Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
|
|
|
- Marcus Jakobsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
2 Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner i vandmiljødebatten 2 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
3 3 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
4 Vådområder under realisering 74 kommunale vådområder 14 statslige vådområder 4 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
5 Kan vi blive ved med at finde områder? Kilde: Carl Chr. Hoffmann, DCE, Hydrologidag / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
6 6 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
7 Vådområder som virkemiddel Sikkert ( Vådområder fjerner kvælstof) Billigt ( I forhold til andre virkemidler) Målrettet ( Geografisk såvel som effektmæssigt) Frivilligt Kompensation Bred enighed om at vådområder er et godt virkemiddel til at fjerne kvælstof fra vandmiljøet. Lang række øvrige positive effekter: Klimatilpasning (opmagasinering af vand) Reduktion i CO 2 frigivelse og øget CO 2 binding Naturværdier grønne korridorer Friluftsliv Målopfyldelse vandløb og søer 7 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
8 Vådområder udfordringer Sætninger der er ofte ingen vej tilbage Lodsejermodstand - Politisk begrundet - Økonomisk råderum - Det lille hus på landet - Ingen støtte til ikke landbrugsarealer Naturværdier og kulturlandskaber Lystfiskeri øget ørreddødelighed Risiko for øget tab af fosfor 8 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
9 Vilsted Sø Etableret 2006 Projektområde 923 ha Sø 450 ha (Rørskov 170 ha) Engarealer 473 ha 7 km grøfter og 50 drænsystemer lukket 9 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
10 Målestationer i Bjørnsholm Å Bjørnsholm Å, Holmebro. 82 km 2, 1000 l/s Bjørnsholm Å, Vitskøl. 96 km 2, 1200 l/s Vilsted Å. 42 km 2, 500 l/s Faldbækken. 17 km 2, 100 l/s 10 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
11 mgn/l Koncentrationen af kvælstof Før sø Efter sø 11 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
12 mgn/l Koncentration af kvælstof Før sø Efter sø 12 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
13 mgn/l mgn/l Vilsted Å Koncentration af kvælstof Faldbækken Koncentration af kvælstof 14,0 12,0 10, ,0 8 6,0 6 4,0 4 2,0 2 0, / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
14 Transport af kvælstof Tons/år Før sø Efter sø 14 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
15 Transport af kvælstof Normaliseret til vandmængde : 330 tons/år : 148 tons/år Tons/år Før sø Efter sø 15 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
16 Tons/år Kvælstofreduktion Forventet effekt: 186 tons/år Målt effekt: 182 tons/år / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
17 Sammenfatning kvælstof Vådområdet fjerner kvælstof Kvælstofreduktionen sker øjeblikkelig Kvælstofreduktionen er vedvarende. Modellen passer fint på Vilsted Sø projektet OBS! Koncentrationen af kvælstof i danske vandløb er generelt faldende. (47 %) Faldende indløbskoncentrationer til projekterne vil reducere effekten. 17 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
18 µgp/l Koncentration af fosfor Før sø Efter sø 18 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
19 µgp/l Koncentration af fosfor Før sø Efter sø 19 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
20 µgp/l µgp/l Vilsted Å Koncentration af fosfor Faldbækken Koncentration af fosfor / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
21 Transport af fosfor Normaliseret til vandmængde : 3,7 tons/år 10 Tons/år Før sø Efter sø 21 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
22 Tons/år Fosforreduktion Forventet effekt: Stor risiko for fosfortab. Pulje op til 40 tons Efter 5-7år tilbageholde 2 tons fosfor / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
23 Tons/år Tons/år Tons/år Partikulært fosfor Suspenderede stoffer Glødetab,susp.stof Partikulært kvælstof / 2008 Naturstyrelsen 2009 /Proportioner i vandmiljødebatten IDA nov
24 Sammenfatning fosfor Tag risikovurdering alvorlig Er fosfor væk efter 5 år? Kan vi leve med det? Er risikovurderingen for restriktiv? Usikkerhed på fosfordynamikken er stor. Der er stor måleusikkerhed på partikulært fosfor. Effekten af projektet afhænger af strukturen i søen. 24 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
