Innovation B, valgfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation B, valgfag"

Transkript

1 Innovation B, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte dele af læreplanens tekst, men indfører ikke nye bindende krav. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Omfang Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier... 23

2 1. Identitet og formål 1.1. Identitet I læreplanen til faget står der: Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for invention, innovation og diffusion. Faget giver færdigheder til at arbejde med processerne fra idé til værdiskabende handling, i såvel private og offentlige virksomheder som i profit- og nonprofitorganisationer. Derudover handler faget om innovations betydning på såvel individ-, virksomheds- og samfundsniveau. I arbejdet med faget udvikles almendannelsen og studiekompetencen. Faget har relationer til mange fagområder såsom virksomhedsøkonomi, international økonomi, samfundsfag, psykologi, sociologi og organisation. Innovation har rod i samfundsvidenskaben, og udgangspunktet for faget er innovationsprocessen som består af invention, innovation og diffusion. I faget arbejdes der med hele processen fra idéskabelse til værdiskabende handlinger. Dette sker i forskellige typer af organisationer og både inden for den offentlige og private sektor. Endeligt anlægges forskellige perspektiver på innovations betydning fra det individuelle niveau til det samfundsmæssige niveau Formål I læreplanen til faget står der om fagets formål: Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde systematisk og kreativt med idéudvikling i såvel nye som eksisterende virksomheder samt i offentlige og private organisationer. Endvidere er det formålet, at eleverne udvikler værdiskabende og bæredygtige løsninger gennem foretagsomhed og evne til risikohåndtering ved anvendelse af metoder til gennemførelse af innovation. Fokus er på realisering af innovative løsninger. Formålet er ligeledes, at eleverne i samarbejde med relevante interessenter opnår viden, kundskaber og færdigheder til at kunne arbejde med innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Undervisningen skal udvikle elevernes almendannelse og innovative kompetencer til at anvende viden og erfaringer på nye og kreative måder. Endelig skal undervisningen fremme elevernes nysgerrighed og engagement i fagets discipliner samt de uddannelses - og karrieremuligheder, som faget indbyder til. Formålet med undervisningen i innovation knytter tydeligt an til de gymnasiale uddannelsers formål. Undervisningen i innovation støtter op om fagets anvendelse af den videnskabelige metode og perspektiverer til studiets øvrige fag. Faget bidrager således til, at eleverne kan udvikle såvel faglig indsigt som handlingskompetence. Der er fokus på foretagsomhed, og at eleverne skal arbejde med risikohåndtering, samarbejde med relevante interessenter både interne men især eksterne samt realisering af innovative løsninger. Dette åbner op for at foretage kvalificerede værdiskabende handlinger. Gennem hyppig inddragelse af virkelighedsnære problemstillinger i undervisningen udvikles elevernes selvstændighed og handlekraft. I innovation er valg af undervisningsform således et meget vigtigt element til opnåelse af fagets mål. Af fagets formål fremgår det endvidere, at innovation bidrager til elevernes opnåelse af de centrale kompetencer i bekendtgørelsen nemlig de globale, innovative, digitale, karriere og studiemæssige kompetencer. Endeligt har innovation også et almendannende sigte. 2

3 Faget er velegnet til samarbejde på tværs af fag og gymnasiale uddannelser, hvor elever fra forskellige gymnasiale retninger kan bidrage med hver sin faglighed i innovative projekter. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Fagets mål knytter sig til de økonomiske kompetencer. Kompetencerne er visualiseret som blade i en økonomifaglig kompetenceblomst. Hver for sig refererer bladene til en økonomisk kompetence forstået som nogens evne til at handle på en måde, der lever op til at arbejde med økonomi i en given situation. I læreplanerne for innovation er de faglige mål formuleret med udgangspunkt i denne tankegang. Nedenfor er kompetenceblomsten illustreret. Det skal bemærkes, at handlingskompetencen er tilføjet den oprindelige model. ØKONOMI-KOMPETENCEBLOMSTEN I læreplanen er de faglige mål formuleret, som det fremgår af nedenstående tabel: Eleverne skal kunne: Innovation B afgøre, hvilke forhold der har betydning for innovation i samfundet nationalt og globalt, og derigennem demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder identificere, formulere og vurdere muligheder for værdiskabende handling gennem innovative processer 3

4 anvende innovationsbegreber og innovationsmodeller samt forklare deres forudsætninger gennemføre innovationsprocessen og ræsonnere over elementerne fra idé til værdiskabende handling indsamle, bearbejde og præsentere informationer med relevans for innovationsprocessen samt kritisk at vurdere informationernes anvendelighed kommunikere og skabe samarbejde i innovationsprocessen, herunder i samspil med andre fag udvælge og anvende digitale redskaber til at fremme innovationsprocessen De faglige mål kan udfoldes på følgende måde i forhold til de enkelte kompetencer: Fokus på tankegangskompetencen Afgøre, hvilke forhold der har betydning for innovation i samfundet nationalt og globalt, og derigennem demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder Denne kompetence drejer sig om elevernes evne til at skelne mellem hvilke spørgsmål, der er væsentlige for innovation i samfundet, og hvilke der ikke er, samt at vide hvornår de skal bringes i spil. Kompetencen handler endvidere om, at eleverne selv bør kunne stille sådanne spørgsmål og at have blik for, hvilke typer af svar, der kan forventes i en given sammenhæng. Fokus på problembehandlingskompetencen Identificere, formulere og vurdere muligheder for værdiskabende handling gennem innovative processer Denne kompetence består af elevernes evne til at identificere, formulere og vurdere værdiskabende handlinger i innovationsprocessen. Denne kompetence omfatter endvidere evnen til at konsekvensvurdere ideer mht. etik og bæredygtighed. Fokus på modelleringskompetencen Anvende innovationsbegreber og innovationsmodeller samt forklare deres forudsætninger Denne kompetence indebærer at eleverne kan anvende innovationsfaglige begreber og modeller. Eleverne skal have kendskab til tankerne bag de centrale faglige modeller og deres forudsætninger. Fokus på handlingskompetencen Gennemføre innovationsprocessen fra idé til værdiskabende handling 4

