle det indtryk, at en kur for deres sygdom var nært forestående. Min mor er selv uhelbredeligt syg af kræft og det ville være en ulykke for os i den nærmeste familie, hvis vi pludselig troede, at hun kunne helbredes og så alligevel ikke kunne. Jeg forsikrer for, at det aldrig har været min mening, at det skulle kunne forstås således. Jeg kan godt se, at man får det indtryk, når jeg nu læser artiklen igen. Jørn Søndberg brugte selv de ord overfor mig, at hans sygdom var forsvundet. Han nævnte, som jeg skriver, også, at han skulle gå til kontrol fortsat. Han sagde desuden, at lægerne "ikke lovede" ham, at hans sygdom ikke ville vende tilbage. Jeg mente faktisk, at jeg havde skrevet, at lægerne ikke ville erklære ham rask, men af årsager jeg ikke kan forklare endnu, så er det ulykkeligvis ikke med i artiklen. Hele min hensigt med artiklen var at gøre opmærksom på den positive udvikling, der har været indenfor immunterapi her på det seneste. Ikke at sætte fokus på en enkelt sygdom. Men den nye behandling indenfor knoglemarvskræft blev vores "anledning" til at skrive om det i en mere bred sammenhæng.

5 Ideen fik vi fra et pressebureau udefra, som desværre har givet os forkerte oplysninger om, at den nye behandling ville være tilgængelig for danske patienter den 20. juli i år. Vi fik informationerne den 6. juli, men grundet sommerferien kunne vi ikke lave den før senere hen og artiklen blev så først produceret nu. Jeg ringede til Torben Plesner, som jeg var blevet oplyst kunne fortælle bredt om immunterapi for talrige kræftsygdomme. Han kunne dog kun fortælle om knoglemarvskræft, hvorfor jeg i stedet ringede til Inge Marie Svane, som jeg også havde modtaget oplysninger på fra samme bureau. Hun fortalte bredt om emnet - og Jørn Søndberg fortalte lykkeligt om sit forløb. Han talte som en rask mand. På det tidspunkt hang det rigtigt godt sammen for mig. Jeg burde have tjekket mine oplysninger bedre. Det beklager jeg. Jeg kan leve med, at jeg laver fejl i ny og næ. Det gør mig irriteret på mig selv, men man skal ikke gå igennem livet med en nul-fejls politik. Men jeg er dybt ulykkelig over, at min fejl har forvoldt sorg og smerte for kræftpatienter og deres pårørende. Du må gerne bringe min helhjertede undskyldning videre til dem. Mange venlige hilsner Peter Astrup Journalist SøndagsAvisen Fra Søndagsvisen den Som det fremgår af mail fra Peter Astrup er det nu klarlagt, at vi har begået en alvorlig fejl, og vi bringer derfor naturligvis en rettelse i denne uges udgave. Vi arbejder lige nu på den præcise ordlyd, men du får lige en kopi i morgen. Vil du videregive en beklagelse til dine medlemmer af, at vi har leveret en artikel, som ikke lever op til den journalistiske professionalisme, som man med rette burde kunne forvente i vores avis. Jeg beklager i den sammenhæng, at vi har givet falsk optimisme til dine medlemmer og deres pårørende Med venlig hilsen Arne Ullum Media Direktør

6 Fejl i artikel om kræft som kommer i efterfølgende avis Den 1. oktober 2015 Søndagsavisen bragte i uge 38 artiklen Ny kræftmedicin er en revolution. Der var desværre flere fejl i artiklen. Mange læsere har fået det indtryk, at Jørn Søndberg, der lider af knoglemarvskræft, er blevet kureret for sin sygdom. Det er ikke korrekt. Jørn Søndberg er blevet behandlet med præparatet Elotuzumab, der har fjernet de synlige spor af sygdommen fra hans krop. Det betyder ikke, at Jørn Søndberg er rask, da knoglemarvskræft desværre er en uhelbredelig sygdom. Sygdommen vender næsten altid tilbage, selvom den kan ligge i dvale i adskillige år. Desuden er Elotuzumab ikke godkendt til brug i Danmark. Præparatet er ved at blive hastebehandlet til godkendelse i USA og EU, da der er stærk dokumentation for præparatets positive effekter. Artiklen handlede om behandlingsformen immunterapi generelt, som kræftforskerne har store forventninger til kan helbrede adskillige sygdomme i fremtiden. Det er korrekt, men der er altså ikke et præparat på markedet endnu, der kan helbrede knoglemarvskræft. Søndagsavisen beklager fejlene. ==== I lighed med Arne Ullum skal jeg også beklage de fejl, vi har begået. Og så håber jeg, at vi ikke har begået nye fejl i rettelsen. Med venlig hilsen Claus Johansen Ledende redaktionschef