25 Hvor kommer kvælstoffet fra? Kvælstof Fosfor Antal ton/år Procent ton/år Procent Renseanlæg 0 Regnbet. Udledninger 10 0,2 0,05 0,042 1,1 Spredt bebyggelse 464 0,3 0,10 0,076 2,1 Dambrug 1 0,5 0,15 0,228 6,2 Industri 0 Baggrundsbidrag 56 17,0 1,867 50,5 Dyrkede arealer ,7 1,487 40,2 Samlet udledning ,7 100,0 25 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
26 Hvor kommer kvælstoffet fra? 26 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
27 Hvor meget kvælstof kan mennesker udlede? 330 ton N 27 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
28 Hvor mange bor der i oplandet? 28 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
29 Hvor meget kvælstof kan ét menneske udlede? Antal/DE Kg kvælstof/dyr/år Stor ko 0, Lille ko Slagtesvin 36 2,8 Slagtekyllinger ,03 1 menneske kan udlede 4,4 kg kvælstof om året mennesker kan udlede 11 ton kvælstof om året. 29 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
30 30 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov Den maksimale udledning af kvælstof fra mennesker udgør 3 %
31 Landbrug med husdyr / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
32 Størrelse Antal Sum af DE < 5 DE DE DE > 250 DE I alt Husdyrtype Antal DE Hjorte 1,8 Geder 2,4 Får 20,7 Høns 212,4 Mink 708,4 Svin 3.279,8 Kvæg 5.793,9 I alt ,4 250 DE svarer til håndtering af 25 tons kvælstof Urenset spildevand fra 5682 mennesker Renset spildevand fra mennesker DE svarer til håndtering af 1000 tons kvælstof Urenset spildevand fra mennesker Renset spildevand fra mennesker 32 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
33 Drænundersøgelser Vandløb i dyrkede arealer gennemsnit 4 mg N pr. liter Vandløb i naturarealer gennemsnit 1-2 mg N pr. liter 33 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
34 34 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
35 Spildevand 2014 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlag, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdrat, spredt bebyggelse, udledningsmangder, vandmiljo, monitering, miljofremmede stoffer, metaller, NOVANA. URL: ISBN: Renseanlæg 2014: udledning 6997 tons kvælstof. Modtager 7 mio PE, rensegrad 83 %. Udledning reduceret med 84 % siden 1989 Overløb 2014: 1319 tons kvælstof Spredt bebyggelse 781 ton kvælstof Samlet 9097 tons kvælstof fra spildevand BL 8,4 mio PE i DK : svarer til 37,4 tons rensegrad ca 75 % 35 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
36 Spildevand Rækkenavne Antal af Bygværksty Sum af N_kg_år Sum af P_kg_år OS 2 74,9 19,5 Overløb med sparrebassin OV 1 2,4 0,6 Overløbsbygværk SE 6 84,6 20,9 Regnvand SF 1 5,3 1,3 Regnvand med forsinkelsesbassin Hovedtotal ,2 42,3 Rækkenavne Antal af KODET Sum af TOT_N Sum af TOT_P Afløb til samletank Anden type afløb 3 29,7 6,75 Ingen udledning Mekanisk og biologisk rensning (ældre anlæg uden renseklasse) 2 19,8 4,5 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet) Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav ,4 58,5 SO: Biologisk sandfilter med direkte udledning 1 5,5 1,25 SOP: Nedsivning til sivedræn SOP: Samletank Øvrige renseløsninger: Mekanisk med direkte udledning 2 19,8 4,5 Øvrige renseløsninger: Ældre nedsivningsanlæg med nedsivning til sivebrønd Hovedtotal ,2 75,5 464 ejendomme heraf 34 som ikke er nedsivning og som udleder N og P 36 / Naturstyrelsen /Proportioner i vandmiljødebatten. IDA 14.nov. 2016
NOTAT: BBR afløbskoder inklusiv vejledende tekst
1 Fælleskloakeret: Spildevand + tag- og 2 Fælleskloakeret: Spildevand + delvis tagog Anvendes til grunde, hvor alt spildevand og alt tag- og ledes fra grundens fælleskloakerede spildevandssystem. Anvendes
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Punktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
BBR OIOXML. Vejledning til OIOXML snitflade for Bygninger og boliger BuildingDwelling.wsdl. Tillæg til version 1
OIOXML Vejledning til OIOXML snitflade for Bygninger og boliger BuildingDwelling.wsdl En vejledning rettet mod 3. part. Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Ændringer i BuildingDwelling... 4 2.1.