5 Handlingskompetencen er central i innovationsfaget. Eleverne skal kunne arbejde systematisk og kreativt med idéudvikling og gennem foretagsomhed realisere værdiskabende løsninger i praksis. Fokus på ræsonnementskompetencen Ræsonnere over elementerne fra idé til værdiskabende handling Ræsonnementskompetencen består af at kunne ræsonnere sig frem til innovationsfaglige resultater og derved bruge faglige modeller, metoder og erfaringer. Fokus på databehandlingskompetencen Indsamle, bearbejde og præsentere informationer med relevans for innovationsprocessen samt kritisk at vurdere informationernes anvendelighed Denne kompetence består af elevernes evne til at bearbejde og præsentere informationer med relevans for innovationsprocessen. Kompetencen handler desuden om at kunne overskue mulige kilder, såvel primære som sekundære, til en given udfordring, således at der kan foregå en kvalificeret bearbejdning og præsentation af informationer. Fokus på kommunikationskompetencen Kommunikere og skabe samarbejde i innovationsprocessen, herunder i samspil med andre fag Denne kompetence består af elevernes evne til at kunne kommunikere og samarbejde i arbejdet med innovation samt at skabe samarbejde med relevante interessenter i innovationsprocessen. Desuden består kompetencen af elevernes evne til at kunne inddrage viden og kompetencer fra andre fagområder. Fokus på redskabskompetencen Udvælge og anvende digitale redskaber til at fremme innovationsprocessen Denne kompetence består af elevernes evne til at anvende relevante digitale redskaber i forbindelse med at fremme innovationsprocessen. Kompetencen forudsætter, at eleverne har indsigt i de digitale muligheder Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er beskrevet i læreplanen: Forretningsmodeller og værdiskabelse Behov og muligheder Samarbejde og organisering Kreativitet og idégenerering Foretagsomhed Tendenser og aktualitet Samfundsmæssige forhold Nedenstående oversigt viser begreber og modeller til inspiration i arbejdet med de forskellige kernestofområder. 5

6 Kernestofområder der indgår i opfyldelsen af de faglige mål Faglig inspiration Forretningsmodeller og værdiskabelse Værditilbud og værdiskabelse Forretningsmodeltyper Økonomisk bæredygtighed Pain, dream, value proposition og jury Business model canvas Socialøkonomiske forretningsmodeller Forretningsmodeller med forskellige epicentre Mønstre i forretningsmodeller Cirkulære forretningsmodeller Økonomisk bæredygtighed Behov og muligheder Marked, kunder og brugere Diffusion og adoptanter Videnskabelig undersøgelse Inside out/outside in Brugerdreven innovation Kvantitative og kvalitative metoder Dataindsamlingsmetoder Faktorer der fremmer og hæmmer diffusion Teknologiske S-kurver Validitet og reliabilitet Kultur, værdier og normer Samarbejde og organisering Entreprenørielle handlinger Ledelse og organisering Netværk og interessenter Kommunikation Individ, gruppe, teams og teamroller Konflikthåndtering Innovationsstrategier Forandringsledelse Projektledelse Interessentanalyse Præsentationsteknik og pitching Netværk og kommunikation i netværk 6

7 Kreativitet og idégenerering Metoder til divergent og konvergent tænkning Innovationsprocesser Designprocesser og visualisering Invention, innovation og diffusion Innovationshøjde Innovationsformer Metoder til divergent og konvergent tænkning Kilder til innovation Kreative teknikker Crowdsourcing Designprocesser og design thinking Prototyper Konceptbeskrivelse Visualisering Personas Screening og vurdering af forretningsideer Innovationsprocesser Åben/lukket innovation Foretagsomhed Entreprenørielle handlinger Faktorer med betydning for foretagsomheden Etablering og finansiering Entreprenørskab Intraprenørskab Værdi og værdiskabelse Forretningsplan og etablering Socialt entreprenørskab Budgettering Finansieringsmetoder SWOT Idé, strategi og mål 7

8 Tendenser og aktualitet Aktuelle tendensers betydning for forretningsmodeller Metoder til afdækning af aktuelle tendenser Megatrends Disruption Deleøkonomi Digitalisering Kvalitativ og kvantitativ trendspotting Samfundsmæssige forhold Innovations betydning på samfundsniveau Faktorer der fremmer og hæmmer innovation nationalt og globalt Social og miljømæssig bæredygtighed Etiske vurderinger Innovations betydning for samfundsudviklingen Samfundsudviklingens betydning for innovation Faktorer der fremmer og hæmmer innovation Positive og negative konsekvenser af innovation Social bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Vurdering af etiske dimensioner i forretningsmodeller 2.3. Supplerende stof Det supplerende stof er i læreplanen beskrevet på følgende måde: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det perspektiverer på tværs af kernestofområderne. Det supplerende stof skal endvidere udvælges, så det understøtter elevernes opfattelse af, at arbejdet med innovative processer kræver anvendelse af viden og metoder fra forskellige fagområder. Når faget er et studieretningsfag, skal materiale på engelsk indgå samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog. Innovationsfaget lægger naturligt op til løbende at supplere undervisningsbøger med aktuelt stof fra artikler, hjemmesider, videoer, apps, hjemmesider. I faget forstås supplerende stof bredt. Det dækker også virksomhedsbesøg, brugerundersøgelser og brugertest. Tendenser og aktualitet skal ses i et dynamisk lys, hvor fokus er på at undervisningen afspejler aktuelle og relevante emner, megatrends, temaer, teorier og begreber. I 2017 er big data, disruption, internet of things og deleøkonomi eksempler på højaktuelle emner, der bør inddrages i undervisningen. I de kommende år vil der være andre og nye trends og temaer, der bør have plads i innovationsundervisningen. Når innovationsfaget er et studieretningsfag bør eleverne stifte bekendtskab med engelske tekster og engelske kilder og på andre sprog, hvor det er muligt. Materialet kan inddrages i 8

9 sammenhænge, hvor det er relevant i forbindelse med teori og innovationsprojekter. Der er ikke krav til omfang Omfang Læreplanen definerer et forventet omfang: Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Det definerede kernestof og supplerende stof fastlægges ud fra bedst mulige skøn og vil normalt omfatte sider. Det forventede omfang af fagligt stof er ikke opgivet i normalsider. Det betegner omfanget af det faglige stof under hensyntagen til, hvordan der er arbejdet med stoffet. Således kan der arbejdes lige grundigt med tekster, film og digitale medier m.v. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet som: Viden, kundskaber og kompetencer i innovation forudsætter faglig indsigt. Endvidere er elevernes egne ressourcer og innovative kompetencer i fokus. Det induktive undervisningsprincip er derfor centralt for faget. Eleverne arbejder selvstændigt med planlægningen, gennemførelsen samt evalueringen af innovationsprocessen. Udvikling af elevens værdiskabende og bæredygtige løsninger gennem foretagsomhed samt evne til risikohåndtering skal tilgodeses ved planlægningen af undervisningen. Det deduktive undervisningsprincip anvendes primært ved korte og målrettede forløb, hvor der er fokus på at formidle mål, teori og metode. I forbindelse med undervisningen inddrages eksterne samarbejdspartnere. I innovationsundervisningen skal didaktikken understøtte og udfordre elevernes både faglige og personlige kompetencer, som samlet udgør forudsætningerne for, at eleverne kan handle foretagsomt og udvikle deres kompetencer. Undervisningen i innovation kan betragtes via didaktiske modsætningspar. Det er vigtigt, at undervisningen i innovationsfaget ikke bliver enten-eller men et både-og. For at understøtte innovationsfagets formål anbefales det, at hovedvægten i fagets didaktik og pædagogik lægges på principperne beskrevet i Y-tilgangen. 9

10 Dimensioner og modsætningspar i innovations- og entreprenørskabsundervisningen 1 Muligt modsætningspar DIMENSION X-tilgang Y-tilgang Pædagogisk tilgang Bottom-up (disciplin- orientering) fra det konkrete til det abstrakte / fra evnen til at gentage mod at beherske og anvende Top-down (problem-orientering / problembaseret) Sammenhæng mellem teori og praksis Praksis er et øvefelt for teorien. Handling forudsætter fagspecifik viden. Praksis og videnstilegnelse er uadskillelige. Det er gennem reflekteret praksis at viden tilegnes. Viden skabes gennem praktiske erfaringer (handlinger). Dominerende styringsprincip i læreprocessen Mål (deduktivt / disciplinorienteret) Her tages ma let for givet, og der lægges planer for, hvordan man kan na ma let mest hensigtsmæssigt. Man starter med at identificere et problem og beskrive kuren. Pa den ma de har vi et ma l, som vi arbejder hen imod. Middel (konstruktivistisk / problemorientering) Her tages der udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg? Ma let bestemmes sa ledes i høj grad af midlerne og kan naturligvis ændre sig løbende i processen, efterha nden som de tilgængelige midler ændrer sig. Tilgang til anvendelse af viden i foretagsomhed Causation (viden som global forretningsplan) Effectuation (viden som små skridt af fuld kontrol) Ontologi Verden (virkeligheden) som Verden (virkeligheden) som grundlæggende uforudsigelig og 1 Tabellen er inspireret af: Anne Kirketerp. PhD-afhandling: Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv, Read, Sarasvathy, Dew, Wiltbank: Effectual Entrepreneurship, 2. Edt.,

11 grundlæggende forudsigelig dynamisk Underviserens rolle Formidler (klart curriculum) Der arbejdes ud fra den viden, som primært befinder sig hos underviseren. Underviserens rolle handler om at skabe en læringssituation, hvor hans viden kan overføres til deltagerne. Facilitator / træner / vejleder I rollen som vejleder arbejdes med den tavse personlige eller faglige viden, der er i gruppen, men som endnu ikke er delt blandt deltagerne og derfor ikke er tydelig og brugbar til ændring af bevidsthed og handling. Det er vejlederens rolle at hjælpe gruppen med at gøre deres tavse viden tilgængelig. I rollen som facilitator arbejdes der dels med den viden, der er i gruppen af deltagere, og dels med den viden, de endnu ikke har - ikkeviden eller tavs viden. Tilgang til evaluering / eksaminering Målopnåelse, procesbevidsthed og produktevaluering. Fokus på kritisk/analytiske evner. Evne til at demonstrere foretagsomhed og kreativitet. Handlingskompetence. Læreprocessen Lineær / disciplin-orienteret og kumulativ (overførsel) Kaotisk, dynamisk og uforudsigelig (relationel) Teoribaseret (undervisning) hvor der er en underviser, som med udgangspunkt i teoribøger eller cases fortæller om og diskuterer, hvad andre entreprenører har gjort, og hvordan man kan beskrive deres virksomheds livscyklus. Viden opstår gennem handling og efterfølgende/samtidig refleksion. Viden kommer gennem refleksionen i forsøget på at beherske og løse problemer - f.eks. konkrete udfordringer forbundet med foretagsomhed. I den erfaringsbaserede tilgang er det gennem refleksion over handlinger, at en ny undren kan motivere den lærende til at forsta teorien bag handlingen, som sa medfører en større grad af præcision i de efterfølgende handlinger. 11

12 Innovationsfaglige udfordringer I innovation arbejdes der med aktuelle, virkelige eller virkelighedsnære innovationsfaglige udfordringer, der bearbejdes ved hjælp af innovationsfagets modeller, værktøjer, metoder og teorier samt elevernes foretagsomme handlinger. Dette betyder, at udfordringer anskues i et helhedsorienteret perspektiv og arbejdet med innovationsprocesserne fra ide til værdiskabende handling ikke har ét bestemt resultat eller mål, men derimod at selve innovationsprocessen og elevernes erkendelse/forståelse er det centrale. Der skal lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får mulighed for både selvstændigt og i grupper at identificere, formulere, vurdere og innovere på udfordringer der eksisterer i virkeligheden. Fokus bør være på, hvor innovation og værdiskabende handlinger resulterer i værdi og positiv udvikling. Forløb i undervisningen Forløb er i læreplanen beskrevet således: Som grundlag for den mundtlige prøve arbejdes der med flere forløb som skal dække kernestofområderne bredt.... Eleverne skal hertil udarbejde et sammenfattende skriftligt produkt for at fastholde fagligt fokus. For at imødekomme innovationsfagets faglige mål, anbefales det, at undervisningen struktureres i en række forløb, hvor kombinationer af kernestofområder og læringsmål udgør rammer og mål for forløbene. 12

13 Eksempel på hvordan et forløb kunne struktureres er illustreret herunder: Første fase kan bestå af en forstå-fase, hvor centrale modeller, metoder og teorier (fra flere kernestofområder) med relevans for forløbet introduceres for eleverne i en kombination af deduktive (introducerende) og induktive (udfordrende/selv-afprøvende) arbejdsprocesser. For at understøtte den problembaserede arbejdsform, bør den innovationsfaglige udfordring også introduceres i denne forstå-fase. Eleverne skal selv arbejde med at undersøge og forstå den innovationsfaglige udfordring, hvorfor en innovationsfaglig udfordring bør beskrives i overordnede linjer uden specifikt angivne løsningsveje og -metoder. Inspiration til udformning af innovationsfaglige udfordringer kan hentes i eksemplerne til eksamensopgaver. Udfordringerne bør forankres i lokale og for eleven engagerende problemer, muligheder eller behov. I anvende-fasen skabes elevernes viden gennem praktiske erfaringer (handlinger). Arbejdet er middelbaseret, og eleverne arbejder gennem effektuering med innovative og værdiskabende løsninger til den innovationsfaglige udfordring, der blev introduceret i forstå-fasen. Der arbejdes i praksis med den virkelighedsnære og reelle innovationsfaglige udfordring, og eleverne er foretagsomme i forløbet. I refleksions-fasen fokuseres der på aktiviteter der understøtter videns-internalisering og elevernes faglige, teoretiske og ikke mindst praktiske erkendelse gennem refleksionsøvelser. Ved at arbejde bevidst med refleksion og erkendelse - gennem formativ evaluering og feedforward - styrkes sandsynligheden for større grad af præcision i elevernes efterfølgende handlinger, og elevernes både faglige og personlige kompetencer styrkes. Fremadrettede analyser af fx interessenternes, teamets og kommunikationens betydning i den forudgående anvende-fase. Det skriftlige produkt skal lægge op til refleksion og læring, så det understøtter elevernes faglige og personlige udvikling hen mod større selvstændighed (selfefficacy) og lyst til foretagsomhed. 13

14 Undervisningsprincipper Den effektuelle og entreprenørielle tilgang til undervisningen er central i bestræbelserne på at udvikle elevernes kompetencer og understøtte elevernes egen foretagsomhed. Det deduktive undervisningsprincip anvendes ved korte og målrettede forløb, hvor der er fokus på at formidle fagets teori; begreber, modeller, modelforudsætninger og eventuelle begrænsninger. I praksis betyder dette, at undervisningen skal tilrettelægge således, at eleverne arbejder selvstændigt og eventuelt vejledt med innovationsprocesser og etablering af værdiskabende handlinger, mens undervisning om innovation kun indgår i begrænset form eller som forløbsintroducerende element, f.eks. tidligt i et forløb (i forstå-fasen). Der lægges vægt på, at eleverne udfordres på deres evne til konvergent såvel som divergent tænkning og at de udfordres i forhold til at kunne anvende de digitale muligheder på en hensigtsmæssig måde. Der lægges desuden vægt på, at eleverne udfordres i forhold til deres internationale udsyn Arbejdsformer Det fremgår af læreplanen, at: Undervisningen tilrettelægges med varierende arbejdsformer, der understøtter elevernes opnåelse af de faglige mål. Valg af arbejdsformer sker under hensyntagen til udvikling af elevernes kreativitet og foretagsomhed, således at nytænkende samarbejds- og undervisningsformer prioriteres. I undervisningen anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får muligheder for at analysere, dokumentere, formidle og diskutere samt vurdere problemer og løsninger. Der skal være progression i anvendelsen af arbejdsformer frem mod en mere selvstændiggørende og studieforberedende praksis. Det fremgår ligeledes af læreplanen, at Der lægges vægt på, at eleverne udfordres på deres evne til at forberede, gennemføre og dokumentere innovationsprocessen med udgangspunkt i egen informationsindsamling og konceptudvikling. Der lægges desuden vægt på at udfordre eleverne i forhold til at kunne anvende de digitale muligheder på en hensigtsmæssig måde. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, der tilrettelægges som projektforløb suppleret med korte forløb, der vurderes relevante for elevernes læring. Arbejdet med kreativitet og idégenerering lægger naturligt op til problemorienterede forløb, hvor eleverne mere selvstændigt arbejder ud fra en virkelighedsnær kontekst med identifikation af problemer, valg af metoder, gennemførelse af egne undersøgelser, præsentation af løsninger og refleksioner over egne innovationsprocesser. Designprocesser og tæt samarbejde med eksterne partnere og opdragsgivere bør indgå i de længere forløb. Designprocesser forstås i denne sammenhæng, som en faciliteret proces, med fokus på at forstå brugerne og udvikle løsninger, der matcher brugernes behov. Undervisningen omfatter endvidere arbejde med metode-øvelser med udgangspunkt i afgrænsede innovationsudfordringer og små cases med åbne problemstillinger. 14

15 Variation og progression Der skal være progression i undervisningens tilrettelæggelse, så eleverne går fra at modtage undervisning til at være problemløsere. Gennem forløbet arbejdes der med kritiske refleksioner over valg af arbejdsmetoder. Desuden skal progressionen i valg af undervisningsmetoder være afstemt med den overordnede progression på uddannelsen, sådan at der tages hensyn til, på hvilket år af uddannelsen faget læses. Elevernes faglige nysgerrighed og handlingstillid skal fremmes, så der bliver gjort op med vanetænkning, rutiner og automatikløsninger. Eleverne skal motiveres til at stille spørgsmål og bruge deres intuition og kreativitet i forløb med stigende grad af foretagsomhed. Der skal gennem forløbene være fokus på at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med at udvikle selvstændighed og kreativitet. Det er vigtigt at være opmærksom på det faktum, at kreativitet og det at stille spørgsmål til det bestående, er en udfordrende opfattelse af læreprocessen. Progressionen i undervisningen følger af, at de faglige problemstillinger udvides, at der arbejdes med flere genstandsfelter, og at konteksten bliver mere kompleks og virkelighedsnær. Innovationsfaget er præget af høj grad af elevdeltagelse, hvor eleverne i teams arbejder med sammenhængende innovationsprocesser. Den læringsmæssige progression følger af, at undervisningen tilrettelægges med stigende grad af elevstyring og mindre stilladsering i tilrettelæggelsen. Designprocesser og problembaserede projektforløb er eksempler på undervisningsforløb, der giver stor mulighed for at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer. Innovationsprocesser og foretagsomhed Det er et grundtræk for undervisningen i innovation, at der arbejdes med sammenhængende og længerevarende innovationsprocesser og foretagsomhed. Innovationsforløb tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger (pains), brugerbehov eller i elevernes egne visioner og drømme. I de længerevarende innovationsprocesser er de metodiske færdigheder og evnerne til foretagsomhed i fokus. Foretagsomhed er den proces, hvorigennem tanker og viden omsættes til forandrende handlinger, som har værdi for andre. I undervisningen understøttes og internaliseres foretagsomheden i en stilladseret proces, hvor underviserens roller er vejledende og skubbende. Den væsentligste strategi i de forskellige skub består af positive succesoplevelser. Eleverne ledes til at se innovationsfaglig viden som meningsfuld og relevant, så de kan se værdien af at bruge fagligheden handlingsorienteret. Målet kan nås ved at bryde de overordnede mål ned til delmål, der fremstår som overskuelige skridt, eleven kan håndtere. For at øge sandsynligheden for succesoplevelser i innovationsprocesser, der kan virke uoverskuelige, er det vigtigt med selvindsigt og refleksion. Eleverne bør derfor i teams arbejde med styrker og svagheder, samt erkende deres viden og ikke-viden i forhold til den problemstilling eller det behov de arbejder med. Eleverne skal styrke deres evne til risikohåndtering og være i stand til at turde fejle og undlade at lade fejl hæmme lysten til at prøve nye muligheder. 15

16 Evnen til foretagsomhed styrkes også gennem handling og interaktion med rollemodeller og deltagelse i organisationers og praktikeres arbejde med innovative processer. Afklaring af ressourcer - fx netværk og kilder til finansiering eller ekspertbistand - indgår derfor naturligt i foretagsomhedsforløb. I innovationsundervisningen belønnes foretagsomhed. Selv-handlinger, der ikke umiddelbart fører til de fastlagte mål, skal vurderes i forhold til idealerne om læring gennem erfaringer med handling. En anerkendende diskurs i forhold til elevernes foretagsomhed bør understøttes. Modellen herunder illustrerer en teoretisk proces, hvor eleverne i udgangspunktet tilegner sig viden og færdigheder, over en visualisering eller konceptualisering og handleparathed, hen over skubbet - der gives som vejledning af underviserne - og frem til de endelige forandrede handlinger og den internaliserede foretagsomhed. 2 Som underviser kan man understøtte elevernes arbejde med innovation ved at sikre teori omsat til handling. Strategien kan summeres op i syv strategier, der beskriver, hvordan vi som undervisere kan fremme elevens arbejde til at få succes med at omsætte faglighed til værdi, som opleves meningsfuld. Muligheden for succesoplevelser øges, når eleven støttes i arbejdet med at formulere afgrænsede og realistiske mål. Teknikken med de mange små skridt anbefales i en erkendelse af, at kontrol kun eksisterer i meget korte tidshorisonter. Eleven skal videre arbejde med at forstå egne styrker og svagheder. Konkret kan det foregå ved, at eleven udforsker sit eget netværk systematisk eller ved at arbejde med forskellige problemløsningsøvelser og styrkebeskrivelser. Arbejde med mundtlighed, kommunikation og formidling Kommunikation og formidling er centrale elementer i innovationsfaget. Eleverne skal kunne kommunikere og samarbejde i teams og med eksterne parter, og de skal kunne formidle erfaringer og faglig viden i forbindelse med innovation. Eleverne bør i undervisningen bevidstgøres om og trænes i denne kompetence gennem fx pitch-øvelser, sparrings-sessioner 2 Anne Kirketerp. PhD-afhandling: Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv, Greve, Kirketerp: Entreprenørskabsundervisning,

17 med ældre elever, matrixgruppe-fremlæggelser og anden kommunikativ interaktion med eksterne parter. Inddragelse af informationsteknologier vil være naturlig i arbejdet med mundtlighed, kommunikation og formidling. Det fremgår af læreplanen, at Som grundlag for den mundtlige prøve arbejdes der med et forløb, som skal dække kernestofområderne bredt. Forløbets overordnede emne bestemmes af læreren. Eleverne skal hertil udarbejde et sammenfattende skriftligt produkt for at fastholde fagligt fokus. Det skriftlige arbejde Det fremga r af læreplanen, at Som grundlag for den mundtlige prøve arbejdes der med flere forløb som skal dække kernestofområderne bredt. Forløbenes overordnede emne bestemmes af læreren. Eleverne skal hertil udarbejde et sammenfattende skriftligt produkt for at fastholde fagligt fokus. Gruppen, som går op til eksamen sammen, skal ikke have udarbejdet alle forløb sammen. Det skriftlige arbejde indgår løbende i undervisningen. I forbindelse med det skriftlige arbejde er det vigtigt at bevidstgøre eleverne om, at de skriftlige opgaver skal understøtte fagets praktiske dimensioner. Det skriftlige produkt til eksamen kan have mange former, men det er ikke meningen, at der skal udarbejdes en omfattende rapport eller forretningsplan. Eksempler på skriftlige produkter kan være: Synopsis, et notat eller en præsentation. Skriftlige produkter kan suppleres med fysiske bud på løsninger og multimodale produkter. I forbindelse med eksamen skal eleverne give bud på en faglig håndtering af en innovationsfaglig udfordring og relatere den til relevante elementer i et eller flere forløb, som eleverne har arbejdet med. Eleverne bør i den almindelige undervisning præsenteres for og øves i at arbejde med innovationsfaglige udfordringer f.eks. i form af forløb med forretningsmodels-innovation eller præsentationer af løsninger for virksomheder eller organisationer It Det fremgår af læreplanen, at It og medier anvendes i undervisningen som fagligt redskab og som støtte for elevernes læreproces i faget. Gennem undervisningen skal eleverne udvikle evnen til at anvende et bredt udsnit af digitale muligheder, herunder indgå i samarbejde med andre i digitale fællesskaber. Undervisningen skal bidrage til at udvikle elevernes evne til på reflekteret vis at udvælge, analysere og vurdere information. Endelig skal undervisningen bidrage til, at eleverne udvikler en kritisk tilgang til internettets teknologi og kommunikationsformer. It og medier fylder meget i undervisningen i innovation, dels som værktøj i arbejdet med fagets arbejdsprocesser såsom ideudvikling, informationsindsamling og -bearbejdning, forretningsmodeludvikling og dels som redskab for læreprocesserne i undervisningen. Gennem undervisningen skal faget bidrage til at udvikle elevernes digitale dannelse; analytiske, kritiske og kreative forståelse af it og medier. 17

18 Forretningsmodeller er et centralt værktøj i forbindelse med innovationsprocesser og med at finde løsninger på innovationsfaglige udfordringer. Der findes en række online værktøjer der understøtter arbejdet med forretningsmodeller. Der er mange frit tilgængelige eksempler på innovation, innovationsprocesser, forretningsmodeller, ideudviklingsprocesser på nettet og disse kan fungere som inspiration for elevernes arbejde. Der er et stort udbud af frit tilgængelige undervisningsplatforme og netbaserede applikationer, der kan understøtte læreprocesserne i faget. Det giver bl.a. gode muligheder for at kommunikere, samarbejde, videndele og løbende vejlede eleverne Samspil med andre fag Det fremgår af læreplanen for innovation, at: Faget har samspil med andre fag. Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden, kundskaber og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider. Faget kan bidrage både som fag og metode i samspil med andre fag, hvor de innovative kompetencer søges styrket. Ved samspil med andre fag flyttes fokus fra fagene mod en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne, eller i den grad fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive. Samarbejdet med andre fag vil ofte tage udgangspunkt i det supplerende stof, som kan være fælles for to eller flere fagområder. Innovation kan på mange måder være med i samspil med andre fag for at forbedre kvaliteten og bredden i undervisningen, og da faget er opstået i krydsfeltet mellem en række faglige discipliner, er der mange muligheder for tværfagligt samarbejde. På hhx er de helt naturlige samarbejdsfag afsætning og virksomhedsøkonomi, som kan bidrage med såvel teori som metode til arbejdet med innovationsprocessen. Også international økonomi vil være et oplagt fag at arbejde sammen med i forbindelse med den internationale og samfundsøkonomiske vinkel på innovation. På htx vil det først og fremmest være samarbejdet med teknologi som kan bidrage med teori og metode til projektarbejdet, mens fag som design, teknologihistorie og samfundsfag også kan indgå. På stx vil innovation kunne arbejde sammen med de naturvidenskabelige fag og fx fokusere på teknologisk udvikling, invention og bæredygtighed. Med samfundsfag kan sociologiske og økonomiske emner behandles. I de humanistiske fag på alle gymnasiale uddannelser er det oplagt at deltage i flerfaglige udviklinger af nye ideer med elementer af formidling, formgivning, diffusion og kulturforståelse. På htx og hhx vil faget ligeledes kunne indgå som en del af studieområdet. 18

19 I læreplanen for innovation B fremgår det desuden, at faget ligeledes skal styrke det faglige samspil i studieretningen. Innovation har således her en mere central rolle i faglige samspil: så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. Når innovation B indgår i en studieretning på hhx, er der desuden et krav om et obligatorisk fagligt samspil med faget afsætning: Når faget indgår i en studieretning, gennemføres minimum et obligatorisk samspil med faget afsætning. Dette samspil integreres naturligt i arbejdet med innovationsprocessen og kan have et varierende omfang. Eleverne skal sideløbende med, at der arbejdes for at nå fagets faglige mål, udvikle deres personlige kvalifikationer gennem en øget bevidsthed om egen læreproces. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering I læreplanen står der om den løbende evaluering: De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes faglige standpunkt. Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer samt deres viden, kundskaber og færdigheder i relation til innovationsmæssige forhold evalueres løbende. Individuel vejledning undervejs i forløbet skal give eleverne viden om deres standpunkt i forhold til fagets mål og styrke deres progression i faget. Den formative evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Den har således både et summativt og et formativt element. Den summative evaluering opsummerer elevens udbytte i forhold til de fastlagte mål. Den formative evaluering skal indvirke på den daglige undervisning og styrke elevens læring. Den skal forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Der lægges i faget op til løbende evaluering af elevernes arbejde i såvel projektforløb som i den daglige undervisning. Ved evaluering af den daglige undervisning kan elevens håndtering af mindre innovationsfaglige udfordringer og cases inddrages. De har primært det sigte at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen. De fælles diskussioner i klassen og eventuelt individuelle samtaler sigter primært på en fælles refleksion over undervisningen med henblik på tilpasning af den fremtidige undervisning. Specielt i forbindelse med problem- eller behovsbaserede projektforløb inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fokuseret vejledning med præcise anvisninger på forbedringer vedrørende anvendelse af fagets teori og faglige ræsonnementer. Tilbagemeldinger skal ske med en fokuseret vejledning og præcise anvisninger på, hvordan eleverne kan forbedre anvendelsen af fagets teori og faglige ræsonnementer. 19

20 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, der består af en innovationsfaglig udfordring. Der gives ca. 24 timers forberedelse, dog ikke mindre end 24 timer. I grupper af tre-fire elever udarbejdes en innovationsfaglig løsning på den af gruppen trukne opgave, og løsningen relateres til ét selvvalgt projektforløb fra undervisningen. Opgaverne med innovationsfaglige udfordringer sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Der eksamineres gruppevis. Eksaminationstiden pr. eksaminand er ca. 20 minutter. Eksaminationen indledes med gruppens præsentation af deres innovationsfaglige løsning samt perspektiveringen til forløbet, denne del er på højst 20 minutter. Eksaminationen former sig herefter som en samtale mellem eksaminanderne og eksaminator med udgangspunkt i gruppens præsentation. Den enkelte opgave må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Et opgavesæt skal i al væsentlighed dække de faglige mål og kernestoffet. Eksamensopgaverne kan indeholde tekstmateriale, avisartikler, link til film-klip på f.eks youtube og andet materiale der er relevant for elevernes grundlæggende forståelse for den innovationsfaglige udfordring og dermed kan anvendes som inspiration til at igangsætte innovationsprocessen og gennemføre værdiskabende handlinger. Det anbefales, at inspirationsmaterialet, der indgår i eksamensopgaven, udgøres af 3-4 elementer i et omfang svarende til 8-10 sider. Ud over materialet som indgår i opgaven som inspirationsmateriale for elevernes arbejde, er det nødvendigt, at eleverne i løbet af de 24 timer selv er opsøgende i forhold til yderligere dokumentation for den innovationsfaglige udfordring. I gruppens arbejde med den innovationsfaglige udfordring fra eksamensopgaven, lægges der vægt på, at de faglige mål for faget udfordres og imødekommes. Ved gruppens fremlæggelse af den innovationsfaglige udfordring skal gruppen perspektivere og relatere til ét selvvalgt projektforløb. Perspektiveringen kan laves på flere måder, da gruppen eksempelvis både kan perspektivere til et bestemt kernestofområde behandlet i projektforløbet fra undervisningen, eller gruppen kan relatere til en innovativ løsningsmetode benyttet i projektforløbet eller et innovativt element i en forretningsmodel, der indgik i projektforløbet fra undervisningen. Gruppen må i samtaledelen af eksaminationen relatere til andre og flere et forløb fra undervisningen, men skal i selve fremlæggelsen fokusere på ét forløb. Første del af den mundtlige prøve omfatter gruppens præsentation af gruppens innovationsfaglige løsning på den innovationsfaglige udfordring. Denne præsentation indeholder også perspektiveringen til det af gruppen valgte forløb fra undervisningen. Gruppens præsentation ved en gruppestørrelse på tre-fire elever bør udgøre ca. 20 minutter. Ved mindre grupper skal eleverne opfordres til at lave 5-7 minutters præsentation pr. elev i gruppen. Anden del af den mundtlige prøve former sig som en samtale mellem gruppens medlemmer og eksaminator. 20

21 Eksaminationstiden pr. eksaminand i en gruppe er ca. 20 minutter. Eksaminator har sammen med censor ansvar for, at eleverne i gruppen har lige mulighed for at komme til orde. Eksaminationen er ikke alene en afprøvning af elevens faglige viden om faget og fagets begreber samt modeller. Derfor er det essentielt, at eksamen baseret på elevernes præsentation og den efterfølgende samtale har fokus på at vurdere elevernes samlede kompetencer og kundskaber i forhold til at imødegå fagets faglige mål. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af hver eksaminands mundtlige præstation. Der kan gives individuelle karakterer og differentieres i bedømmelsen af eleverne i gruppen. Det anbefales, at eksamensopgaverne forsynes med et emne, der peger i retning af flere kernestofområder, der bør indgå eller tages udgangspunkt i ved elevernes løsning af den innovationsfaglige udfordring. Ligeledes kan der i udformningen af eksamensopgaven pointeres, hvilke faglige mål som eleverne skal kunne udfylde i løsningen af den stillede eksamensopgave. Eksamensopgavens innovationsfaglige udfordring: Ved en innovationsfaglig udfordring forstås et problem fra virkeligheden som minder om de virkelighedsnære udfordringer som eleverne dels kender og kan relatere til fagligt samt kender fra egen hverdag og fra undervisningen. Udfordringen: er en udfordring, der via en innovationsproces konkret kan løses på nye værdiskabende måder er virkelig eller virkelighedsnær kan forstås, bearbejdes og udvikles via modeller og metoder fra innovationsfaget kan bearbejdes med blik for alle tre faser i innovationsprocessen: invention, innovation og diffusion Eksempler på innovationsfaglige udfordringer: Innovation B Forberedelsestid: mindst 24 timer. Alle hjælpemidler tilladt. Jeres innovationsfaglige udfordring handler om: Motivation til motion Baggrund: Hillerød Kommune har bedt om jeres teams hjælp til at finde en måde, hvorpå kommunen konkret kan hjælpe overvægtige medborgere til at komme i gang med at motionere. Borgmesteren understreger, at I skal være meget opmærksomme på at mødet mellem medborgere, der har oplevet vægtforøgelse efter fx graviditet eller sygdom, kan være svært. Borgmesteren og den ansvarlige for forebyggelsesområdet ser frem til at modtage jer på rådhuset og høre jeres oplæg til en innovativ løsning på udfordringen. I fremlæggelsen bruges udvalgte dele af jeres viden om kernestofområderne for 21

22 faget og perspektivere til ét selvvalgt forløb I har lavet i undervisningen. Ved en gruppestørrelse på tre-fire elever bør gruppens fremlæggelse udgøre ca. 20 minutter i alt, og ellers 5-7 minutter pr. elev ved mindre grupper. Rammer for løsningen: 1. Kommunen har afsat kr. til projektet, der skal strække sig over to år. 2. Kommunen forventer en projektplan og en visualisering af vejen til mulige løsninger. 3. Kommunen forventer at resultaterne kan opsamles og anvendes i den fremtidige planlægning. Inspirationsmaterialer i begrænset omfang (8-10 sider) Innovation B Forberedelsestid: mindst 24 timer. Alle hjælpemidler tilladt. Jeres innovationsfaglige udfordring handler om: Håndhygiejne på arbejdspladser Baggrund: Håndhygiejne er en veldokumenteret metode til at forebygge smittespredning. Derfor er der store penge at tjene for virksomheder og institutioner, hvis de kan nedbringe antallet af sygedage ved forbedring af hygiejnen. Virksomheden ABENA er en dansk virksomhed, der bl.a. sælger rengørings- og hygiejneprodukter. De har nu bedt jeres team om hjælp til at planlægge processen hen mod udviklingen af en løsning, der kan sælges til virksomheder, der ønsker at mindske sygefraværet via forbedret hygiejne. I fremlæggelsen bruges udvalgte dele af jeres viden om kernestofområderne for faget og perspektivere til et selvvalgt forløb fra undervisningen. Ved en gruppestørrelse på tre-fire elever bør gruppens fremlæggelse udgøre ca. 20 minutter i alt, og ellers 5-7 minutter pr. elev ved mindre grupper. Rammer for løsningen: 1. ABENA har afsat kr. til udviklingsprojektet, der skal strække sig over 6 måneder. 2. ABENA forventer en beskrivelse og visualisering af innovationsprocessen. 3. ABENA forventer at resultaterne skal være økonomisk bæredygtige og indgå i virksomhedens fremtidige sortiment/service. Inspirationsmaterialer i begrænset omfang (8-10 sider) Det anbefales, at inspirationsmaterialet indeholder informationer om baggrunden for udfordringen og fx nævner væsentlige interessenter og dermed give baggrund for elevernes arbejde med udfordringen. Det er ikke anbefalelsesværdigt, at materialet indeholder be- 22

23 skrivelser af konkrete tekniske eller organisatoriske løsninger, men gerne inspiration til innovationsprocesser, undersøgelsesmetoder og bruger- og kundeinddragelse Bedømmelseskriterier I læreplanen står der om bedømmelseskriterierne, at: Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt.2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Karakteren fastsættes af censor og lærer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren meddeles efterfølgende eleven, gerne med en kort begrundelse. Bilag 1: Karakterbeskrivelser Oversigt over karakterskalaen 12 Fremragende Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 God Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Tilstrækkelig Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakterbeskrivelser for mundtlig prøve Mundtlig prøve 12 Fremragende Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eleven tager udgangspunkt i væsentlige innovationsfaglige problemstillinger i relation til den stillede innovationsfaglige udfordring og formulerer sig gennemgående med relevante faglige begreber, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Modeller og teorier anvendes korrekt, og der er belæg og hjemmel for konklusionerne. Eleven svarer struktureret, reflekteret og med dybde på spørgsmål. Eleven kan ræsonnere over og perspektivere egen foretagsomhed og handlingskompetence. Præstationen er desuden præget af stor selvstændighed, og sikkerhed med et samlet overblik i fagets emner og metoder. Sproget er fagligt, sikkert, nuanceret og dialogskabende. 7 God Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Eleven tager udgangspunkt i innovationsfaglige problemstillinger i relation til opgaven og formulerer sig med en del faglige begreber. Modeller og teori anvendes godt, men med en del mangler. Der er belæg og hjemmel for nogle, men ikke alle, af konklusionerne. Der er nogen struktur i præstationen, og eleven svarer forholdsvis reflekteret på de fleste spørgsmål. I præsentationen indgår i et vist omfang refleksioner over egen fo- 23

24 retagsomhed. Præstationen bærer præg af en rimelig selvstændighed og sikkerhed, og sproget er fagligt, dog med en del mangler. 02 Tilstrækkelig Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eleven har svært ved at forholde sig fagligt til den innovationsfaglige udfordring. Modeller og teori anvendes med fejl og der er kun i begrænset grad belæg for konklusionerne. Præsentationen er ofte usammenhængende, og flere fejl forekommer. I præsentationen indgår i meget begrænset omfang refleksioner over egen foretagsomhed. Eleven skal fagligt hjælpes og støttes gennem eksaminationen. Præstationen er minimalt acceptabel, uden den ønskelige faglige dybde og formidlingen er talesprogsagtigt. 24

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation Forløb i innovation Didaktiske principper Viden, kundskaber og kompetencer i innovation forudsætter faglig indsigt. Endvidere er elevernes egne ressourcer og innovative kompetencer er i fokus. Det induktive

Læs mere

Innovation C, valgfag

Innovation C, valgfag Innovation C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Eksamen i innovation. Side 1

Eksamen i innovation. Side 1 Eksamen i innovation Rammerne for eksamen Tankerne bag eksamensformen i innovation C og B Eksempler på eksamensopgaver Arbejde med og dialog om eksamen (gruppearbejde) Opsamling Side 1 Tanker bag den nye

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Innovation C, valgfag

Innovation C, valgfag Innovation C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

FIP Innovation, forår 2017

FIP Innovation, forår 2017 30. marts, Aarhus 5. april, Nærum FIP Innovation, forår 2017 Side 1 Program i Aarhus Side 2 Overordnede principper Regelforenkling Fra 5 uddannelsesbekendtgørelser (samt valgfag, merit, kvalitet) til 1

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

Afsætning A Læringsmål og indhold

Afsætning A Læringsmål og indhold Afsætning A - 2018 1. Fagets rolle Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017/18 Vejen Business College

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017/18 Vejen Business College Studieplan Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017/18 Vejen Business College Hhx Innovation B Tove Kristensen hh1217-ef1718-inn/afs

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Bogsæt Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) EUX Innovation C Signe

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Informatik B hhx, august 2017

Informatik B hhx, august 2017 Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2019 Frederikshavn

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Teknologi B htx, august 2017

Teknologi B htx, august 2017 Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2012 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Pressemeddelelse (camp og sjow)...4 Eksamensprojekt innovation C.........5

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige

Læs mere

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018/19 Vejen Business College

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018/19 Vejen Business College Studieplan Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018/19 Vejen Business College Hhx Innovation B Tove Kristensen Hold Studieplan-Innovation

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Kategoriseringsmodel

Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation B

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, skoleåret

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) EUX Innovation C Signe

Læs mere