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Individuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Spildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3
Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S
Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som
EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det
Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune
Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...
Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden
Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af Biologisk sandfilter
Spørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Vandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Spildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Denne pjece omhandler spildevand i det åbne land, og er udarbejdet i forbindelse med at der skal ske forbedret spildevandsrensning på en række ejendomme i Skanderborg Kommune.
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Spildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Beskyttelse af natur og miljø er vores fælles ansvar Spildevand i det åbne land i Struer Kommune I Struer Kommune bor der ca. 22.500 indbyggere, heraf 18.000 i byer og 4.500
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Spildevand i det åbne land
Holstebro Kommune Teknik og Miljø iljø - og m r u t a fn else a t t y k es -B er e t s fælle r! a v s n a Spildevand i det åbne land Holstebro Kommune Holstebro Kommune Teknik og Miljø er bl.a. i forbindelse
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land
Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land Program: Velkomst og præsentation Hvorfor vi sender påbud til jer? Hvad du som ejer skal foretage dig? Typer af løsninger, der opfylder kravet
Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid
Mathias Nørlem, Krüger A/S, mtn@kruger.dk Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vandkvalitet Erfaringer med decentrale renseteknologier? Mathias Nørlem, Krüger A/S. mtn@kruger.dk Vandmængder vs. stofmængder
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af biologisk Minirenseanlæg,
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?
Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?
Effekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Vand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Spildevandsplanens statusdel
Spildevandsplanens statusdel Spildevandsforholdene på ejendomme i det åbne land. Forberedelse af spildevandsplanen for det åbne land Udgangspunktet har været data i BBR. BBR kode Forklaring Anlægskode
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Spildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord
Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget
Kortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Spildevandsrensning i det åbne land
Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere
De mest almindelige spørgsmål
De mest almindelige spørgsmål om spildevand i det åbne land Indhold Hvad er Spildevand i det åbne land?... 1 Hvor kan man læse at min ejendom er omfattet?... 2 Er det kun mig, der bliver kontaktet af kommunen?
Administrationsgrundlaget er et politisk vedtaget grundlag for den kommunale administration af spildevandssager i det åbne land.
1 Administrationsgrundlag for spildevand i det åbne land 2018-2021. Baggrund I forbindelse med konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2018 2021 er der fast lagt, at der skal udarbejdes et administrationsgrundlag
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor
4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord
Effektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport
Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Fremtidensrenseanl æg
Fremtidensrenseanl æg Betydning for driften Forsyningstræf 2017 Jeanette Agertved Madsen Udviklingschef, EnviDan disposition Tendenser Fusioner Menneskelige påvirkninger Påvirkninger af renseanlæg Og lidt
Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND
BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores
Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information til borgerne om renseløsninger og anlægstyper A Ap prriill 22001188 4 Spildevand i det åbne land I mange år har der været øget fokus på at mindske forureningen
AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER
AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...
Ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg
Ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres: Matr. nr.: Ejerlav: Telefonnr.: e-mail: Kontakt
Nedsivningsanlæg - i det åbne land
Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer
Februar 2016 Susan Dyrting. Spildevandsplan. Det åbne land
Februar 2016 Susan Dyrting Spildevandsplan Det åbne land Spildevandsplanen 2012 2022 Lægger de overordnede rammerne for håndtering af spildevand Udgør det retslige og administrative grundlag for myndighedsbehandlingen
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,
Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Vandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø
17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land
Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land Side 193 Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land I dette bilag findes først en beskrivelse af miljøstyrelsens kategoriseringssystem
Målrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Forbedret spildevandsrensning åbent land
Forbedret spildevandsrensning åbent land Orienteringsmøde 24. januar 2019 1. Baggrund for lovkravet om forbedret spildevandsrensning 2. Betydning for den enkelte grundejer / økonomi 3. Eksempler på renseløsninger
Landbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg
Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid
Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Tid til planlægning o Forsyningerne er i rivende udvikling og har haft mange udfordringer
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold Status hvor er vi Et kig i krystalkuglen Hvordan tackles opgaven Samarbejde udad Samarbejde
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne